|
|
ca.1430-1484 Mino da Fiesole, kaldtes han i Rom, eller Mino di Giovanni, Mino da Poppio eller Mino da Florentia, fordi han var født i Poppi (der måske i Antikken hed Puppius) i området omkring byen Arezzo i Toscana-regionen i Norditalien, men havde tilbragt sin første ungdom i byen Fiesole i området omkring Firenze. Mino da Fiesole opfattes af nogle som værende den samme kunster, som Vasari benævnte Mino del Reame. Mino da Fiesole blev født i 1429-1431 som søn af en vis Giovanni og kom som nævnt tidligt til Fiesole og Firenze, hvor han skal være blevet uddannet som sten- og billedhugger hos Desiderio da Settignano og Antonio Rossellino. Til Rom kom han på et tidspunkt før - eller i hvert fald ikke senere end - 1454, hvor han udførte en buste af Niccolò Strozzi og signerede den. Året efter stod en buste af Astorgio Manfredi færdig, som Mino udførte under et ophold i Napoli, og således fortsatte det med at strømme ind med bestillinger. I en kortere periode var Mino tilbage i Firenze, men fra 1461/1462 var han atter i Rom og i 1463 fik han fra Pave Pius II sammen med Paolo Romano og Isaia da Pisa betaling for et monumentalt hostie- og relikviealter til Kirken Santa Maria Maggiore. Det blev senere fjernet og de mange relieffer anbragt forskellige steder i Kirken: 4 i Kirkens Apsis og resten i Kapitelsalen, der ligger i forbindelse med Kirkens Dåbskapel. Samtidig arbejdede Mino på et alter for San Gerolamo for Kardinal d'Estouteville og derudover havde han også mange andre opgaver. I slutningen af 1460'erne og i begyndelsen af 1470'erne udførte Mino mange arbejder i forskellige byer i Norditalien, men fra 1473 var han tilbage i Rom og arbejdede på et gravmæle i Kirken Santa Maria in Trastevere og i de næste 3-4 år var han sammen med Giovanni Dalmata optaget af Pave Paul II's gravmæle i Peterskirken. Desuden udførte han delarbejder til flere af de gravmæler, som kollega'en Andrea Bregno færdiggjorde i disse år. I 1481 rejste Mino atter til Firenze, hvor han skulle overtage forskellige arbejder, som han var i gang med, da han døde i denne by i 1484.
Af Mino da Fiesole's værker i Rom kan nævnes: (NB: i mange tilfælde er det svært at skille den enkelte stenhuggers arbejde ud, når værkerne er udført i fællesskab. - Desuden er der usikkerhed om nogle af de værker, som er signeret "OPUS MINI". Er de hugget af Mino da Fiesole eller af Mino del Reame? ---- eller disse to blot én og samme person? Meningerne herom er delte). i Kirken Sant'Agostino, klostergården: relief på gravmælet for Jacopo (Giacomo) Piccolomini, der døde i 1479. i Kirken Santi Apostoli, venstre side i Kirkens apsis: gravmæle for Pietro Riario, der døde i 1474, menes udført af Andrea Bregno og andre stenhuggere, såsom Giovanni Dalmata og Mino da Fiesole. Hvilke dele af monumentet, der er udført af den enkelte kunstner, kan kun vanskeligt bestemmes. Måske har Mino fremstillet Madonna-figuren. i Kirken Santa Balbina, 4.kapel i højre side: på alteret et marmorrelief af Kristus på Korset mellem Maria og Johannes, som tilskrives Mino da Fiesole og Giovanni Dalmata. Det stammer fra Pave Paul II' s grav i San Pietro (se nedenfor), Kirken San Giacomo degli Spagnoli/Nostra Signora del Sacro Cuore på Piazza Navona: relief af 2 engle med et våbenskjold i gavlfeltet over hovedindgangsdøren, udført af Paolo Romano og Mino da Fiesole. i Kirken Santa Cecilia in Trastevere, på væggen i portico'en: gravmæle for Kardinal Nicolò Fortiguerra (også kaldet Forteguerri), udført i 1473-1484 af Mino og Andrea Bregno. Monumentet var tidligere anbragt inde i Kirken. Iflg. Thieme-Becker (se litt.note nedenfor) er Mino ophavsmand til Madonna-figuren og den liggende Kardinal. i Kirken San Luigi dei Francesi, i palæet ved siden af, Palazzo di San Luigi (adgang fra Kirkens sakristi): gravsten for Jacques de Pencoëtdic. Stenen lå oprindeligt i gulvet i Kirken Sant'Ivo dei Bretoni, men blev for ca. 100 år siden flyttet til Palazzo di San Luigi og sat op på en væg. Stenen er udført omkring 1462-1464 af Mino da Fiesole. i Kirken Santa Maria Maggiore: et monumentalt hostie- og relikviealter, som blev udført sammen med Paolo Romano og Isaia da Pisa i 1463. Det blev senere fjernet og de mange relieffer anbragt forskellige steder i Kirken: 4 i Kirkens Apsis og resten i Kapitelsalen, der ligger i forbindelse med Kirkens Dåbskapel. Dette værk anses af nogle for udført af Mino del Reame. (Se foto nedenfor) i Kirken Santa Maria sopra Minerva: i Kirken Santa Maria del Popolo: gravmælet for Cristoforo della Rovere, der døde i 1477, menes udført af Andrea Bregno og andre stenhuggere, såsom Giovanni Dalmata og Mino da Fiesole. Hvilke dele af monumentet, der er udført af den enkelte kunstner, kan kun vanskeligt bestemmes. Måske har Mino fremstillet Madonna-figuren. (Se foto nedenfor) i Kirken Santa Maria in Trastevere, til højre i Hovedskibet: relief til hostiegemme, signeret af kunstneren med teksten "OPUS MINI". Dette værk anses af nogle for udført af Mino del Reame. i Kirken San Pietro in Vaticano (Peterskirken): i Museo Nazionale del Palazzo di Venezia: 4 relieffer med scener fra San Gerolamo's liv. De stammer fra det alter, som Mino i årene 1461-1463 udførte til Santa Maria Maggiore (se ovenfor). De ovenfornævnte buster af Niccolò Strozzi og Astorgio Manfredi kan idag ses på Bode-Museum, Staatliche Museen, i Berlin og på National Gallery of Art i Washington, hvor man også kan se hans relief af "La Carità" ("Kærligheden"). Andre af Mino's værker kan træffes på andre museer.
Litteratur om Mino da Fiesole: |
Et af Minos relieffer fra det tidligere hostie- og relikviealter i Santa Maria Maggiore. Reliefferne er idag opsat på væggen i Apsisbuen (se foto til højre) |
|
Gravmæle for Kardinal Cristoforo Della Rovere i Santa Maria del Popolo. |
Gravmæle for Kardinal Cristoforo Della Rovere i Santa Maria del Popolo. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|