Kirkens facade (1) ligger ud mod Via di Monserrato, til højre for huset med gadenummer 115. Kirken er opført i 1585-1593 af Francesco da Volterra og dækket af travertin. Den øverste del færdiggjordes dog først i 1926-1929 af S. Rebecchini.

Den nederste del er opdelt i 5 felter, i midten med plads til den store 1700-tals hovedportal (2) (som dog muligvis er tegnet af Giovanni Battista Contini omkring 1675), og i hver side 2 felter indeholdende tomme nicher, som det var tanken at udfylde med statuer. Mellem felterne er der høje, flade søjler med korinthiske kapitæler og høje, enkle baser. Indgangsdøren flankeres af halvsøjler, som bærer et højt, buet og brudt gavlfelt, som omkranser et statuegruppe med Jomfruen af Monserrat med det lille Jesusbarn, som med en stor sav skærer i klippen (Monserrat betyder det flænsede eller skårne bjerg). (se foto fra Wikipedia)

Sidenicherne mellem mindre søjler og korinthiske kapitæler har trekantede gavlfelter og foroven og -neden rektangulære og kvadratiske travertinrammer uden indhold. De høje mellemsøjler bærer en række gesimser og friser af varierende bredde og dybde.

Den øverste del af facaden er ret enkel med plastisk dekoration i form af rammer og flade søjler, der deler den i 3 brede felter, hvoraf det midterste brydes af et højt vindue. Øverst sidder et trekantet gavlfelt i udskåret ramme og med et lille vindue i midten.

Til højre for Kirkens hovedfacade står en lille en-etagers bygning (3) med høj travertinbase og hvide, dobbelte stuksøjler i sider og på hjørnet, der vender ud mod sidegaden Via della Barchetta. Søjlerne bærer flere gesimser og friser under det flade tag. Mellem søjlerne er murværket pudset op i en lys okker farve og en lille hvid gipsramme med dekorationer af snoninger og udskæringer sidder øverst oppe. Denne lille et-fags bygning har mod sidegaden et stort og bredt vindue med halvcirkelformet overkant.

Langs resten af gadens sydside ses den høje sidemur til den lange, smalle og nærmest trekantede tilbygning til Santa Maria di Monserrato, som opførtes i 1909-1912. Den består af en treetagers facade med en meget høj stueetage, dækket af hvide stenplader forneden og pudset op i en lys gylden farve foroven. I stueetagen er der en række høje vinduesbuer, mens vinduerne på de 2 øvre etager er høje og rektangulære. Alle er de i profilerede rammer, men førstesalens har desuden vandrette overliggere. Her er ialt 11 fag, hvoraf det næstsidste er brugt til en høj indgangsdør (gadenummer 9). Facaden afsluttes her mod Via Giulia i en hjørneejendom med 4 meget høje etager, som er udsmykket på samme måde som resten af muren. Denne del af komplekset har her 2 fag.

Ved opførelsen af denne fløj blev den gamle Kirke Sant'Andrea revet ned sammen med det gamle Cappella di San Nicolò.

Bag Kirken står ved Via Giulia en tilbygning, som blev opført i 1849 for at rumme både herberg, sygeafdeling og bolig for kapellanerne. Den er tegnet af Antonio Sarti, men fuldendtes senere af Salvatore Bianchi. Ejendommen kaldes også Palazzo degli Stabilimenti Spagnoli eller Collegio Spagnolo (4). Det er et meget langt kompleks, med 13 fag ud mod Via Giulia i en lidt tung, ensartet facade, der i stueetagen har et indridset stenmønster i den lyse puds rundt om de smalle, høje, buede vinduer under et par brede gesimser, hvorover førstesalens vinduer er anbragt. De er høje, i smalle profilerede rammer med fremspringende, vandrette overliggere. Andensalens vinduer er mindre og kvadratiske og i midten erstattet af en stor indskriftsplade med teksten "Sedente Pio IX Pont. Max - Elisabeth Hisp. Regina pauperibus - peregrinis infirmis - Anno Domini MDCCCLXII" : "Mens Pius IX var Pave ønskede Elisabeth, Dronning af Spanien, (at rejse dette hospital) for de fattige og syge pilgrimme. I Det Herrens År 1862".

Til venstre for Kirkefacaden (5) i Via di Monserrato står en lidt tilbagetrukket 3-etagers ejendom, som kaldes Oratorio di Santa Maria di Monserrato og har gadenummer 115. (se foto fra www.borgato.be)

Kirkens indre:

Kirkerummet (6) består blot af ét bredt hovedskib, der i hver side har 3 dybe kapeller og et meget langt presbyterium, der er næsten lige så langt som hovedskibet og har samme bredde, som afsluttes en dyb halvcirkelformet apsis. Rummet fremstår idag omtrent som projekteret af Antonio da Sangallo i 1518 og anses for et tidligt eksempel på Modreformatorisk kirkebygning. Byggeriet fortsattes af flere arkitekter, først Bernardino Valperga og derpå i 1673-1675 af Giovanni Battista Contini, der kunne fuldende bygningen.

Udsmykningen skyldes Pietro Camporese, som udførte den i 1700-tallet, mens S. Rebecchini stod for en renovering i 1929. Høje, flade, kannelerede søjler med korinthiske kapitæler adskiller de forskellige vægdele, kapeller, døre og nicher med statuer, samt korrum. Kapitælerne bærer smalle gesimser og brede friser under en udskåret, fremspringende gesims, som støtter det tøndehvælvede loft, som er dækket med stukdekorationer i form af blomsterranker og andre dekorative elementer. Kirkegulvet blev omlagt i 1821-1822, hvor man i stor stil genbrugte sten fra den gamle Kirke San Giacomo.

Over buerne, der giver adgang til kapellerne, er der i højde med kapitælerne anbragt rektangulære stukrammer med forskellige malerier. Over den første og den tredie bue i hver side ses våbenmærker for spanske provinser, malet af Eugenio Cisterna i 1900-tallet, mens Francesco Nappi over den midterste bue i højre side har malet en "Transito di Maria" ("Jomfru Marias Himmelfart") og Giovanni Battista Ricci over den tilsvarende bue i venstre side har udført en "Incoronazione di Maria" ("Marias kroning").

Santa Maria di Monserrato - cop.Bo Lundin

Hele kirkeskibet rundt ses på søjlerne en række bronzetavler med de "14 stazioni della Via Crucis" (Jesu vej og stop til Golgata). De er udført af den spanske billedhugger Carmelo Pastor i 1958. (se fotos af Alvaro de Alvariis)

1. Kapel i Højre Side (7): var tidligere viet til helgenerne Filippo og Giacomo, men kaldes nu Cappella di San Diego. Kapellet tilhørte i 1590 familien Rocci. På alteret ses her "San Diego di Alcalà", udført af Annibale Carracci - muligvis i samarbejde med Domenichino - i 1606-1607. Maleriet stammer fra Cappella de Herrera i den gamle Kirke San Giacomo degli Spagnoli. Maleren har her fremstillet helgenen i færd med at præsentere Kristus for en ung mand af de Herrera-slægten, som havde bestilt værket. Den unge mand skulle være blevet mirakuløst helbredt og derfor ønskede man dette foreviget.
På højre væg sidder gravmælet for Paverne Calixtus III og Alexander VI, onkel og nevø af den spanske Borgia-slægt. Det er udført af Filippo Moratilla i 1881. De to døde i henholdsvis 1458 og 1503 og deres aske hvilede allerede tidligere her i Kirken, men i et skab i Sakristiet. Først sent i 1800-tallet fik de altså et gravmæle i marmor med udskårne søjler og trekantet gavlfelt, der omkranser en firkantet urne eller kiste med portrætter af de afdøde i 2 ovale relieffer. (se foto af Alvaro de Alvariis). Her ses desuden også en enkel marmorgravsten med en indridset krone for Kong Alfons XIII af Spanien, der døde i 1941 i Rom, hvor han havde levet i ekstil siden 1930. Kongens rester findes idag i Spanien, i Pantéon de los Reyes i Escorial ved Madrid.
På venstre væg ses flere gravnæler, heriblandt et for billedhuggeren Antonio Solà (1787-1861), udført i neoklassisk stil af Josè Vilches, der også er mester for portrætbusten. Nederst findes en grav for Francisco de Paula Mora Gutiérrez de los Rios, død i 1842. På gravrelieffet ses den afdødes fader og moder, som sørger over deres kun 19-årige søn. Relieffet skal være udført af Ponciano Ponzano.

2. Kapel i højre side (8): kaldes også Cappella della Santissima Annunziata, men tilhørte tidligere (fra 1624) arvingerne efter Gabriele Ferrer, som havde testamenteret en større sum til Kapellet. (se foto af Alavaro de Alvariis) På sidevæggene ses malerier udført i 1625-1626 af Francesco Nappi med motiverne "Nascita della Vergine" ("Jomfru Marias fødsel") og "Assunzione della Vergine" ("Marias Himmelfart"), mens samme kunstner har malet altertavlen "Annunciazione" ("Bebudelsen"). I det trekantede gavlfelt over alteret har Nappi malet "Gud Fader" (se foto af Alavaro de Alvariis). Andre malerier af Nappi ses i loftshjørner og i de halvrunde felter, der er udsmykket med henholdsvis Engle med Maria-emblemer og "Visitazione" (Marias Besøgelsesdag) til højre, samt "Assunta" (Marias Himmelfart) til venstre. Under indgangsbuen og på sidesøjlerne er der malet forskellige profeter, samt symboler for Jomfru Maria.

Cappella di SS:Annunziata - cop.Bo Lundin

Dekorationerne i Kapellets loftskuppel er desværre næsten helt forsvundet, men også her havde Nappi sørget for udsmykningen.
I Kapellet ses desuden nogle gravmæler: på højre væg et for Julián de Villalba, som var en spansk ambassadør, der døde i 1843 (se foto ovenfor). Et fragment fra et gammelt gravmæle fra 1400-tallet er her genbrugt som dekoration. På den venstre væg ses et relief med et portræt af en anden ambassadør, som døde i 1852: Salvador de Zea Bermudez y Colombi.

3. Kapel i højre side (9): kaldes Cappella della Madonna del Pilar. Det var oprindeligt udsmykket med malerier af Carlo Saraceni, men i 1765-1766 ombygget af en kannik fra Barcelona, Francisco Gomèz Garcia, og arkitekten Giuseppe Marchetti. På alteret ses maleriet "Madonna del Pilar con San Giacomo Apostolo e San Vincenzo Ferrer", udført af Francesco Preziado (se foto af Alvaro de Alvariis). På den højre væg sidder et maleri af Francesco van de Casteele (også kaldet Francesco da Castello): "Assunzione della Vergine" ("Marias Himmelfart") (se foto af Alvaro de Alvariis). På venstre væg "Trionfo dell'Immacolata" af Luigi Cousin eller Primo, kaldet "Il Gentile", malet i 1633 og ligesom det modstående flyttet hertil fra den gamle San Giacomo-Kirke (se foto af Alvaro de Alvariis).

Før man kommer til Presbyteriet, er der til højre en dør (10) med adgang til Sakristiet. Over døren er der opsat en statue af Santa Elisabetta di Portogallo, udført af en ukendt kunstner i begyndelsen af 1700-tallet.

Korbalkon og statue over dør i højre side - cop.Leif Larsson

Sakristiet (11), der ligger i et rum til højre for Presbyteriet, har fået plads på det sted, hvor den gamle Kirke Santa'Andrea stod. Den blev i 1585 af Pave Gregor XIII overgivet til Santa Maria di Monserrato og kom til at indgå i dennes bygningskompleks. I 1909 blev den imidlertid revet ned og den nye sidebygning langs Via della Barchetta opført. Heri blev der så igen indrettet et Sakristi.

Presbyteriet (12) udgør næsten halvdelen af Kirkens længde og bredden er den samme som hovedskibets. Rummet blev voldsomt ændret under restaureringerne i 1800-tallet, hvor Giuseppe Camporese i perioden 1820-1822 sammen med sin nevø Pietro Camporese il Giovane overlod selve billeddekorationen til den spanske billedhugger Ramón Barba. Senere blev kornicherne indrettet i 1828 efter tegning af arkitekten A. Lavina og omkring 1929 blev der opsat orgler i disse nicher, som sidder højt i rummet, båret af slanke granitsøjler med korinthiske kapitæler. I Presbyteriets gulv er der nedlagt flere gamle gravsten, som stammer fra den gamle Kirke.

Santa Maria di Monserrato: Højalter - cop.Bo Lundin

Højalteret (13) er udført i mangefarvede og kostbare marmortyper og står på et podie hævet nogle trin fra kirkegulvet og afgrænset af en lav balustrade. Altertavlen er opsat i apsisnichen og består af en korsfæstelsesscene med Maria og Johannes for foden af Korset, malet af Girolamo Siciolante da Sermoneta i 1564-1565 og flyttet til Kirken her fra den gamle San Giacomo-kirke, hvor tavlen flankeredes af 2 andre oliemalerier, som idag er forsvundet, men forestillede San Giacomo og Sant'Ildefonso. (se foto af Alvaro de Alvariis).

I Apsisrundingen (14) er opsat korstole i mørkt, udskåret træ. Væggen og loftet i Apsiskuplen er dekoreret med forskellige motiver i forgyldt stuk.

Ved siden af dette relief er der udgang til den indre gårdsplads og klostergård (18) (se foto af Alvaro de Alvariis), hvor man finder endnu flere gamle gravmæler fra anden halvdel af 1400-tallet og frem. De stammer alle fra den gamle Kirke og blev sat op her i 1820-1822. Værd at bemærke er det store monument for Diego Meléndes Valdés, Biskop i Zamora, død 1535. Gravmælet tilskrives Pietro Torrigiani. Også et gravmæle for Giovanni de Mella, som døde i 1467, er værd at betragte, da det menes udført af en elev af Andrea Bregno. Det samme gælder for gravmælerne for ambassadøren Gonzalo de Veteta (død 1484), Ferdinando de Cordova (død 1486) og Biskop i Palencia Rodrigo Sánchez de Arévalo (død 1476). Et mausolæum for Kardinal Gabriele Merino (død 1535) tilskrives derimod Juan de Juni.

Over døren i venstre side (19) er der opsat en statue af San Pietro Arbués, udført af en ukendt kunstner i begyndelsen af 1700-tallet.

Det 3. og øverste kapel i venstre side (20): er Cappella di San Giacomo, oprindeligt bygget for Francesco Robuster, der var kannik fra Tarragona og Prokurator for den spanske Kong Filip II's forretninger i Rom, hvor Robuster døde i 1570. Oprindeligt var Kapellet dedikeret til den Korsfæstede Kristus, men dette ændredes senere og en statue af San Giacomo Maggiore, udført af Jacopo Sansovino, blev så opsat som altertavle (se foto af Alvaro de Alvariis). Også denne statue stammer fra den tidligere Kirke.
På Kapellets højre væg sidder flere gravmæler: nederst ses Giovanni de Fuensalida's grav fra 1400-tallet. Han var Biskop i Terni og sekretær for Pave Alexander VI og døde i 1498. Kunstneren er ukendt, men kunne måske være Luigi Capponi fra Milano. Højre oppe ses 2 gravmæler i nyklassisk stil, det ene er for ambassadøren Antonio De Vargas Laguna, som døde i 1824. Det er udført af José Alavarez Bougel, mens ophavsmanden til det andet, som er for Pedro de Villa Urrutia fra Cuba, død 1853, ikke kendes.
På Kapellets venstre væg sidder ligeledes en række gravmæler: nederst ses monumentet for Biskop Alfonso de Paradinas, udført af billedhuggeren Andrea Bregno i 1486. Oprindeligt var der flere farver i skulpturen, udført af malerne Antoniazzo Romano og Bartolomeo de Avila. Højere oppe sidder en gravmæle for Felix Aguirre, som døde i 1832. Det er forsynet med et portræt af den afdøde i basrelief, udført af Antonio Solà.

2. Kapel i venstre side er Cappella della Madonna di Monserrat (21). Det blev opført for Tommaso Gargall, som døde i 1614. Han var Biskop på Malta, men kom fra Barcellona. Udsmykningen tilskrives Giovanni Battista Ricci, der på højre væg har malet fresken "Miracolo di San Raimondo di Penafort" (se foto af Alvaro de Alvariis) og på den venstre "Veduta della Montagna di Monserrat" ("Udsigt fra Bjerget Monserrat") (se foto af Alvaro de Alvariis). Også nogle malerier på undersiden af buen ind til Kapellet er malet af Ricci - som måske alligevel ikke er ansvarlig for de nævnte fresker, da nogle kunsthistorikere ikke mener, at de er malet i hans stil. Derimod kunne scenerne fra Maria's liv og de forskellige evangelister godt være udført af Ricci.

foto cop.: Bo Lundin

......
fotos: cop. Bo Lundin

1. Kapel i venstre side (22) kaldes idag Cappella di Sant'Anna, men var oprindeligt viet til Sant'Eulalia di Barcellona, da det i slutningen af 1500-tallet tilhørte Jaume Mallafre. På alteret står nu en statuegruppe af Jomfru Maria, Sant'Anna og Jesus-Barnet, udført i 1544 af Maso del Bosco (Tommaso Boscoli) (se foto af Alvaro de Alvariis). Skulpturen stammer fra den gamle San Giacomo-Kirke og blev flyttet hen i den nye Kirke som erstatning for et altertavlemaleri af Francesco Antonio Saponara med motivet Sant'Eulalia.
På Kapellets højre væg sidder et gravmæle for den spanske ambassadør José Narciso Aparici Soler, der døde i 1845. Det er udført i nyklassisk stil af en ukendt kunstner, der har anbragt den afdødes portræt i en medaljon mellem statuer af dyderne "Troen" ("La Fede") og "Kærligheden" ("La Carità").
På mursøjlen til højre for Kapellet sidder en skulptur i form af et tabernakel, en tempelagtig alteroverbygning, der stammer fra 1400-tmallet og den gamle San Giacomo-Kirke. Motivet er engle, som samles for at betragte Jesu Dåb. Tabernaklet tilskrives kunstneren Luigi Capponi.

Indgangsvæggen (23) er udsmykket med samme forgyldte stukdekorationer som resten af væggene. Midt i sidder indgangsdøren, der herinde er dækket af en såkaldt "bussola", en træbygning som skal beskytte mod træk og støj, når døren går op og i.