En tur ad Strada Felice i årene efter dens anlæggelse:

(NB: turen er opdelt i 5 etaper: stykket fra Kirken Santa Croce in Gerusalemme til Piazza Vittorio Emanuele II, stykket fra Piazza Vittorio Emanuele II til Kirken Santa Maria Maggiore, stykket fra Santa Maria Maggiore til Via Nazionale, stykket fra Via Nazionale til Piazza Barberini og endelig stykket fra Piazza Barberini til Piazza Trinità dei Monti.)

STYKKET FRA KIRKEN SANTA CROCE IN GERUSALEMME TIL PIAZZA VITTORIO EMANUELE II:

Den første del af Strada Felice, også kaldet Strada Sistina (begge dele efter grundlæggeren Pave Sixtus V med fødenavnet Felice Peretti), starter nede ved Piazza di Santa Croce foran Kirken Santa Croce in Gerusalemme. Dette stykke af Strada Felice hedder idag Via di Santa Croce in Gerusalemme op til krydset Viale Manzoni, hvorefter den fortsætter som Via Conte Verde.

Jorden rundt om Kirken ejedes af det tilhørende Kloster, som i mange år beboedes af Karteuser-munke. Området var imidlertid ikke så sundt, det var fugtigt og plaget af malaria-myg og munkene var ofte syge, hvilket var en af grundene til at Pave Pius IV i 1561 ønskede at de skulle flytte op i den friske og tørre luft nord for Viminalhøjen, hvor han lod dem overtage ansvaret for den nye kirke Santa Maria degli Angeli, som blev indrettet i ruinerne af Diocletian's Termer.

Jorden på den højre side af Strada Felice var på det første stykke en del af Vinea Cornelii Grassi i 1551. På det næste stykke op mod nutidens Via Statilia lå Villa Conti på det sted, hvor Helena's Termer lå i Antikken. Jorden på venstre vejside hørte til Orto dei Cisterciensi og op omkring Via Statilia lå Vigna Falcone med ruinerne af Nero's Akvædukt.

Her løb også de antikke veje Via Coelimontana og Via Labicana og på stykket op mod nutidens Viale Manzoni lå der andre landsteder og vingårde: Orto Orto Serena og Orto Altieri til højre, Villa Altieri til venstre.

Disse sidste strakte sig også på den anden side af Viale Manzoni, hvor Strada Felice idag hedder Via Conte Verde. Ved Piazza Vittorio Emanuele II lå imidlertid Villa Palombara på vejens venstre side og Vigna di Santa Maria in Campo Carleo på den modsatte side, hvor også den nordlige Via Labicana løb.

Som man kan se, var området meget landligt og øde, sparsomt bebygget og lidet befærdet. Og til trods for anlægget af Sixtus V's nye vej i 1585 fortsatte dette igennem mange hundrede år, indtil de nye byplaner i slutningen af 1800-tallet totalt ændrede stedets karakter med anlægget af de mange nye, lige gader og udbygningen med mængder af nye beboelseskarré'er.

Ved Strada Felice's indvielse må den imidlertid nærmest have mindet om nutidens Via Appia, en lang vej i et landligt område med de store, imponerende ruiner af Antikkens bygningsværker i området synlige på lang afstand.

Næste stykke af turen ad Strada Felice er stykket fra Piazza Vittorio Emanuele II til Kirken Santa Maria Maggiore.