Kirkens enkle og prunkløse facade i teglsten stammer fra renoveringen i slutningen af 1800-tallet, da Prins Filippo Andrea V Doria Pamphilj iværksatte en større restaurering ved arkitekten Andrea Busiri Vici, herunder opbygningen af en ny facade og genopbygningen af de 3 skibe, så Kirken atter fik sit oprindelige udseende. Det er denne opbygning, som den besøgende møder idag.

Når man kommer gående mod øst ad Via Augusto Jandolo ses for enden - bag høje sidemure og på baggrund af en moderne hvidkalket bygning - den lille Kirkes facade med en bred midterdør i et let fremspringende indgangsparti med trekantet top over et stort buet felt med et farvet marmor-relief af Madonna med Jesus-Barnet mellem 2 pinietræer. Øverst brydes det store, trekantede gavlfelt af et højt buet vindue.

Til højre ses den smukke, romanske kampanile i teglsten. Dem stammer fra 1100-tallet og havde oprindeligt mellem vinduerne smalle søjler, som nu er erstattet af murværk.

Relieffet hentyder til Kirkens gamle navn Sancta Maria ad Pineam, Santa Maria ved Pinietræet. (Sådan tolkes navnet, men egentlig betyder ordet "piniekoglen". Måske er det slet ikke et pinietræ, der har stået i nærheden, men en antik statue af en piniekogle. Det vides ikke med sikkerhed).

KIRKENS INDRE:

Kirken er efter restaureringen atter opdelt i 3 skibe, som den oprindeligt var det. Her er et bredt og højt midterskib med en række vinduer i hver side i væggene over de smallere og lavere sideskibe. Vinduerne er ikke de originale, da disse sad længere nede. Et enkelt af de gamle er tilmuret og kan ses udefra. Væggene er bemalet med striber i forskellige farver. Denne udsmykning blev udført af Annibale Angelini, som det blev nævnt i en nu forsvunden vægindskrift.

Fem søjler, der bærer en bred, vandret overligger, adskiller hvert sideskib fra hovedskibet. Søjlerne er genbrugte antikke søjler af forskellig størrelse og stentype. Også søjlebaserne er forskellige, mens kapitælerne alle er korinthiske. Sideskibene har krydshvælvede lofter, som er malet himmelblå med guldstjerner. I venstre sideskib er der desuden 3 store vinduer. Inden genopbygningen i 1800-tallet var det gamle venstre sideskib helt forfaldet og degraderet til hølade, mens det højre var tilmuret og udgjorde en del af det til Kirken knyttede Hospital.

Når man kommer ind i Kirken, sker det under korbalkonen.

Til højre for indgangsdøren er der i væggen indmuret den indvielsessten fra 1090, der fortæller om denne begivenhed den 25. Marts samme år. (Se Alvaro de Alvariis' foto). Her er også ophængt andre indskrifter, der desværre er mere eller mindre udviskede. Til venstre hænger en, hvor teksten kan læses: "Abscondite elemosinam in sinu pauperum et ipsa orabit pro vobis": "Gem almissen ved de fattiges bryst og den vil bede for Jer". (Se Alvaro de Alvariis' foto)

HØJRE SIDESKIB:

Som nævnt blev det gamle skib i højre side tilmuret allerede i 1200-1300-tallet på grund af sætningsproblemer i mure og fundament. Siden blev det tilsyneladende repareret og muligvis anvendt som første del af det herberg og hospital, som Andreozzo Ponziani lod grundlægge i 1391. Sideskibet blev genopbygget og genetableret som del af Kirken under restaureringerne i 1800-tallet.

For enden af sideskibet er der et alter med en altertavle forestillende San Vincenzo da Paoli, der stiger til Himmels på en sky båret af 3 engle ("Gloria di San Vincenzo de' Paoli"). Den er malet af V. Pacelli i 1882 og erstattede et ældre maleri af Jomfru Maria's fødsel. En statue på alterbordet er af Sant'Aurelia.

Lunetterne under det tøndehvælvede loft er bemalet med fresker, der blandt andet forestiller de 4 evangelister. I sidevæggen er der indmuret en antik søjle og på hver side af en mindre indgangsdør hænger der malerier af "Il sacerdote Justino de Jacobis" og "Santa Luisa de Marillac". Den sidstnævnte var grundlægger af nonne-ordenen Figlie della Carità di San Vincenzo de' Paoli.

HOVEDSKIB, PRESBYTERIUM OG APSIS:

Den firkantede indhegning foran apsisnichen består af en lav marmorbulstrade med udskårne og indlagte felter i cosmatisk stil:

Apsisnichen er udsmykket i 1800-tallet og bemalet i 3 "etager". Nederst er der en dekoration af stjerner på en blå bund, der er inspireret af Galla Placidia's mausolæum i Ravenna.

I det midterste felt er der i hver side malet en engel med en skriftrulle. På den højre står der "Dei Mater Alma", på den venstre "Sine labe concepta". I midten er der malet en oval, der fungerer som en indramning af den statue af Maria Immacolata, der er opsat som altertavle.

Apsiskuplen har motivet "pecore che si abbeverano", "får som slukker tørsten", under et gyldent kors og Helligånden i form af en due. Også disse malerier er inspireret af de tidligste kristne mosaikker. På buen foroven står "Virgo Potens, Ora pro Nobis": "Mægtige Jomfru, Bed for os".

Madonnastatuen viser en Maria Immacolata, Jomfru Maria's ubesmittede undfangelse. Den blev givet til Kirken af Prins Filippo Andrea Doria Pamphilj som erstatning for et ældre maleri forestillende "Madonna e San Giacomo", som hang der i hvert fald i 1664, da det nævnes i en beskrivelse.

Selve alterbordet i marmor er derimod gammelt og dateres til 1100-tallet. Det er udhugget af en enkelt blok, muligvis af marmortypen "lunense venato". De 4 sider er adskilte af hjønesøjler med kapitæler med dobbelt blomstermotiv. Kapitælerne bærer en række lister og friser under den øverste del, der på midten har en 15 cm fordybning, beregnet til at huse skrinene med relikvierne af Kirkens helgener, som der fortælles om på indvielsesindskriften.

Blokken har dimensionerne 96 cm i højden, 91 cm i bredden og 56 cm i dybden, og på siderne er der dekorationer i basrelief. På forsiden Guds Lam ("Agnus Dei") og Korset, indeholdt i en rund, profileret ramme, der atter er anbragt i en firkantet ramme. På bagsiden indrammer en firkantet, profileret ramme et relief af et græsk kors. Man sammenligner dette alterbord med et lignende, som blev udgravet under Kirken San Nicola de' Calcarario. Det bærer en indskrift med datoen 1132 og man mener at alteret i Santa Maria in Cappella må være fra samme periode.

Til højre og venstre for apsisnichen er der døre til sakristi og tilstødende rum.

I Hovedskibet er der opstillet en række sager fra Antikken, som enten stammer fra området eller er doneret af Doria-Pamphilj-familien, fordi de tids- og stilmæssigt passer til Kirken. Her står blandt andet et vievandskar bestående af en løve, der bærer en snoet søjle med rester af cosmatisk mosaik-dekoration, som støtter det udskårne marmorkar. der ligeledes har cosmatisk dekoreret kant. De 3 dele er antagelig samlet i én i 1800-tallet, men har forskellig oprindelse: løven dateres til 1200-tallet, mens søjle og kar er fra den cosmatiske periode i 1100-1200-tallet.

VENSTRE SIDESKIB:

Denne del af bygningen er totalt genopført i 1800-tallet efter at det gamle sideskib var gået fuldstændigt i forfald under den lange periode, hvor det anvendtes til hølade. Den nye ydermur er her forsynet med 3 store vinduer, der giver lys til rummet. Søjlebaser og -kapitæler, samt den vandrette frise, som disse bærer, er alle fra genopbygningen. Dog findes der bag den nye frise rester af den gamle, som er i meget dårlig stand.

Lunetterne under det krydshvælvede loft er bemalet med scener fra Jesu liv og forskellige helgenhistorier. På væggen hænger desuden et maleri af Madonna med Barnet sammen med San Carlo og San Gregorio. Det blev doneret til Kirken i 1727 af den spanske officer Raffaele Anglada.

Sideskibets altertavle er et maleri af G. Angeletti fra 1926. Det forestiller Den Korsfæstede med Madonna, Maria Magdalene og San Giovanni (se Alvaro de Alvariis' foto). Ved siden af er der opsat mindetavler med indskrifter, der fortæller om Pave Pius IX og om flytningen af et alter fra Palazzo Venezia i 1894.