Af Frangipane-familiens medlemmer kender vi blandt andre Leone, kaldet Fragapane, Freiapane, Fricapane. Han underskrev i 1014 et dokument, som var udsendt fra Abbazia di Farfa.

I disse århundreder, 11., 12. og 13.århundrede bosatte familiens medlemmer sig forskellige steder i Rom, hvor de udfra de tilstedeværende ruiner skabte sig rene borge med udsigts- og forsvarstårne til brug i de evindelige stridigheder mellem de romerske adelsfamilier. Her kæmpede de længe mod familierne Pierleone og Annibaldi, som vandt endeligt i det 13.århundrede.

Familien vekslede mellem at støtte Pavedømmet eller Kejsermagten, Cencio il Vecchio tog Pave Gelasius II (1118-1119) til fange og lukkede ham inde i familiens tårn "Torre dei Frangipani", måske det der har ligget ved Kirken Santa Prassede, ifølge andre kilder lå tårnet på Palatins skråning. Pavens tilhængere fik ham imidlertid befriet, men da Kejser Henrik V ankom valgte denne på Frangipane-familiens anbefaling en modpave Gregor VIII (1118-1121). Da Kejseren atter forlod Rom, vendte Gelasius tilbage for endnu en gang at blive angrebet af Frangipane-familien, som brød ind i Kirken Santa Prassede og forgæves prøvede at tage ham til fange. Paven flygtede derpå til Frankrig, hvor han døde.

Et andet familiemedlem, som omtales i forbindelse med de ovennævnte episoder, var Leone Frangipane.

I 1100 vendte en Angelo Frangipane hjem fra et korstog til Det Hellige Land og medbragte ifølge traditionen fra Troja et Maria-ikon, som siges at være malet af Apostlen Lukas. Billedet blev opstillet i Kirken Santa Maria Antiqua, hvorfra det blev flyttet til Kirken Santa Maria Nuova, der idag kaldes Santa Francesca Romana.

Den 15.December 1124 forsøgte Frangipane-familien et nyt kup, forjog den nye Pave Calixtus II (1119-1124) og udpegede i stedet Honorius II til pave (1124-1130).

Under Pave Innocens II (1130-1143) forsvarede familien ham mod Pierleoni-familien, der uden held forsøgte at få gjort Anacletus II til pave.

I 1179 lykkedes det igen Frangipane-familien at få en af deres valgt til pave, men da han efter et år blev afsat, vendte familien deres interesser mod Kejser Frederik II i stedet for og Giovanni Frangipane tog Konrad af Schwaben til fange efter sejren ved Tagliacozzo.

Af familiens kvinder kender vi Aldruda, som i 1174 deltog i forsvaret af Ancona, og den fromme og gavmilde Jacopa (eller Jacoba), som boede i nærheden af bygningen Il Settizonio og derfor i folkemunde kaldtes Jacopa dei Sette Soli. Hun var en stor beundrer af San Francesco d'Assisi og blev moder til den godgørende Giovanni Frangipane.

Ud over besiddelserne rundt omkring i Rom, blandt andet en ejendom mellem Via dell'Umiltà og Piazza di Trevi, havde familien også ejendomme rundt omkring i Italien, hvor Caetani-familien efterhånden fik overtaget.

Mindst to af familiens medlemmer blev kardinaler: Latino Frangipane, Biskop af Ostia og Velletri i 1278, og Napoleone Frangipane, nevø af Pave Nikolaus III Orsini (1277-1280).

Maria Frangipane, som omkring år 1400 var gift med Paolo Margani.

Stefano Frangipane blev gift med Alessandra Massimo, som døde i 1493.

Giacomo Frangipane, som sammen med florentineren Giacomo Rucellai og Giulio di Pietro Matteo de Albertonibus i 1524 stod bag ved en ny pavelig lov for landbruget.

Cencius Frangipane, som i 1558 var gift med Julia de Coronatis.

I 1552 blev Faustina Frangipane gift med Orazio Massimo, med hvem hun fik børnene Pietro, Curzio, Pentesilea, Giulia, Laura, Ortensia, Antonio, Lucrezia, Settimia og Massimo Massimo. Faustina døde den 20.September 1597.

Antonio Frangipane var fader til sønnerne Curzio og Mario Frangipane. Antonio døde i 1546 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af en ukendt kunstner i anden halvdel af 1500-tallet og befinder sig på venstre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side. Han har muligvis ejet nogle gamle huse ved Middelaldertårnet Torre del Melangolo, hvor senere Palazzo Patrizi Clementi blev opført.

----- Curzio Frangipane var søn af Antonio Frangipane og broder til Mario Frangipane. Curzio døde i 1555 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af en ukendt kunstner i anden halvdel af 1500-tallet og befinder sig på venstre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side.

----- Mario Frangipane var søn af Antonio Frangipane og broder til Curzio Frangipane. Mario døde i 1569 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af en ukendt kunstner i anden halvdel af 1500-tallet og befinder sig på venstre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side. Det var denne Mario Frangipane, der omkring 1558 grundlagde familiekapellet. Noget af det sidste, som Mario kom til at beskæftige sig med, må have været deltagelsen i den kommission, som skulle overvåge dræningen af det sumpede område under Pincio-højen omkring Via Condotti. For arbejdet stod arkitekten Giacomo della Porta og Kommunens arkitekt Bartolomeo Gritti/Gripetto. Sammen med Mario udpegede Kommunen 3 andre "supervisore": juristen Luca Peto, Rutilio Alberini og Horatio Nari. Den øverste ledelse havde dog Pavens repræsentant Kardinal Giovanni Ricci. Saneringen fik hurtigt betydning for området, der med de forbedrede jordforhold nu kunne udnyttes og bebygges bedre.

Muzio Frangipane var fader til blandt andre Lelio og Roberto Frangipane. Muzio døde i 1588 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af billedhuggeren Alessandro Algardi og befinder sig på højre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side.

----- Lelio Frangipane var søn af Muzio Frangipane og broder til Roberto Frangipane. Lelio døde i 1605 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af billedhuggeren Alessandro Algardi og befinder sig på højre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side.

----- Roberto Frangipane var søn af Muzio Frangipane og broder til Lelio Frangipane. Roberto døde i 1622 og hans gravmæle kan ses i Kirken San Marcello al Corso. Det er udført af billedhuggeren Alessandro Algardi og befinder sig på højre væg i Cappella Frangipane, det fjerde kapel i Kirkens venstre side.

Vittoria Frangipane blev gift med den fra Spanien nedstammende adelsmand Pietro Ruiz, som døde inden han var fyldt 35 år. Vittoria døde selv som 32-årig i 1605 og begge ligger begravet under Ruiz-familiens kapel i Kirken Santa Caterina dei Funari.

Omkring 1640 lod Pave Urban VIII (1623-1644) en Mario Frangipane fængsle i Castel Sant'Angelo på en falsk mordanklage. Men i 1642 blev han frigivet og indsat som pavens øverste rådgiver.

Da Mario Frangipane, søn af en Muzio døde i 1654, splittedes familien i to undergrene: Familien Frangipane di Veglia i Dalmatien og en gren i Norditalien i Friuli.

I 1737 døde en anden Mario Frangipane, som blev meget begrædt på grund af hans store godgørenhed.

Familiens våben er gennemskåret af et sølvfarvet bånd, hvori en slange bugter sig. I det øverste røde felt er der to løver, som er ved at dele et brød, en hentydning til familienavnet, der skulle være afledt af udtrykket "frangere panem" (="bryde brødet"), der henviser til familiehistorien om Cencio, som i gammel tid lod uddele brød til Roms sultende befolkning. Den nederste del af våbenskjoldet har diagonale striber. En anden familiehistorie hævder, at det var en vis Flavio, som i år 725 uddelte brød til romerne efter en voldsom oversvømmelse og her råbte til de sultende "Frange panem!" (bryd / del brødet).

Der hersker også nogen tvivl om, hvorvidt det var en Frangipane eller en Crescenzi den Cencio, som tog Pave Gregor VII til fange julenat i 1075 under julemessen i Santa Maria Maggiore. (se også ovenfor hvorledes Cencio Frangipane tog Pave Gelasius II til fange).