Piazza d'Aracoeli, også omtalt som Piazza dell'Aracoeli eller Piazza d'Ara Coeli, er et stort grønt anlæg i kvarteret Rione Campitelli mellem Piazza San Marco og den trafikerede Via del Teatro di Marcello, der løber rundt om Capitol-højens fod. Selve anlægget fremstår som en lav høj, noget hævet over gadeplanet. Det er beplantet med store Nerie Oleander-buske, som om sommeren blomstrer overdådigt i hvide og rosa farver, og med små slyngede stier mellem forskellige træer, palmer og pinier.

.....
Fotos: cop. Leif Larsson

.....
Fotos: cop. Leif Larsson

Der, hvor den grønne oase ligger idag, lå tidligere nogle store palæer: Palazzo Santacroce og Palazzo Fabi Silvestri, der begge blev revet ned i 1929. Nordligst i området befandt sig den gamle Kirke Santi Venanzio e Ansuino dei Camerinesi og nabokapellet Oratorio della Divina Pietà, samt et sted i nærheden et tårn kaldet "Torre di Giovanni Bove" eller "Torre dei Boveschi".

Syd for Piazza d'Aracoeli rejser Caiptol-højen sig med de udgravede rester af et antikt lejlighedskompleks i flere etager samt trapperne op til henholdsvis Kirken Santa Maria in Aracoeli, der har givet navn til Pladsen, og til Piazza del Campidoglio med byens Rådhus og museumskomplekset Musei Capitolini.

Pladsen har som nævnt navn efter Kirken på Toppen af Capitolhøjen, som har tilnavnet "in Aracoeli". Der er forskellige forklaringer på dette tilnavn, som kan være en forvanskning af "Arx Capitolina", der er blevet til "Arx Coeli" og derpå til "Ara Coeli", eller fra et tilnavn til Juno Moneta-Templet på Capitol: "ara coelestis" forkortet til "aracoeli". Det latinske ord "ara" betyder alter, mens "arx" betyder en på et højdedrag anlagt bort eller tempel; "coeles" er det samme ord som "caeles" og betyder himmelsk.

RUNDTUR PÅ PLADSEN:
(Se også Plan over Pladsen nederst på denne side)

Sydfra kommer den brede og voldsomt trafikerede gade Via del Teatro di Marcello, som blev anlagt i årene 1926-1941 med navnet Via del Mare. Denne meget benyttede trafikåre løber øst om Piazza d'Aracoeli, forbi trapperne op til Capitol og Santa Maria in Aracoeli, samt den del af højens side, som åbenbarer udgravningen af det antikke fleretages lejlighedskompleks:

I ruinerne af denne ejendom fra det andet århundrede efter Kristus blev der - antagelig allerede i 900-tallet - bygget en lille kirke, som fik navnet San Biagio de Mercato. I løbet af 1600-tallet udvidedes den til Kirken Santa Rita og hele komplekset blev revet ned sammen med nabobebyggelsen, da Via del Mare blev anlagt. Samtidig restaurerede man den i 1887 i højsiden fundne lille apsis fra Boccabella-familiens gravkapel med en fresko fra 1300-tallet:

Herefter følger det store marmormonument for Kong Vittorio Emanuele II, opført fra 1880'erne og indviet i 1911. Overfor dette ligger mod nord de 2 grønne anlæg, der begge kaldes Piazza San Marco og skiller trafikstrømmene mod Piazza Venezia i nordøst og Via di San Marco mod vest.

Bag Piazza San Marco rejser Palazzo Venezia sig (se de øverste fotos på denne side) og skjult bag træerne Kirken San Marco. Til højre for denne skyder Palazzetto Venezia sig frem, ud til Via di San Marco og overfor hjørnehuset Palazzo Muti Bussi, og lidt længere inde gyden Vicolo degli Astalli og hjørnet af Palazzo Astalli.

Gaden på denne vestlige side af Piazza d'Aracoeli hedder Via di San Venanzio efter den gamle og i 1928 nedrevne Kirke Santi Venanzio e Ansuino dei Camerinesi. På gadens vestside ses Palazzo Muti Bussi's hovedfacade med 7 brede fag vinduer i 4 etager. Midt i stueetagen findes den brede og høje portal under familiens våbenskjold. For enden af bygningen ligger en lille trekantet plads, der også er en del af Piazza d'Aracoeli, som det fremgår af navneskiltet på Palæets sydfacade herudtil. Ejendommens vestside vender derimod ud til Via dell'Aracoeli overfor udmundingen af sidegaden Via di Tor Margana.

Syd for Palæet står på den lille plads en fontæne tegnet af Giacomo Della Porta.

På vestsiden af Piazza d'Aracoeli står 2 store palæer, først i nr. 9-14 et ret anonymt 1800-tals hus i 7 brede fag og 4 etager, og derpå i nr.4-8 et lidt mindre palæ fra 1700-tallet med 5 fag i 4 etager. Over døren i nr. 8 sidder en mindeplade for juristen og politikeren Giuseppe Ermini: "Di questa casa di famiglia - è vissuto il giurista romano - Giuseppe Ermini - (1900-1981) - Insigne docente di diritto - padre costituente e - membro del Parlamento Nazionale. - S.P.Q.R. 2008".

Herefter følger udmundingen af sidegaden Via della Tribuna di Tor de'Specchi med Palazzo Fani-Pecci Blunt på det sydlige gadehjørne: en stor, massiv kolos fra 1500-tallet med 3 etager og en overbygget fjerde etage. Navnet Pecci Blunt ses over den kraftige hovedportal blandt facadens 5 fag.

Ved siden af ligger en lettere og mere elegant bygning fra 1600-tallet, Palazzo Massimo di Rignano-Colonna, som danner hjørnehus mellem Piazza d'Aracoeli og Via del Teatro di Marcello.

PLADSENS HISTORIE:
(Se også Plan over Pladsen nederst på denne side)

Man ved ikke så meget om stedets udseende i Antikken. Det lå oprindeligt udenfor den beboede kerne, hvor den gamle Servius-Mur fra sidste del af 300-tallet før Kristus omkransede Capitolhøjen. Bag muren var højsiden tilsyneladende bebygget med større eller mindre beboelsesejendomme, nogle i villa-stil af "domus"-typen, andre høje etageejendomme med lejligheder af "insula"-typen. Netop som den, der idag kan ses de udgravede rester af overfor Piazza d'Aracoeli's sydspids. Den dateres til det andet århundrede efter Kristus.

Senere indtoges området vest for Pladsen og frem til det store anlæg Crypta Balbi af et beboelses- og håndværkerkvarter og det åbne område ved nutidens Plads blev fra 1100-tallet benyttet som markedsplads ("mercato"), hvorfra Pladsens gamle navn stammer: Piazza del Mercato, Piazza del Mercatello eller Platea de Mercatello.

Over Pladsen tronede på Capitolhøjens top Kirken Santa Maria in Aracoeli, som engang i 600-tallet blev bygget i nærheden af det gamle Juno Moneta-Tempel. Kirken blev ombygget i 1291 og i 1348 byggedes den brede trappe, som skulle lette adgangen hertil. Det var folketribunen Cola di Rienzo, der kunne indvie anlægget som romernes tak for ophøret af det voldsomme pestudbrud, der havde raset. Delli (se litt.note forneden) skriver: "Dette er en af de såkaldte hellige trapper ("scale sante") i Rom og hvis den bestiges om natten - og på knæ - af pebermøer, jomfruer og barnløse kvinder, der i deres higen efter afkom reciterer "De profundis", kan man også heraf udlede de tal, som vil vinde i lotteriet".

Og: "På trappetrinene plejede de arbejdssøgende daglejere fra omegnens landsbyer, "i ciociari", at sove". Men en nat var der et selskab af unge adelsmænd, der i deres fuldskab fornøjede sig med at fylde en vintønde med sten og derpå rulle den nedad trappen med mange sårede til følge. Trappen blev derefter sikret med en kæde for at undgå den slags ulykker.

Allerede i 900-tallet blev der i ruinerne af den omtalte antikke etageejendom på højsiden bygget en lille kirke, som fik navnet San Biagio de Mercato. I løbet af 1600-tallet udvidedes den til Kirken Santa Rita og hele komplekset blev revet ned sammen med nabobebyggelsen, da Via del Mare blev anlagt. Santa Rita blev derpå genopbygget ved Via Montanara.

Ved markedspladsen stod i 1300-tallet 2 gamle tårne: Torre del Mercato og Torre del Cancelliere. I 1363 fortælles det, at Torre del Mercato var stedet, hvor handelskonsulerne, "i Consoli della Mercanzia", skulle sørge for løsning af problemer. Tårnet stod muligvis i det område, hvor palæerne Astalli og Muti Bussi ligger idag. Man er derimod ikke så sikker på hverken beliggenhed eller identifikation af Torre del Cancelliere. Måske er det identisk med Torre dei Boveschi, som muligvis stod ved Kirken San Giovanni in Mercantello (et andet navn for San Venanzio), eller det kan have stået i Via della Tribuna di Tor de' Specchi, hvor der stadig findes rester af et tårn.

I 1442 holdt prædikanten San Bernardino da Siena en meget velbesøgt prædiken på Piazza d'Aracoeli. En tilskuer mente, at der havde været mange tusinde tilhørere til talen, som udvirkede at folk bagefter bragte kortspil og brædtspil til Pladsen, hvor de tændte et stort bål og brændte disse anstødelige sager.

I et ikke nærmere defineret hus på Pladsen indrettede Jesuiter-Ordenens grundlægger Sant'Ignazio di Loyola en skole med undervisning i grammatik og kristen dogmatik. Af denne institution opstod senere Collegio Romano.

I 1500-1600-tallet bebyggedes det meste af den nuværende Plads med mere eller mindre raffinerede palæer og mange af tidens store familier slog sig ned her i Palazzo Santacroce, som lå ved højens fod, Palazzo Fabi-Silvestri, Torre dei Boveschi også kaldet Torre di Giovanni Bove. Alle disse bygninger forsvandt omkring 1929, mens andre familier fik lov at beholde deres palæer. Palazzo Massimo di Rignano-Colonna fik dog beskåret hjørnet. Denne bygning ejedes oprindeligt i 1400-tallet af Boccabella-familien, som havde et gravkapel i den nedrevne Kirke San Biagio de Mercato. Idag kan man se en freskobemalet apsis herfra på Capitolhøjens side. Også Palazzo Fani-Pecci Blunt blev vist nok noget beskåret.

I 1589 blev Fontænen på den lille plads mod nord sat op. Den er tegnet af Giacomo della Porta og udført af Andrea Brasca, Pietro Gucci og Pace Naldini. Oprindeligt stod den på et aflangt podium i bådform, men dette blev ændret i slutningen af 1800-tallet.

I slutningen af 1600-tallet åbnede Beata Rosa Venerini, grundlæggeren af Ordenen "Maestre Pie", "De fromme Lærerinder", en lille skole, hvor fattige pigebørn kunne modtage gratis undervisning.

Litteratur om Piazza d'Aracoeli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14 og 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 107-112.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 624- 628.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992 ------- side 12, 14, 16, 20, 22, 29.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 339-341.
Pocino, Willy: Dizionario delle strade curiose di Roma : toponimi strani, difficili, incompleti, ripetuti, sbagliati di ieri e di oggi. - 1. edizione. - Roma : Edilazio, 2012.
- side 30-31.
Info.roma.it: Piazza d'Aracoeli.
Roma segreta: Piazza D'Aracoeli.