KIRKENS YDRE:

Kirkens smukke portal (2) stammer muligvis fra det gamle Hospital, som lå til venstre for Kirkebygningen. Over de 4 buer sidder en indskrift til minde om grundlæggelsen: "Dns Petrus Capoc. Card. mandavit costrui. hospitale. iloco issto et Dni o. Tuscul. Eps. et I. Gaitan. Card. executores et fiei. fecerut. P. Aa. Dni. Pet. Capcc." : "Kardinal Pietro Capocci lod bygge dette Hospital. Biskop Ottone di Tuscolo og Kardinal Giovanni Gaetani var eksekutorer af hans testamente". Portalen er måske udført af Vassalletto-familien i 1262-1266. Det er dog også muligt, at den ikke har haft forbindelse med selve hospitalsbygningen, men har været indgangsport i Klostermuren ud til Piazza di Santa Maria Maggiore og nutidens Via Carlo Alberto.

Over de yderste søjler og på hver side af den yderste bue er der på en gesims anbragt en lille sfinx. Det er dette træk, som lader kunsthistorikerne fastslå, at portalen nok er et værk af Vassaletto-familien, da man sammenligner den med andre af familiens værker, blandt andre nogle i Klosteret ved Kirken San Giovanni in Laterano. Under den venstre gesims kan man se et lille mønstret fragment fra tidlig Middelalder, som her er genbrugt.

Dobbelttrappen (1) foran Kirken er fra nyere tid og bygget i forbindelse med anlægget af Via Carlo Alberto, hvor højdeforskellene mellem de omliggende gader og den højtliggende Piazza di Santa Maria Maggiore for en del blev udlignet. Det var ved denne lejlighed, at det lille monument for Kong Henrik IV's omvendelse blev flyttet fra pladsen foran Kirken til den indre gård i Santa Maria Maggiore.

Facaden (3) blev restaureret omkring 1932 under Pave Pius XI, som man kan se af indskriften under det trekantede gavlfelt foroven.

KIRKENS INDRE:

Kirkens indre (4) er i 3 skibe, som er adskilt af brede, flade søjler, der bærer en række buer. For enden af hvert sideskib er der et sekskantet kapel, for enden af hovedskibet en halvcirkelformet apsis.

Vægge og lofter er dækket af stukdekorationer, som Abbed Danthon lod opsætte i 1700-tallet. De dækker over den tidligere udsmykning fra slutningen af 1500-tallet. De flade søjler er også fra 1700-tallet og dækker over de tidligere, gamle runde søjler.

EN RUNDGANG I KIRKEN:

I HØJRE SIDESKIB ses først en fresko af "Sant'Antonio che dona i suoi beni ai poveri ed affida la sorella alle monache" ("Sant'Antonio giver sit gods til de fattige og overlader sin søster i nonnernes varetægt"). Den stammer fra 1740'erne, men malerens navn kendes ikke. (5)

De malede våbenskjold er for Pave Clemens XII, Kardinal Pierluigi Carafa og Abbed Danthon.

"LA GRANDE CAPPELLA" til højre (6) er viet til Santa Teresa del Bambin Gesù, men var oprindeligt viet til Sant'Antonio Abate. Det blev bygget omkring 1583 af arkitekten Domenico Fontana, men er senere blevet ændret med stukdekorationer, der dækker den oprindelige udsmykning. På den højre væg ses fresken "Nascita di Sant'Antonio e Sant'Antonio fanciullo" ("Sant'Antonio's fødsel og barndom"). Den stammer fra 1740'erne og kunstnerens navn er ukendt. På den venstre væg ses et maleri af Giovanni Battista Lombardelli med motivet "Morte di Sant'Antonio" ("Sant'Antonio's død") og i de trekantede hjørnefelter har samme kunstner malet Sant'Antonio, San Paolo, Sant'Ilario og San Macario. Alle disse malerier stammer fra udsmykningen i slutningen af 1500-tallet, ligesom malerierne i loftkuplen, som viser 4 "Storie del Duca Balaico d'Egitto", der er udført af Nicolò Circignani, kaldet Il Pomarancio. Dekorationerne rundt om døre og vinduer er malet sidst i 1700-tallet. Kapellet skæres igennem af den billedvæg, "ikonostasis", som blev opsat, da Kirken overgik til den byzantinsk-slaviske (russiske) ritus. Det fungerer som privatkapel for Collegio Russicum.

På væggen i sideskibet (7) er der herefter en række fresker af Lombardelli med episoder fra Sant'Antonio's liv.

For enden af Højre Sideskib (8) ligger CAPPELLA DEI SANTI PIETRO E PAOLO, som tidligere var viet til Jomfru Maria og kaldtes Cappella della Madonna. Her var tidligere en altertavle malet af Etienne Parrocel.

Oprindeligt havde APSIS MED KORET (9) fra 1724 fem vinduer, men de tre er dækket til og et er blevet ændret til en dør, så rummet er ret mørkt. Stukudsmykningen stammer som i resten af Kirken fra 1700-tallet og øverst ses Antonius-Ordenens våben: en ørn med udbredte vinger og et T på brystet. I midten er der - under et vævet tæppe med et billede af Skaberen - en "Korsfæstelse" ("Crocifissione") malet af Giovanni Odazzi (1663-1731). Døren i Koret fører ind til Istituto Orientale.

For enden af Venstre Sideskib (10) ligger CAPPELLA DEI SANTI CIRILLI E METODIO, som tidligere var viet til San Girolamo. Også herinde var der tidligere en altertavle malet af Parrocel med motivet "San Girolamo e Sant'Agostino".

I VENSTRE SIDESKIB findes der indmuret nogle fragmenter, som stammer fra den gamle Kirke Sant'Andrea Catabarbara (11). De kom for dagen, da de nyere bygninger på stedet blev opført i 1930, og har sandsynligvis været en del af en lille prædikestol eller et alter fra overgangen mellem det 9. og det 10.århundrede.

På væggen (12) er her desuden - ligesom i det Højre Sideskib - en række fresker med motiver fra Sant'Antonio's liv malet af Lombardelli.

De malede våbenskjold er for Kardinal Charles d'Angennes de Rambouillet og Abbed Louis de Langeac. Desuden er der et for Pave Sixtus V, det sidder ved indgangen (13) i Lombardelli's fresko med motivet "Vittoria sul diavolo nero" ("Sejr over den sorte Djævel").