I år 13 før Kristus efterkom Lucius Cornelius Balbus Minor, som var Prokonsul i Afrika, en opfordring fra Kejser Augustus om at opføre en Teaterbygning på Marsmarken i det område, som idag omkranses af gaderne Via delle Botteghe Oscure, Via Michelangelo Caetani, Via Paganica og Via dei Funari / Piazza Mattei.
Selve Teatret med sin halvcirkel af tilskuersæder i mange etager, en halvcirkelformet scene og en lang række rum bag scenen, blev i området mod øst fuldendt ved anlæggelsen af et stort søjlegangsomkranset anlæg, beliggende mellem nutidens Via delle Botteghe Oscure, Via Caetani, Via dei Funari og Via dei Polacchi. Dette anlæg kendes idag under navnet Crypta Balbi, et navn som kendes allerede fra det gamle "turist"-katalog Notitia Regionum fra år 354 efter Kristus.
Nedenfor ses: til venstre Theatrum Balbi under nutidens palæer i komplekset Isola dei Mattei, vest for Via Caetani.
Til højre ses hvorledes Crypta Balbi har ligget i området øst for Via Caetani.
... 
Theatrum Balbi var det 3. og mindste af de i sten opførte teatre i Rom. Men det var samtidig det, der var mest kostbart udsmykket med blandt andet 4 søjler i onyx ved scenen. De var så specielle, at Plinius omtaler dem i sin Naturhistorie (36.60). Ellers er det desværre meget begrænset, hvad man kender til Teatret, da Teaterbygningerne stadig ligger skjult i kældrene under Mattei-familiens forskellige huse og palæer. En stor del af Crypta Balbi er derimod udgravet og kan ses i det nyindrettede Museum med adgang fra Via delle Botteghe Oscure nr.31.
I år 80 hærgede en storbrand området og ødelagde også Teater og Crypta, men i hvert fald Teaterbygningen blev restaureret, måske under Kejser Domitian.
Theatrum Balbi er omtalt i "turistkatalogerne" fra den tidlige Middelalder under det gamle kvarter Regio IX (idag ligger det i kvarteret Rione XI Sant'Angelo), hvor det nævnes, at Teatret havde 11.510 "loca", hvoraf man udleder, at der skulle have været plads til 7.700 tilskuere. Hvilket gør det til det mindstre af de 3 stenteatre. (Marcellus-Teatret havde plads til over 13.000 tilskuere, mens Pompeius' Teater havde plads til over 11.000).
I løbet af 300-tallet begyndte området at ændre sig og med Kristendommens indførelse startede forfaldet af templerne. Dertil kom naturkatastroferne, de lave områders oversvømmelse, når Tiberen gik over sine bredder, jordskælvene og krigene. Crypta Balbi lader også til at være overladt til sig selv og nærmest overgået til at være losseplads og begravelsesplads. I exedra'en har man fundet en sten, som er blevet genbrugt som gravsten. Men dens oprindelige indskrift fortæller om en restaurering under Theoderik. Denne har muligvis ladet Teatret restaurere, ligesom han i 507-511 lod Theatrum Pompei genopbygge.
Omkring 800-tallet blev der rejst en lille Kirke i den vestlige del af Crypta Balbi og i forbindelse med de befæstede Teaterruiner, nu kaldet Castrum Aureum. Det var Kirken Santa Maria Domine Rose, hvortil der efterhånden også knyttedes et Kloster indenfor en befæstet mur bygget på Crypta'ena gamle mure. En smal gade, som ses aftegnet med grønt på planen ovenfor, udgjorde forbindelsen mellem de 2 områder. Vejen kaldtes "il borgo" og førte også ned til fiskemarkedet ved Sant'Angelo in Pescheria.
Langs nordsiden af Theatrum og Crypta Balbi var opstået en gade med forløb som nutidens Via delle Botteghe Oscure. Meget tidligt benyttedes denne som processionsvej fra Vatikanet og Castel Angelo til Capitol. I Middelalderen kaldtes den ligefrem Via papale : Pave-vejen.
Omkring slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet indrettede man et kalkbrænderi i exedra'en i Crypta Balbi. Her brændte man marmor og travertin fra byens ruiner, men vel især fra Crypta'en og Teatret, hvorved de bestående rester langsomt blev færre. Blandt andet ødelagdes på dette tidspunkt alle søjlerne ved scenen. Et jordskælv i 847 vides at have forårsaget skade på Crypta'en og muligvis også på, hvad der der var tilabge af Teatret i det befæstede Castrum Aureum.
Fra 1400-tallet indrettede Mattei-familien sig i ruinerne af Theatrum Balbi og Castrum Aureum, først beboede de mindre og beskednere huse i ruinerne, men fra 1400-tallet begyndte de at opføre større og bedre huse og i 1500- og 1600-tallet hele palæer, som kom til at omslutte hele karréen og i hvis indre gårde og skæve vinkler man kan gense halvcirkelformen fra Teatrets tilskuerpladser og scene.
Rester af mure, buer og søjler kan genfindes i husenes kældre og gårde: I Palazzo Mattei dei Paganica, nutidens Palazzo dell'Enciclopedia Italiana, på Piazza Paganica nr. 3 og 4 kan der i gården og i et rum på førstesalen ses dele af det gamle Teater. Disse kan ligeledes ses i Via Paganica nr. 7og i Palazzo Caetani.
Litteratur om Theatrum Balbi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14 + 19, 228.
Crypta Balbi, guida / a cura di Laura Vendittelli. - Milano : Electa, 2012.
Crypta Balbi 5 : Archeologia urbana a Roma: il progetto della Crypta Balbi: 5. L'Esedra della Crypta Balbi nel Medioevo (XI-XV secolo). - Firenze : All'Insegna del Giglio, 1990. - (Biblioteca di Archeologia Medievale)
--- * (udgravningshistorie) / a cura di Lucia Saguí / presentazione di Daniele Manacorda / testi di Daniele Manacorda, Antonella Pinna, Lucia Saguí / documentazione grafica di Matilde Cante / fotografie di Maurizio Necci.
--- ** (fund) / a cura di Lucia Saguí e Lidia Paroli / testi di Antonia Arnoldus ... (et al.) / documentazione grafica di Marco Ricci (reperti) e Lucia Saguí (tabelle, grafici e tavole sinottiche) / fotografie di Maurizio Necci.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 752, 753, 754, 762, 763.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 68.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 25-26.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 381.