Contrada Mercati, også kaldet Contrata Mercati eller Contrada del Mercato, var det kvarter ("contrada"), som i Middelalderen lå der, hvor Piazza d'Aracoeli ligger idag.

Kvarteret havde - ligesom den deri liggende lille plads Platea Mercati - navn efter det "mercato", (marked), der indtil 1477 afholdtes ved foden af den vestlige del af Capitolhøjen.

Det store område, hvori der lå mange beboelseshuse, komplekser som det endnu bevarede tilhørende Margani-familien, kirker, klostre, kapeller og tårne, var samtidig adgangsvej til opstigning på Capitol, hvor den kommunale administration holdt til på Piazza del Campidoglio.

I de urolige tider i Middelalderen var der ikke altid enighed om administrationens og de folkevalgtes tiltag og beslutninger. For at undgå uroligheder var hele Contrada Mercati derfor underlagt særlig kontrol og særlige regler, Heri var det for eksempel præciseret, at enhver husherre, der gav ly for folk med onde hensigter og ugerningsmænd, som var på vej til Capitol eller var på vej væk derfra, straks ville blive stillet for Senatorens domstol.

Mange af områdets kirker havde tilnavn efter markedspladsen, det gjaldt for eksempel for San Biagio de Mercato og San Giovanni de Mercato.

I 1321 solge købmanden Niccolò di Matteo di Angelo fra Rione Campitelli nogle bygninger til "Orso dei figli d'Orso" ("Orso, en af Orso's sønner). Disse huse omtaltes som beliggende i "zona del mercato", altså Mercato-området.

I 1396 ejede en guldsmed ved navn Pietro Tramundi nogle huse i Rione Campitelli, nærmere bestemt i Contrada del Mercato og tæt på Platea Mercati. Husene var forsynet med en søjlegang foran og indenfor denne var der opstillet 4 markedsbænke, som var udlejet til nogle kvinder, der solgte terracottakrukker på markedsdagene. På et tidspunkt blev de handlendes annoncering, købslåen og sludren imidlertid til et irritationsmoment for Pietros nabo eller genbo Mattia di Gregorio Margani, der med sin familie havde ejendomme i den nordlige del af nutidens Piazza Margana. Mattia klagede over generne, men han gik åbenbart også til håndgribeligheder og væltede nogle af lerkrukkerne på gulvet. Striden blev så voldsom, at den blev bragt for dommeren, som gav Pietro medhold og dømte Mattia til at betale for skaderne og derpå respektere de handlende på guldsmedens grund.

Indtil højt op i 1400-tallet omtaltes området som Contrada Mercati eller blot "Mercato", hvor dette ord så dækkede et meget større areal end selve markedspladsen Platea Mercati. I et dokument fra 1457, hvor der omtales et salg af en sten, hvorpå en skomager kan udstille sin varer på markedet, fortælles det således, at denne sten befinder sig "in regione Campitelli, in loco qui dicitur "Mercato" et in ipso mercato", altså "i kvarteret Rione Campitelli, i det område der kaldes "Mercato" og på selve markedspladsen".

Disse "sten" brugtes på alle byens markedspladser, ofte var det søjlestykker eller ruinrester, som det ses ved Portico d'Ottavia, hvor fiskehandlerne benyttede de kølige marmorsten i skyggen af ruinerne til deres vareudstilling. Det kunne dog også andre steder dreje sig om opstillede borde, helst i skyggen under de buegange, som ofte fandtes i husenes stueetager, hvor der også var ly for regn og uvejr. Hvad enten der er tale om den ene eller anden slags "sten", var de altid i privateje og udlejedes til de handlende. Selve stenen kunne - såvel som huse, eller dele heraf, - testamenteres til kirker og religiøse broderskaber og Compagnia del Salvatore ejede således meget af denne art.

I 1500-1600-tallet bebyggedes det meste af området med mere eller mindre raffinerede palæer og mange af tidens store familier slog sig ned her, for eksempel i Palazzo Santacroce, som lå ved højens fod, i Palazzo Fabi-Silvestri, og i Torre dei Boveschi også kaldet Torre di Giovanni Bove. Alle disse bygninger forsvandt omkring 1929, mens andre familier fik lov at beholde deres palæer. Palazzo Massimo di Rignano-Colonna fik dog beskåret hjørnet.

Litteratur om Contrata Mercati:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14 og 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 107-112.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992 ------- side 14.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 339-341.
Modigliani, Anna: Mercati, botteghe e spazi di commercio a Roma tra Medioevo ed età moderne. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1994.
- side 34-36, 42, 46, 51.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 40.
Info.roma.it: Piazza d'Aracoeli.
Roma segreta: Piazza D'Aracoeli.