|
|
|
Kirken Sant'Antonio Abate Via Carlo Alberto 2 Mere om Kirken Sant'Antonio Abate: KIRKENS HISTORIE Se også siderne: KORT OM KIRKEN ----- RUNDGANG i KIRKEN ----- KORT OVER OMRÅDET I 1577 ------- Se fotografier fra Kirken på Alvaro de Alvariis Flickr-side: her! |
|
Selvom Kirken selv først er opført omkring 1308, går dens historie meget længere tilbage. Faktisk til begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus, hvor Konsulen Junius Bassus lod opføre en stor og smuk hal af basilica-typen på et område bagved Kirken op mod nutidens Via Napoleone III. Bygningen blev kostbart og smuk dekoreret med marmorpaneler i tynd mosaik af typen "Opus Sectile" med motiver fra væddeløb og dyrekampe i Circus Maximus. Efter en tid at have været i Bassus-familiens eje, overgik den til den gotiske Senator Flavius Theodosius Valila, som ved sin død i 476 testamenterede bygningen til den romerske menighed, muligvis allerede her bestemt til kirkebrug. I hvert fald lod Pave Simplicius den på et tidspunkt i perioden 476-483 indrette til kirke og vie til Sant'Andrea. Denne Kirke, som snart kaldtes Sant'Andrea Catabarbara, var herefter i brug indtil den omkring 1308 afløstes af den nybyggede Sant'Antonio Abate. Grunden til afløsningen var, at den gamle kirke både var blevet forfalden og for lille til det brug, der krævedes efter at Kardinal Pietro Capocci i 1259 gennem sit testamente havde fået bygget et hospital for alle de mennesker, der dengang ramtes af et epidemisk angreb af sygdommen "helvedesild", lidt vest for Sant'Andrea, omtrent på det sted, hvor den store UPIM-bygning ligger idag mellem Piazza di Santa Maria Maggiore og Via Napoleone III. Ospedale di Sant'Andrea stod færdigt fra 1266 og blev meget brugt. Det blev fra 1289 passet af Antonius-munkene, som flyttede deres domicil hertil og derefter lod rejse en ny Kirke. Man ved faktisk ikke præcist, hvornår den nye Kirke blev bygget, og man kender heller ikke noget til dens oprindelige udseende. Bortset fra at den var forsynet med et kapel viet til "det allerhelligste sakramente" ("Santissimo Sacramento"). Man mener, at Kirkens romanske portal, der er ældre end Kirken, stammer fra Hospitalet. Den er muligvis senere flyttet hen til Kirken, men nogle historikere har også foreslået, at Kirken simpelthen blev indrettet i en af Hospitalets sengesale, hvortil der var indgang gennem portalen. Fra 1437 mødtes Lavet for Mulæselsdrivere, "Università dei Mulattieri", i Kirken, som man valgte, fordi Sant'Antonio Abate er dyrenes beskytter. På et tidspunkt herefter udvikledes den skik, som idag stadig kan ses ved den nærliggende Kirke Sant'Eusebio, at husdyr - og idag kæledyr - bliver velsignet på Sant'Antonio's festdag, den 17. Januar. Denne bygning stod til 1481, hvor det var nødvendigt med en gennemgribende restaurering, måske ligefrem en ombygning, som præsten Costantius Guillelmi stod for. Herefter kender vi lidt til Kirkens udseende, som nu blev beskrevet som værende i 3 skibe, der var adskilte af søjler; med en halvcirkelformet apsis for enden af hovedskibet og en i hvert af sideskibene. Disse skulle stadig kunne ses i gården til Collegio Russicum, som omkring 1929 blev bygget til højre for Kirken. På dette sted løb der tilsyneladende også omkring 1551, da Leonardo Bufalini udfærdigede sit kort over Rom, en lille gade, mens området på venstre side af Kirken var optaget af Hospitalet og Klosteret. På dette tidspunkt lå den gamle Kirke (Sant'Andrea Catabarbara) tilsyneladende stadig frit i området bag Klosteret, men vi ved, at den på et eller andet tidspunkt blev brugt som hølade og redskabsrum. I perioden 1559-1565 lod Pave Pius IV Hospitalet ombygge, så det kom til at bestå af flere fløje parallelt med Kirkebygningen. Dette kan man se af Stefano du Pérac's kort fra 1577, hvoraf det også fremgår, at der til Kirken hørte et klokketårn på dens venstre side. - Et udsnit er gengivet herunder. Kirken har nr.5! |
|
I 1583 indbød Klosterets Prior og Abbed, Charles Anisson og Louis del Langeac, forslag til udformningen af et nyt kapel på Kirkens højre side og valgte derpå det af arkitekten Domenico Fontana foreslåede. Som motiv for udsmykningen valgte man at lade sig inspirere af en en gammel illumineret bog om Sant'Antonio's liv, som Prioren fik skaffet til veje fra det franske Antonius-Klostet i Vienne. Dette kapel kom altså med sin store og høje kuppel til at ligge ind mod det, der idag er Collegio Russicum og 2 år efter blev hele ejendommen omgivet af en stor mur, som opslugte resterne af den gamle basilicabygning. Det var i disse år, at Sixtus V var Pave og foretog store opkøb af land nord for Santa Maria Maggiore og Sant'Antonio Abate til sit pragtfulde landsted Villa Peretti. I 1596 lod Prior Anisson opsætte et alter på pladsen foran Kirken. Det var til minde om året 1593, hvor den franske Kong Henrik IV konverterede til Katolicismen fra Calvinismen - og dette med Abbedens mellemkomst som mægler mellem Kongen og Paven. Alteret bestod af en firkantet marmorbase med indskrifter og det pavelige våben. Herpå var der anbragt en lille søjle med et kors foroven. Alteret forfaldt senere og i 1880 blev selve monumentet med søjlen flyttet ind i den lille interne gårdsplads ved Kirken Santa Maria Maggiore. I begyndelsen af 1700-tallet hed Kirkens Abbed Danthon og ham var det, der lod foretage en kraftig renovering af Kirkens indre, så det kom til at se ud, som vi ser det idag. Herunder blev den gamle udsmykning på vægge og lofter dækket af en ny dekoration i stuk, de gamle søjler blev indkapslet i nye flade mursøjler, Fontana's kapel blev ændret og sideskibenes halvcirkelformede apsider blev sekskantede. Koret blev opsat i 1724, samme år som Sakristiet blev bygget, mens malerierne først kom til nogle år senere. I 1759 begyndte også Lavet for glasarbejderne at mødes i Kirken, som de valgte, fordi Antonius-munkene var specialister i at helbrede hudlidelser og brandsår, som medlemmerne ofte fik under arbejdet ved glasovnene. Kirken passedes indtil 1776 af Antonius-munkene, som altså havde haft dette hverv lige siden 1289. I 1776 blev Ordenen imidlertid sammenlagt med Malteser-Ordenen, en anden hospitals-orden, og på et tidspunkt herefter overgik hvervet til Camaldoleserne, der beholdt det til 1871, hvor Rom var blevet en del af Kongeriget Italien og Vatikanets ejendomme konfiskeret. Derfor lukkedes Hospitalet, der dog genåbnede som Militærhospital i 1877. I 1928 kom Vatikanet og den Italienske Stat til en aftale og Vatikanet tilbagekøbte nu hele komplekset, der idag ligger mellem gaderne Via Gioberti, Via Napoleone III, Via Carlo Cattaneo og Via Carlo Alberto. Formålet var at bygge en række pavelige institutter, der idag består af Pontificio Istituto Orientale, til venstre for Kirken, og Collegio Russicum, til højre, samt Pontificio Istituto di Archeologia Cristiana, der ligger bagved Kirken omtrent på det sted, hvor den gamle Sant'Andrea Catabarbara lå. Omkring 1932 blev Kirkens facade restaureret og Pave Pius XI overlod den derpå til den russiske menighed i Rom som erstatning for Kirken San Lorenzo ai Monti, som blev revet ned i forbindelse med anlægningen af Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali. Ansvaret for både Kirke og de omkringliggende institutter pålagde Paven Jesuiter-Ordenen. Idag fungerer Sant'Antonio Abate som kirke for den russiske menighed i Rom og messerne afholdes efter den russiske ritus. Og da Sant'Antonio Abate også er en meget dyrket helgen i Rusland, har der ikke været nogen grund til at skifte Kirkens navn. Men noget blev dog ændret i Kirken. Da den overgik til den byzantinsk-slaviske (russiske) ritus blev der efter denne skik opsat en såkaldt "ikonostasis", "en billedvæg der skiller koret fra menigheden". Desuden blev der tilføjet nogle malerier af den russiske maler Gregorio Maltzev (også kendt som Gregory Pavlovich Maltzeff, ca. 1880-1953). |
|
Litteratur og links om Kirken Sant'Antonio Abate: Se også siderne: KORT OM KIRKEN ----- RUNDGANG i KIRKEN ----- KORT OVER OMRÅDET I 1577 ------- Se fotografier fra Kirken på Alvaro de Alvariis Flickr-side: her! |
