Argiletum, uddybende

I Antikkens Rom var Argiletum den lange gade, der dannede forbindelsen mellem dalen neden for Monti-området med højene Oppio, Esquilin og Viminal og op igennem det folkelige Subura-kvarter. En del af kvarteret kaldtes også efter gaden Argiletana.

I Antikken startede gaden allerede nede på Forum Romanum med Curia på vestsiden og Basilica Aemilia på østsiden. Den løb henover dalen med Forum Julium og Forum Augusti på vestsiden og Templum Pacis på østsiden, op over den gamle Clivus Orbius (den nuværende Via Tor de' Conti) og videre op i Subura (som den nuværende Via della Madonna dei Monti og Via Leonina). Her ved den nuværende Piazza della Suburra delte gaden sig i den nordlige Vicus Patricius (den nuværende Via Urbana), ad hvilken man kunne komme helt ud til Porta Viminalis, og den sydlige Clivus Suburanus (nutidens Via in Selci), ad hvilken man kunne komme helt ud til Porta Esquilina.

Omkring det nederste stykke af Argiletum lå meget tidligt den såkaldte "Tigillum Sororium" mellem 2 altre for Juno Sororia og Janus Curiati. Senere byggedes Nerva's Forum, som også kaldtes Forum Transitorium: Gennemgangs-Forum, fordi det var langt og smalt og oprindeligt blot et gadestykke mellem Forum Romanum og Subura. For enden af dette Forum lå et Tempel for Minerva.

Heroppe ved Clivus Orbius blev der til den høje sikringsmur bag Forum Augusti føjet endnu et stykke bagved Forum Nervae og heri lavedes en stor halvcirkelformet søjlegang "Porticus Absidata", som fungerede som monumental indgang til Kejserfora'ene for de besøgende oppe fra højene og Argiletum.

Gaden var brolagt med travertinsten og et eller andet sted, som man desværre ikke har identificeret, lå her på overgangen til Subura i sin tid det ældgamle Janus-Tempel med de berømte porte, som stod åbne i krigstid, men blev lukkede i fredsperioder.

Til højre for Minerva-templet og Muren mod øst kan man stadig se resterne af en bue, som man i Middelalderen kaldte Arco di Noè (Noa's Bue). Foran denne stammer en del af brolægningen i peperinosten fra den gamle gade. Herunder løber Cloaca Maxima, inden den senere deler sig i 2 løb. I brolægningen kan man tydeligt se spor af århundreders færdsel med vognhjul.

Det første stykke langs Argiletum's forløb i Subura var meget søgt af byens intellektuelle, her holdt mange boghandlere til og her lå "Horrea Chartaria", hvor man opbevarede og handlede papyrus (charta). Der var udover Minerva-Templet også flere andre mindre bygninger viet til gudinden, der var beskytter af visdom og kunst. Og tæt herpå lå de store offentlige biblioteker.

Højere oppe ad gaden var kvarteret mere folkeligt, her boede masser af småkårsfolk og her lå berygtede værtshuse og bordeller. Men kvarteret husede også dengang - som nu - talrige små værksteder, hvor der blandt andet var mange skomagere. Syd for gaden (omkring den nuværende Via Cavour) ændrede området karakter, her lå det pæne og mondæne Carinae-kvarter med store rigmandshuse og grønne områder, som en kontrast til de sammenklemte boliger i Subura.

Et sted på Argiletum blev Acta Diurna opsat med forskellige dagsaktuelle nyheder af interesse eller vigtighed for borgerne.

Man mener, at gaden har navn efter den lerholdige jord på stedet (argilla betyder ler).

Litteratur om Argiletum:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 58ff.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 131
Roma, ieri, oggi, domani. nr.76, Marzo 1995
- side 44
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 122f., 257f.