KIRKENS YDRE:

(1) Den nuværende facade skyldes arkitekten og billedhuggeren Gianlorenzo Bernini, der her fik sin første arkitekturopgave, da Pave Urban VIII i 1624 overdrog ham arbejdet med renoveringen af den gamle kirkebygning fra 1200-tallet.

Arbejdet strakte sig over 2 år og den nye oppudsede facade fik 2 etager med en buegang med 3 buer forneden og en første etage med et let fremskudt og højere midterparti kronet af et brudt trekantet gavlfelt, hvori Pavens våbenskjold oprindeligt sad, samt 2 lavere sidepartier, som afsluttes af en lav balustrade. Sidefelterne har høje vinduer med en vandret overligger, mens midterfeltet har en lille balkon med en dør under et trekantet gavlfelt.

Lodret er facadens 3 afdelinger opdelt af flade søjler i flere lag. Baserne er i travertin og de joniske kapitæler i samme materiale bærer en række vandrette bånd og friser. De forskellige mindre marmoropsatser skyldes stenhuggeren Agostino Radi.

Facadebygningen er en bue/et vindue dyb og giver plads til en dyb forhal (2) med en indre facade opdelt af flade søjler med korinthiske kapitæler. Herimellem er der 2 lave sidedøre i travertinkarme med vandrette overliggere og indskriftsfelter med teksten "Urbanus VIII - Pont. Max.". Midterdøren er Kirkens hovedportal og indsat i en høj travertinkarm kronet af et indskriftsfelt med teksten "Urbanus Papa VIII An. Sal. MDCXXV" ("Pave Urban VIII - i det Frelsens År 1625"). Karmen er flankeret af 2 flade søjler med dekorerede kapitæler, der øverst bærer et stort trekantet gavlfelt med det pavelige våben. Oprindelig havde Kirken kun denne ene portal, men senere åbnedes de 2 sidedøre.

Fra den venstre sidedør er der adgang til menighedshuset og ved siden af trappen ses nogle fragmenter, som er udgravet omkring Kirken: nogle teglsten med indstemplede navne og et marmorfragment, som måske stammer fra den bjørnestatue, der formoes at have givet anledning til stednavnet "ad ursum pileatum".

(3) Til venstre for midterdøren ses en middelalderlig indskrift, som minder om kirkegården og Klosteret, som var tilknyttet Kirken. Her står: "Hec est via qua it - ad locu(m) quod vocaba - tur antiquo te(m)pore - ursi pileati et mo - derno te(m)pore mon - asterium s(an)c(ta)e Bibia - ne i(n) quo loco fuer(un)t - sepellita quinque - milia ducenta se - xaginta et sex mi - lia corpora santor(um) - martirum absq(ue) pu - (er)is et mulieribus et - inide(m) e(st) indulgenti - a maxi(m)a p(ro)ut in cro - nitis veratit(er) enar - ratur - s(un)t etia(m) secte(m)milia - an(n)i i(n) festo o(mn)iu(m) s(an)c(t)oru(m) - ueq(ue) ad octava(m)" : " Her er vejen, som går til det sted, som i gammel tid kaldtes "ad ursum pileatum" og nu om dage Monasterium Sanctae Bibianae, på hvilket sted der blev begravet 5266 kroppe af helgener og martyrer - ikke medregnet børn og kvinder - samt 6000 andre. Her fås det højeste aflad fra Festa di Ognissanti til Ottava". Tavlen er muligvis fra 1200-tallet. (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr)

(4) Til højre for porten sidder en indskrift fra 1600-tallet, som lyder: "In questa chiesa di S. Bibiana V.E.M. - unita da Eugenio PP. IIII alla - sacros(anta) patriarchale Basilica - Liberiana di S. Maria Maggiore - l'anno MCCCCXXXIX - e nel suo cimitero chiamato - si S. Anastasio PP. I - ad Ursum Pileatum - ove riposano undicimila - ducento sessanta sei corpi de - martyri senza fanciulli e donne - con quello del mede(si)mo S. Pontifice - e del suo sucessore S. Innocenzo I - havendolo ampliato e ristorato - vi è l'indulgenza massima - cioè plenaria principalmente - la festa di tutti li santi - sino all'ottave de morti" : "I denne Kirke viet til Santa Bibiana, Jomfru og Martyr, som af Pave Eugen IV blev forenet med Basilica Liberiana/Santa Maria Maggiore i år 1439, og på dens kirkegård, som Pave Sant' Anastasius I kaldte "ad ursum pileatum" og hvor der hviler 11266 martyrkroppe - uden at medregne børn og kvinder - men iberegnet den samme Pave og hans efterfølger Innocens I, som har udvidet og restaureret den - er der højeste - det vil sige fuldt - aflad på Festen for Alle Helgen og indtil Festen "Ottava de morti". (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr).

Kirkens højre side (5) ses ud mod Via Giolitti. Det er tydeligt af de forskellige taghøjder og udbygninger at se, hvorledes kapeller og sakristi er skudt op efterhånden.

Det gamle klokketårn fra 1224 blev revet ned engang efter midten af 1600-tallet. Idag er den erstattet af en lille klokkestabel (6) på taget over det første kapel i højre side. De 2 klokker, som hænger heri, er fra 1625. På den øverste, og mindste, står støberens navn "opus Innocenty - Casini - romani". På den anden er der et billede af Santa Bibiana og Pave Urban VIII's segl, samt indskriften "1625 Pont. Opt. Max. Bibianae Urbanus VIII Pontifex Virgine et Martiri".

Bagved Kirken, klemt inde mellem denne og jernbaneterrænet, står nutidens menighedshus (7), som først er kommet til efter restaureringen i 1625. Dette har også en lille klokkestabel (med en klokke fra 1927) ud mod Via di Santa Bibiana.

KIRKENS INDRE:

(8) Det lille kirkerum (ca.15 x 11 meter) er opdelt i 3 skibe, et lidt bredere og en del højere midterskib og 2 lavere og smallere sideskibe. De 8 søjler, som adskiller hovedskib og sideskibe, blev ved grundlæggelsen genbrugt fra antikke bygninger. De første 3 i højre side og de første 2 i venstre er glatte søjler i rød granit, den tredie i venstre side er i grå granit, mens den sidste i hver side er snoet i hvid marmor. De har alle antikke korinthiske kapitæler i lotusform, som var karakteristisk for ægyptisk arkitektur. Nogle af kapitælerne så oprindeligt anderledes ud, men blev tilpasset med dekoration i gips.

Søjlerne bærer et vandret bjælkeværk, en lang overligger, hvorover det øverste af hovedskibets mur rejser sig. Heroppe var der oprindeligt en række vinduer, men de blev tilmuret under restaureringen i 1624-1626. Muren blev derefter dækket af fresker med scener fra Santa Bibiana's liv, i højre side malet af Agostino Ciampelli og i venstre side af Pietro da Cortona.

Den høje, lyse højalterniche for enden af hovedskibet og de 2 mindre endekapeller i sideskibene blev bygget til af Bernini, som også gav alle skibene nyt tag og gulvet en ny teglstensbelægning, efter at jorden under var blevet drænet. I Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet åbnedes de 2 kapeller i sideskibene.

FRESKERNE over søjlerækken i hovedskibet:

Til højre ses (9) : "Santa Bibiana abbandonata alle fiere", "Olimpina", "Seppellimento della Santa", "Santa Dafrosa", "L'erezione della chiesa". De er alle malet af Agostino Ciampelli. De 3 store malerier er alle forsynet med et lille tekstbånd forneden med teksterne:
--- "S. Bibianae corpus biduo insepultum - in Foro Tauri iacet et illaesum" : "Santa Bibiana's legeme er blevet kastet ud på Forum Tauri, hvor det ligger i 2 dage uden at være blevet begravet og dog uden at blive beskadiget (af stedets vilde hunde)";
--- "S.Bibianae corpus a Ioanni presbytero - penes matrem Dafrosam et sororem - Demetriam tumulatus" : "Santa Bibiana bliver - sammen med hendes mor Dafrosa og hendes søster Demetria - begravet af Præsten Johannes";
--- "Olympina matrona sanctissima in honorem - SS. Bibianae Demetriae et Dafrosae hoc - templum erigit Anno Domini CCCLXIII" : " Matronen Olimpina rejser denne helligdom til ære for Santa Bibiana, Santa Demetria og Santa Dafrosa, i det Herrens År 363".
- Disse malerier er allle indsat i dekorerede og forgyldte stukrammer, mens de 2 mindre billeder imellem er omgivet af blomsterranker og med Pave Urban VIII's familievåben med Barberini-bierne forneden. Blomsterrankerne tilskrives Pietro Paolo Bonzi.
Over disse malerier sidder et lille indskriftsbånd med den portrætteredes navn, først: "Santa Olympina", der vises med 2 englebørn som bærer kirkebygningen og dernæst "S. Dafrosa Martyr", som vises med martyriets palmegren i hånden.

Til venstre ses (10) : "Condanna a morte di Santa Bibiana da parte del prefetto Aproniano", "San Flaviano", "Attentato della matrone Rufina alla fede della Santa", "Santa Demetria", "Flagellazione di Santa Bibiana". De er alle malet af Pietro da Cortona. De 3 store malerier er forsynet med et lille tekstbånd forneden med teksterne:
--- "S. Bibiana et Demetria eius soror Christi fidem - coram Aproniano urbis praefecto profitentur - Demetria in hac confessione felix expirat" : "Santa Bibiana og hendes søster Demetria bekender deres tro for Bypræfekten Apronianus. Demetria dør lykkeligt under denne bekendelse";
--- "S. Bibiana Ruffinae traditur quae frustra - illam a Christiana religione ad idolorum - cultum trahere conatur" : "Santa Bibiana overgives til Ruffina for at overbevise hende om at afsværge sin kristne tro og ofre til guderne";
--- "S. Bibiana tandiu plumbatis caeditur - donec efflet animam" : "Santa Bibiana piskes med blylodder mens hun er bundet til en søjle, hvorefter hun dør".
- Også disse malerier er indsat i dekorerede og forgyldte stukrammer, mens de 2 mindre billeder imellem er omgivet af blomsterranker og med Pave Urban VIII's familievåben med Barberini-bierne forneden. Blomsterrankerne tilskrives Pietro Paolo Bonzi.
Over disse mindre malerier sidder et lille indskriftsbånd med den portrætteredes navn, først: "S. Flavianus Martyr" og dernæst "S. Demetria Vir et Mar" (Jomfru og Martyr) med martyriets palmegren i hånden.

LOFTET:

Oprindeligt var her en stor fresko af Santa Bibiana, som var malet af Ciampelli i 1624 som hans første arbejde i Kirken, men den blev ødelagt i slutningen af 1600-tallet. Den er dog blevet kopieret i et oliemaleri, som findes i Museet i Dallas, og i en akvarel, som findes i Louvre. En fotokopi heraf kan ses i sakristiet. Loftet blev restaureret under Pave Pius X i 1903-1914 og igen i 1987 og disse arbejder har tildækket Bernini's loft med kassetteudmykning og rosetter.

GULVET:

Kirkens gulv er af nyere dato og stammer fra den ovenfornævnte renovering.

DET HØJRE SIDESKIB:

I væggen indenfor sideindgangsdøren er indmuret en gammel gravsten for Abbedissen Viviana de Salvecti. (11). Langs kanten løber en frise med teksten "Hic requiescit venerabilis - et religiosa D(omi)na Viviana de Salvectis cuius romana - abbatissa huius venerabilis - monasterii An(n)o D(omi)ni MCCCC XXXV mensis secte(m)bri(s) die XIII" : "Her hviler den ærværdige og fromme kvinde Viviana de Salvectiis, som var Abbedisse for dette ærværdige Kloster. I det Herrens År 1435 den 13 September". Stenen måler 160 x 87 cm og er udhugget i hvid marmor. Den var oprindelig anbragt i gulvet i det højre sideskib, ud for kapellet. Viviana er fremstillet liggende med hænderne krydset over brystet. Hun bærer slør og en lang, vid kjole med lange ærmer - samt sko med spidse snuder. Hendes våbenmærke ses ved siden af hendes hovede.

(12) Det midterste kapel i højre side er Cappella della Madonna e di San Flaviano, som blev bygget til i 1702. Det er et firkantet rum med tøndehvælvet loft. Indgangen udgøres af en høj bue flankeret af høje, flade søjler med kraftige joniske kapitæler. Øverst i buen sidder familien Petroni's våben. Det var denne familie, som betalte for indretningen og overlod denne til den spanske præst Francesco di San Giovanni Bernedo. I gulvet nedenfor ses en sten med indskriften "Petroniae Familiae MDCCII". Underkanten af buen er udsmykket af en frise med liljer og roser.

Altermaleriet er fra Lazzaro Baldi's værksted eller måske af Girolamo Troppa. Det forestiller San Flaviano, San Giovanni Prete og San Fausto som tilbeder et billede af Madonna med Barnet. Jomfru Maria er her fremstillet som typen "Salus Populi Romani" også kaldet "Madonna Paolina". Det er en kopi af det berømte maleri, som hænger i Cappella Paolina i Santa Maria Maggiore. Altertavlen hænger mellem 2 snoede søjler af samme type som søjlerne øverst i Kirken og de er ligesom disse genbrug fra antikke bygninger.

På højre væg hænger et maleri af San Carlo Borromeo, San Filippo Neri og San Francesco Saverio, samt i en oval, laurbærkranset billedramme, holdt af en lille engel: et portræt af den spanske Kong Karl II. I nederste venstre hjørne holder et andet englebarn en tekststrimmel, hvorpå der står: "Regna creant reges sed te quo nomine dicam - Carole, quem rege mundus uterque facit" ("Kongedømmerne skaber kongerne, men med hvilket navn skal jeg kalde dig, Karl, når både den ene og den anden verden (her hentydes til Amerika) gør dig til konge?"). Foran maleriet står i højre hjørne en statue af Sant'Antonio med Jesusbarnet.

På venstre væg hænger et maleri af San Giovanni Battista, San Giovanni Evangelista og San Giacomo Maggiore. En lille engel i venstre hjørne læner sig op af en oval, laurbærkranset ramme indeholdende et portræt af den østrigske Kejser Leopold I. Til højre viser en anden lille engel et indskriftsbånd frem, hvor teksten desværre er meget udvisket: "Hic Leopoldus hic est pietate Augustus et armis - his terrae illa astriis intulit imperium" ("Dette er Leopold, enestående i troen og våbenbrug. Med den sidste egenskab har han oprettet kejserdømmet på jorden, med den første har han løftet dette helt til himmelen"). Her hentydes til Kejserens bekæmpelse af protestantismen og tyrkerne. Foran maleriet står i venstre hjørne en statue af Jomfru Maria. Man kender ikke navnet på kunstneren, som har udført malerierne, men nogle mener, at de er af Girolamo Troppa. De dateres til senest 1702.

(13) På væggen udenfor kapellet hænger til højre en indskrift på en hvid marmorsten i en ramme af grå bigio-marmor. Teksten er til minde om kapellets grundlæggelse og lyder således: "D.O.M. - cappellam hanc - ad honorem deiparae Virg. Mariae sine labe conceptae - ad cultum potissime S. Flaviani ex praefecti, S. Bibianae patris - illust. et rever. Capitulo Sacros Patriarchalis Basilicae - S. Mariae Maioris permittente - Franciscus a S. Ioanne, et Bernedo presbyter hispanus - B. Mariae Virg. Paulini Sacelli in eadem Liberiana Basilica - infimus servulus, et minimus cappellanus - haerenti aucto sacrario aere proprio ac studio - extructam, ornatam, martyrum reliquiis ditatam - lampade perpetua illuminatam, sacrificio missae decoratam - pro S. M. Ecclesiae pace, et exaltat, et salute regis catholici - Iesu qui est virtus, et sapientia patris, fons vitae, et veniae - et Mariae Virg. et matri, mundi columnae, ianuae caeli, et throno dei - humilis dicat offert. + Anno Salut. MDCCII". (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr).

(14) På væggen til venstre for kapellet hænger en lang indskrift til minde om Urban VIII's restaurering. (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr).

Det sidste kapel i højre side (15) er Cappella della Sacra Famiglia, som blev indrettet i det tidligere sakristi i 1957. Det blev dekoreret af Bruno Mastacchi, mens Gian Battista Conti malede altertavlen forestillende "Sacra Famiglia con Gesù falegname" : "Den hellige familie og Jesus som tømrer".

Alteret for enden af højre sideskib (16) er viet til Santa Dafrosa, Santa Bibiana's moder. Dekorationen er udført efter tegning af Bernini, som udvidede området i denne ende af Kirken ved at lave 2 nye kapeller på hver side af et nyt og større højalterkapel. Maleriet af Santa Dafrosa er af Pietro da Cortona. (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr).

I sideskibene kan man over søjlereækken se murværket fra den gamle kirke.

HØJALTERET:

På undersiden af buen ind til højalterkapellet (17) er der rammedekorationer i forgyldt stuk med malerier af musicerende engle og i midten et maleri af Domenico Marziani forestillende Gud Fader (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr). Øverst på buen sidder i hver side en allegorisk kvindeskikkelse malet af Agostino Ciampelli.

(18) Rummet afsluttes af en smuk alteropbygning i tempelform, som skal være udført af Agostino Radi. Bagest og yderst: 2 flade søjler som baggrund for de runde søjler, der omslutter nichen med en hvid marmorstatue af Santa Bibiana, udført i 1626 af Bernini, som også har tegnet alteromgivelserne. De flankerende søjler har alle doriske kapitæler, som bærer en bred frise med en indskrift på midten, under et trekantet gavlfelt.

Inden statuen blev sat op, hang her et maleri af Santa Bibiana. På dette var der malet et lille tot græs - ligesom den man kan se ved statuens fod. Det skulle dreje sig om det græs, som voksede ved Kirken og kaldtes l'herba di Santa Bibiana. Det mentes at have helbredende kraft, hvis man tørrede og pulveriserede det, opløste det i vand og drak det. (Også vandet i brønden ved Kirken var helbredende. Det kom fra en antik akvædukt og på en af de nu forsvundne fresker på Kirkens tidligere facade kunne man se, hvorledes Klosterets nonner uddelte vand og græspulver).

Under alterbordet (19) er der, bag et forgyldt bronzegitter, som også menes tegnet af Bernini, en sarkofag af alabast, som indeholder relikvierne af Santa Bibiana, Santa Dafrosa og Santa Demetria. Urnen, der er båret af løvefødder og forsynet med et stort leopardhovede på midten mellem 2 store runde håndtag, stammer fra Kejser Constantins tid og stammer måske fra et badeanlæg i forbindelse med den ejendom, som Santa Bibiana's far Flavianus skal have besiddet her i området. Urnen blev fundet under renoveringsarbejderne i 1624.

På alteret står seks lysestager i forgyldt bronze med Barberini-bierne i relief. Også disse er tegnet af Bernini på bestilling af Alessandro Valtrini, hvis navn er er indgraveret i den nederste del af stagerne.

VENSTRE SIDESKIB:

Alteret for enden af venstre sideskib (20) er viet til Santa Demetria, Santa Bibiana's søster. Dekorationen er også her udført efter tegning af Bernini, mens altertavlen forestillende Santa Demetria er malet i 1626-1627 af Agostino Ciampelli. (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr).

Fra venstre sideskib er der indgang til Kirkens sakristi (21), hvor man blandt andet kan se en fotokopi af en samtidig kopi af den store fresko af Santa Bibiana, som var malet i loftet af Ciampelli i 1624, men ødelagt i slutningen af 1600-tallet. Den er blevet kopieret i et oliemaleri, som findes i Museet i Dallas, og i en akvarel, som findes i Louvre.

Ved siden af ligger Cappella di Santa Gertrude Magna (22). Kapellet blev bekostet af Vincenzo Pacetti, som var Protonotar og Prior ved Cappella Paolina i Santa Maria Maggiore. Han døde i 1674 og hans gravmæle sidder på kapellets højre væg. Det er udført i flerfarvet marmor og består af en mørk urne i form af en lille sarkofag, på lyse ben og under et hvidt skjold med Pacettis våben. Forneden sidder en mindeindskrift for den afdøde.
Alteret er udformet ligesom det tilsvarende i kapellet i højre side, med flankerende søjler i den marmortype, der kaldes breccia corallina. Altertavlen er et maleri af San Geltrude (Gertrude) i ekstase, som menes malet af en ellers ukendt flamsk maler Giacomo Verona (også kaldet Jacopo Verona).
Kapellet er et firkantet rum med tøndehvælvet loft. Indgangen udgøres af en høj bue flankeret af høje, flade søjler med kraftige joniske kapitæler. Underkanten af buen er udsmykket af en frise med liljer og roser. En lignende er anbragt som overkant på det buede vindue bag alteret.

På væggen til venstre for kapellets indgang sidder en gravsten (23) for klosterfogeden Crispoldus De Matteo, som i 1420 blev begravet i Kirken foran alteret i det andet kapel i venstre sideskib (Se: Alvaro de Alvariis på Flickr). Gravteksten lyder således: "Hic iacet nobilis vi(r) Crispoldus de Matteo - dictus alia pucciola de perusio istius venerabilis monasterii factor et defensor cuius in (ex) - tremo obitu eidem monasterio omnia s(ua) - bona reliquit a(n)i(m)am cui(us) o(mn)ipote(n)s suscipiat obiit A(nn)o Do(min)i M CCCC XX die X mensis Iulii" : "Her ligger den ædle Crispoldus de Matteo, kaldet "den lille sjæl", fra Perugia, rektor og beskytter af dette ærværdige kloster.... Han døde den 10. Juli i det Herrens År 1420". Gravstenen er i hvid marmor og måler 197 x103 cm. Den afdøde er fremstillet liggende med hovedet på en pude mellem 2 våbenskjold. Han er iført en kostbar dragt og spidse sko. På hovedet har han en kunstfærdig hat. Crispoldus' våben er 2 bjørne, der står på bagbenene overfor hinanden. På italiensk kaldes han Crispoldo di Matteo.

Nederst i venstre sideskib (24) ses i væggen en gravsten, som tidligere lå i Kirkens gulv i begyndelsen af det højre sideskib. Under den lå den i 1424 afdøde nonne Maria de Urbe begravet. Stenen er i hvid marmor og måler ca. 175 x 87 cm. Maria er fremstillet liggende med åbne øjne og hænderne krydset over brystet. Hun bærer sko med runde snuder og en lang, vid klædning. Gravteksten langs stenens kant lyder: "Hic requiescit corpus - onesta Maria d(e) Urbe monaca S(an)c(t)e Viviane qui obiit A(n)no - (D)(omi)ni M CCCC - XXIIII mensis Decembris di(e) XIII cuius anima requiescat i(n) pace A(men)" : Her ligger den ærbare Maria de Urbe, nonne ved Santa Bibiana, som døde her i det Herrens År 1424, den 13. December. Gid hendes sjæl må hvile i fred. Amen".

INDGANGSVÆGGEN:

Over den store portal (25) er der en marmorramme med en indskrift til minde om Kirkens grundlæggelse og restaurering: "Aedem hanc - ab Olympina matrona sanctissima - in honorem - Ss. Bibianae Demetriae et Dafrosae - primum excitatam - a. S. Simplicio PP. deinde restitutam - ab Honorio III consecratam - Urbanus VIII Pont Opt Max - instauravit et ornavit - Anno Iubilei MDCXXV Pont sui II". På hver side af tavlen er der fresker af Agostino Ciampelli med musicerende engle og friser med torturredskaber.

I hjørnet ved den venstre indgangsdør står en lille søjle (26) i rosso antico-marmor. Traditionen vil, at Santa Bibiana led martyriet ved denne søjle. Bronzegitteret omkring søjlen menes at være tegnet af Bernini.

Til venstre for den højre indgangsdør (27) er der indmuret en gravsten, som oprindeligt lå i gulvet i begyndelsen af det venstre sideskib. Stenen er for Abbedissen Lucia, som døde i 1341. Den er ca. 193 x 74 cm stor og udhugget i hvid marmor med grå marmorering. Den afdøde er afbilledet forfra med hænderne krydset over brystet. Gravteksten lyder: "Anno Domini M(i)ll(esim)o CCC (X) - LI die XXII mensis Iunii hic requiescit D(omi)na Lucia Abatipsa - monasterii S(an)c(t)e Vivian - e cui(us) anima requiesscat in pace Amen" : "I det Herrens År 1341, den 22. Juni. Her hviler Fru Lucia, Abbedisse ved Klosteret Santa Viviana. Gid hendes sjæl må hvile i fred. Amen".

De 2 kar med vievand er i konkylieform og udhugget i marmor af typen "africano". De stammer fra 1600-tallet.