Via San Bartolomeo ai Vaccinari er et meget gammelt gadeforløb, som har undergået mange forandringer i tidens løb for i slutningen af 1800-tallet at blive delvist skamferet ved at miste sin sydlige husrække, som dog senere blev erstattet af moderne byggeri. Men gadens gamle charme - smal, tæt bebygget og fattig som den var - er forsvundet. Dog er der enkelte træk, som på nordsiden vækker minder om det forgangne.

Gaden løber idag fra Piazza delle Cinque Scole, der på denne sydlige strækning ned mod floden indtil for nylig - og efter Ghetto'ens nedrivning - kaldtes Via del Progresso. Forløbet er fra øst mod vest til nutidens Via Arenula, men før opførelsen i 1914 af det store Ministero di Grazia e Giustizia fortsatte gaden længere mod vest. Den var da en del af et længere forløb langs med floden, fra Ponte Fabricio i øst, gennem Ghetto'en hvor den havde navnet Via della Fiumara, over den lille bæk eller kanal som løb langs med Ghettomuren, tværs over den gamle Vicolo dei Cenci som løb langs med kanalen mellem Ghettomuren og Monte dei Cenci, videre herfra mod vest som Via di San Bartolomeo de' Vaccinari. Her drejede den noget mod nord og efter Via Beatrice Cenci, der engang hed Via dell'Arco dei Cenci, kaldtes forløbet Strada della Regola. Som sådan løb den derpå mod nordvest - gennem det område, hvor Justitsministeriets kæmpebygning nu står, og syd om Kirken Santa Maria in Monticelli, hvor den nu kaldtes Contrata S. Pauli, og videre nord for kirkerne San Paolo alla Regola og SS. Trinità dei Pellegrini og syd for Piazza di Capo di Ferro. Forløbet fortsatte mod nordvest, gennem nutidens Vicolo de' Venti, over Piazza Farnese og derpå stadig mod nord ligesom nutidens Via di Monserrato (selvom den antikke gade på et stykke af denne strækning gik mere ligeud fra Piazza Farnese). Forløbet gennem Via dei Banchi Vecchi skiftede brat retning stik nord omkring Vicolo Sugarelli og gik derpå op til Tiberen ved broen Pons Aelius. (Den antikke vej gav den vandrende 2 muligheder, enten turen stik nord gennem Porticus Maximae, eller at fortsætte i samme nordvestlige retning ad Via Triumphalis til den gamle Pons Neronianus, der lå lidt syd for nutidens Ponte Vittorio Emanuele).

Via San Bartolomeo de' Vaccinari har navn efter den gamle Kirke med samme navn, viet til San Bartolomeo og opretholdt af garvernes broderskab og laug. Disse kaldtes fra tidlig tid "vaccinari" og fra slutningen af 1300-tallet "victinariis". Delli (se litt.note forneden) fortæller, at der i starten af gaden engang stod en Bue kaldet "Arco delle vaccine". Den blev revet ned i begyndelsen af 1900-tallet - ligesom Kirken San Bartolomeo de' Vaccinari - da kvarteret blev omlagt, Tiberen inddæmmet, flodmurene opført og de brede flodboulevarder, samt trafikåren Via Arenula, blev anlagt. (se foto af gaden under nedrivning)

Som ovenfor nævnt fulgte Via di San Bartolomeo de' Vaccinari et meget ældre gadeforløb, der i Antikken kaldtes Vicus Aesculeti. Man har fundet brolægning af denne gade fra området omkring nutidens Via Beatrice Cenci i øst og helt frem til omkring Via dei Banchi Vecchi i vest. Rester af den nordgående Porticus Maximae er også fundet.

EN TUR GENNEM VIA SAN BARTOLOMEO AT VACCINARI:

Idag starter Via San Bartolomeo de' Vaccinari i øst ved Piazza della Cinque Scole, men oprindeligt fortsatte den som nævnt ovenfor et gadeforløb, kaldet Via della Fiumara, som startede nede ved broen over til Tiberøen, Pons Fabricius.

Da Pave Paul IV den 14. Juli 1555 udsendte bullen "Cum nimis absurdum", beordrede han med denne indspærring af Roms jøder i det område, hvor de især havde bosat sig, mellem Strada di Pescaria (nutidens Via Portico d'Ottavia) i nord og Tiberen i syd, og afgrænset mod vest af Cenci-familiens mange ejendomme ved nutidens Piazza delle Cinque Scole (indtil for nyligt med navnet Via del Progresso), samt mod øst af Orsini-familiens bebyggelse i ruinerne af Marcellus-Teatret. I hver ende af Via della Fiumara opsattes derefter en port, hvormed adgangen til Ghetto'en kunne kontrolleres. Portene blev lukket og låst om aftenen og åbnet igen om morgenen. Den uhindrede færdsel fra øst og til Via San Bartolomeo de' Vaccinari kunne altså nu kun gennemføres om dagen.

En tur gennem gaden i vore dage starter så På Piazza delle Cinque Scole, hvor stykket længst mod vest - og ved krydset med Via San Bartolomeo - inden diverse gadeudvidelser var en smal gyde kaldet Vicolo dei Cenci (ikke at forveksle med nutidens Vicolo dei Cenci, som ligger længere mod nordvest mellem Piazza dei Cenci og Via dell'Arco dei Cenci).

På venstre hånd har vi gadens sydside med en smal husrække, bagved hvilken flodboulevarden Lungotevere dei Cenci løber. Det er her, at de gamle bygninger forsvandt og siden blev erstattet af nyt byggeri.

Her ses en nyere, moderne beboelsesejendom, et anonymt betonbyggeri uden udsmykning eller formildende detaljer. Ejendommen strækker sig med en lang anonym facade i 18 fag langs hele sydsiden af Via di San Bartolomeo. Måske er den forsøgt varieret lidt, da der i begge ender i stueetagen er en slags søjlegang, som indgang til bygningen, men de skarpe rette vinkler gør ikke noget indbydende indtryk. Vinduerne i yderpartiernes 6 etager er uden rammer og udsmykning, mens de i midterpartiets 3 etager har brede, lyse rammer. En ekstra etage med terrasse er bygget over den sydligste del af huset.

Anderledes stemningsfuld og interessant er gadens nordside, der her tilhører Cenci-familiens gamle beboelseskompleks Monte dei Cenci. Vi står her foran det "Casa Cenci ai Vaccinari", hvori Cristoforo Cenci i midten af 1500-tallet installerede sin hustru og søn Francesco, der også senere boede her med sin hustru. Parrets ældste børn fødtes også her. Denne ejendom har idag 5 etager og 8 fag med hovedportal mod Via del Progresso/Piazza delle Cinque Scole. Men ud til Via San Bartolomeo findes en delvist nedgravet gammel portåbning mellem gadenumrene 84 og 86. Der er tale om en gammel portbue i kraftige, groft tilhugne kvadersten, som stammer fra det gamle palæ, men da gadeniveauet blev hævet i forbindelse med de mange gadearbejder i slutningen af 1800-tallet, blev en stor del af portåbningen fyldt op for at svare til det nye niveau. Heraf det underligt lave udseende.

(Man må forestille sig, hvorledes terrænet - der iøvrigt var kraftigt bebygget med småhuse - tidligere har skrånet blødt ned mod flodbredden, hvor der idag nærmest er tale om en stigning, når man nærmer sig Lungotevere og Tibermurene).

Ejendommen har øverst et meget bredt og fremspringende tagudhæng, med udskåren og dekoreret underside. Der løber et smalt etageadskillelsesbånd under første- anden- og trediesalens 8 fag vinduer, men intet under fjerdesalens. På førstesalen er disse i smalle, profilerede marmorrammer med vandret overligger, mens de øvre etager har enklere rammer og ingen overliggere. I stueetagen er der en række større og mindre døråbninger i firkantede, enkle rammer. Det mest interessante er så absolut den ovenfor nævnte port.

På muren mod nordøst, på hjørnet af Piazza delle Cinque Scole, sidder en mindeplade med indskriften "Qui presso - nacque l'ultimo de' tribuni - Cola di Rienzo - S.P.Q.R. - 1872" : "Her fødtes den sidste tribun Cola di Rienzo. Roms Kommune ("Senatus PopulusQue Romanus"), 1872". Cola di Rienzo var den romerske notar og politiker, som i et folkeoprør mod den i Avignon bosatte Pave den 20. Maj 1347 lod sig vælge til "Tribun" i en gendannet Romersk Republik. Hans udelukkelse af adelen fra magten gjorde ham forhadt og i 1354 blev han dræbt. Han var søn af en vaskekone ved navn Maddalena og af kroejeren Lorenzo, som ifølge fortællingen levede i dette hus i en periode længe før Cenci-familien overtog det. - Det er imidlertid ikke denne ejendom, der er tale om, da pladen i forbindelse med alle nedrivningerne blev flyttet herhen fra et hus i den nu forsvundne Via della Fiumara 97.

Denne spændende del af Cenci-familiens beboelse støder op til et andet af familiens huse, hvis facade går herfra og helt frem til sidegaden Via Beatrice Cenci. Bygningen er i 3-4 etager (nogle steder er der en tilbageskudt terrasseetage) med gyldent-okker facadepuds og en udsmykning med hvide, flade gipssøjler, der bærer brede buer, hvori der i de 7 fag skiftevis er indsat vinduer og forretningsdøre. På etagerne er de midterste 3 vinduer dobbeltvinduer, men som de øvrige i brede, hvidmalede karme.

Fra krydset med tværgaden Via Beatrice Cenci kan man på højre hånd se op til Piazza dei Cenci med det lille elegante Palazzetto Cenci lige for. Kigger man til venstre, ser man de smukke, høje Platantræer, som flankerer Lungotevere dei Cenci.

På den anden side af krydset fortsætter Via San Bartolomeo dei Vaccinari sit løb mod vest, som dog her kun bliver kort, da den brede, trafikerede Via Arenula, samt det overforliggende Justitsministerium har afbrudt gadeforløbet.

De 2 bygninger, som flankerer gaden på dette sidste stykke, er begge byggeri fra slutningen af 1800-tallet / begyndelsen af 1900-tallet, da der skulle fyldes ud i de nedrivningstomter, som gadeudvidelse og dæmningsbyggeri havde medført.

Ejendommen til venstre er fra slutningen af 1800-tallet og udført med sans for mange detaljer. Mod Via Beatrice Cenci har den 7 fag i 5 etager med høj kælder og mod Via di San Bartolemeo 5 fag, hvoraf 2 i stueetagen indeholder indgangsdøre i buede stenrammer. Den femte etage er muligvis bygget til senere, over et meget fremspringende og udskåret tagudhæng. Facaden er pudset op i en lys okker farve, men denne flade er afbrudt af en mængde bånd og kanter, rammer og udskårne friser. Nederst er der et højt gråt felt langs rækken af kældervinduer i brede karme, som er højere end feltets overkant, så der dannes et langt bølgende forløb. Ovenover svæver stueetagens høje, rektangulære vinduer i brede, grå rammer under den lange grå frise med relieffer i geometriske former, små muslingeskaller og kannelering. En række fremspringende gesimser bærer derpå en bredt gråt felt, hvori der er stenbalustrader foran balkonvinduer og -døre på førstesalen. Vinduesrammerne her afsluttes af felter med reliefffer af guirlander, som sidder under vandrette overliggere. Under andensalens vinduer er der også en bred grå frise med nogle afsluttende gesimser og slyngede reliefbånd under vinduerne, som har samme afslutning som førstesalens. Trediesalens vinduer er i enkle rammer, men her forbindes disse foroven af lange vandrette friser med relieffer af guirlander. Lige ovenover disse rager det fremspringede tagudhæng ud med sine mange udskæringer. Fjerdesalen herover er tildels trukket lidt tilbage og dels skjult bag altaner og balkoner.

Den næste ejendom på gadens sydside står på det sted, hvor den gamle Kirken San Bartolomeo dei Vaccinari havde stået siden et tidspunkt før 1100-tallet og indtil nedrivningen i 1914. Ejendommen er fra begyndelsen af 1900-tallet og facaden er efter tidens smag smykket med en mængde forskellige detaljer. De nederste 2 etager (der er ialt 6) er pudset op i en grå farve med stenmønster, mens resten af facaden har rødligt puds med en lodret række fintskårne stenkvadre i hvert hjørne. Huset har 5 fag ud til Via San Bartolomeo og 5 fag ud mod Via Arenula. Hovedindgangen ligger i sidegaden ved nr. 19: en nydelig portal i stenmønstret bue og smedejernsgitter i halvcirklen foroven. En lignende bue i det 4. fag er idag indgang til en forretning. De øvrige 3 fag i stueetagen består af høje, rektangulære og firkantede butiksruder og -indgange. Over 1. og 5. fags førstesalsvinduer sidder kraftige, udskårne konsoller, der bærer 2 brede og tunge stenbalkoner med stenbalustrader på andensalen, hvis høje vinduer er i kraftige rammer flankeret af smalle flade søjler med små konsoller bærende overliggere og trekantede gavlfelter. Trediesalens vinduer er blot i bredetravertinrammer, men her sidder der over midterfaget kraftige konsoller med en stenbalkon med smedejernsgitter foran fjerdesalens midtervindue. Fagene er er blot i enkle rammer, men forsynet med vandrette overliggere, mens en frise mellem 2 smalle udskårne bånd markerer etageadskillelsen. Femtesalens vinduer er i enkle rammer under det fremspringende og smuktudskårne tagudhæng med rosetter og blomsterblade. Ejendommen, hvis hjørnebalkon går hele vejen rundt om hjørnet og dækker det yderste fag mod Via Arenula, har herudtil 5 fag, der er disponeret og udsmykket på samme måde. Bortset fra at der her ikke findes nogen hovedportal, men kun butiksindgange i alle fagene.

Den karré, som flankerer Via San Bartolomeo dei Vaccinari's nordside på vores højre hånd, udgøres af én enkelt beboelsesejendom, som har 11 fag i 4-6 etager (over de midterste 7 fag er der en tilbagetrukket tagterrasse og muligvis en ekstra etage) ud til sidegaden og 11 fag med en pompøs hovedportal ud mod Via Arenula. Mod Via Beatrice Cenci er hushjørnet let afskåret og forsynet med fint tilhugne stenkvadre over hele hjørnefladen og sidekanterne. Øverst på sjettesalens hjørne sidder et indrammet felt. Ejendommen har 10 fag ud mod Via Beatrice Cenci og 8 ud mod gadestykket Piazza dei Cenci. Over alle facader er der mellem hvert fag, hvor der i stueetagen er skiftevis døre og vinduer, muret lignende stenkvadersøjler, som går op mellem førstesalens små vinduer og her bærer nogle brede udskårne friser. Andensalen har høje vinduer indrammet af smalle, flade søjler med korinthiske kapitæler, som bærer vandrette overliggere. Trediesalens vinduer er næsten ligedan, men mangler søjler og kapitæler. Til gengæld bæres overliggerne her af små udskårne konsoller. Fjerdesalens vinduer har let udskårne, smalle overliggere under en bred gesims. Og sjettesalens vinduer har blot ganske enkle, firkantede rammer.

Via San Bartolomeo stopper så her - ved Via Arenula og overfor Ministero di Grazia e Giustizia, hvis kæmpebygning effektivt har afbrudt det gamle gadeforløb mod nordvest. For at forsætte dette må vi krydse vejen og tage sidegaden til højre for Justitspalæet for på denne måde at komme frem til Kirken Santa Maria in Monticelli og til venstre for denne at nå frem til det gamle gadeforløb ved Via di San Paolo alla Regola.

Litteratur om Via San Bartolomeo de' Vaccinari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18.
Bevilacqua, Mario: Il Monte dei Cenci : una famiglia romana e il suo insediamento urbano tra medioevo ed età barocca. Roma, Gangemi Editore, 1988. (Roma, storia, cultura, immagine, 3).
- side 55, 59, 92-94, 97, 161, 264.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 163-164.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1980. ------- side 5, 8, 66.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 (før de nyeste fund).
Tucci, Pier Luigi: L'entrata di un magazzino romano sotto la chiesa di San Tommaso ai Cenci. --- i: Mélanges de l'École Francaise de Rome / Année 1996 - 108-2 - pp.747-770. Findes på Internettet: http://www.persee.fr/doc/mefr_0223-5102_1996_num_108_2_1959
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: Via de' Vaccinari.
Info.roma: Via di San Bartolomeo dei Vaccinari, Roma.
La Repubblica.it : Archivio: Nelle dimore dei Cenci guidati da Stendhal sulle orme di Beatrice.
Romeartlover.it: Spiaggia detta La Regola.
Romeartlover.it: Contrada dei Vaccinari.