En tur ad Strada Felice i årene efter dens anlæggelse:

(NB: turen er opdelt i 5 etaper: stykket fra Kirken Santa Croce in Gerusalemme til Piazza Vittorio Emanuele II, stykket fra Piazza Vittorio Emanuele II til Kirken Santa Maria Maggiore, stykket fra Santa Maria Maggiore til Via Nazionale, stykket fra Via Nazionale til Piazza Barberini og endelig stykket fra Piazza Barberini til Piazza Trinità dei Monti.)

STYKKET FRA PIAZZA VITTORIO EMANUELE II TIL KIRKEN SANTA MARIA MAGGIORE:

Den anden del af Strada Felice starter ved nutidens Piazza Vittorio Emanuele II, som blev anlagt i 1870'erne på det område, hvor tidligere Villa Palombara lå. Dette landsted ejedes i 1500-tallet af Savelli-familien, der var Grever af Palombara. Senere overtog Sforza-familien jorden, men i 1620 købte Palombara-familien den tilbage. Indgangen lå ud til Strada Felice, hvorfra en lang allé førte op til hovedbygningen, der blev nedrevet, da kvarteret blev udstykket og bebygget.

Ved udkanten af Villa Palombara stødte den gamle Via Merulana (også kaldet Vicolo di San Matteo) til. Her lå fra det 3.-4.århundrede den gamle Kirke San Matteo, hvor det undergørende Maria-billede "Madonna del Perpetuo Soccorso" blev tilbedt fra 1499.

Hvor nutidens Via Carlo Alberto munder ud i pladsen lå tidligere Kirken San Giuliano på hjørnet af den gamle Via Merulana og Strada Felice. Den stammede fra begyndelsen af 1200-tallet og lå bagved de ruiner, som kaldtes "I Trofei di Mario", som man idag ved er resterne af en stor antik fontæne. Til Kirken var knyttet et Karmeliter-Kloster og komplekset stod til 1874, da pladsen blev anlagt.

Også området heromkring var på Sixtus V's tid altså mest præget af landlige villa'er og vingårde med enkelte klostre og kirker liggende rundt omkring. Men langs alle veje og større stier stod høje mure og gærder, som adskilte de forskellige ejendomme.

Efter Piazza di Vittorio Emanuele II hedder det næste stykke af Strada Felice idag Via Carlo Alberto. En tid kaldtes den også "Antica Via di Sant'Eusebio" ligesom der overfor Kirken San Giuliano løb en vej med navnet "Antico Viale di Sant'Eusebio", fordi Kirken Sant'Eusebio lå lige heroppe ved hjørnet af pladsen og nutidens Via Napoleone III. Chiesa di Sant'Eusebio er også meget gammel, muligvis fra det 4.-5.århundrede og blev i 1588 restaureret sammen med det tilstødende Kloster.

På venstre side af Via Carlo Alberto lå Villa Caserta, men den er muligvis først blevet anlagt efter Strada Felice's indvielse, i hvert fald kendes den først fra 1625. Den strakte sig ind over ruinerne af den gamle Servius-mur indtil vejen Clivus Suburanus, mundede ud ved Kirken San Vito. Endnu en gammel kirke, som nævnes i slutningen af det 8.århundrede. Den er bygget sammen med ruinerne af den gamle bymur og den gamle byport, Porta Esquilina, som også kendes som Gallienus' Bue eller "Arco di San Vito" (se foto).

I det hele taget lå der i kvarteret her op mod den store kirke Santa Maria Maggiore på Cispius-højtoppen mange små kirker og kapeller, blandt andre Santi Benedetto e Scolastica in Masse Iuliana og Sant'Andrea delle Fratte, som med det tilhørende kloster lå her fra det 13.århundrede.

Lige efter Kirken San Vito kan man i husmuren på Via Carlo Alberto stadig idag se nogle af de ruiner af den gamle Servius-Mur, som må have stået så meget tydeligere, da Strada Felice blev anlagt (se foto).

På højtoppen afbrydes gaden af Kirken Santa Maria Maggiore, Pave Sixtus V's foretrukne kirke, hvor han var Kardinal, inden han blev pave. Pladsen her foran Kirkens hovedindgang kaldes idag Piazza di Santa Maria Maggiore og herfra kunne man til venstre se ned den den lille Kirke Santa Prassede, der har ligget på dette sted det 6.århundrede. Til højre ligger Kirken Sant'Antonio Abate, der er bygget i begyndelsen af 1700-tallet, men ovenpå en tidligere kirke fra 1300-tallet. Allerede i 1259 var her blevet rejst et hospital "Ospedale dei Cronici" i nærheden af Kirken Sant'Andrea Cata Barbara, som lå bag den nuværende kirke.

Hele dette kompleks har ligget mellem Via Carlo Alberto og Via Napoleone III, hvor der i Antikken var opført Basilica Junii Bassi, som senere har været inkorporeret i kirke- og klosterbygningerne. I slutningen af 1500-tallet rejste man ved Strada Felice ud for Sant'Andrea Cata Barbara et lille monument for at mindes den franske Kong Henrik IV's konvertering fra Calvinismen i 1593. Monumentet blev revet ned i 1880, men søjlen herfra står idag ved Santa Maria Maggiore.

Midt på pladsen foran Kirken står idag en søjle, som blev rejst under Pave Paul V i 1614. Den stammer fra Maxentius' Basilica og blev ved flytningen kronet med en skulptur af Jomfru Maria med Barnet. Søjlebasen er ligesom fontænen ved siden af udført af Carlo Maderno.

På højre side af Santa Maria Maggiore løber gaden Via dell'Esquilino, mens Via Liberiana løber på den venstre side. De fleste af de tilstødende sidegader, der kommer nede fra Subura-kvarteret har stejle hældninger op til Cispius-højtoppen. Flere er ovenikøbet allerede blevet nivelleret, da området udbyggedes i 1870'erne, men alligevel er højdeforskellene her meget store, som man kan forvisse sig om ved for eksempel at kigge ned ad Via di Santa Maria Maggiore.

Bagved Kirken kan man også tydeligt se, hvor højt den er bygget og i Via Urbana nedenfor bakketoppen kan man af Kirken Santa Pudenziana se, hvor meget området egentlig er blevet nivelleret.

På højre side af Kirken lå omkring nutidens Via Gioberti i 1587 Vigna di G.B.Altoviti ved siden af Vigna Casa Torre dei Salviati (1585) og bagved Vigna Vicario. På den anden side af nutidens Via Cavour lå i 1570 Vigna Guglielmini og bagved den Vigna Cappelletti (1578), endelig lå der ud til Strada Strozzi (nutidens Via del Viminale) Vigna Zerla til 1580.

Det var dette område som Kardinal Felice Peretti langsomt opkøbte sammen med sin søster Camilla for her at anlægge sit pragtlandsted Villa Peretti. Omtrent ved krydset Via Cavour og Via Rosmini lå en af landstedets alléer "Viale della Giustizia", der løb op til bakken "Monte della Giustizia" ved nutidens Via Marsala, hvorfra Kardinalen havde den mest pragtfulde udsigt over byen. Havemuren ind til Villa Peretti løb langs nutidens Via dell'Esquilino og Via Agostino Depretis (Strada Felice) ned til Via del Viminale (Strada Strozzi) og ejendommen strakte sig derpå langs Via del Viminale op til omkring Via Marsala, langs jernbanen til Porta San Lorenzo og herfra skråt ned mod Santa Maria Maggiore. Indenfor byggedes palæet Palazzo Felice og ejendommen opdeltes i prydhaver med spændende og eksotiske planter, udsmykket med masser af fontæner og fiskedamme, skulpturer og blomsterarrangementer, samt frugthaver og vingårde. Efter Pavens død overgik ejendommen til hans nevøer og senere overtoges de af andre, dele blev efterhånden solgt fra og idag er der intet tilbage.