|
|
|
Palazzo Patrizi Clementi - Via dei Funari nr. 12 - Se nr. 130 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Dette Palæ. som omtales med forskellige navne: Palazzo Patrizi, Palazzo Patrizi s Santa Caterina, Palazzo Mellini Patrizi, eller Palazzo Patrizi Clementi, er dog ét og samme, beliggende i den trekantede karré mellem Via di Funari mod vest og syd, Via dei Delfini mod nord, og Via Cavalletti mod øst. Området er en del af kvarteret Rione Sant'Angelo, hvor der i dette hjørne i Antikken stod de mange buegange omkring det store anlæg Porticus Octaviae, idag kaldet Portico d'Ottavia, som med udbygninger strakte sig fra Vicolo Capizucchi og ned til Via del Portico d'Ottavia. Det nordvestlige hjørne af buegangene løb netop midt ned igennem karréen, mens den vestlige tilbygning fyldte det meste af hjørnet mellem Via dei Delfini og Via Cavalletti. Rester af søjlegangenes mure findes nede i Palæets kældre og under hovedindgangen ud til den lille plads foran Kirken Santa Caterina dei Funari (der til gengæld er opført over rester af Crypta Balbi). Man mener, at Palæet stammer fra de sidste år i 1500-tallet. Bygherren kendes ikke, da hans våbenskjold er blevet ødelagt. Men inden han lod huset rejse, stod der på stedet et af de mange Middelaldertårne, som ses i området. Torret kaldtes Torre del Merangolo eller Melangolo og figurerer på Antonio Tempesta's plan over Rom fra 1593. Tårnet var tilsyneladende en del af et ældre byggeri, kaldet Palazzo Tebaldeschi. Der er dog også nogle, der mener, at det har tilhørt Antonio Frangipane. Efter at bygherren opgav Palæet, boede Fabrizio Massimo her en tid, inden han solgte det til Mellini-familien. I 1626 var ejeren Francesco Patrizi. Om han solgte bygningen, vides ikke, men ca.1725 ejedes den af Giovanni Chigi Montoro, der var blevet gift med Maria Virginia Patrizi, hvis navn han føjede til sit eget. Ind i ægteskabet medbragte Maria Virginia Palazzo Patrizi som sin medgift. Den sidste Patrizi i denne gren var en Porzia, der i 1750 ægtede Grev Tommaso Naro. Senere ejere var familierne Clementi og Ascarelli. Senest er Palæet blevet købt af den Italienske Stat, og idag huser det Styrelsen for miljø og arktiektur i Lazio: "Soprintendenza ai Beni Ambientali e Architettonici del Lazio". Palazzo Patrizi er flere gange blevet restaureret, blandt andet i 1937 og 1965. Palæet er i 3 etager. Det har hovedindgang i Via dei Funari nr.12, i den smalle 3-fags facade ud til den lille plads overfor Kirken. Over den smukke portal, der flankeres af smalle søjler, sidder en vandret indskriftsplade med navnet "Clementi". På hver side af teksten er der brede konsoller, der bærer en kraftig marmorbalkon med balustrade. Sidevinduerne har karme, der bæres af konsoller over små, tilmurede kældervinduer. Under førstesalens og andensalens vinduer løber en smal gesims. Vinduerne på førstesalen er høje og har vandrette overliggere. Andensalens vinduer er mindre og blot i profilerede karme, trediesalen har 2 små, kvadratiske vinduer og i midten en lille fransk altan. Tagudhænget er bredt og kraftigt udskåret. Hushjørnerne er beskyttet af en lodret række stenkvadre, mens facaderne er pudset op i en varm, okker farve. Palæets sydfacade mod Via dei Funari har kun pagodeagtige overliggere over stueetagens vinduer, mens de øvrige blot er i rammer. De sidder uregelmæssigt og er af meget forskellige størrelse. Her er høje, rektangulære vinduer - og mindre i form af buer - samt øverst oppe ganske, små, kvadratiske vinduer. Den lave portåbning og de uregelmæssigt anbragte vinduer tyder på, at Palæet er sammenbygget af flere ældre huse. På det første stykke i Via dei Funari er der i stueetagen indemuret 2 antikke søjlerester. De sidder udfor Piazza Lovatelli og sidegaden Via di Sant'Angelo in Pescheria. De har måske tilhørt Middelalderkomplekset omkring Torre del Melangolo. Østfacaden ud mod Via Cavalletti, med kig fra Piazza Campitelli, er igen en hovedfacade med en monumental hovedindgang i det 2.-3.fag fra syd. Den høje portal har profileret karm under udskårne konsoller, der bærer en marmorbalkon med balustrade. Ejendommen har på de øvre etager 8 fag, hvoraf enkelte er tilmurede. Facadeopbygningen er ligesom den smalle hovedfacade mod vest. Stueetagens vinduer har karme, der bæres af konsoller over små, tilmurede kældervinduer. De toppes af pagodeformede overliggere. Under førstesalens og andensalens vinduer løber en smal gesims. Vinduerne på førstesalen er høje og har vandrette overliggere. Andensalens vinduer er mindre og blot i profilerede karme, Trediesalen har små, kvadratiske vinduer. I hver side sidder en lille fransk altan. Tagudhænget er bredt og kraftigt udskåret. Hderover er der til denne side en senere tilbygget etage med 4 høje vinduer i buer. Det spidse hushjørne ud mod Via dei Delfini er ligesom de andre hjørner beskyttet af en lodret række stenkvadre. Nordfacaden er her prunkløs ligesom sydfacaden, med 10 fag og enkelte indgangsdøre. I den midterste del af huset er der indsat en række på 4 små vinduer over førstesalens høje vinduer. Palæet har givetvis været smukt udsmykket af sine forskellige ejere og på førstesalen kan man stadig se nogle sale med fresker, hvoraf nogle tilskrives Giovanni da San Giovanni og sikkert er udført omkring 1627.
Litteratur om Palazzo Patrizi Clementi: |