Santa Brigida-Kirkens facade blev oprindeligt tegnet af Francesco Peparelli i midten af 1600-tallet, men genopbygget under Kardinal Albani's store renovering i begyndelsen af 1700-tallet. Ved denne lejlighed blev det Peterskirkens overbygmester Pietro Giacomo Patriarca, der kom til at stå for Kirkens udseende. Patriarca var medarbejder til den mere kendte arkitekt Carlo Fontana.

Kirkefacaden mod Piazza Farnese er omsluttet af det tilhørende Klosters sidebygninger, hvis facade er dækket af tilhugne stenfliser i lyse og mørke nuancer. Midt mellem disse rejser sig over hele bygningens 4 etager den store indgangsportal, flankeret af søjler med korinthiske kapitæler, der bærer en række smalle gesimser under en bredere frise med indskriften: "In Honorem S. Birgittae d(icatum)" : "Viet til Santa Brigida's ære". Herover ses en udskåret frise under et trekantet, delvist brudt, gavlfelt indeholdende endnu en udskåret frise og et halvcirkelformet vindue.

Under gavlfeltet og tekstfrisen sidder mellem søjlerne et meget stort rundt vindue med bemalet glas og nedenunder den enkle indgangsportal flankeret af grå flade søjler bærende et buet gavlfelt over en smal indskriftsfrise med teksten "dom(us) Ste birgitte Vastenen de regno Swecie instaurata ano dni 1513 ihs" : "Hus (tilhørende) Santa Brigida fra Vadstena i Kongeriget Sverige restaureret i det Herrens År 1513".
Øverst - over facadens trekantede gavlfelt står på hver side en smal søjle med en statue, den til venstre forestillende Santa Brigida og den til højre hendes datter Santa Caterina di Svezia. De er udført af Andrea Fucigna, en medarbejder til Carlo Fontana.

Den slanke elegante kampanile er relativ ny, opført i 1894, da Kirken undergik endnu en restaurering. Den er tegnet af arkitekten Raffaello Ingami, bygget i 2 etager, i ny-romansk stil, og erstatter en klokkestab fra 1700-tallet.

Oprindeligt var kirkefacaden malet i lyse farver, lyseblå og hvid, som man typisk brugte det i romersk arkitektur i 1600- og 1700-tallet. Idag står den fuldstændigt hvidkalket.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet består kun af ét enkelt, langt skib med nogle mindre altre i hver side, i ikke særligt dybe nicher. For enden af rummet er der en meget stor, firkantet apsis, der fylder omkring en trediedel af hele rummet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Det nuværende udseende skyldes også herinde den store renovering og genopbygning under Kardinal Albani i slutningen af 1600-tallet og fortsat efter hans valg til Pave Clemens XI i 1700. Udformningen af væggene med felter adskilte af flade søjler bærende en loftsfrise udsmykket med triglyffer (felter med 3 lodrette streger) og metoper (firkantede plader mellem triglyffer), samt kerubiner og Santa Brigida's attribrutter, bestående af kroner, sceptre og penne, skyldes ligesom facaden Pietro Giacomo Patriarca, mens malerierne er Biagio Puccini's værk. Det gælder både loftsbemalingen med temaet "Gloria di Santa Brigida" (Santa Brigida's ophøjelse), som blev fuldført i 1709, og malerierne på sidevæggene, der alle er fra 1705. Samt vægmalerierne i Presbyteriet fra 1702.

I kirkerummet er der 5 døre, en sidedør i højre side lige før Presbyteriet, og en lignende sidedør i venstre side på samme sted. Desuden er der en større sidedør i venstre side af Presbyteriet. To mindre døre er anbragt i hver sin side af det lille indgangsrum under korbalkonen. Over dørene ses indskrifter i gotisk skrift fra slutningen af 1300-tallet. Teksterne refererer til dyrkelsen af Santa Brigida.

Kirkeloftet er tøndehvælvet og opdelt i 3 dele med en mindre stjerneudsmykket kuppel over indgangspartiet, et langt hvælv med et stort loftsmaleri over midterrummet, samt en mindre stjernekuppel over Presbyteriet. I sidetrekanterne ("lunetterne") overe buerne, der adskiller hvælvet og kuplerne, er der malerier af de 4 Evangelister og Loftsmaleriet forestiller som nævnt Santa Brigida, der af engle og skyer bæres til Himmels. Puccini udførte sine malerier i en særlig teknik, noget lig med "tempera", der er limfarvemaleri med æggeblomme eller kasein som bindemiddel. Således opnåede han en særlig lysvirkning i gult og hvidt. Figurerne, som omgiver helgeninden, er allegoriske og henviser til hendes kamp mod kætteri og vantro.

I Kirkens højre side:

På væggen lige til højre for indgangen sidder en mindre dør ud til Cappella del Beato Reynolds,
der oprindeligt var viet til "La Vergine Addolorata" ("Den Sørgende Jomfru Maria"), som det kan ses af en indskrift på alteret. Dette blev i begyndelsen af 1700-tallet, da Clemens XI lod kirkebygningen helt ombygge og nyindrette, opbygget af dele af den gamle Kirkes højalter. Det var Moder Edvige, der lod Raffaele Ingami tegne rummet, som Eugenio Cisterna i 1894 dekorerede med scener fra Kristi Lidelseshistorie. Efter Birgitta-Ordenens indtog i Komplekset i 1931 blev kapellet viet til Richard Reynolds, der led martyrdøden i England i 1534 og blev saligkåret af Pave Leo XIII i 1885. Som altertavle ses et moderne maleri forestillende Richard Reynolds, dette erstatter det tidligere altertavlemaleri af "L'Addolorata", udført af Virginio Monti. På hver side af alteret er der malet vaser med liljer og skriftbånd. På endevæggen er der et glasvindue forestillende Madre Edvige, udført af Istituto Artistico Zettler.

Efter den lille dør ses først Puccini's maleri af "Madonna e Santa Brigida" (se foto af Alvaro de Alvariis), som er delvist skjult af det pompøse gravmæle nedenunder (se foto af Alvaro de Alvariis). Dette har nederst en sort indskriftssten i marmorramme og ovenover en hvid marmor statuegruppe bestående af en kiste omvundet af store draperier, som støttes af 2 englebørn rundt om en oval medaljon med et portræt af den afdøde i basrelief. Monumentet er til minde om svenskeren Nils Bielke (på italiensk kaldet Nicola Bielke), der konverterede til katolicismen og døde i Rom i 1765. Det er tegnet af Pietro Camporese il Vecchio i 1768 og udhugget af Tommaso Righi, som det kan ses af dennes signatur på draperiet.

Højre Sidealter:
Midt på væggen står en høj bue foran en ikke særlig dyb niche, hvori højre sidealter har plads. Buens indre sider er malet som marmor i en lysebrun farve, mens den øvre del er malet som stukkassetter i forskellige former og grå-hvid bemaling.

Alteret er viet til Madonna og kaldes derfor Altare della Madonna (se foto af Alvaro de Alvariis). Skønt det blev ombygget i 1894, var det allerede fra 1626 - eller tidligere - viet til Jomfru Maria og det vides fra en pavelig visitats i dette år, at der allerede dengang på alteret var et maleri af Madonna med Jesus-Barnet, udført af Annibale Carracci. Dette blev dog inden 1694 erstattet af en kopi, som nu hænger her - efter fra 1894 i en periode at have været erstattet af et maleri af Madonna di Czestochowa. Hostiegemmet på alteret stammer fra slutningen af 1600-tallet.

Til venstre ses Puccini's maleri af "Madonna incorona santa Brigida" ("Jomfru Maria kroner Santa Brigida" - se foto af Alvaro de Alvariis). Det sidder højt på væggen over en mindre sidedør og har på sin anden side, mod venstre, en af de kraftige flade søjler, der bærer Triumfbuen, som adskiller kirkerummet fra Presbyteriet.

Triumfbuen bæres som nævnt af en kraftig og fremspringende, flad søjle med en række vandrette gesimser på toppen under et bredere felt og loftsbjælken, hvorover selve Buen rejser sig med sin underside af stukfelter med relieffer af engle og et våbenskjold i midten. Buens forside - mod kirkerummet - har ligeledes et malet våbenskjold i midten og bemalede dekorationer på siden. I lunettefelterne i siderne ses til venstre Evangelisten Johannes (San Giovanni Evangelista med sit emblem: bogen). Til højre er det en anden af de 4 Evangelister.

Presbyteriet:

er adskilt fra kirkerummet af en smuk mamorbalustrade bærende Albani-familiens våben i marmorsorterne "giallo di Siena" og "verde antico". Det var Kardinal Albani, der før og efter, at han i 1700 blev valgt til Pave Clemens XI lod bygningen restaurere og faktisk helt genopbygge til dens nuværende form.

Alteret (se foto af Alvaro de Alvariis) er dog nyere, og det skyldes måske et voldsomt forfald, at Madre Edvige i 1894 lod dette ombygge i mangefarvet marmor med et trekantet gavlfelt omsluttende et billede af Gud Fader. Samt forsyne med Polens våbensmærke, sammen med sit familievåben (Familien Wielhorski's mærke), foroven og i hver side.

På hver side flankeres alteret af kannellerede søjler, der hvilker på kvadratiske baser med mosaik i farvet marmor, over en bred bjælke med samme marmorudsmykning. Indenfor er der en belyst niche med en smukt dekoreret halvkuppel foroven. Alt dette omslutter Alterets vigtigste del: Krucifikset, der er i træ og udført i moderne tid i Tyrolsk stil. (Se foto af Alvaro de Alvariis). Før dette stod der fra 1705 på Alteret et maleri af en skandinavisk kunstner forestillende "la Madonna col Bambino e i santi Caterina, Brigida, Erik e Caterina d'Alessandria", som idag findes i Birgittinernes Hus i Darien, i Conncticut i Amerika. På alteret stod også dengang et nu forsvundet maleri af "Santa Brigida che riceve le rivelazioni" ("Santa Brigida modtager sin åbenbaringer"). Måske er det maleri med samme motiv, som er udført i 1500-tallet og idag findes i den store sal i Birgittiner-Klosteret, en kopi af det oprindelige billede. Over alteret hang også engang et relief af Madonna med Barnet, som idag kan ses i Birgittinersøstrenes korsal ("Coro").

Over det trekantede, brudte gavlfelt består den øverste del af bagvæggen af en halvcirkel med 3 bemalede felter. I midten et maleri af Veronika's svededug med Kristi tornekronede hovede, men der i hver side ses en oval, udskåret stukramme indeholdende glasmalerier af Jesu Hjerte (se foto af Alvaro de Alvariis).

Øverst er kuplen malet blå med guldstjerner og i midten Helligåndens Due i stråleglans. I hjørnernes lunetter er forgyldte stukengle på malet bund, der skal illudere mosaik. Denne del af udsmykningen er udført af Lorenzo Baini og Giovanni Battista Clementi i 1705, mens resten er udført af Eugenio Cisterna i 1894 og malet i tempera på muren.

På Presbyteriets højre væg sidder Puccini's maleri "Santa Brigida in estasi e la Vergine" ("Santa Brigida i ekstase foran Jomfru Maria" - se foto af Alvaro de Alvariis).

På Presbyteriets venstre væg ses et andet Puccini-maleri, forestillende "Cristo appare a Santa Brigida" ("Kristus åbenbarer sig for Santa Brigida" - se foto af Alvaro de Alvariis).

Gennem en dør i Presbyteriets venstre side kommer man til:

Coro (Korsal, tidligere Sakristi):

Herinde findes det ovenfor nævnte relief af Madonna med Barnet, som menes at være en kopi af en original fra 1400-tallet udført af den florentinske skole. I rummet ses desuden 3 moderne glasmalede vinduer, udført af Janos Hajnal med motiverne: Santa Caterina di Svezia, Santa Brigida og Madre Elisabetta Hesselblad, som reformerede Ordenen.

Kirkens venstre side:

Over den venstre sidedør efter den brede firkantede søjle, som bærer Triumbuen, sidder endnu et maleri af Puccini, nemlig "Comunione mistica di Santa Brigida" ("Santa Brigida's kommunion med Kristus" - se foto af Alvaro de Alvariis).

Døren fører ud til Kirkens Sakristi, hvor man kan se en 1600-tals servante med Kardinal Orsini's våben.

Venstre Sidealter:
Midt på væggen står en høj bue foran en ikke særlig dyb ncihe, hvori venstre sidealter har plads. Buens indre sider er malet som marmor i en lysebrun farve, mens den øvre del er malet som stukkassetter i forskellige former og grå-hvid bemaling.

Alteret blev i 1894 af Madre Evige viet til San Giuseppe (Josef), men man kan stadig se rester efter Kardinal Albani's våbensmærke fra 1705. Før 1649 var dette alter imidlertid viet til Santa Brigida og altertavlen var et nu forsvundet maleri af Helgeninden i færd med at modtage guddommelige åbenbaringer. Her fandtes også et gammelt billede af Santa Brigida, som i 1894 blev flyttet til "Stanze di Santa Brigida" i Klosteret, samt et Krucifiks, der udvirkede mirakler.

Idag består altertavlen af 3 malerier indrammet af flade, bemalede søjler med hvide korintiske kapitæler, der bærer en kannelleret, hvid bue. Indenfor søjlerne er fladen delt op i 2 høje felter, der hver er afsluttet af en bue. Heri står Santa Brigida og datteren Santa Caterina di Svezia, begge i nonnedragter og med store glorier om hovederne, på en blå baggrund med stjerner. Øverst i den fælles bue sidder en rund, profileret stukramme med et maleri af San Giuseppe col Bambino ("Josef med Jesus-Barnet). - Se foto af Alvaro de Alvariis. De to helgeninder (hvoraf den ene prindeligt var karmeliternonnen Santa Teresa d'Avila), samt Josef med Barnet et udført af Eugenio Cisterna i 1894.

Ved siden af nichen hænger på den venstre væg en indskriftssten til minde om Pave Paul VI's besøg i 1973. Her hænger desuden Puccini's sidste maleri, forestillende "Cristo e santa Brigida".

Indgangsvæggen:

Rundt om indgangsdøren står den lukkede mellemdør-opbygning, der er den samme, som opstilledes i 1705 under Pave Clemes XI's ombygning. Ovenover sidder korbalkonen i træ og bag denne kan man øverst oppe se facadens store runde vindue med det påmalede glasbillede med blomstermotiver, som i 1857 erstattede et tidligere af Santa Brigida, udført af Franz von Rohden. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

På væggene er der malet falske billedrammer med engleskikkelser, udført af Eugenio Cisterna i 1894. Kuplen øverst er dekoreret af samme maler i stil med Presbyterie-kuplen med blå bund og stjerner, hvor der i midten er malet Jesu Hjerte og Maria's Hjerte.

I Klosteret ved siden af Kirken kan man se forskellige rum med tilknytning til Santa Brigida: Krypten viet til Santa Caterina di Svezia, Santa Brigida's værelser ("Le Stanze di Santa Brigida"), samt kapellerne Oratorio di Santa Brigida og Oratorio di Santa Caterina di Svezia.