Et lille kompleks af Middelalderhuse og -tårne, som idag kaldes Case di San Paolo eller Case medievali di San Paolo, har overlevet nedrivings- byfornyelses"raseriet" i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Her forsvandt alt byggeri langs Tiberens bredder for at give plads til opførelsen af de høje digemure til beskyttelse mod flodens gentagne oversvømmelser af de lave områder omkring den. Og for at give plads til de brede flodboulevarder, som kom til at flankere digerne. I samme forbindelse ændredes en del i gadenettet. Nye gader opstod og gamle gader og pladser forsvandt. Og hele bykvarterer måtte lade livet for denne fornyelse og for opførelsen af det store Justitspalæ, Palazzo del Ministero della Giustizia, som breder sig over et stort område fra den nye Via Arenula og mod vest og nordvest.

Men en lille klump gamle huse fik lov at blive stående som minde om det gamle bymiljø på stedet. De er idag pænt renoverede (også for restaurerede og ændrede!) og i nydelig stand, men desværre ikke tilgængelige, da de er indkapslet i Justitspalæets bagside med dets tilgitrede hegn og indgange.

Husene stod i sin tid ved den nu forsvundne lille plads, Piazza di Santa Maria in Monticelli, som lå foran Kirken af samme navn i kvarteret Rione Regola. Ved Pladsen stod i 1500-tallet et hus, som tilhørte historikeren og digteren Latino Giovenale Manetti. Nogle historikere mener, at et af "le case di San Paolo" kan have været Manetti's hus, mens andre anser det for sandsynligt, at dette hus ikke eksisterer længere.

De huse, som vi idag ser ved det lille blinde vejstykke syd for Via di Santa Maria in Monticelli og overfor udmundingen af Via di San Paolo alla Regola, stammer fra 1200-tallet - men blev kraftigt restaurerede i 1936 - og består af:

Yderst til venstre: et "casa-torre", en gammel tårnbygning indrettet til beboelse, med teglstensmur nederst og tufsten højere oppe. I stueetagen har smalle og eleganrte søjler dannet en buegang, der nu er delvist tilmuret; øverst er der en loggia, der idag er dækket af glasruder.
Til højre for denne: en smal bygning med en høj bue forneden og buede vinduer øverst og nederst. Huset tilhørte tidligere lægbroderskabet Arciconfraternita della Trinità dei Pellegrini.
Derpå følger endnu et smalt hus med en bue nederst. Denne er lidt bredere og lavere end buen til venstre. De 2 vinduer i denne facade - 1 øverst og 1 over buen - er her firkantede.
Hjørnehuset er bredere og med en meget bred og høj bue i stueetagen, hvor den næsten dækker hele bygningen. Øverst en ombygget og tildækket loggia under det hævede tag. Husets vestside består af et højt fag med vindue og loggia som på nordsiden, men kun ét enkelt 3-dobbelt loggiavindue bag en balkon.
Ved siden af er der et lidt lavere, smalt hus med et firkantet vindue og derpå en ganske lav bygning, der ender i en tagterrasse ud for etagen med vinduerne. Nederst har alle disse 3 huse buer, adskilte af brede søjler med vandrette kapitæler. En bue til hver af de førstnævnte huse og 2 under den sidste bygning.
Vinkelret på denne står endnu et smalt, højere hus, måske også oprindeligt en tårnbygning. Forneden har det en bred bue i stil med sidehusenes, men den er her tilmuret. Ud for sidehusets tagterrasse er der indsat et dobbeltvindue med en snoet søjle i peperino-marmor. Øverst sidder et enkelt vindue.

Kompleksets navn, San Paolo's Huse, er opstået, fordi en gammel legende fortæller, at apostlen Paulus skulle have boet i et af disse huse, da han omkring år 60 opholdt sig flere år i Rom under den retssag, der endte med hans dødsdom.

Medioevo Roma præciserer, at Tårnet til venstre i Middelalderen har haft en strategisk optimal position, hvorfra man mod syd kunne kontrollere floden og flodtrafikken, samt den modstående bred, med udsigt til fæstningstårnet Torre degli Anguillara, som rejser sig i næsten lige linie. Man kunne også have kontrol med den vigtige vejstrækning, som eksisterede her lige fra Antikken: Vicus Aesculeti. Den forbandt kvarterne Ripa og Ponte og løb gennem den måske mest befolkede del af Middelalderens Rom. Idag er den bevaret som gaderne Via di San Bartolomeo ai Vaccinari, Via di San Paolo alla Regola, Via di Capodiferro, Via dei Venti, Via Monserrato, Via dei Banchi Vecchi, og Via di Santo Spirito. Den, der ejede dette Tårn og kunne overskue dette store område af Rom, havde virkelig en magtfuld position.

Litteratur om Case di San Paolo:
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. --- side 46.
Medioevoroma.it: Torre a S. Paolo alla Regola (Via S. Maria in Monticelli). 
Romasegreta.it: Case di S. Paolo.
Romeartlover: Case di S. Paolo.