|
|
|
Santa Maria in Cappella - uddybende: Via Pietro Perretti --- Se nr. 49 på Kort over Trastevere-Turen --- Læs også: Kort om Kirken ----- En Rundgang i Kirken ----- Fotos fra Kirken |
|
Den første gang, vi hører om Kirken Santa Maria in Cappella, er i 1090, hvor en indskrift - som stadig er bevaret inde i Kirken - fortæller om bygningens indvielse den 25. Marts 1090. På denne dag viede bisperne Ubaldo og Giovanni Kirken til "Nostra Donna della Pigna", "Vor Frue (dvs. Madonna) af Pinietræet". Om der er tale om en genindvielse, så Kirken reelt set er ældre, vides ikke, men navnet "Sancta Maria ad Pineam" brugtes i hvert fald fra 1090 til 1190, hvor Cencio Camerario i sit kirkekatalog kalder den "Sancta Maria in Cappella". Indskriften, der er 36,5 cm høj og 111,4 cm lang, lyder: Den nævnte Damasus ved man ikke noget om, måske drejer det sig om den præst, der stod for den nye kirke. Man har under restaurering af Kirken fundet en række relikvieskrin, der bekræfter indskriftens oplysninger om de hertil flyttede relikvier. Dog har man ikke fundet et skrin med rester af Marias klædning. Dette relikvie findes forøvrigt også i andre af Roms Kirker, blandt andet i Santa Maria Maggiore og San Biagio a Via Giulia (anbragt her i 1072). Kirkens nutidige navn, Santa Maria in Cappella, menes af nogle at være en fejllæsning af indskriftens ord "que apell(atur)", der så er blevet til "cappella". Det er dog også muligt, at tilnavnet blot angiver, at Kirken er startet som et mindre kapel. Men fra 1090 lader det til, at Kirken bestod af 3 skibe. Den 8. Marts 1113 hører vi atter om en festlighed i Kirken, da bisper fra Sabina-, Palestrina-, Ascoli- og Tivoli-menighederne indviede et nyt alter. I de følgende århundreder hører man derimod ikke så meget til Kirken, der langsomt forlades og går i forfald. En af grundene var problemer med revner i vægge og fundamenter, så man måtte vælge at lukke de 2 sideskibe af. Det er muligt, at det højre blev afstivet, så det kunne anvendes til det herberg og hospital, som Andreozzo Ponziani i 1391 lod grundlægge. Hvis ikke det var i selve højre sideskib, var det i hvert fald i en nabobygning. Hospitalet kaldtes Ospedale del Santissimo Salvatore og Pave Bonifacius IX lod det knytte til Kirken og hele komplekset overgå til Ponziani-familien sammen med et lille kapel kaldet Santa Maria del Ponte. Efter Andreozzo's død overtog hans svigerdatter Francesca Bussa de' Leoni, den senere helgeninde Santa Francesca Romana, bygningerne, som hun derpå testamenterede til nonnerne ved Tor de' Specchi, en religiøst samfund som hun havde stiftet i 1425. I de næste 100 år gik Hospitalet imidlertid i forfald og endte med at lukke, mens Kirken, der ligeledes var forfalden, i midten af 1500-tallet overgik til det religiøse broderskab af bødkere, Confraternita dei Barilai, som derpå lod bygningen restaurere. I slutningen af 1500-tallet undergik Kirke og Hospital nye renoveringer og i 1588 kunne man åbne for patienter og som herberg for tyske pilgrimme. Den 23. Januar 1653 overlod Pave Innocens X Kirken til Pamphilj-familien. Bygningen bestod på dette tidspunkt af blot ét skib, da det højre sideskib som nævnt var lukket af og brugt som hospital, mens det venstre sideskib ligeledes var blevet lukket af og nu brugtes som hølade. Grunden til at netop Pamphilj-familien overtog Kirken var, at Pavens magtfulde svigerinde Donna Olimpia Maidalchini Pamphilj havde kastet sin kærlighed på området og allerede havde opkøbt store arealer med marker, huse, vandmøller og fiskepladser, alt sammen i nærheden af Kirken. Det var nu hendes tanke at få anlagt en pragtfuld park med store alléer og springvand i bedste Renæssance-stil. Området er stadig i denne families eje. En tid lang arbejdedes der på park-projektet, men i 1769 uddøde familiens romerske gren og den nye Doria-Pamphilj-gren var ikke interesseret i at fortsætte arbejdet, så de lejede ejendommene ud. Med undtagelse af Kirken, som de i 1797 overlod til foreningen Sodalizio dei Marinari di Ripa e Ripetta. Denne sømandsforening have tidligere holdt til i Kirken Santa Maria della Torre, men nu overtog de Santa Maria in Cappella og lod den sætte i stand. I denne forbindelse overvejede man at udvide Kirken ved at genåbne højre sideskib, men planerne blev skrinlagt. I 1805 lod man i stedet bygge et nyt sakristi og nogle år senere fik Kirken ansat 2 kapellaner. På dette tidspunkt så Kirkens facade ud som på den akvarel, som maleren Achille Pinelli malede i 1834. Her var muren pudset op og forsynet med stukdekorationer i form af flade søjler og friser. Det lille fremtrædende indgangsparti, som ses idag, fandtes ikke dengang. Her var blot en bred dør under en vandret overligger og en rund stukramme med et maleri af Madonna med Barnet. Herover var det høje vindue med halvcirkelformet overkant, der ligesom idag når op til den øverste spids i det brede trekantede gavlfelt. Omkring 1850 blev der igen bygget på Kirken, da Prins Filippo Andrea V Doria Pamphilj iværksatte en større restaurering ved arkitekten Andrea Busiri Vici, herunder opbygningen af en ny facade og genopbygningen af de 3 skibe, så Kirken atter fik sit oprindelige udseende. Det er denne opbygning, som den besøgende også møder idag. I 1858 flyttede Sodalizio dei Marinai til Kirken Madonna del Buon Viaggio og Doria Pamphilj-familien begyndte en række større arbejder i Hospitalet. I begyndelsen af 2010'erne blev hele Komplekset atter restaureret og åbnet for besøgende.
Litteratur om Santa Maria in Cappella : |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|