|
|
En tur ad Strada Felice i årene efter dens anlæggelse: (NB: turen er opdelt i 5 etaper: stykket fra Kirken Santa Croce in Gerusalemme til Piazza Vittorio Emanuele II, stykket fra Piazza Vittorio Emanuele II til Kirken Santa Maria Maggiore, stykket fra Santa Maria Maggiore til Via Nazionale, stykket fra Via Nazionale til Piazza Barberini og endelig stykket fra Piazza Barberini til Piazza Trinità dei Monti.) STYKKET FRA VIA NAZIONALE TIL PIAZZA BARBERINI: Den fjerde del af Strada Felice starter ved nutidens Via Nazionale, som blev anlagt i 1870'erne i dalsænkningen, Vallata di San Vitale, som lå mellem højene Quirinal og Viminal. Via Nazionale løber omtrent ligesom Antikkens Vicus Longus, senere kaldet Strada Lunga, og ligesom gaderne på den anden side af Viminalhøjen lå de gamle gader her meget lavere end nutidens. Hvor meget kan man se af Kirken San Vitale, der ligger et lille stykke fra nutidens kryds Via Nazionale / Via delle Quattro Fontane. Da Strada Felice blev anlagt, fandtes dette kryds altså slet ikke, derimod krydsede den nye gade Strada Lunga ved nutidens Via di San Vitale, der har bevaret den gamle gades orientering helt nede fra Vicolo dei Serpenti på den anden side af Via Nazionale. Lige før Strada Lunga lå på venstre side af gaden vingården "Orto Stati", mens jorden efter Strada Lunga hørte til Kirken San Vitale, der i mange år sammen med Sant'Andrea al Quirinale styredes af Jesuiter-Ordenen, der oppe ved Strada Pia (nutidens Via XX Settembre og Via del Quirinale) havde deres noviciats-bygning, hvorfor ejendommen kaldtes "Orto del Noviziato". På højre side af Strada Felice kaldtes Strada Lunga fra gammel tid også "Summa Pars Vici Longi" og den gik op til hjørnet af Diocletian's Termer, hvor Pave Sixtus V i de samme år lod den nye akvædukt Acqua Felice føre ind og stoppe i den store, nye monumentalfontæne, Mostra dell'Acqua Felice, som vi i dag bedre kender som "Moses-Fontænen" (se foto), ved Piazza di San Bernardo. Denne nye akvædukt gjorde det nu muligt at føre vandet længere ind på Quirinalhøjen og opføre nye fontæner i området og dette stykke af Strada Felice har netop idag navn efter de fire fontæner, som er opsat på gadehjørnerne på vejens højeste punkt (se foto), hvor den krydser Strada Pia. Sixtus V, der gerne så området udbygget og beboet, tilskyndede grundejerne til det nye fontænebyggeri og gav dem vandledning dertil på favorable vilkår. På gadens højre side ses personifikationen af floden Arno (nogle mener Aniene, andre at det er Nilen på grund af det løvehovede, der ses bag flodguden) opsat på muren til Palazzo del Drago. Da Strada Felice blev anlagt, lå her imidlertid ikke noget palæ, men et stort jordstykke, som ejedes af Muzio Mattei. Den nye vej kom til at gå henover Mattei's ejendom og på hjørnet ved Strada Pia lod han derpå opføre et hus med en fontæne i en niche. I maj 1588 blev der lavet en aftale om at Muzio Mattei fik en vis mængde vand fra Acqua Felice til brug for de to fontæner, han havde bekostet opført på det sted, som senere i 1590 kaldtes "Platea Quatuor Fontium", "De 4 Kilders Plads/Gade". Arkitekt for Palazzo Mattei var Pavens favorit Domenico Fontana og under byggeriet fandt man flere antikke statuer. I løbet af 1600-tallet udvidedes bygningen gang på gang, så den til sidst rakte et langt stykke ned mod Via Nazionale og et godt stykke op ad Strada Pia. På gadens venstre side er fontænen prydet af en personifikation af floden Tiberen. Den blev også bekostet af Muzio Mattei, der ejede det jordstykke, Strada Felice nu skar sig igennem. Lige som til hans anden fontæne fik han til denne af Sixtus V tildelt nogle marmorblokke fra ruinen af den antikke fontæne Septizodium, som lå nedenfor Palatin og er helt forsvundet idag. Nogen tid efter gadens anlæggelse, solgte Mattei i 1611 grunden fra til den spanske Trinitar-Orden ("I Trinitari Spagnoli") sammen med et hus, der lå på den. Først byggede de et kapel ud mod Strada Felice, men snart efter købte de mere jord og lod arkitekten Francesco Borromini tegne en lille kirke, som stadig ligger ud til Via del Quirinale. Den stod færdig i 1636. De to fontæner på den anden side af Strada Pia blev antagelig færdige i 1589, hvor man har et dokument, der viser at Antonio Grimani og Giacomo Gridenzoni fik et tilskud til byggeriet. Den, der ligger på gadens venstre side, er prydet af en vandnymfe eller en personifikation af "Styrken", "La Fortezza" (nogle mener, der er en statue af gudinden Juno). Den blev opstillet på familien Grimani's ejendom. De var nemlig fra begyndelsen af 1500-tallet ejere af et stort jordstykke ned mod Quirinalet med et hus, som lå omtrent, hvor nutidens Via Rasella løber. Strada Felice kom også her til at skære midt igennem en ejendom og familien fik ligesom Mattei-familien et beløb som erstatning. De brugte dette til at udsmykke havemuren og opsætte en portal ud til den nye vej. Palazzo Galloppi, der nu ligger på gadehjørnet bag fontænen er i hvert fald opført før 1665. På højre side ligger den sidste af de 4 fontæner på Palazzo Barberini's ejendom. Den er udsmykket med en personifikation af "La Fedeltà", "Troskaben" (nogle mener, at der er en statue af gudinden Diana), og tilskrives Pietro da Cortona. Området på denne side blev muligvis købt af den ellers ukendte Giacomo Gridenzoni fra Cremona, da den var blevet "skåret af" Monsignor Grimani's ejendom af den nye Strada Felice. Her på højtoppen havde man, da Strada Felice blev anlagt, den mest pragtfulde udsigt ud over Rom og oplandet. Mod nord kunne man ad Strada Pia se ud til byporten Porta Pia, som var blevet bygget i 1564-1565 i Den Aurelianske Bymur, og til højre herfor stod den nye Moses-Fontæne og lidt herfra de enorme ruiner af Diocletian's Termer, som Pave Pius IV i 1561 havde ladet indrette til Kirken Santa Maria degli Angeli. Mod syd kunne man se hele Quirinalhøjryggen, dækket af vingårde og marker med kun enkelte landhuse og kirker, der ragede op i landskabet mellem havemurene langs vejene. Mod øst kunne man se ned ad den nye vej, der lå mellem havemure og marker op mod bakken, hvor Kirken Santa Maria Maggiore rejste sig majestætisk med obelisken på pladsen foran. Mod vest gik vejen stejlt ned langs Quirinalhøjen for derefter at stige igen op ad Monte Pincio, hvor Kirken Trinità dei Monti stod på bakketoppen. Det var en dejlig udsigt og stedet blev hurtigt meget populært. I 1672 fortælles det, hvorledes mange mennesker gik herop om aftenen for at nyde den friske luft, der var køligere og sundere end nede i de trange og mørke gader i byen. På den anden side af Quattro Fontane-krydset går vejen nedad Quirinalskråningen. På det øverste stykke lå altså på venstre hånd Monsignor Grimani's ejendom, hvor senere Palazzo Galloppi blev opført, i hvert fald før 1665. På højre hånd lå den ejendom, som Kardinal Rodolfo Pio Da Carpi havde købt i 1549. I 1565 købte Kardinal Giulio della Rovere den og senere overgik den til Kardinal Alessandro Sforza, der udvidede det allerede eksisterende hus og disse udvidelser fortsatte under de følgende ejere. I 1625 solgte Sforza-familien ejendommen til Kardinal Francesco Barberini og det store palæ, der ligger bagved husrækkerne ved nutidens Via XX Settembre og Via delle Quattro Fontane er netop Palazzo Barberini, hvis jorder strakte sig helt ned i dalen til Piazza Barberini. Hernede lå på det venstre gadehjørne fra begyndelsen af 1600-tallet en kaserne for en del af den pavelige hær. Soldaterne, der var indkvarteret her, blev rekrutteret i den franske by Avignon, som i årene 1348 til 1791 hørte under Pavestolen. Det er fra disse tropper, at nutidens Via degli Avignonesi har sit navn. Piazza Barberini har navn efter Barberini-familien, som i slutningen af 1600-tallet udvidede deres landsted her. I 1624 kaldtes pladsen Platea Grimana og den var oprindelig blot en landlig plads, hvor flere veje mødtes. Med anlægget af Strada Felice begyndte pladsen at ændres og allerede i 1625 var den bebygget på alle sider. Pave Urban VIII af Barberini-familien lod arkitekten Gian Lorenzo Bernini udføre springvandet "Fontana del Tritone", som opsattes midt på pladsen i 1642-1643 og forsynedes med vand fra Acqua Felice. Fortsæt til sidste etape af "tur ad Strada Felice".
|
|
|
|
|
|
|
|
|