På søjlebasen sidder - på den side, der vender ind mod ruinerne af Basilica Ulpia - en indvielsesindskrift, som Det Romerske Senat og Folk (SPQR) lod opsætte for Kejser Trajan:

"SENATUS POPULUSQUE ROMANUS - IMP CAESARI DIVI NERVAE F NERVAE - TRAIANO AUG GERM DACICO PONTIF - MAXIMO TRIB POT XVII IMP VI COS VI PP - AD DECLARANDUM QUANTAE ALTITUDINIS - MONS ET LOCUS TANTIS OPERIBUS SIT EGESTUS"

("Det Romerske Senat og Folk (invier hermed denne søjle) til Kejser Nerva Trajan, søn af den guddommelige Nerva, Germanicus, Dacicus, Pontifex Maximus, der 17 gange har besiddet posten som Tribun, 6 gange har været udråbt til Imperator og 6 gange har været Konsul, Fædrelandets Fader. For at angive højden på den bakke, som er blevet bortgravet ved dette arbejde").

Gennem en dør under denne indskrift kommer man ind i et rum i søjlebasen, først i et lille forrum og derpå i et lille rum til venstre for indgangen, hvor Kejserens urne var opbevaret. Til højre for indgangen er vindeltrappen med de 183 trin op til en platform ovenover den doriske kapitæl, der afslutter søjlen.

Det 200 meter lange relief, som i mange år ikke kunne ses i sin fulde sammenhæng, kan idag ses i afstøbning i Museo della Civiltà Romana i forstaden EUR. Her kan ses følgende scener: den Kejseren taler til tropperne, opbygningen af militærlejrene, ofringer og religiøse ritualer, Kejseren holder krigsråd, tilfangetagelse af fjendtlige spioner, hæren på march, sammenstød med dakerne, udsending og modtagelse af ambassadører mellem de stridende parter, dakernes angreb på den romerske lejr, det romerske kavalleri angriber fjenden, de besejrede dakeres underkastelse, behandlingen af de sårede, krigsfanger halshugges, romerske soldater tages til fange af fjenden og underkastes tortur, hærens kampteknik, for eksempel "testudo", skildpaddeskjoldet, hvor soldaterne samles tæt og dækker formationen på alle sider samt over deres hoveder med deres skjolde, Kong Decebalus underkaster sig Trajan, sejren i den første dakiske krig (101-102 efter Kristus) der indskrives på et skjold af sejrens gudinde, Victoria. Og sener fra den anden dakiske krig (årene 105-106): den romerske hær afrejse fra havnen i Ancona, hæren passerer Donau over en bro, bygget af Apollodorus fra Damaskus, angrebet på byen Sarmizegetusa, som sættes i brand af dakerne for at den ikke skal falde i romernes hænder, de dakiske hærlederes selvmord ved at indtage gift, erobringen af dakernes skatkammer, Kong Decebalus' flugt og selvmord, Kongens afhuggede hoved bringes til Trajan, de dakiske krigsfanger føres bort mod Rom.

Omkring 2.500 figurer, der oprindeligt var bemalede, optræder på den lange frise, der øverst oppe afsluttes af et kanelleret søjlestykke og en firkantet afsats, hvorpå der - ovenpå endnu et søjlestykke - var opsat en forgyldt bronzestatue af Kejseren.

Det var som nævnt ikke muligt at se forløbet af scenerne kontinuerligt, da relieffet snor sig op ad søjleskaftet i en spiral. Samtidens romere har derimod kunnet betragte omkring en fjerdedel af søjlesiden ad gangen fra de vinduer og balkoner, som var opsat ud mod søjlen i de bygninger, som omgav søjlen, de 2 biblioteksrum og den store Basilica Ulpia. Men søjlens kunstner havde også haft dette i tankerne, da han konstruerede relieffrisen, for på denne måde ses parallelle og temamæssigt ens scener i de forskellige "etager" fordelt på 4 betragtningspladser: tropperne i kamp, Kejseren i forskellige situationer, opbygning af lejre og befæstninger, Kejseren i religiøse sammenhænge. Ialt møder vi Trajan i omkring 60 af scenerne på søjlen.

Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der er kunstneren bag reliefferne, som er af samme type som den frise fra Basilica Ulpia's facade, som man idag kun har rester af indsat på Constantin-Buen. Nogle kalder den dygtige kunstner for "maestro delle imprese di Traiano", Trajan's chefkunstner, og denne er muligvis den selv samme som Kejserens chefarkitekt, Apollodorus fra Damaskus, som var ophavsmand til hele Forumkomplekset.

Anbringelsen af søjlen mellem de 2 biblioteksrum og den specielle måde, hvorpå relieffrisen snor sig op i spiral, har givet anledning til den antagelse, at søjlen skal forestille en bogrulle, som man brugte dem i Antikken, og at denne her i udrullet stand fortæller om Kejserens bedrifter. En slags pendenat til Cæsars beretning om Gallerkrigene, som han havde udgivet i bog(rulle)form. Også Trajan havde udsendt en skriftlig beretning om sine krige, men den er desværre ikke overleveret til vore dage. Måske baserer relieffrisen sin fortælling på denne beretning.

At Trajansøjlen er blevet bevaret til vore dage, skyldes tildels den legende, som opstod om forholdet mellem Kejser Trajan (98-117) og Pave Gregor I (ca.540-604). Det fortælles, at Gregor stod og betragtede reliefferne på Trajansøjlen, og herved fik øje på en scene, hvor Trajan stiger af hesten for at lytte til en kvinde i mængden, som bad ham om at dømme i en sag om hendes søn, der var blevet dræbt. Trajan, der var på vej i felten, lovede at se på sagen, når han vendte tilbage fra krigen. Men kvinden bønfaldt ham grædende om at udføre handligen her og nu i egen person, da han var den højeste dommer. Trajan lod sig overbevise af dette argument og gik ind i retssalen for at lytte til sagens fremlæggelse og afsige sin dom. Gregor den Store blev så bevæget over Kejserens moralske opførsel, at han følte det forkert, at denne retfærdige mand ikke nu efter sin død kunne få del i Guds Rige, fordi han ikke var døbt, og han bad for hans sjæl. Senere hørte Paven under en messe i Peterskirken en stemme, der fortalte ham, at Trajan's sjæl nu var blevet frelst, men at han ikke en anden gang måtte få i forbøn for en hedning. Kejser Trajan var således ved et mirakel blevet kristen og hans søjle var blot endnu et bevis på Kristendommens sejr.

Legenden fortæller også, at man åbnede urnen med Trajan's aske og fandt, at både hans hjerneskal og tunge var intakt og at denne sidste fortalte, hvorledes han var blevet udfriet af Helvede. Herefter blev jorden omkring søjlen erklæret for hellig og Trajansøjlen blev således både beskyttet og bevaret af de følgende paver og da Trajanstatuen i løbet af Middelalderen gik tabt, lod Pave Sixtus V (1585-1590) i stedet opstille en bronzestatue af San Pietro, udført af Tommaso eller Giacomo della Porta og Leonardo Sormani, efterfulgt af et større indvielsesritual.

I begyndelsen af 1500-tallet lod kunstneren Iacopo Ripanda sig fire ned fra monumentets top i en kurv, således at han på nært hold kunne studere reliefferne og aftegne disse og først på dette tidspunkt fik man et fuldstændigt overblik over det yderst detaljerede kunstværk.

Dengang stod søjlen alene midt på en lille plads, omgivet af de huse, som i tidens løb var opstået ovenpå ruinerne af de 2 biblioteksbygninger og Basilica Ulpia. Pladsens niveau var på dette tidspunkt i højde med det øverste af søjlebasen, man havde dog udgravet en smal gårdsplads rundt om denne, så der var adgang til begravelsesrummet og trappen i basen. Klods op af denne lå et lille kapel, som stammede fra tiden før 1000-tallet, ja måske helt fra det 8-århundrede. Her, i San Nicolò de columna, boede en eneboer, som passede den lille kirke, hvortil han på toppen af søjlen havde anbragt en lille kirkeklokke, som han aktiverede ved hjælp af et langt reb. På indskriften på søjlebasen kan man tydeligt se, hvorledes man har hamret stykker ud af denne for at fæstne kapellets tag.

Da Pantano-området i slutningen af det 16.århundrede blev drænet og saneret under Kardinal Michele Bonelli, udgravede man et område omkring Trajansøjlen og fandt her en anden søjlerest, som man i lang tid (indtil de nyligt afsluttede udgravninger omkring år 2000) mente måtte stamme fra det kun fra kilderne kendte Trajan-Tempel. Det enorme søjlestykke ligger på jorden i nærheden af Trajansøjlen.

Billedhuggeren Flaminio Vacca fortæller om et andet fund, der blev gjort ved samme lejlighed, nemlig resterne af en triumbue med en relieffrise, der meget lignede de relieffer, som man havde genbrugt på Constantin-Buen, måske et stykke af den ovenfornævnte frise fra Basilica Ulpia's facade.

Under den franske besættelse overvejede man at flytte Trajansøjlen til Frankrig, men det blev heldigvis kun ved overvejelserne.

Idag er det meste af Trajan's store Forumkompleks ved at blive udgravet og en stor del er også tilgængeligt for besøgende, dog er det som regel ikke muligt at komme op i Trajansøjlen.

- Kort om Trajansøjlen - --- - Reliefferne på Trajansøjlen -

- Fotos af Trajansøjlen -