Giovanna Catanei med kælenavnet Vannozza var født i 1442 og blev omkring 1466/67 den magtfulde og kvindeglade Kardinal Rodrigo Borgia's elskerinde med hvem han etablerede en rigtig lille familie og fik 4 børn, som han forgudede.

Man ved ikke rigtigt, hvor Vannozza stammer fra, nogle mener, at hun var spansk og kom fra Valencia ligesom Rodrigo selv, andre mener at hun var fra Mantova, hvor familienavnet Catanei eller Cattanei er meget almindeligt, og at Rodrigo skulle have mødt hende i Norditalien mens han studerede i Bologna, og atter andre mener at hun var romerinde og at de mødtes i Rom.

Under alle omstændigheder var hun meget smuk og hvad enten hun nu var en luksuskurtisane eller en ganske almindelig kvinde, blev Rodrigo dybt forelsket i hende og installerede hende i et af sine huse (han ejede blandt andet et i Via di Monte Giordano og et på Colle Oppio's nordskråning: "Casa dei Borgia"), hvor han holdt hende i luksus og for at redde sit rygte fandt hende indtil flere ægtemænd: Domenico d'Arignano, som var embedsmand i Kirkestaten men ellers ukendt; Antonio da Brescia ligeså; i 1480 milaneseren Giorgio della Croce, som var teologisk forfatter og med hvem Vannozza fik en søn: Ottaviano. Da hun blev enke efter ham tvang Rodrigo hende til at gifte sig igen med den lærde mantovaner Carlo Canale. Rodrigo sørgede for en pæn medgift og gav den nye ægtemand et godt kirkeligt embede. Hun ejede efter sigende et gæstgiveri, "Hostaria della Vacca" i Vicolo del Gallo ved Campo dei Fiori, her kan man se hendes våbenskjold, en blanding af hendes eget (Catanei-familiens) og Borgia-familiens skjolde, på hjørnet af Via dei Cappellari.

Da Vannozza og Rodrigo mødtes i 1466/67 var hun omkring 24-25 år og han 35-36 år og Kardinal. De fik sammen i hvert fald fire børn: Giovanni, Cesare (født 1475), Lucrezia (født 1480) og Goffredo (Joffré) (antagelig født i midten i 1480'erne). Rodrigo elskede sine børn højt og sørgede for den bedste opdragelse for dem, hertil syntes han ikke at den smukke Vannozza var egnet, så børnene blev sat i huset hos hans niece Adriana Mila, som var gift med Ludovico Orsini og boede i Orsinifamiliens palads på Monte Giordano.

Sidst i 1480'erne ebbede Rodrigo og Vannozza's kærlighedshistorie ud og den var forbi, inden Rodrigo atter forelskede sig dybt, denne gang i den purunge og smukke Giulia Farnese, hustru til hans nevø Orsino Orsini fra Monte Giordano, hvor hans børn voksede op. Men Rodrigo's hengivenhed for sin tidligere kærlighed forsvandt aldrig og han fortsatte med at beskytte og favorisere Vannozza også efter at Giulia Farnese havde indtaget hendes plads i hans hjerte.

Dog deltog Vannozza ikke i sin datters bryllup i 1493, måske har hun ikke ønsket at blive sammenlignet med den purunge og smukke Giulia. Men Vanozza opnåede noget andet meget vigtigt, hun kunne underskrive sig "Vannozza Borgia" i sine breve.

Den 26.11.1518 døde Vannozza Catanei som 66-årig og efter Pave Leo X's ønske fik hun en flot begravelse. I sine sidste år havde hun trukket sig tilbage fra det hektiske liv omkring sig og helliget sig godgørenhed. Hun havde oplevet at se flere af sine børn dø (Giovanni blev myrdet i 1497, rygtet udråbte Cesare til morder!; Cesare døde i fangenskab i Spanien i 1507) og også hendes ungdoms store kærlighed var død for længe siden (Rodrigo døde som Pave Alexander VI i 1503). Men hun har kunnet glæde sig over, at Lucrezia til slut fik et lykkeligt liv i Ferrara med sin mand og flere børn.

I Kirken Santa Maria del Popolo er der et gravmæle for Vannozza, ligesom der i Kirken San Marco ved Piazza Venezia er opsat et sten for hende.