KIRKENS YDRE:

Kirkens højre sidemur vender ud mod Via Monserrato og Piazza di Santa Caterina della Rota (se foto af Alvaro de Alvariis). Gaden hed tidligere Via de Curte Savella, fordi den førte frem til det gamle pavelige fængsel Corte Savella, som lå til venstre for kirkekomplekset.

Muren er ret enkel og nærmest lidt anonym. Den har 2 etager adskilte af en bred hvid linie, samt en smal stukfrise dekoreret med en slags nedhængende kvaster eller små konsoller. Desuden er den venstre femtedel af facaden adskilt fra den øvrige af et, bredt, lodret, hvidt bånd. I denne venstre del sidder den høje, smukke portal i "romansk stil" med en række buer øverst, der øges i størrelse og fremspring (se foto af Alvaro de Alvariis). Disse bæres af flere dobbelte søjlerækker med komposite kapitæler. Det halvcirkelformede felt over den firkantede, profilerede marmordørkarm er dekoreret med blomsterrelief rundt om en stor, rund ramme med en stjerneformet roset. Man kan dog også komme ind i Kirken gennem nabodøren i nr.45, som leder ind til det tilknyttede Collegio Inglese, hvor man via en korridor, kan gå ind i Kirken gennem en dør i højre side.

Bygningens vinduer mod Via Monserrato er få og små. I stueetagen sidder højt på muren - faktisk i førstesals højde, sammenlignet med de tilstødende huse - 4 mindre runde "koøjer" i profilerede og udskårne marmorrammer. De er forsynet med glasmosaikker og giver en smule lys til den underste del af Kirkens højre sideskib. I den øverste del af facaden sidder lidt flere og større vinduer i en række høje, smalle buer. Fire styk i dybe nicher sidder over de runde vinduer forneden, mens der til venstre - over portalen - sidder et bredt 3-dobbelt vindue, bestående af 3 buer, adskilte af smalle, hvide marmorsøjler.

Tagudhænget er ret bredt og fremspringende med mange udskæringer.

Midt på taget - og mest synlig fra Via di San Girolamo della Carità - sidder det lillle, buttede klokketårn, som stammer fra 1800-tallet (se foto af Alvaro de Alvariis). En anden flad, klokkestabel, som kan ses fra Piazza di Santa Caterina della Rota, sidder på muren til Collegio Inglese og tilhører denne del af komplekset.

KIRKENS INDRE:

Bygningen er ret bred, idet bredden udgør omtrent 3/4 af længden. Der er i hele bygningens bredde en bred korridor, som korresponderer med indgangsportalen og facadens opdeling. Denne korridor, der også opfattes som et forrum eller en slags entré, er adskilt fra kirkerummet af en meget bred søjle i hver side og en noget smallere søjle i midten. Hvis man kommer ind fra Collegio Inglese-indgangens korridor, passerer man gennem en dør ind til Kirkens brede forkorridor på højde med mellemrummet mellem den midterste og den venstre søjle, hvorved man kommer til at se direkte ind i Kirkens længderetning.

Kirkebygningen ligger, som ovenfor nævnt, parallelt med Via Monserrato, således at kirkerummets højre mur - med sideskib i 2 etager - er samme mur, som man ser mod gaden.

Kirkerummet er med 5 søjler i hver side delt i 3 skibe, 2 smallere sideskibe og et bredt hovedskib. Endevæggen er plan og uden apsis. den er dog dekoreret med en meget høj, 2-etagers bue under forskellige, dekorerede vandrette friser under et trekantet felt, der modsvarer loftets tilspidsning. Søjlerne er i gråt marmor med komposite kapitæler, som er forgyldte.

Sideskibene er som nævnt i 2 etager, hvor den nederste fungerer som almindeligt sideskib og får lys af de små runde vinduer, mens den øverste - der får lys fra de høje, smalle vinduer i buenicherne - er et "matronæum" (et pulpitur for kvinder). Nogle mener, at det er et levn fra den gamle Santissima Trinità-Kirke, som i 1363 blev bygget her, som forløber for den nuværende bygning. Andre mener, at der over den gamle Kirke på førstesalen lå et bibliotek, som siden blev omdannet til disse balkoner over sideskibene, mens højden i kirkerummet blev hævet. Biblioteket var dekoreret med fresker af Niccolò Circignani, kaldet "Il Pomarancio", men de er gået tabt.

Idag er alle vægge overmalet og udsmykket med billeder af en gruppe kunstnere, hvis navne ikke kendes, men som tydeligvis var inspireret af kunstnergruppen "Nazareni". Malerierne, der forestiller personer og episoder fra Englands historie, dateres til omkring 1888.

I "forrummet" ses 4 halvcirkelformede malerier mellem søjlerne med episoder fra den engelske katolske menigheds historie. I det tredie felt er afbilledet San Carlo Borromeo i samtale med nogle engelske seminarister ("Conversazione fra san Carlo Borromeo e alcuni seminaristi inglesi").

I selve kirkerummet bærer søjlerne brede buer, som er udsmykket med mange smalle og brede friser, der er bemalet med forskellige dekorationer i kraftige farver. I felterne foroven, mellem buerne, er der malet runde rammer med engelske helgener og hellige personer: Thomas of Canterbury (San Tommaso di Canterbury), King Edward (Sant'Edoardo re), Sant'Ursula, St. David, abbot-bishop (San Davide vescovo), St. Edmund, king and martyr (Sant'Edmondo martire), St. Helen (Sant'Elena), St. Edmund of Abingdon, bishop (Sant'Edmondo arcivescoco), St. Augustine/Austin of Canterbury (Sant'Agostino), The Venerable Bede (San Beda), St. Walburga (Santa Walpurga), St. Osmund, bishop (Sant'Osmundo vescovo), St. Cuthbert, bishop (San Cuteberto vescovo), St.Winifred of Gwenfrewi (Santa Winifrida), St. Benedikt (San Benedetto), St. Gregory the Great (San Gregorio Magno) og Sant'Eleuterio. Helgenernes navne er skrevet i kanten af deres glorier. Et tekstbånd løber ovenover og under den øverste matronæum balkon. Teksten er taget fra Mathæus Evangeliet 5, 3-12).

Matronæerne (se foto af Alvaro de Alvariis) på etagen ovenover har flade mursøjler, som står i linie med søjlerne nedenfor. Også heroppe bærer de buer med friser og dekorationer i mange, klare farver, men derudover er der i disse buer indeholdt yderligere 3 små buer, båret af smalle brune søjler med forgyldte kapitæler og som base en udskåret balustrade med forgyldte felter. Over den midterste lille bue sidder - midt i den store bue et rundt felt med ornamental udsmykning, flankeret af blomsterranker. Også heroppe sidder der over mellemrumssøjlerne runde felter med malerier af helgener. (Se nedenfor for en gennemgang af malerierne i matronæerne)

Sideskibenes runde vinduer er dækket med glasmosaik i mange farver, der ligeledes viser helgener og episoder fra den engelske katolske kirkes historie (se foto af Alvaro de Alvariis).

Sideskibenes vægge er til dels dækket af indskriftstavler, som blandt andet stammer fra den gamle Kirke (se foto af Alvaro de Alvariis).

I starten af højre sideskib ses således 9 indskrifter, hvoraf et fragment af en tekst fra 1446, hvori omtales en præst ved Kirken, "presbitero Richard Hason", som var den første, der blev begravet i den gamle Kirke.

Kirkens højalter står på gulvet i samme niveau som gulvet i resten af Kirken, men noget fremskudt i forhold til endevæggen, der er dækket af et maleri, der forestiller et kæmpestort, draperet gardin ophængt under en frise på højde med matronæerne. Øverst i buen er der malet flere draperede gardiner (se foto af Alvaro de Alvariis). Midt i det nederste gardin sidder en stor forgyldt ramme med altertavlen, som er et maleri af Durante Alberti forestillende "La Santissima Trinità con Angeli e i Santi Tommaso di Canterbury e d Edmundo re": "Treenigheden med engle og helgenerne St. Thomas of Canterbury og Kong Edmund" (se foto af Alvaro de Alvariis). Det er malet omkring 1583. Emnevalget skyldes, at den gamle Kirke oprindeligt var viet til Treenigheden.

I venstre sideskib ses i gulvet indenfor den anden bue en gravsten fra 1518 for John Weddisbury, som var Biskop i Worcester og er afbilledet i sin munkedragt på den hvide marmorsten. Overfor står op af væggen gravmælet for Kardinal Christopher Bainbridge, som døde i 1514 (se foto af Alvaro de Alvariis). Monumentet er i hvidt marmor og 2 små løver bærer ligbåren. Det tilskrives billedhuggeren Nicola Marini.

I "forrummet" står til venstre et gravmæle for Thomas Dereham, som havde fulgt Kong Jacob III i eksil i Rom i 1716 (se foto af Alvaro de Alvariis). Det er udført i marmor i flere forskellige farver af Ferdinando Fuga og Filippo della Valle. I en høj bue står en kraftig rød marmorramme med en lidt tyndere kant, der indeholder en baggrund af gråblåt marmor. Den nederste del af monumentet er et højt podie i forskellige marmorsorter og farver med i midten en hvid marmorplade med en indskrift om den afdøde. På podiet står et bord i sort marmor, flankeret af 2 hvide marmorfigurer, dyderne "La Fede" ("Troen") og "La Fedeltà" ("Troskaben"), udført i 1739 af Filippo della Valle. Øverst på bordet troner en opsats med en høj, oval ramme i gyldent marmor, hvori der ses et relief af den afdøde i hvidt marmor.

Her ses også et lille gravmæle for Martha Swinburne, datter af den engelske forfatter Henry Swinburne, der døde som blot 10-årig i Rom i 1778. Monumentet er en høj marmorsten, som står på en lidt større og bredere marmorbase, som er forsynet med en lang indskrift (se foto fra RomeArtLover). Også på stenen sidder en stor indskrift under et medaljon i en rund ramme med et relief af den afdøde unge pige.

Matronæernes malerier:

Over sideskibene, samt over forhallen, ses de såkaldte matronæer, hvor kvinderne havde sæde i gamle dage. Også heroppe er alle vægge bemalede omkring 1888 med 34 historier, som bør ses fra højre side og fremad. Motiverne med de katolske martyrers historie er hentet fra en række meget brugte kobberstik af Giovanni Battista Cavalieri, som udførte dem i 1583.

Emnerne for malericyklussen er: "San Pietro ordina sacerdoti e vescovi inglesi", "Martirio di Sant'Eleuterio", "Martirio di Sant'Albano", "Martirio di Sant'Amfibalo", "Costantino vede la croce in cielo durante la battaglia contro Massenzio", "Sant'Elena ritrova la vera croce", "Martirio di Sant'Orsola e delle undicimila vergini", "San Gregorio Magno invia Sant'Agostino in Inghilterra", "Martirio di Sant'Eduino in battaglia", "Martirio dei Santi sacerdoti Evaldi", "Martirio di San Clintanco e ritrovamento delle teste di tre nipoti di San Sigfrido", "San Giorgio uccide il drago", "Martirio di San Wulstano", "Martirio di Sant'Eobano", "Martirio di San Bonifacio", "Martirio di Santa Ebba e delle sue consorelle", "Martirio di Sant'Edmondo re", "Martirio di San Sophias", "Martirio di San Decumano", "Martirio di Santa Wenefrida", "Martirio di Sant'Edoardo re, "Martirio di Sant'Enrico", "Martirio di San Tommaso di Canterbury", "Crocifissione dei Santi Guglielmo e Ugo", "Martirio dei Santi Giovanni Fisher, Moro e Margherita", "La persecuzione di Enrico VIII contro i cattolici d'Inghilterra", "Martirio del francescano San Giovanni Foresto", "Elisabetta I d'Inghilterra ordina la persecuzione contro i cattolici", "Torture del gesuita Sant'Edmondo Campiano e dei suoi confratelli", "Martirio dei Santi Edmondo Campiano, Alessandro Brianto e Rodolfo Shervin", "Torture e martirii di Santi cattolici inglesi", "Martirii di Santi laici e sacerdoti cattolici", "Gregorio XIII con il cardinale di San Sisto Filippo Boncompagni consacra il Collegio Inglese per la difesa della fede cattolica".

I matronæets højre side står 2 altre under et oliemaleri, udført af Cavalier d'Arpino, der forestiller San Gregorio Magno. Her ses også et stukrelief af Den Korsfæstede Kristus, udført af en ukendt kunstner i anden halvdel af 1600-tallet.

Tilbage til stueetagen:

I indgangskorridoren kan man for enden til venstre se en dør ind til Cappella del Sodalizio di Nostra Signora, som blev indrettet i 1851 til brug for Kollegiets beboere. Rummet stammer dog fra slutningen af 1500-tallet, hvor det brugtes i hverdagene af Jesuiterne, der på dette tidspunkt havde overtaget bygningerne. - Det er forøvrigt også deres specielle valg og ønske om at vise de kommende missionærer, hvorledes de skulle berede sig på måske at dø martyrdøden for deres tro, der ligger til grund for malerierne i matronæet ovenover.

Kapellet er et rektangulært rum med et lavt, tøndehvælvet loft, hvor der i midten ses et freskomaleri af Jomfru Maria's Himmelfart ("Assunzione della Vergine fra Angeli e gli Apostoli") mellem 2 ovale rammer med fresker af engle. Udsmykningen tilskrives Andrea Pozzo. På alteret en kopi af "Natività della Vergine". Originalen var malet af Sebastiano del Piombo til Cappella Chigi i Kirken Santa Maria del Popolo.