Den nu forsvundne lille gade Via Padella, som løb mellem Piazza Padella i sydvest og Via Giulia i nordøst, er idag forsvundet, men dens forløb var omtrent som nutidens Via di San Filippo Neri.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet, hvor de brede flodboulevarder langs de nye Tiber-digemure blev anlagt og tankerne om at skabe en forbindelsesvej fra Piazza della Chiesa Nuova og ned til den nye Ponte Mazzini blev mere konkrete, lå der i kvarteret Rione Regola i det senere til dette formål ryddede område, som idag kaldes Largo Lorenzo Perosi, en lille plads kaldet Piazza Padella, der på sin sydside efter den den lille Kirke San Nicola degli Incoronati havde en smal gade mod nordøst ud til Via Giulia. Gaden kaldtes Via Padella eller Via della Padella.

Via Padella mundede ud i Via Giulia omtrent overfor den lille Kirke San Filippo Neri, hvis facade stadig kan ses i nr. 38. Ellers er området som nævnt ganske forandret. Bagved bygningen, der ikke længere bruges som kirke, er der nu et lille torv, som af og til benyttes som markedsplads.

Også området vest for Via Giulia er forandret, da al bebyggelse mellem nutidens Via delle Prigioni (datidens Via del Malpasso) og nutidens Via di San Filippo Neri, der nogenlunde svarer til en mellemting mellem Via Padella og den ligeledes forsvundne Vicolo dello Struzzo, blev revet ned. Således forsvandt blandt andet det Palazzo Mancini Ruggia, som stod mellem de sidstnævnte gader.

San Nicola degli Indoronati blev ligeledes revet ned, ligesom rækkerne af lave, gamle huse fra Sen-Middelalderen, som flankerede Via Padella, er væk.

Både Kirken og Pladsen havde på et tidspunkt tilnavnet "de furca", fordi der i haven til det tilstødende Kloster stadig stod de galger ("forche"), som brugte til hængning af de dødsdømte ved domstolen "Tribunale Speciale di Santa Romana Chiesa", den såkaldte "Corte Savella", som dengang lå i Via Monserrato.

IGENNEM ÅRHUNDREDERNE:

Området omkring Piazza Padella og Via Padella var i Antikken gennemskåret af nogle gader, som gik ned til floden, hvor der lå nogle lagerbygninger ("horrea"). Mod nordøst lå her tilsyneladende også nogle staldbygninger, og mod nordvest i oldtiden det store væddeløbsbane Trigarium.

Den gamle gade, der i Antikken gik fra floden og mod øst, ligesom nutidens Via delle Prigioni og Via del Malpasso, fortsatte i senere tider samme forløb med netop navnet Via del Malpasso. Ved floden mundede den ud i gaden Via dell'Armata, som løb omtrent som nutidens Lungotevere dei Sangallo og Via Bravaria fra datidens Via dei Bresciani, som mod floden kaldtes Via del Gonfalone. Og videre mod sydøst som nutidens Lungotevere dei Tebaldi til den drejede skarpt mod nord og fortsatte som Via di Santa Caterina della Rota.

Omkring 1592-1603 hørte Piazza Padella til et af Roms ildeberygtede steder. Blandt andet fordi mange af byens kurtisaner på Pave Clems VIII's tid koncentreredes her.

I mange år var Pladsen berygtet for sammenstød mellem bander af de romerske bøller, "i bulli", som tiltrak tilskuere fra hele området. I perioden 1890-1896 skal der iflg. Caprara (se litt.note nedenfor) have været ikke mindre end 60 af disse såkaldte "duelli rusticani" ("bondske dueller"). Her er dog tale om tal fra hele Rom og ikke blot fra Piazza Padella.