Sant'Agata dei Goti - en rundtur

Kirkens facade (1) ud mod Via Mazzarino, hvor hovedindgangen ligger, er høj og smal. En høj, rektangulær dør med en rund medaljon ovenover indeholdende et relief af Sant'Agata og kronet af en firkantet ramme, der buer forneden, er flankeret af 2 høje, flade søjler med joniske kapitæler i anden sals højde. Herover løber et bånd på tværs med indskriften S.Agata.V.E.M. Ovenover er der et trekantet gavfelt indeni et brudt buet gavlfelt. Den er udført af Francesco Ferrari i anden halvdel af det 18.århundrede.

På begge sider af Kirkefacaden ligger en pudset okkerfarvet facade i 3 etager adskilt af smalle travertin bånd og med høje, smalle vinduer i travertinrammer. Det er hvad der er tilbage af Klosterbygningen, der blev revet ned i 1926.

Indenfor portalen (2) er der en trappe til hver side og en række buegange rundt om en lille firkantet gårdsplads. På midten står en gammel brønd (3) med 2 søjler ved siden og en vedbendbevokset overligger. Indskriften "Semper" ("altid, evig") og Medici-familien's mærke findes herpå. Den er muligvis opført i anledning af Pave Clemens VII's besøg i Kirken, hvor hans nevø Niccolò Ridolfi var Kardinal, d.7.10.1530.

Den lille gård (4) minder om antikkens atriumgårde, men oprindeligt havde den kun buegange på siden ud mod Via Mazzarino og siden ind mod Kirken, mens de to andre sider udgjordes af Klosterbygningen og Diakonibygningen. Søjlerne i buegangene er høje og flade med joniske kapitæler og ovenover er der en smuk lav balustrade på en balkon, der dækker et stykke af gårdspladsen's himmel hele vejen rundt. I højre side kan man se rester af en gammel mur med søjlefragmenter fra det 5.-9.århundrede, i venstre side ses en buste, som siges at forestille filosoffen Seneca samt forskellige antikke fragmenter, blandt andre et tilsløret ansigt, som måske stammer fra det 5.århundrede.

I buegangen (5) overfor portalen er indgangen til selve kirkerummet, en høj dør kronet af et trekantet gavlfelt med et kors. ved siden af denne er der indmuret en altertavle fra 1600-tallet med Barberini-familiens våbenskjold; den havde tidligere sin plads på højalteret.

Kirkerummet (6) er opdelt i 3 skibe, akkurat som den ældste kirke fra det 5.århundrede. Imellem skibene står antikke joniske søjler af granit med stukdekorationer fra det 17.århundrede. Oprindeligt var der mellem søjlerne 7 buer, men de 2 blev lukket i 1600-tallet, så der idag kun er 5. Mellem buerne er der rondeller med paveportrætter og disse samt dekorationen ovenover i "falsk" marmor er fra anden halvdel af det 19.århundrede.

Øverst er der fire rektangulære vinduer med store malerier imellem. Oprindeligt var der 7 buede vinduer, som man se spor af stadigvæk. Malerierne forestiller scener fra Sant'Agata's liv og martyrium, på højre side først: "Sant'Agata's Martyrium", derpå: "Sant'Agata nægter at tilbede de hedenske guder" og op mod apsis: "Sant'Agata i bordellet". På venstre side oppe ved apsis: "Sant'Agata på Dødslejet", derpå: "Sant'Agata på de glødende kul" og nærmest indgangsdøren: "San Pietro viser sig for Sant'Agata i Fængslet".

Disse malerier er - ligesom malerierne af "La Fede" ("Troen") og "La Speranza" ("Håbet") i de trekantede felter før apsis - udført i 1633 af Paolo Gismondi, som var elev af Pietro da Cortona (ifølge andre skal de være udført af Domenico Cerrini). Fra samme hånd stammer også malerierne på hver side af orglet og fresken "Gloria di Sant'Agata" i apsis, som erstattede en fresko "Martirio di Sant'Agata" udført af Giacomo Rocca i slutningen af 1500-tallet, hvor denne erstattede den gamle mosaik fra Ricimerus' tid, som gik tabt da den gamle apsisvæg styrtede sammen i 1589. Det forgyldte kassetteloft er fra 1633, udført af Simone Laggi, muligvis efter en tegning af Domenico Castelli.

Den halvcirkelformede apsis (7) havde måske oprindeligt 2 vinduer, idag har den istedet rektangulære bemalede vægfelter adskilte af flade søjler. Det nuværende udseende stammer fra en restaurering i 1932, hvor man fjernede de stukengle, som Domenico De Rossi havde udført og som tidligere prydede rummet. Kor og bispestol er i marmor fra det 18.århundrede.

Over højalteret (8) knejser en smuk baldakin båret af fire søjler. Det er et typisk cosmatisk arbejde fra det 13.århundrede, men renoveret sammen med alteret i 1933. Øverst krones baldakinen med den geometiske cosmatiske udsmykning af en tempelagtig bygning, en lille pyramide båret af en søjlerække. Under alteret hviler resterne af nogle af de græske martyrer: Ippolito, Adria, Neone og Maria.

Midterfeltet i gulvet (9) er et sen-cosmatisk arbejde fra det 15.århundrede. det er udført i et geometrisk mønster i mosaiksten i hvidt marmor sammen med marmortyperne "serpentino" og "porfido".

Orgelet over indgangsdøren er restaureret i 1930 og omgivet af en forgyldt stukdekoration fra 1700-tallet, kronet af våbenskjoldet for Kardinal Carlo Bichi, som bekostede det.

(10) Til højre for indgangsdøren er der en gravsten over humanisten Giovanni Lascaris, der selv har angivet hvad det skulle stå. Meningen er nogenlunde således: "Lascaris er her lagt til hvile i et fremmed land, og han føler det, Oh fremmede, ikke så mærkeligt at ligge her: han fandt landet tiltalende, men sørgede over, at hans hjemland ikke længere var frit for grækerne". Gravskriften nedenunder er for Katerina Lascaris.

Til højre herfor er indgangen til sakristiet (11), hvor der står en antik stenkumme, der i det 16-århundrede er blevet forsynet med munkene I Monaci Verginiani's mærke.

Sideskibene havde også oprindeligt vinduer, men de er nu tilmuret. For enden af hvert sideskib ligger et lille kapel.

I starten af det højre sideskib ligger sideindgangen fra Via Panisperna (12).

Derfter følger et gravmæle for den tidligere Titulær-Kardinal G.F. Marco y Catalan fra 1800-tallet (13).

På væggen hænger her (14) et vævet tæppe forestillende de græske martyrer. det er udført i 1933, hvor Kardinal Camillo Bisleti bekræftede relikviernes tilstedeværelse.

Kapellet for enden af højre sideskib kaldes "Cappella di Sant'Agata" (15) og er indrettet i 1504 og restaureret i det 18.århundrede. Alteret er i hvid marmor udsmykket med palmeblade og indeholder en urne, hvori resterne af helgenerne Paolina og Dominanda hviler. Over alteret er der en niche med en forgyldt træstatue af Sant'Agata fra 1700-tallet. Nichen er flankeret af to søjler, der bærer en overligger.

I Cappella di San Gaspare Bertoni (16) for enden af det venstre sideskib er der en 1800-tals kopi af "Lo Sposalizio della Vergine" ("Maria's Bryllup") af Rafael. Altertavlen er lavet af et cosmatisk fragment under de restaureringer, som blev foretaget af Kardinalerne Francesco og Antonio Barberini, og forsynet med marmorrelieffer af "Adorazine dei Pastori", "Annunciazione" og "Assunzione" ("Hyrdernes tilbedelse", "Bebudelsen" og "Maria's Himmelfart").

Lige efter (17) ligger nedgangen til krypten, hvor der blandt andet er gravmæler for Antonelli-familien.

I starten af venstre sideskib er der et gravmæle for Kardinal Carlo Bichi (18). Det er udført omkring 1720 i stuk med Kardinalens våbenskjold og tegnet af arkitekten Carlo De Dominicis.

Udenfor Kirken på dennes venstre side står klokketårnet (19), som er en romersk kampanile fra slutningen af det 12.århundrede. Den er idag i to etager med dobbeltvinduer, mens to etager blev revet ned i 1622, fordi den var ved at falde sammen. På den nederste ydre del er den dekoreret med bånd, der veksler mellem teglsten og tilhuggede sten.

På Kirkens højre side kan man se noget af den oprindelige teglstensmur og de gamle vinduer.

På ydervæggene af kirkens apsis (ud mod Via dei Serpenti) (20) kan man se spor af forstærkninger og restaureringer fra forskellige epoker, men selve væggene er for en stor del de originale. Den øverste del styrtede imidlertid sammen i 1589 og blev derpå genopbygget. Spor af de tidligere buede vinduer kan ses, ligesom man kan se nogle støttemure.