|
Sant'Andrea dei Vascellari Via dei Vascellari nr.69 --- Se nr. 42 på Kort over Trastevere-Turen --- |
I Via dei Vascellari nr. 69 ligger - på hjørnet af Via dei Salumi - den lille kirke Sant'Andrea dei Vascellari, som tidligere kaldtes Sant'Andrea de Scaphis. -- Bygningen fungerer ikke som kirke længere, men åbner af og til som kunstgalleri. Der er dog næsten intet af den gamle udsmykning tilbage i det indre, bortset fra et par søjler ved døren og 2 andre ved det lille alterbord bagest i rummet. Udefra set ligner bygningen dog stadig en kirke, omend en meget lille og forsømt en af slagsen, med facaden opdelt i 2 "etager" af et bredt, farvet stukbånd under de 2 vinduer ud mod Via dei Vascellari og de ligeledes 2 vínduer ud mod sidegaden Via dei Salumi. Foroven rejser der sig bag et trekantet gavlfelt en smal mur i hele facadens bredde, toppet af en udskåret frise. Kirkedøren sidder i en smuk marmorportal fra Renæssancen. En lille klokkestabel med plads til 2 kirkeklokker - som ikke længere findes på stedet - sidder på taget ober det første vindue ud mod Via dei Salumi. KIRKENS HISTORIE: Bygningen skal være grundlagt i 800-tallet under Pave Paschalis I og det gamle navn - Sant'Andrea de Scaphis eller delli Scaphi, delle Schacchi - hentyder til nogle småbåde, kaldet "scafi", som sejlede færgefart på Tiberen og havde kajplads lige i nærheden. Kirken var gennem hele sin tid viet til Apostlen Andreas, Sant'Andrea Apostolo. I 1574 udstedte Pave Gregor XIII den 25. Februar en bulle, som kundgjorde, at Kirken ikke længere skulle være sognekirke og at menigheden fremover skulle passes i den senere nedrevne kirke San Salvatore a ponte Rotto, som lå højere oppe i gaden og tæt på floden, hvor nu Lungotevere Ripa løber. På et tidspunkt overlod den residerende sognepræst ved San Salvatore a ponte Rotto den gamle Sant' Andrea-kirke til pølsehandlernes laug, Università dei mercanti di salumi, som lod bygningen restaurere. På et andet tidspunkt efter 1575 gav Kardinal P.E. Sfondrati tilladelse til, at det religiøse broderskab Confraternita del Santissimo Sacramento di Santa Cecilia kunne bruge den lille kirke til samlingssted, hvorefter de 2 foreninger slog sig sammen i ét broderskab, som konfirmeredes af Pave Paul V i 1610. Der blev på denne måde økonomi til at sørge for Kirkens restaurering og udsmykning i 1666. Den facade, som man idag kan se i Via dei Vascellari, stammer fra denne restaurering. I 1700-tallet var det især krukkemagere, som beboede kvarteret og havde deres værksteder og udsalgsboder her. Det var praktiskt tæt på flodbredden, hvor de kunne hente ler til deres produktion. Også disse havde naturligvis deres eget broderskab, Confraternita dei Vascellari, som var vokset sig så stort, at det nu fik overladt ansvaret for Kirken og derfor også gav den sit navn, så den nu kom til at hedde Sant'Andrea dei Vascellari. Hvert år ved Festa del Corpus Domini, Kristi Legemsfest, gik krukkemagerne fra deres Kirke og i en storslået og pragtfuld procession rundt i kvarteret med deres smukke flag og den såkaldte "tronco", som var et stort kors, formet af 2 "træstammer", som var udført i papmaché. Ved bærernes forskellige skift, skulle flaget og Korset skifte hænder, hvilket skulle være nøje indøvet for at fungere. Dette var imidlertid ikke tilfældet og efter forskellige ulykkestilfælde forbød Pave Gregor XVI denne procession, som også kaldtes "la processione delli boccaletti". ("i boccaletti var de keramikere, som lavede "boccali" (krus, bægre og mindre krukker) i terracotta, som man brugte til vin"glas". Disse håndværkere kaldtes også "i bianchi e rossi" ("de røde og hvide") efter farverne på den dragt, som brødrene bar fra 1598). Den 16. December 1801 blev krukkemagerlauget, Università dei Vascellari, lukket, men Broderskabet fortsatte sit virke indtil omkring 1940-1945. Kirkebygningen var imidlertid allerede i 1878 meget forfalden og forsømt og omkring 1942 blev den sækulariseret og lejet ud til snedkerværksted. Det meste af inventaret forsvandt herefter, noget blev ødelagt og kasseret, andet overført til den nærliggende kirke Santa Cecilia. Af tidligere tiders gulvudsmykning med maiolicafliser, hovedaltertavle, en indskrift fra 1619, en altertavle i maiolica, prædikestol og kirkelokker er der intet tilbage i bygningen, hvor man dog stadig kan se et par søjler ved døren og 2 andre ved det lille alterbord bagest i rummet. Idag bruges bygningen som nævnt ikke længere som kirke, men er ind imellem åbent for kunstudstillinger.
Litteratur om Sant'Andrea dei Vascellari: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|