KIRKENS YDRE:
foto: cop. Leif Larsson
Kirkens hovedfacade vender ud mod Via del Gonfalone, hvor den rejser sig til højre for gadens nr. 32A. Hovedindgangen her benyttes idag kun, når der afholdes koncerter i Kirken, mens der ellers er adgang fra bagindgangen i Via della Scimia nr. 1B.
Facaden rejser sig i 3 etager, hver opdelt i 3 felter, der indrammer en indgangsdør, samt vinduer, forneden og vinduer på førstesalen. Over et trekantet gavlfelt rejser der sig endnu en etage, som er smallere end de andre, og øverst toppes af et buet gavlfelt. Søjlerne, som adskiller felterne, er nederst flade, brede søjler med korinthiske kapitæler, mens samme type søjler på etagen ovenover har joniske kapitæler. Facaden blev opført i to tempi, den nederste i 1580 - dog er portalen i travertin fra 1576. Den øverste del, som skyldes Domenico Castelli, er derimod fra midten af 1600-tallet og fuldført inden 1663.
De nederste vinduer på hver side af hovedindgangen er kældervinduer, som giver lys til det rum, der opstod, da man hævede kirkebygningen et stykke over tidligere niveau for at kunne undgå de gentagne oversvømmelser. Kælderen blev derefter benyttet som begravelsesplads.
Til højre for Kirken står en ét-fags sidebygning, der nærmest har udseende som et tårn. Den mørktokkerfarvede sidemur mod garageanlægget til højre har ingen vinduer, mens der ud mod gaden er en dør i en bred, hvidmalet, profileret ramme i stueetagen, et lille vindue i en profileret travertinramme på førstesalen, samt 2 høje vinduer i brede, hvide rammer fordelt på anden- og trediesalen.
På Kirkens venstre side står et stort 1600-tals hus, som flere steder bærer ejermærket for Arciconfraternita del Gonfalone. Ejendommen har 7 fag ud mod gaden og den er opført i 3 etager med okkerfarvet facade i puds og hvide vinduesrammer. I stueetagen er der 3 vinduer og 4 indgange, som er forsynet med numrene 29, 30, 31, 32 og 32A.
Kirkens sidemure kan ikke ses på grund af de mange tilbygninger, som også delvist skjuler, at der dog øverst i kirkerummet i hver side sidder et enkelt vindue, som kan give lidt lys til den mørke bygning.
På en lille tilbygning til venstre for Kirkens bageste del sidder en lille klokkestabel med kun én klokke. Den er dog ikke lige til at få øje på udefra.
Kirkens bagmur vender ud mod Vicolo della Scimia, hvor den ligner en ganske almindelig husfacade med en række større og mindre døre i stueetagen og en række tilgitrede vinduer på førstesalen. Facaden er pudset op i en mørk okker farve, men rammerne om døre og vinduer, samt en lang frise under førstesalen er kalket hvide. Over døren i nr.1C sidder et Madonna-billede og flere steder på muren sidder der små indskriftstavler med et kors i en cirkel ved siden af et billede af Santa Lucia og teksten "DO MUS - ARCH TIS - CONF NIS" og numrene "XVII", "XVIII", "XVIIII" og "XX", som viser, at disse ejendomme ejedes af Arciconfraternita del Gonfalone og var registreret med numrene 17, 18, 19 og 20. (se foto af Alvaro de Alvariis).
KIRKENS INDRE:
Kirken er hævet en smule over gadeniveau og efter at have forceret de 4 høje trin, kommer man nu først ind i Atriet, Kirkens Forhal.
Rummet blev i 1571 dækket af et træloft med beskeden udskæring og bemaling i hvide og grå farver, samt lidt forgyldning. Der er her relieffer af 3 våbenskjold: et kors for Lægbroderskabet Arciconfraternita del Gonfalone, og 2 mærker for dets leder Matteo Gherardo. Dennes navn og årstallet 1571 står også på dørkarmen, der flankeres af 2 vievandskar og til venstre en stor malet indskrift til minde om en restaurering i 1822. Til højre står derimod en fane dekoreret med motivet "San Bonaventura dinanzi al Pontefice con la Regola dei Raccomandati" ("San Bonaventura hos Paven med Lægbroderskabet Compagnia dei Raccomandati's Ordensregel"). Den er udført af Alessandro Cittadini i 1838.
På Atriets venstre væg ses en gammel træstatue af Santa Lucia, udført omkring 1765 af Innocenzo Spinazzi og Ferdinando Lisandroni. Den stammer fra Kirken Santa Lucia del Gonfalone, som står i Via dei Banchi Vecchi nr.12.
På den højre væg hænger et "processionskors" i form af en træstamme. I rummet ses også nogle skabe og skænke fra 1700-tallet, som er forsynet med Broderskabets mærke.
Atriet fungerer idag som billetkontor, når der afholdes koncerter i bygningen.
Kirkerummet beståt kun af ét skib. Det er en lang rektangulær bygning og langs de freskodekorerede sidevægge står en række udskårne korstole i træ (stammende fra anden halvdel af 1500-tallet), afbrudt af en sidedør i midten af hver sidevæg. Døren i højre side fører ind til en trappe, som går ned i kælderen, hvor den tidligere kirke havde sit fundament. Døren i venstre side fører ud til en mindre gårdsplads. Langs korstolene står 8 høje processionslygter fra 1700-tallet.
For enden af kirkerummet står en høj bue, som omkranser den firkantede og ikke særligt dybe alterniche, der er hævet 4 trin over kirkegulvet, som er dækket af de oprindelige brændte teglsten fra 1584.
Lofterne har forskellig udførelse alt efter hvilket rum, der er tale om. I forhallen blev der som nævnt i 1571 opsat et træloft med beskeden udskæring og bemaling i hvide og grå farver, samt lidt forgyldning, mens kirkerummet er dækket af et rigt udskåret og forgyldt kassetteloft (se foto af Alvaro de Alvariis). Det er udført i 1568 af Ambrogio Bonazzini og i dekorationen ses bl.a. Madonna della Misericordia og helgenerne San Pietro og San Paolo samt våbenskjold for Kardinalerne Alessandro Farnese (længst væk, mod alteret) og Ottone di Truchsess Von Waldburg (tæt på indgangen, ved siden af San Paolo), foruden Lægbroderskabets mærke. Endelig er der over alternichen et tøndehvælvet loft, som er dekoreret med friser med stukrelieffer og billedrammer, der indeholder fresker.
Midt i kirkerummets loft ses som nævnt Madonna della Misericordia, der breder sin kappe beskyttende ud over Lægbroderskabets medlemmer med stifterne Jacopo og Agnolo i første række.
Den række af store freskomalerier, som dækker væggene i 2 etager, kaldes "et af de vigtigste eksempler på de religiøse og kulturelle idealer, som udgik fra Koncilet i Trento" (Litt.note: Sofia Barchiesi i Roma Sacra s.45). Bemalingen startede allerede i 1568, straks efter at loftet var færdiggjort, og blev planlagt af Jacopo Zanguidi, som også kaldes "Il Bertoja".
De forskellige motiver er anbragt mellem malede arkitektoniske elementer, såsom snoede søjler, fremspringende friser og kanter, nicher med statuer, billedrammer og små tempelopstillinger. Her og i nicherne ses malede statuer af Dyder, Profeter og Sibyller, engle og englebørn.
1. fresko bagest i højre side:
Freskernes fortælling om Kristi Lidelseshistorie skal ses i en særlig rækkefølge, der begynder til højre for Alternichens Triumfbue, hvor Bertoja i 1568-1569 har malet den første fresko med motivet "Entrata di Cristo in Gerusalemme" : "Kristus' indtog i Jerusalem" (se foto af Alvaro de Alvariis).
Ovenover har Bertoja malet en Sibylle og en Profet med skrifttavler i hænderne, mens det er Livio Agresti, som på fresken til højre herfor har givet sin fortolkning af en Sibylle og en Profet. (se foto af Alvaro de Alavariis).
2. fresko øverst i højre side:
Fresken nedenunder er ligeledes udført af Agresti omkring 1570-1571 og forestiller "Ultima Cena" ("Den Sidste Nadver") (se foto af Alvaro de Alvariis).
Den tredie og midterste fresko i højre side forestiller "Orazione nell'Orto" ("Jesus i bøn i Getsemane Have". Den er malet af Domenico Tibaldi i perioden 1573-1574 (se foto af Alvaro de Alvariis).
Væggen over denne fresko er opfyldt af et af de to store vinduer, som giver lys til rummet, mens der nedenunder er et mellemrum i rækken af korstole for at give plads til Kirkens højre sidedør, som fører ind til kældertrappen.
Til højre herfor ses den fjerde fresko, som er udført af Marcantonio Del Forno i 1574-1575 med motivet "Cattura di Cristo" : "Kristus tages til fange" (se foto af Alvaro de Alvariis).
Ovenover har Il Bertoja endnu engang malet en Profet og en Sibylle, udført i 1572. I nichen til venstre har han desuden malet "Giuditta" med sværdet i hånd ("Judith"), samt i nichen til højre en harpespillende David ("Davide"), med foden på Goliaths hovede. (se foto af Alvaro de Alvariis).
5. fresko i højre side (ved indgangsvæggen):
De sidste 2 fresker i højre side er udført af Raffaellino Motta på et tidspunkt før 1575. Øverst har han malet en Profet og en Sibylle, mens han nederst har valgt motivet "Cristo davanti a Pilato" ("Kristus fremstillet for Pilatus") (se foto af Alvaro de Alvariis).
Freskofortællingen fortsætter nu på Indgangsvæggen, hvor Federico Zuccari i 1573 har malet "Flagellazione" ("Kristus piskes") i det nederste felt til venstre for indgangsdøren (se foto af Alvaro de Alvariis), mens han ovenover har fremstillet endnu en Profet og en Sibylle med skrifttavler, hvorpå der henvises til Piskningen nedenunder: "Et fui flagellato tota die" ("Og jeg blev pisket hele dagen") og "Castiga-tio mea in matu-tinis". (Oversættelse iflg. New Christian Bible Study: "Jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen". Salme 73. - Ifølge Bibelselskabet (Bibelen online): Det Gl.Testamente: Salmernes Bog Kapitel 73, vers 14 : "jeg blev dog ramt dagen lang og tugtet hver morgen"). (Se øverst til venstre på foto af Alvaro de Alvariis).
Over indgangsdøren afbrydes fortællingen, da der her i det underste felt - som er lidt mindre end de øvrige, på grund af dørens højde - er anbragt en bemalet processionsfane med motivet: Den Hellige Treenighed og Madonna della Misericordia ("Santissima Trinità e Madonna della Misericordia"). Udsmykningen af denne fane, som brugtes når Lægbroderskabet gik i procession gennem byen ved de forskellige kirkelige fester, blev udført af Cesare Renzi i 1575. Under Madonna's beskyttende kappe ses til venstre Pave Gregor XIII, som hævede Compagnia dei Raccomandati til et Ærkebroderskab. (Se foto af Alvaro de Alvariis).
Over fanen har Matteo da Lecce i 1575-1576 malet "Salomone", Profeten Salomon. (se foto af Alvaro de Alvariis).
De 2 fresker til højre for indgangsdøren er begge udført af Cesare Nebbia i 1576. Øverst ses en Profet og en Sibylle, mens fresken nedenfor har motivet "Incoronazione di spine": "Tornekroningen" (se foto af Alvaro de Alvariis).
På Kirkens VENSTRE VÆG fortsætter nu fortællingen fra indgangen og frem til Triumfbuen.
Den første fresko på venstre væg er udført i 1576 af Cesare Nebbia med motivet "Ecce Homo": "se, hvilket menneske!", Pilatus' ord (Johannesevangeliet kapitel 19, vers 5: iflg. Bibelen online: "Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: "Se, her er manden!"). (Se foto af Alvaro de Alvariis).
Fresken ovenover forestiller endnu engang en Profet og en Sibylle med skriftruller (se foto af Alvaro de Alvariis). Den er malet af Matteo da Lecce.
Den anden fresko i venstre side, som viser "Salita al Calvario" ("Vandringen til Golgata"), er malet af Livio Agresti i 1567-1571 (se foto af Alvaro de Alvariis). Samme maler har også på samme tid udført Profeten og Sibyllen på fresken ovenover (se foto af Alvaro de Alvariis).
Den følgende - tredie og midterste - fresko er udført af en ukendt kunstner i 1572-1575, som her har malet selve Korsfæstelsen ("Crocifissione") (se foto af Alvaro de Alvariis). Man har gennem tiden foreslået mange forskellige kunstnere som ophavsmand, men der er stadig ikke enighed om, hvem det kunne tænkes at være.
Væggen over denne fresko er opfyldt af et af de to store vinduer, som giver lys til rummet, mens der nedenunder er et mellemrum i rækken af korstole for at give plads til Kirkens venstre sidedør, som fører ud til en lille gårdsplads.
I den lille gård ses en smuk gammel fontæne i en halvcirkelformet vægniche. Gården omkranses af de omliggende husmure og på taget af den bageste sidder kirkeklokken i en smuk lille klokkestabel.
Efter sidedøren ses det fjerde og næstsidste sæt fresker i venstre side. Heller ikke her kender man kunstnerens navn, men både Profeten og Sibyllen foroven (se foto af Alvaro de Alvariis), samt "Nedtagelsen af Korset" ("La Deposizione" - se foto af Alvaro de Alvariis) forneden menes udført omkring 1575.
5. og øverste fresko i venstre side:
Til gengæld kendes navnet på mesteren for det sidste sæt fresker i denne side. Både Profeten og Sibyllen foroven (se foto af Alvaro de Alvariis) og Kristi genopstandelse ("La Resurrezione" - se foto af Alvaro de Alvariis) forneden er malet af Marco Pino i årene 1568-1569.
For enden af kirkerummet ses:
ARCO TRIONFALE (Triumfbuen foran Alternichen):
hvor den nederste del er dækket af de mørke træpaneler, mens der på mellemste del sidder 2 små, smukke stenbalkoner på udskårne konsoller foran 2 høje døre i profilerede karme toppet af trekantede gavlfelter. Balkonerne blev opsat i 1570-1571.
Kraftige flade, grå søjler, der bærer en kanneleret Bue omkranser selve Alternichen mellem de 2 balkoner, mens hele den øverste del af væggen er udsmykket med fresker af Profeter og Sibyller (se foto af Alvaro de Alvariis). Til venstre har man identificeret Profeten Haggaj (på italiensk: Aggeo), til hvem en engel viser en skrifttavle med ordene "CCE ET VENIET DES CV.G". Profeten til venstre på væggen er Zakarias, som sidder med en skriftrulle i hånden. Denne bærer teksten "ECCE REX MANSU(E)TUS". Kvindeskikkelsen til højre for Zakarias er den Delfiske Sibylle. Indskrifterne henviser til profetierne om Kristus' indtog i Jerusalem og til hans fødsel. Under disse fresker er malet våbensmærket for Capodiferro-familien, hvis familiemedlemmer var knyttet til Compagnia dei Raccomandati og Arciconfraternita del Gonfalone. Tiberio Capodiferro var Broderskabets leder ("Guardiano") i begyndelsen af 1571 og Domenico Capodiferro i perioden 1580-1583. Hvem der har malet disse fresker, vides desværre ikke.
Mellem freskerne sidder over Buens midte en malet indskriftstavle med en tekst, taget fra Lukasevangeliet kapitel 24, Vers 26 : "Haec opportuitpati Christum - et ita intrare - in Gloriam Suam" ("Skulle Kristus ikke lide dette og gå ind til sin herlighed?" (Bibelen online) .
er ikke særlig dyb og dækket af et tøndehvælvet loft, som er udsmykket med friser med relieffer i stuk, samt smalle billedrammer i stuk indeholdende 3 malerier (se foto af Alvaro de Alvariis). Det midterste er det største og forestiller Jesu Fødsel ("Natività"), mens de 2 mindre i siderne viser "Bebudelsen" ("Annunciazione" - til venstre) og "De Hellige Tre Konger tilbeder Jesus-Barnet" ("Adorazione dei Magi" - til højre). De menes malet af en ukendt kunstner i 1600-tallet, men restaureret i 1800-tallet. Våbenskjoldene yderst i hver side henviser til Mattei-familien.
HØJALTERET er hævet 4 trin over kirkegulvet og foran selve alterbordet er der idag opstillet et lille orgel, hvis øverste del skjuler det nederste af den malede ALTERTAVLE, som forestiller Korsfæstelsen, malet af Pietro Roviale Spagnolo i 1556. (se foto af Alvaro de Alvariis)
Orgelet har kun stået i Kirken fra omkring 1960, hvor det kom hertil som en gave fra organisten Gastone Tosato, men det har en længere historie, da det blev bygget omkring 1740 af den gamle orgelbyggerfamilie Tronci fra byen Pistoia i Norditalien..
Magasinrum bag alteret:
Bagved Alternichen er der et rum, hvor man har ophængt nogle malerier fra kirker, som blev nedrevet i 1920'erne og 1930'erne. Her hænger blandt andet en "Trinità con i Santi Venanzio e Ansuino" ("Treenigheden med San Venanzio og Sant'Ansuino"), malet af Luigi Garzi og oprindeligt ophængt i Kirken San Venanzio dei Camerinesi, som stod nedenfor Campidoglio. Samt en "Angelo custode" ("En Skytsengel") af Giacinto Brandi og en "Madonna del Rosario" ("Maria med Rosenkransen") af Carlo Maratta's skole. Begge kommer fra Kirken Angelo Custode som stod i Via del Tritone.
--- LÆS HER: OM KIRKENS HISTORIE ---