|
Kirken Santi Vito e Modesto EN RUNDGANG I KIRKEN:
|
KIRKENS YDRE: FACADEN UD MOD VIA CARLO ALBERTO: Ud mod Via Carlo Alberto ligger en af Kirken Santi Vito e Modesto's 2 facader! Nemlig den, som blev opført i 1900-1901, hvor den på det tidspunkt meget forfaldne Kirke blev næsten genopbygget af Kardinal Francesco Cassetta. Få år før var Via Carlo Alberto blevet anlagt og blevet til en stor trafikåre, så Kardinalen beordrede Kirkens orientering drejet 180 grader, så indgangen nu kom til at ligge ud til denne gade. Og han gav arkitekten Attilio Ricci til opgave at tegne en ny facade til Kirken med en ny portal og indsgangsdør, der kunne passe til den nye orientering. Facaden kom til at dække det meste af den gamle halvrunde apsis i rå mursten, som man tydeligt kan se fra Via Carlo Alberto. Her kan man også se en del af den murstensbeklædte sidemur med nogle af de smukke gamle vinduer, der er tvedelte af slanke søjler. Disse gamle mure stammer fra Kirkens opførelse i 1477. I 1970'erne blev den oprindelige orientering genetableret, men Ricci's facade blev bevaret og gennem denne portal har man nu adgang til Kirkens kældre, hvor man kan se forskellige fund fra udgravninger på stedet. Her er for eksempel rester af akvædukten Anius Vetus og fundamenterne til Porta Esquilina. Desuden har man under Kirken fundet en gammel gade og mure fra forskellige epoker i Antikken. |
|
Den "nye" facade, der virker "påklistret" og ikke føles som en del af Kirken, er opbygget som en tyk mur. Den er høj og ret smal, og i flere "etager". Den underste del rummer en indgangsdør mellem travertinstolper, under en vandret overligger, hvorpå der over nogle gesimser sidder et halvcirkelformet vindue i en buet ramme, der toppes af en stukroset og flankeres af stukrondeller. Over buen løber en bred, dekoreret frise, der ender i nogle fremspringende gesimser, der bæres af de flade søjler, som indrammer facaden på hver side af portalen.. Den næste "etage" i facaden udgøres af en lav, aflang vægflade i hele facadens bredde, blot markeret med nogle lodrette linier i hvert hjørne. I midten er der et rektangulært vindue med mangefarvet glas. Rammen er i stuk med forskellige dekorationer, guirlander og et lille vinget englehovede. På hver side heraf er der nogle aflange stukfelter. Øverst oppe krones facaden af et trekantet gavlfelt med fremspringende og udskåret ramme, der topper i et kors.
|
|
Facaden virker ikke helt harmonisk og symmetrisk, da den tynges af en tilbygning på venstre side, hvor Kirkens klokketårn er anbragt. Det består af en firkantet stenkasse, der når op til den øverste del af facaden, hvor der er påsat et ottekantet klokkerum, med store åbne buer i kun én etage. Taget er kuplet og anbragt over trekantede gavlfelter, som kroner buerne nedenunder, hvor man kan skimte kirkeklokkerne. Kirkemuren ud mod Via di San Vito stammer fra 1477 og også her kan man se de originale dobbelte vinduer med de smukke søjler. For enden af Kirkemuren ses Gallienus-Buen, som Kirken kliner sig op ad. Efter at have passeret denne, når man om til Kirkens oprindelige facade, som atter er kommet til ære og værdighed efter restaureringen i 1970'erne. Det er herfra at man idag kommer ind i Kirken. |
|
DEN GAMLE FACADE er idag ganske enkel og står i de rå mursten, ligesom sidevægge og apsis. Eneste udsmykning er portalen i sin enkle marmorramme og et rundt vindue øverst under den trekantede gavl, samt nogle forstærkningsblokke i travertin på bygningens hjørner. På dørkarmen ses indskriften "Sixtus IIII pont.max. fundavit 1477" ("Pave Sixtus IV byggede (Kirken) 1477"). Facaden har tilsyneladende på et tidspunkt været mere udsmykket end i dag, for på Giuseppe Vasi's prospekt fra 1748 kan man se, at den rå facade har fået påsat en marmorbeklædning med flade søjler på hver side af en stor karm om portalen og flankerende det runde vindue. Facaden var opdelt i flere "etager", der adskiltes af brede friser og gesimser. Den nederste del med indgangspartiet, den øvre del med det runde vindue i en kunstfærdigt snoet og udsmykket ramme, og den øverste trekantede del der afsluttedes af Monti-kvarterets våben, de 3 høje og et kors. (se Vasi's billede her) |
|
KIRKENS INDRE: Også Kirkerummet er ganske enkelt. Det har nu igen sin oprindelige orientering med indgangen i den gamle facade og alterrummet i den gamle apsis i modsatte ende. Kirken har kun ét skib, et stort, rektangulært og højt rum med hvidkalkede vægge og lys fra de gamle dobbelte vinduer. Gulvet er i brændte sten og loftet i træ med med kassettemønster i forskellige faconer. Heroppe hang der før renoveringen et maleri med motivet "Il Paradiso", Paradiset, men det blev fjernet ligesom det meste af den stukdekoration, som fra 1800-tallet havde dækket væggene. På højalteret fandtes dengang en skulpturgruppe med engle af Camillo Rusconi, som var udført i 1685, men dette værk er også blevet fjernet. Også en altertavle med motivet "La Madonna con il Bambino e San Bernardo" ("Jomfru Maria med Barnet og San Bernardo") er idag forsvundet. |
|
På den HØJRE VÆG sidder to indskrifter med navnene på Kirkens Kardinaler. Ved siden af kan man se en gammel romersk gravsten med en lang indskrift. Stenen ansås i Middelalderen for at være stedet, hvor en stor mængde martyrer var blevet henrettet ved at blive sønderrevet af vilde hunde, og kaldtes derfor "pietra scellerata" : "den onde sten". I tidens løb har så mange troende berørt denne sten, at der ligefrem er fremkommet en fordybning i den. I nogle gamle turistførere anføres det, at stenen var anbragt oven på 2 søjler og at de folk, der var blevet bidt af hunde med rabies (hundegalskab) og søgte hjælp i Kirken , modtog et stykke velsignet brød og derpå gik ind under stenen. Dette skulle de gøre 3 gange, mens de anråbte San Vito om helbredelse. (læs mere herom). Stenen lader til at have været opstillet således indtil ombygningen i 1901. Lidt længere fremme se det højre sidealter, der ligesom det venstre står under en tempelagtig overbygning, en såkaldt "edicola". I højre side af denne ses våbenskjoldet for Peruzzi-familien, mens våbenskjoldet i venstre side er delt mellem familierne Machiavelli (til højre) og Federighi (til venstre). Altertavlen er fra 1483 og menes malet af Antoniazzo Romano. Det er en fresko, hvorpå man nederst (fra højre mod venstre) ser helgenerne Vito, Margherita og Sebastiano. Ovenover ses Jomfru Maria med Jesus-barnet, der velsigner helgenerne Modesto og Crescenzia. I buen øverst i edicola'en ses Kristus mellem englehoveder. ALTERET er det gamle fra 1477, som man fandt, da man rev et yngre alter ned. Bag dette havde man i slutningen af 1800-tallet i apsis anbragt et maleri af "Madonna Immacolata" udført af Pietro Gagliardi. Dette maleri befinder sig nu på venstre sidealter. På KIRKENS VENSTRE VÆG ses det venstre sidealter, der ligesom det højre står under en tempelagtig overbygning, en såkaldt "edicola". Det var forsynet med gamle fresker, som desværre er gået tabt. Idag er altertavlen en "Madonna del Rosario", som Kardinal Cassetta var særlig knyttet til og som han derfor ønskede opsat her under ombygningen i 1900/1901. Det hang oprindeligt på et af de altre, som blev revet ned under renoveringen. Man kender ikke navnet på kunstneren bag maleriet. Lige herefter findes døren ud til Kirkens Sakristi og derpå ses et gravmæle for Kardinal Carlo Visconti, der var Diakon ved San Vito fra den 15. Maj 1565 til han døde den 12. November samme år. Heller ikke her er navnet på kunstneren kendt. På gravmælets indskrift mindes de vanskelige diplomatiske missioner, som Kardinalen havde udført. Monumentet krones af et rundt felt med en buste af den afdøde. En indskrift under et våbenskjold minder om restaureringerne udført i 1620 af Federico Colonna, som bekostede dem som tak for sin helbredelse for rabies (læs mere herom). På INDGANGSVÆGGEN ses til venstre for døren 2 indskriftssten. Den ene er til minde om ombygningen i 1900-1901 under Kardinal Cassetta, mens den anden er af nyere dato. Her står: "Il Ministero dei Beni Culturali e Ambientali - auspice il parroco sac. Umberto Colafranceschi - nel V. centenario delle opere di Sisto IV - terminava il restauro di questa antica chiesa - dedicata ai santi Vito Modesto e Crescenzia - riportando l'edificio all'antico orientamento - mutato nel 1900, recuperava le sue strutture sistine - conservando memoria dei restauri 1620, 1836, 1900 - ritrovava i resti delle mura e della porta Esquilina - della città repubblicana" ("Ministeriet for Kulturarv og Miljø afsluttede 500 år efter Sixtus IV's værk - på opfordring af Sognepræsten Umberto Colafranceschi - restaureringen af denne gamle Kirke, som er viet til helgenerne Vito, Modesto og Crescenzia, ved at føre bygningen tilbage til dens oprindelige orientering, som var blevet ændret i 1900. (Ministeriet) genskabte de oprindelige strukturer samtidig med at bevare mindet om restaureringerne i 1620, 1836 og 1900, samt fandt rester af murene (=Servius-Bymuren) og af Porta Esquilina fra Republikkens by").
|
----- KORT OM KIRKEN ----- KIRKENS HISTORIE ----- FOTOS FRA KIRKEN ----- KORT OVER OMRÅDET I 1577
|