Til byggeriet i år 13 før Kristus af det store nye Teater, Theatrum Balbi, og det tilhørende store søjlegangsomkransede anlæg, Crypta Balbi, beliggende mellem nutidens Via delle Botteghe Oscure, Via Michelangelo Caetani, Via dei Funari og Via dei Polacchi, brugte Prokonsulen Lucius Cornelius Balbus Minor det krigsbytte, som han havde hjembragt fra sine sejre over Garamanterne.

Inspirationen til sine monumentalbyggerier fik Balbus fra Kejser Augustus, der ligefrem opfordrede til udnyttelsen af dette område, der tidligere ikke havde været aå voldsomt bebygget netop her, mens der for eksempel længere mod syd og øst allerede forhen var rejst tempel efter tempel, samt søjlegangsanlæg i tilknytning til den gamle væddeløbsbane Circus Flaminius.

Området, som Balbus bebyggede, var fra meget gammel tid en del af det, der kaldtes "Villa Publica": et stort åbent område, muligvis forsynet med buegange og et enkelt hus, hvor folketællinsglisterne opbevaredes. Parken tjente nemlig dette formål: at give plads til optællingen af Roms indbyggere. Fra 110 før Kristus var der imidlertid gjort indhug i arealet. Først toges noget fra til at bygge Porticus Minucia, så forsvandt noget fra år 54 før Kristus til opførelsen af Saepta Julia og Diribitorium og endelig toges en stor bid til Balbus' projekter i år 13.

Balbus' Teater var måske nok det mindste af Roms 3 teatre, men det var det mest kostbart udsmykkede. For eksempel stod der fantastiske søjler af onyx rundt om scenen. Bag dennes bagscenebygning strakte sig så Crypta Balbi, det store søjlegangsomkransede anlæg, som var bygget af samme grundmaterialer som Teatret: blokke af tuf og travertin med overbygning af teglstensmure.

Midt i anlægget rejstes en bygning, hvis anvendelse man desværre ikke ved noget om, da man kun kender til den fra et lille stykke af marmorbyplanen Forma Urbis. Rundt om anlægget løb så disse buegange, måske i dobbelt højde og måske ret smalle og snævre, så de gav indtryk af at befinde sig i en krypt (et skjult, hvælvet rum, som for eksempel et gravkapel under en kirke). Det må i hvert fald have været dette indtryk, som de besøgende fik i år 354 efter Kristus, hvor stedet i "turistkataloget" Notitia Regionum kaldes "Crypta Balbi". (Hvor man nok i stedet ville have forventet: Porticus Balbi, ligesom de nærliggende andre søjlegangs-anlæg omtaltes).

På østsiden af anlægget afsluttedes dette af en lille halvcirkelformet exedra med en søjlerække.

Nedenfor ses: til venstre Theatrum Balbi under nutidens palæer i komplekset Isola dei Mattei, vest for Via Caetani.
Til højre ses hvorledes Crypta Balbi har ligget i området øst for Via Caetani.

...
Klik her for at se nummerforklaring

I år 80 hærgedes hele Campo Marzio-området af en stor brand, som også ødelagde Balbus' kompleks, der flere steder måtte reddes ved lukning og opmuring af nicher.

Under Kejser Hadrian (117-138) blev exedra'en mod øst omdannet til en stor latrin! Måske var det også på dette tidspunkt, at de lukkede sidekorridorer blev erstattet af 2-etagers buegange mellem halvsøjler på baggrund af flade teglstenspiller.

På et tidspunkt byggede man en stor vandbeholder, en cisterne, mellem Crypta Balbi's nordmur og sydmuren til Porticus Minucia, som lå på nordsiden af Via delle Botteghe Oscure. Cisternen fik vand fra en akvædukt, måske fra den gren af Aqua Marcia, der gik til Capitol. I forbindelse med cisternen var der et system af kloakrør og brønde.

I løbet af 300-tallet begyndte området at ændre sig og med Kristendommens indførelse startede forfaldet af templerne. Dertil kom naturkatastroferne, de lave områders oversvømmelse, når Tiberen gik over sine bredder, jordskælvene og krigene. Crypta Balbi lader også til at være overladt til sig selv og nærmest overgået til at være losseplads og begravelsesplads. I exedra'en har man fundet en sten, som er blevet genbrugt som gravsten. Men dens oprindelige indskrift fortæller om en restaurering under Theoderik. Denne har muligvis ladet Theatrum Balbi restaurere, ligesom han i 507-511 lod Theatrum Pompei genopbygge.

Exedra'ens funktion som latrin ophørte på denne tid og i stedet indrettedes der for en periode et lille værksted, der producerede glas. Men området benyttedes ellers i 500-tallet til kirkegård for de fattige. Med tiden opstod også kalkbrænderier, der udnyttede mængden af ruiner. Kvarteret kaldtes derfor også Calcarario.

Nye gader opstod efterhånden på grus- og ruindyngerne fra de gamle mure og buegange. Man har fundet ikke mindre end 5 gadeniveauer fra tidsrummet mellem 425 og 700-tallet. Niveauet er langsomt steget ved udjævning med jord og stenrester, hvorpå man har fundet hjulspor.

Omkring 800-tallet blev der rejst en lille Kirke i den vestlige del af Crypta Balbi og i forbindelse med de befæstede Teaterruiner, nu kaldet Castrum Aureum. Det var Santa Maria Domine Rose, hvortil der efterhånden også knyttedes et Kloster indenfor en befæstet mur bygget på Crypta'ens gamle mure. En smal gade, som ses aftegnet med grønt på planen ovenfor, udgjorde forbindelsen mellem de 2 områder. Vejen kaldtes "il borgo" og førte også ned til fiskemarkedet ved Sant'Angelo in Pescheria.

Langs nordsiden af Crypta Balbi var som nævnt opstået en gade med forløb som nutidens Via delle Botteghe Oscure. Meget tidligt benyttedes denne som processionsvej fra Vatikanet og Castel Angelo til Capitol. I Middelalderen kaldtes den ligefrem Via papale : Pave-vejen.

På dette tidspunkt tilhørte den gamle exedra Klosteret ved Kirken San Lorenzo in Pallacinis og munkene benyttede området til affaldsplads.

Omkring slutningen af 700-tallet og begyndelsen af 800-tallet indrettede man et kalkbrænderi i exedra'en. Her brændte man marmor og travertin fra byens ruiner, men vel især fra Crypta'en og Teatret, hvorved de bestående rester langsomt blev færre. Blandt andet ødelagdes på dette tidspunkt alle søjlerne ved scenen. Måske skulle kalken bruges ved restaureringen af San Lorenzo, for netop dette kalkbrænderi fik ikke ret lang funktionstid. Det reddede dog ikke exedra'en, hvis mure styrtede sammen i 800-tallet - måske under jordskælvet i 847.

I begyndelsen af 1000-tallet indrettede man i ruinerne af exedra'en et mindre beadeanlæg, som kom til at fungere indtil midten af 1300-tallet. Anlægget var knyttet til Kirken San Salvatore in Pensilis.

Nu begyndte området at blive mere befolket og beboet, og på nordsiden af Cryptamuren byggedes flere og flere beboelseshuse med indgang fra den gamle gade. Efterhånden blev der bygget af bedre materialer og med tiden flyttede også de mere indflydelsesrige familier såsom Albertoni og Saragona til området.

I løbet af 1300-tallet forpagtede og købte disse familier både jord og ejendomme af Santa Maria domine Rose, som først solgte ud af grundene rundt om Klosteret og senere også af jorden indenfor.

Midt i 1500-tallet byggedes der et stort nyt pigehjem i Crypta Balbi. Det var den senere helgen Ignazio di Loyola, der havde fået idéen til et sådant hjem for døtre af de romerske prostituerede. Byggeriet gik i gang i 1549 og overdroges af Pave Pius IV i 1559 til et nyt religiøst broderskab ved navn Confraternita delle Vergini Miserabili di Santa Caterina. Samtidig fratoges den gamle kirke sin værdighed som sognekirke. Og en ny Kirke blev påbegyndt på grunden syd for den gamle, tildels bygget over Crypta'ens ydermur.

I begyndelsen af 1600-tallet var det familien Bongiovanni-Gigli, der sammen med Compagnia della Santissima Annunziata og Monastero di Tor de' Specchi ejede de huse, som lå midt i Crypta Balbi-området. I 1635 overtoges disse af pigehjemmet Conservatorio di Santa Caterina dei Funari. Husene i kvarteret beboes nu mest af håndværkere og klædehandlere.

I 1943-1944 blev det meste af Klosteret ved Santa Caterina revet ned, bortset fra et hjørne ved siden af KIrken. Det var meningen, at der skulle bygges et nyt sæde til Valutabørsen, men planen blev aldrig realiseret og Crypta Balbi-området lå blot forladt hen indtil begyndelsen af 1960'erne, da det lykkedes arkæologen Guglielmo Gatti at stedfæste den antikke bebyggelse hertil. Ellers havde man ikke kendt til dennes nøjagtige beliggenhed, og tidligere arkæologer og historikere antog, at ruinerne tilhørte Circus Flaminius, som man idag har lokaliseret syd for Via del Portico d'Ottavia.

Med de nye opdagelser fik området nyt liv. I 1981-1983 overtog Staten ejendommen og udgravningerne begyndte. Trods økonomiske problemer i starten, tog arbejdet efterhånden fart, og i år 2000 kunne Museo della Crypta Balbi åbne. Museets officielle navn er: Museo Nazionale Romano - Crypta Balbi.

Litteratur om Crypta Balbi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14 + 19, 228.
Crypta Balbi, guida / a cura di Laura Vendittelli. - Milano : Electa, 2012.
Crypta Balbi 5 : Archeologia urbana a Roma: il progetto della Crypta Balbi: 5. L'Esedra della Crypta Balbi nel Medioevo (XI-XV secolo). - Firenze : All'Insegna del Giglio, 1990. - (Biblioteca di Archeologia Medievale)
--- * (udgravningshistorie) / a cura di Lucia Saguí / presentazione di Daniele Manacorda / testi di Daniele Manacorda, Antonella Pinna, Lucia Saguí / documentazione grafica di Matilde Cante / fotografie di Maurizio Necci.
--- ** (fund) / a cura di Lucia Saguí e Lidia Paroli / testi di Antonia Arnoldus ... (et al.) / documentazione grafica di Marco Ricci (reperti) e Lucia Saguí (tabelle, grafici e tavole sinottiche) / fotografie di Maurizio Necci.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 752, 753, 754, 762, 763.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI S.Angelo - 4. edizione riveduta e ampliata / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1984. ------- side 68.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lozzi Bonaventura, M. Antonietta: A piedi nella Roma Antica: Passeggiate entro le mura. (Guide Iter, A piedi... 2). Edizioni Iter, 1993.
- side 25-26.