Facaden består af en forhal bag 3 buer i stueetagen og en loggia med 3 buer på førstesalen. Heroppefra velsignede Paul II menneskemængden på Pladsen nedenfor, den omtales derfor også som "Benediktions-Loggia'en".

Forneden adskilles de 3 buer af 4 halvsøjler med kompositte kapitæler, mens loggia'ens buer bæres af flade søjler med korinthiske kapitæler og prydet af våbenskjold. I hver side Kardinal Marco Barbo's våben og midt i Paul II's samt en buste af San Marco.

Over facaden kan man skimte det øverste af Campanilen (2) fra 1100-tallet, i 1289 fik den en klokke som gave fra Kardinal Peregrossi. Klokketårnet ses bedst fra den lille have i Palazzo Venezia's gård (3).

Det er også herindefra, at der er mulighed for at se lidt af den gamle kirkebygnings ydervægge (4), der ellers er blevet inkorporeret i Palazzo Venezia. Her anes omridset af et vindue fra 800-tallet og murværk rundt om et højere vindue fra 1400-tallet.

Forhallen (5) har krydshvælvet loft og 3 indgangsdøre til Kirken, modsvarende de 3 buer i facaden. Dørene er fra 1400-tallet ligesom det lille relief af "San Marco Evangelista" over hovedindgangen. Det er muligvis udført af Isaia da Pisa. I hver side af døren står en mindre statue af en liggende løve, en såkaldt "vogterløve".

Til højre står ved endevæggen en brøndring fra det 9.-10-århundrede med en tekst om Præsten Johannes, som sørgede for, at alle tørstende kunne hente gratis vand herfra. Brønden stod i forgården til den tidligere kirkebygning og teksten lyder: "de donis dei et sancti marci johannes presbyter - fieri rogabit omnes sitientes venite bevite ad aquas - et si quis de ista aqua pretio tuleri anathema sit". Indskriften slutter med en forbandelse af den, der ville tage penge for brøndvandet.

På væggene er der indmuret forskellige interessante indskriftssten. I højre side blandt andet en gravsten for Vannozza Catanei (6), som var Pave Alexander VI's elskerinde og mor til 4 af hans børn. Hun døde i 1518.

Indskriften lyder: "D O M - Vannotiae Cathaneae Cesare Valentiae - Ioanne Gandia(e) Iafredo Scyllatii et - Lucretia Ferrariae ducibus filiis nobili - probitate insi(g)ni relligione eximia - pari et aetate et prudentia optime - de xenodochi(o) Lateranen meritae - Hyeronimus Pic(u)s fideicomiss procur - (ex test)to pos - vix ann LXXVI men IIII d(i)es XIII - obiit anno (M)DXVIII X(X)VI No" : "Til Vannozza Catanei, som var af adel gennem sine børn, hertugerne Cesare af Valentinois, Giovanni af Gandia og Goffredo af Squillace, samt hertuginden af Ferrara Lucrezia; hun (Vannozza) var yderst ærværdig og meget from og klog som sin alder, samt sponsor for Xenodochio Lateranensis. (Til hende) satte Girolamo Pico, hendes executor, (denne sten) efter hendes ønske. Hun levede 76 år, 4 måneder og 13 dage (og) døde i år 1518, den 26. November".

Andre indskrifter minder om forskellige restaureringer i tidens løb, heriblandt en lang indskrift om arbejdet under Pave Paul II i 1466.

Desuden står her nogle små søjler, som stammer fra det gamle tabernakel fra 1154.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet (7) er opdelt i 3 skibe af 2 rækker med hver 12 murpiller med tilsvarende antal søjler i diaspro-marmor fra Sicilien. Over søjlerne findes i Hovedskibet en række flotte relieffer og malerier fra 1600- og 1700-tallet. Og herover sidder en lang række høje vinduer, ialt 24, der giver et godt lys til rummet trods det, at de i højre side får skygge fra det ved siden af liggende Palazzo Venezia. Vinduerne er fra 1400-tallet, i gotisk stil med en smal søjle i midten. Kirkerummets udseeende skyldes arkitekten Filippo Barigioni, som i 1700-tallet af Kardinal Quirini blev overdraget arbejdet med nyindretningen.
Gulvet er fra 1600-tallet med store felter i cosmatisk stil, udført i 1400-tallet, samt nogle indskrifter fra 1500- og 1700-tallet.
Loftet er et fladt kassetteloft med forgyldte felter på blå bund og 3 våbenskjold for Pave Paul II, af den venetianske Barbo-familie, og for Giovannino og Marco de' Dolci. Det er udført i 1474.

..........

Over søjlerne ses i højre side (8): fresken "I Santi Abdon e Sennen seppelliscono i corpi dei martiri" ("Helgenerne Abdon og Sennen begraver de døde martyrer"), malet af Guglielmo Cortese, relieffet "San Giacomo Maggiore battezza Emogene" af Carlo Monaldi, fresken "I Santi Abdon e Sennen rifiutano di adorare gli idoli" ("Helgenerne Abdon og Sennen nægter at tilbede gudebillederne") af G.A. Canini, relieffet "San Filippo che battezza l'eunuco" ("San Filippo dåber eunukken") af P. Pacilli, fresken "I Santi Abdon e Sennen aggiogati al trionfo dell'imperatore Decio" ("Helgenerne Abdon og Sennen spændt for åget under Kejser Decius' triumftog") af F. Allegrini ,relieffet "Vocazione di San Matteo" af Carlo Monaldi, fresken "Martirio dei Santi Abdon e Sennen" (" Helgenerne Abdon og Sennen's martyrium") af F.P. Mola, relieffet "Incredulità di San Tommaso" af C. Monaldi, maleriet "Cannonizzazione del beato Gregorio Barbarigo" ("Den velsignede Gregorio Barbarigo's helgenkåring") af Domenico Corvi, relieffet "San Giacomo minore" af C. Monaldi, og relieffet "San Paolo e il mago" ("Paulus og troldmanden") af C. Monaldi.

Over søjlerne ses i venstre side (9): fresken "Incoronazione di S. Marco papa" ("San Marco krones til Pave") af Gugliemo Cortese, relieffet "San Mattia" af Pietro Pacilli, fresken "San Marco approva il progetto della basilica" (San Marco godkender kirkeplanen") af G.A. Canini, relieffet "San Bartolomeo" af Jean Le Doux, fresken "San Marco consacra un altare della basilica" ("San Marco indvier et af Kirkens altre") af F. Allegrini, relieffet "I Santi Simone e Giuda Taddeo" af Salvatore Belcari, fresken "Traslazione a Roma del corpo di San Marco" ("San Marco's legeme flyttes til Rom") af Fabrizio Chiari, relieffet "San Giovanni Evangelista" af Michelangelo Slodtz, maleriet "San Lorenzo Giustiniani prende possesso della diocesi di Venezia" ("San Lorenzo Giustiniani indsættes i embedet i Venedig") af Domenico Corvi, relieffet "Sant'Andrea" af Andrea Bergondi, og relieffet "San Pietro e Simon Mago" ("Sankt Peter og Simon Mageren") af P. Pacilli.

Sideskibene har krydshvælvede lofter og indeholder en række mindre kapeller. Mellem disse er væggene dækkede af gravmæler, de fleste stammer også her fra 1600- og 1700-tallet. Lunetterne var udsmykket med fresker af Bernardino Gagliardi, men de fleste af disse er forsvundet, kun en Sibylle over Kardinal Pisani's grav ses stadigvæk tydeligt.

HØJRE SIDESKIB (10):

Det 1. Kapel (foto nedenfor tl venstre) kaldes Cappella della Resurrezione (Genopstandelsens Kapel) (11). Maleriet over alteret er en "Cristo risorto" ("Genopstanden Kristus") af Jacopo Palma il Giovane (1544-1628). I det hvælvede loft er der forgyldte stukrammer med fresker, hvoraf kun den venstre af Jomfru Maria er synlig. I det halvcirkelformede felt over altertavlen ses Gud Fader. (Se flere fotos)

Til venstre for Cappella della Resurrezione er der en niche med et gravmæle (12) for Kardinal Francesco Pisani, Biskop af Ostia, som døde i 1570. Under den tempellignende overbygning i flere marmorarter med søjler og gavlfelt sidder en stor mindesten med gravindskriften. Sibyllen i lunetten øverst er malet af Bernardino Gagliardi og som den eneste af flere lignende synlig idag. (Se flere fotos)

Det 2. kapel i højre side er Cappella di Sant'Antonio (13). Altertavlen er her et maleri af Luigi Primo, kaldet Il Gentile, fra 1655. Det forestiller Jomfru Maria og hendes mor, Sant'Anna, der viser Jesus-Barnet frem til Sant'Antonio da Padova, som ses nederst til højre. Det hvælvede loft er også her dækket af forgyldte stukrammer med fresker, som desværre er ret udviskede, ligesom fresken i lunette-feltet bag de 2 forgyldte løvestatuer. (Se flere fotos)

Efter Kapellet følger en niche med et gravmæle (14) for kannikken Luigi Oreste Borgia, som døde i 1916. En hvid marmorramme forneden indeholder mindeteksten på en sort marmorsten, der gør den svært læselig. Overbygningen består af en sarkofag i rød marmor foran en hvid marmorplade, hvorover en buste af den afdøde i realistisk gengivelse troner. I lunetten over nichen, der afsluttes med en sort konkylieskal som baggrund, ses en desværre meget ødelagt fresko af Sibyllen fra Cuma. Den er malet af Bernardino Gagliardi (1609-1660). (Se flere fotos)

Det 3. Kapel (15) er Cappella dell'Adorazione dei Magi (Hellig Tre Kongers-Kapellet), som tilhørte familien Specchi. Over alteret er der en smuk stukramme flankeret af 2 flade søjler med kunstfærdige kapitæler og et brudt gavlfelt, som omkranser et relief af en stor blomst. Altertavlen forestiller "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet"). Den er malet af Carlo Maratta (1625-1713). (Se flere fotos)

Til venstre for dette Kapel er der endnu en med marmor rigt udsmykket niche med et kunstfærdigt gravmæle over Kardinal Cristoforo Vidman (16), der døde i 1660. Det er udført af Cosimo Fancelli og består af 2 sarkofager: en firkantet kasse i grønt marmor nederst og en sarkofag i brunåret alabast øverst. Mellem disse er der en dekoration af 2 ørne med en blomsterguirlande og over arrangementet trækker 2 små englebørn et sort marmorforhæng væk fra en hvid indskriftssten, så gravskriften kan læses. Øverst ses en buste af den afdøde. (Se flere fotos)

Det 4. Kapel i højre side er Cappella della Pietà (17). Et maleri af Nedtagelsen af Korset, hvor den sørgende Maria sidder med sin døde Søn, hænger i en enkel, forgyldt ramme over alteret. "Pietà'en" er malet af Bernardino Gagliardi (1609-1660), som også har udført freskerne af San Giovanni Evangelista og Santa Maddalena på sidevæggene. Også disse er indrammet af forgyldte lister og felter, ligesom kanterne i loftet og på de søjler, som pryder den øverste del af væggen. I loftet sidder en hvid due, symboliserende Helligånden, indrammet af forgyldte solstråler og gyldne rammer. (Se flere fotos)

Efter Cappella della Pietà følger en niche med et gravmæle for den unge Francesco Erizzo (18), søn af den venetianske ambassdør Niccolò Erizzo, som døde i år 1700. Det er udført af Francesco Moratti, kaldet "Il Padovano". Det er udført i flere forskellige marmorsorter med en gylden "pyramide" rundt om gravskriften og en rundel med et relief af den unge afdøde i profil. 2 stukengle støtter portrættet under en muslingeskal og et våbenskjold båret af kronede venetianske løver. Arrangementet skjuler tildels lunette-fresken af en sibylle. (Se flere fotos)

I gulvet foran gravmælet ligger flere ældre gravsten, bl.a. en fra 1862 for "Francicus Ladulci" og hans familie.

Den næste niche er udnyttet til en sidedør (19) ud mod Piazza Venezia. I lunetten over døren ses maleriet "La rotta dei Medianiti" ("Medernes nederlag"), en fresko af Giacomo Courtois, kaldet il Borgognone (1521-1674). (Andre kilder kalder motivet "Josva's sejr over amoritterne" og mener det malet af krigsmaleren Paolo Piazza da Castelfranco). Til venstre for sidedøren og under maleriet er der en lille niche med konkylieformet overdel, hvori der står en lille marmorgravsten (20) med relief af guirlander og en medaljon med et portræt af Leonardo Pesaro, død i 1796. Han var søn af den venetianske ambassadør Pietro Pesaro, som lod billedhuggeren Antonio Canova hugge det enkle gravmæle.

Herefter fører trapper op til det hævede Presbyterium og ned til Krypten under Højalteret.

I gulvet, som her har fået en cosmatisk inspireret mosaik, ligger en rød marmorgravsten (21) for Kardinal Marco Barbo, som døde i 1491.

For enden af Højre Sideskib (22) ligger endekapellet Cappella del Santissimo Sacramento ("Det Allerhelligste Sakramentes Kapel"), som også er viet til Pave San Marco, hvis billede pryder altertavlen, der er malet af Melozzo da Forli (1438-1494). Kapellets indretning med marmorsøjler med kunstfærdigt udskårne kapitæler, englehoveder, brudt gavlfelt med indskriftstavle i bred ramme, sidevægbeklædning i marmor osv. er tegnet af Pietro da Cortona og udført af Nicolò Sagredo eller Luca da Cortona.
På venstre væg ses desuden maleriet "Aronne raccoglie la manna in un vaso" ("Aron samler manna i en krukke"), på højre "Sacrificio di Aronne" ("Arons offer"). De er malet af Gugliemo Cortese (Courtois), kaldet il Borgognone (1621-1671). I lunetterne øverst er der fresker af Ciro Ferri (1534-1689), forestillende San Cipriano og Santa Martina's martyrium (på højre side) og Santa Caterina d’Alessandria's martyrdød (på venstre side). Kapellets kuppel er dekoreret med kassetter og relieffer i stuk af Cosimo Fancelli (1620-1688) og Ercole Ferrata (1510-1685). (Se flere fotos)

Ved siden af højre endekapel er der adgang til Presbyteriet (23) gennem en bue, båret af 2 porfyrsøjler. Udsmykningen heroppe blev udført i 1728-1731 af Filippo Barigioni. De 4 porfyrsøjler, som ialt bærer sidebuerne heroppe, er muligvis rester fra det gamle ciborium, alteroverbygningen som blev fjernet, da rummet blev nyindrettet. Det cosmatiske gulv er fra 1478. Rækken af smukke korstole i træ er fra 1700-tallet. Over den midterste ses et rundt trærelief med et portræt af Pave Paul II.

...................

Under Alteret (24) er der en porfyrurne, som indeholder San Marco's samt helgenerne Abdon og Sennen's relikvier. Under Presbyteriet ligger Krypten (25), som genåbnedes i 1800-tallet. Den stammer ellers fra 800-tallet og man kan her se rester af den ældste kirke fra 300-400-tallet.

Kirkens Apsis (26) er rigt dekoreret. Øverst er der en mosaik fra Gregor IV's tid (827-834) med Kristus i midten og San Felicissimo og San Marco Evangelista til venstre. De 2 helgener introducerer Paven for Kristus (Pave Gregor IV har firkantet glorie, hvilket betyder, at han på dette tidspunkt endnu er i live). Til højre står Pave Markus sammen med helgenerne Agapito og Agnese.

Nedenunder løber et bånd med 13 lam, der symboliserer de 12 apostle og "Guds Lam", Kristus, i midten på en klippe, fra hvilken der udspringer de 4 paradisiske floder på Jorden. Lammene kommer ud fra 2 befæstede og rigt udsmykkede byer, nemlig de himmelske byer Jerusalem og Bethlehem.

Mosaikken fortsætter ud på Triumfbuen over Presbyteriet: Også her er Kristus i midten i en rundt felt, mens 2 tilsvarende felter på hver side rummer symbolerne for de 4 evangelister, her fra venstre Tyren for Lukas (San Luca), Englen for Matthæus (San Matteo), Ørnen for Johannes (San Giovanni) og Løven for Markus (San Marco). Længere nede ses San Paolo og San Pietro.

Nedenunder mosaikken er Apsisrundingen beklædt med 3 store fresker i rammer af forgyldt stuk og marmor. Til venstre ses San Marco's martyrium, udført af Guglielmo Cortese, i midten: "Allegoria di Venezia", symboliseret af Evangelisten Markus (San Marco) der med sin attribut, Løven, forsvarer "Troen" i form af en kvinde med et kors. Den er malet af Giovan Francesco Romanelli i slutningen af 1657. Til højre ses "Cattura di San Marco" ("San Marco tages til fange"), malet af G. Cortese. (Se flere fotos)

VENSTRE SIDESKIB (27):

Til venstre for Presbyteriet er der for enden af venstre sideskib indgang til Kirkens Sakristi (28), der er beklædt med 1700-tals træskabe og hvor der opbevares rester af den gamle alteroverbygning, som var udført af Mino da Fiesole og Giovanni Dalmata i 1474, men fjernet i 1737. Ophængningen følger ikke den oprindelige disposition og flere dele er gået tabt, men man kan nu øverst se en Gud Fader, og til højre Melchisedech som giver brød og vin til Abraham, begge dele hugget af Mino da Fiesole, samt til venstre Jacob som modtager sin førstefødselsret af Abraham, udført af Giovanni Dalmata, som også har hugget de 2 engle med udbredte vinger.
Her hænger også mange malerier, bl.a. "Sant'Orsola e le vergini martiri" ("Sankt Ursula og martyr-jomfruerne") af Bartolomeo Cavarozzi, et portræt af Niccolò Sagredo malet af Guglielmo Cortese, et billede af Ciro Ferri forestillende Madonna med Barnet og Santa Margherita, samt en "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet") af Trufamond.

Til venstre for indgangen til Sakristiet findes gravmælet for Gabriella Scaglia (29), som døde i 1796. I en smal niche står en lille engel sørgende over en askeurne med gravskriften på væggen nedenunder. Monumentet er udført af Felice Festa.

Ved siden af ses det lille Cappella dell'Immacolata (30), som tilhørte familien Capranica. Over alteret hænger et maleri af "Immacolata", den Ubesmittede Maria, udført af P.F. Mola som også er mester for freskerne på sidevæggene. De forestiller San Luca og San Giovanni Evangelista.

Til venstre for Kapellet hænger gravmælet (31) for den i 1476 døde Kardinal Paolo Capranica, som var ærkebiskop i Benevento og sekretær for Pave Martin V. Monumentet består af en stor, hvid marmormuslingeskal over en stor marmorplade med gravskriften.

På væggen over gravmælet, og Kirkens sidedør (32) til venstre herfor, er der i den halvcirkelformede ramme en fresko med motivet "Josva's kamp mod Amalekitterne". Det er malet af samme maler, som det modstående, krigsmaleren Paolo Piazza da Castelfranco, som gik under navnet "Padre Cosimo, Gesuita".

Til venstre for sidedøren, som fører ind til gården bag Palazzo Venezia, er gravmælet for Kardinal Pietro Basadonna (33) bygget op. Kardinalen døde i 1684 og monumentet er udført af Filippo Carcani i sort og hvidt marmor med hvide stukdekorationer. Nederst til højre sidder en statue af "La Fortezza" ("Tapperheden"), mens den stående statue til venstre er "La Fede" ("Troen"). Bag dem er gravskriften opsat på en mur, hvorover en buste af den afdøde troner. Øverst i monumentbuen sidder 2 små englebørn med Basadonna's våbenskjold. (Se flere fotos)

Ved siden af gravmælet ligger det 4. Kapel i venstre side (34), Cappella di San Michele, med et maleri af Ærkeenglen Mikael som irettesætter Lucifer ("San Michele Arcangelo che confonde Lucifero") over alteret. Det er malet af Francesco Mola i 1658. På sidevæggene ses "San Vincenzo Levita" og "Sant'Atanasio", udført af Guglielmo Courtois, kaldet Il Borgognone (1621-1671). (Se flere fotos)

Til venstre for det 4. Kapel står i en niche et gravmæle (35) for Kardinal Luigi Priuli, som døde i 1720. Over den lange mindeindskrift nederst på monumentets sokkel henholdsvis sidder og står statuer af "La Carità" ("Barmhjertigheden/Kærligheden", til højre) og "La Giustizia" ("Retfærdigheden", til venstre) sammen med diverse små englebørn. En smuk sarkofag bærer en form for balkon, hvorover der er hængt et tæppe, som synes at blafre i vinden. Tilsyneladende står den afdøde, som er afbilledet i en buste med en meget livagtig attitude, i et vindue eller ved en prædikestol. Øverst i den smukt dekorerede bue hænger Kardinalens våbenskjold. (Se flere fotos)

Det 3. Kapel i venstre side er Cappella di San Domenico (36). Altertavlen forestiller "Un miracolo di San Domenico che resuscita il figlio di Geltrude Bubaleschi" ("San Domenico genopvækker ved et mirakel Geltrude Bubaleschi's søn"). Maleriet menes udført af Baccio Ciarpi (1574-1654). Sidevæggene er bemalet med freskerne " San Francesco", malet af Lazzaro Baldi (1524-1703) og "San Nicola da Bari ", udført af Ciro Ferri (1634-1689). (Se flere fotos)

Den næste niche (37) er optaget af en skriftestol, men øverst ses en smukt bemalet konkylieskal og resterne af en fresko med englebørn, som stammer fra Pave Paul II's tid.

Det 2. Kapel i venstre side (38), Cappella del Beato Gregorio Barbarigo, har form af et lille ovalt tempel, beklædt med gyldent marmor og forgyldte stukdekorationer på vægge, i loft og rundt om den ramme, som indeholder altertavlens relief af "Gregorio Barbarigo che fa elemosina" ("Gregorio Barbarigo uddeler almisser") af Antonio D'Este (1754-1837). Kapellet er udført i 1764 efter en tegning af Ermenegildo Sintes (også kaldet Emidio Sintes). (Se flere fotos)

Til venstre for Kapellet er der øverst på væggen opsat et gravmæle (39) for Kardinal Marcantonio Bragadin, som døde i 1658. Det er udført af Alessandro Vitale og Lazzaro Morelli. Over en sort kiste hænger et sort draperi, hvorpå 2 englebørn holder en medaljon med en buste af den afdøde. Øverst i nichen svæver 2 mindre englebørn med Kardinalens våbenskjold. Under arrangementet hænger over kælderdøren en flot svungen indskriftssten med gravskrift for Bragadin, der ligesom andre af de herinde begravede stammede fra Venedig. Bemærk også de 2 "venetianske" løver, som bærer kisten. (Se flere fotos)

Det første Kapel i venstre side er Kirkens dåbskapel (40), eller som det også kaldes "Altare Pasquale". Det indeholder et ovalt kar under et låg med et lille tabernakel (sakramentshus). Øverst en lille statue af "Agnus Dei", Guds Lam. På væggen ovenover hænger en oval ramme med et meget ødelagt maleri af en Madonna med Barnet, som er udført af Carlo Maratta, der også har malet freskerne på sidevæggene: "La Prudenza" ("Visdommen" til venstre) og "L’ Innocenza" ("Uskylden" til højre). Freskerne befandt sig før i den niche, som nu rummer Cappella del Beato Gregorio Barbarigo, men blev fjernet, da dette skulle indrettes i 1764. (Se flere fotos)

Kirkens indgangsvæg (41) er optaget af de 3 døre. Den store, høje og brede midterdør og de 2 mindre sideindgange, hvorover der er anbragt en buste. Den til højre (42) er af arkitekten Virgilio Bracci, som døde i 1815. Den til venstre (43) er af maleren Agostino Tofanelli, der døde i 1834.

Orglet (44) over dørene stammer fra 1900-tallet. Det er udført af Giovanni Tamburini og består af 69 piber. Det er indsat i den gamle korbalkon fra 1700-tallet. Bemærk de 2 mindre sidekor.