Bag nutidens Kirke Santa Caterina dei Funari lå fra engang før år 1000 og op til midten af 1500-tallet et Kloster, kaldet Monasterium Dominae Rosae, Monistero della Rosa, Santa Maria in castro aureo eller Monastero di Santa Maria Domane Rosae. Til dette var knyttet Kirken Santa Maria Domnae Rosae, og hele komplekset var muligvis grundlagt af en fornem kvinde med navnet Rosa (Fru Rosa="Domina Rosa"). Der var muligvis også andre involveret i stiftelsen, medlemmer af tidens betydningsfulde familier med navne som Gratianus, Gregorius og Imilla.

Kirke og Kloster var altså viet til Jomfru Maria, men ifølge en kirkehistoriker fra 1700-tallet (Gregorio Giacomo Terribilini) var Kirken oprindeligt viet til San Lorenzo, mens den tidligere historiker Fioravante Martinelli i 1600-tallet mente, at Kirken også havde været viet til Santo Stefano.

Komplekset var indrettet i ruinerne af det antikke anlæg Crypta Balbi, der lå som østlig forlængelse af Balbus' Teater, hvis ruiner findes i kældrene til bygningskomplekset på vestsiden af Via Michelangelo Caetani. Af Crypta Balbi kan man se rester på østsiden af gaden, hvor der er indrettet et museum med indgang fra hjørnet af Via delle Botteghe Oscure. (se kort nedenfor, hvor nr.3 viser Kirken Santa Maria Domnae Rosae)

Klik her for at se nummerforklaring

I Pave Celestin III's bulle fra 1192 blev det fortalt, at Pave Gregor XIX i perioden 1024-1033 overlod Klosteret en eng indenfor "Campum de Meruli", og en anden udenfor Porta Portuensis.

I løbet af 1200-tallet blev resterne af de brede søjlegange, der i Antikken havde omkranset området, omdannet til en befæstet borg, Castrum Aureum, hvilket gav Kirke og Kloster et yderligere tilnavn: "in Castro Aureo".

I Klosteret residerede lederen ("primicerius") af sangerskolen, som det fremgår af Kirkekataloget fra Torino fra ca. 1320, hvor det berettes, at Kirken, der her kaldes "Ecclesiae Sanctae Mariae Dominae Rosae" eller "Ecclesia sancte Maria dompne Rose", har "primicerium et V canonicos", det vil sige 1 leder og 5 kanniker, som tilsyneladende boede i Klosteret. Armellini (se litt.note nedenfor) citerer i denne forbindelse et notat fra Vatikanets arkiv: "Nicolao de Buccamatiis s. Petri de Urbe canonico aliisque, quatenus Theobaldum de Alisio de Urbe canonicum dictae essclesiae admitti faciat ad primicerium scholae cantorum nuncupatum, in ecclesia dopnae Rosae de Urbe.." ("Nicolò Buccamazzi, kannik ved Peterskirken, eftersom han ville udnævne kanniken ved denne kirke, Theobaldus de Alisio de Urbe, til leder af sangernes skole, i kirken Dominae Rosae...").

Der var altså i starten tale om et munkekloster og først efter 1537 ændredes funktionen til at være et nonnekloster og pigehjem:

Omkring 1537 overgav Pave Paul III nemlig hele dette kompleks, Kirke og Klosterbygninger, til den senere helgen Ignazio di Loyola, som var kommet fra Spanien for at slå sig ned i Rom, hvor han blev grebet af de elendige forhold, der bød sig for de mange fattige pigebørn - specielt døtre af byens mange prostituerede og kurtisaner - som havde stor risiko for at ende i samme erhverv. Han oprettede derfor et lægbroderskab, Compagnia delle Vergini Miserabili, som fik til opgave at afhjælpe disse pigers nød. Det skulle ske ved at holde dem væk fra gaden, skaffe dem husly og mad, samt undervisning og oplæring, der kunne ende med et giftermål eller en indtræden i et af byens klostre. Til begge formål skulle pigerne også forsynes med en lille medgift. Så der var nok at tage fat på, og med Pavens godkendelse og overdragelsen af Santa Maria Domane Rosae-komplekset kunne Broderskabet oprette et pigehjem i bygningerne, med et tilhørende lille Kloster for de 12 nonner, som skulle klare den daglige drift, samt et lille hjem for enker og forladte kvinder.

Som det kan ses af kortet ovenfor, var gadeforløbet en smule anderledes inden opførelsen i 1560'erne af den nye Kirke (nr.5 på kortet) og den nye Klosterbygning. (nr.6, hvor der tidligere ikke var bebygget). Via Caetani, der tidligere også kaldtes Via dei Funari, var den gang knap så lige og videde sig midtvejs ud i en lille plads foran Santa Maria Domnae Rosae's indgang. Men ved siden af denne lå forskellige mindre bygninger, som benyttedes af Klosteret.