|
|
|
Santa Maria Imperatrice --- NU NEDREVET KIRKE PÅ CELIOHØJEN --- |
|
Denne lille Kirke eksisterer ikke længere, men fra en gang i 1400-tallet - og måske endda tidligere, men det ved vi ikke noget om - og indtil anden halvdel af 1800-tallet lå den ud til Via dei Santi Quattro på det stykke, hvor denne munder ud i Via di Santo Stefano Rotondo og Via di San Giovanni in Laterano. Idag står der på stedet nogle kedelige lejekaserner. Man ved ikke noget om Kirkens oprindelse og det er først fra 1400-tallet, at pilgrimsguiderne omtaler den, og først i begyndelsen af 1600-tallet, at vi hører nærmere om den i administrative dokumenter. I 1606 fortælles det, at den bliver restaureret - så den har altså været noget ældre, hvis det var nødvendigt med et sådant indgreb. Og at den tilhørte Compagnia del Salvatore - eller måske på dette tidspunkt overgik til Broderskabets varetægt. I Kirken hang der et gammelt Madonna-billede af Jomfru Maria med Jesus-Barnet. Det var genstand for særlig dyrkelse, for legenden fortalte, at Madonna havde talt til Gregor den Store, som var Pave i perioden 590-604. I slutningen af 1600-tallet fandt man imidlertid ud af, at billedet slet ikke var så gammelt, men kulten var nok ikke sådan at stoppe. Dog mistede billedet efterhånden sin folkelige tiltrækning og i 1826 blev det flyttet til Kirken Santa Maria delle Grazie, der fungerede som begravelseskapel for Ospedale di San Giovanni. Men indtil et godt stykke op i 1600-tallet var der ingen tvivl om Maria-billedets mirakuløse evner og historien om, hvorledes det talte til Gregor, blev fortalt på en indskrift, som var opsat på det gitter, som beskyttede maleriet. Da Pave Alexander VII i 1656 besøgte Kirken, lod han historien kopiere. Idag findes billedet i den nærliggende Kirke Santi Andrea e Bartolomeo, hvor det hænger over altertavlen på det højre sidealter. Kirken Santa Maria Imperatrice var ganske lille, grundplanen var mere eller mindre kvadratisk, tilsyneladende kun med ét skib. Rummet havde 3 indgange og kan muligvis have været indrettet i en ruin fra Antikkens tid, måske et mausolæum. Kirken var smukt udsmykket, på korbuen var der øverst en fresko af Kristus mellem 2 engle og længere nede var der på hver side malerier af helgener på blå baggrund. San Giovanni Battista (Johannes Døberen) og San Pietro med nøglerne i den ene side, San Paolo med sværdet og San Francesco i bøn i den anden side. Malerierne var muligvis udført i 1400-tallet. I en guide for pilgrimme, som brugtes på denne tid, fortæller John Capgrave (se litt.note 2 nedenfor) om Kirken og kalder den her Santa Maria Imperatrice dell'Empireo (Imperatrix de Imperiali). I hans fortælling er det imidlertid Pave Celestin V, som Maria-billedet taler med. Capgrave anfører også, at alle som bad til Maria-billedet modtog 1500 års aflad. I en anden guide, som er skrevet af Andrea Palladio i midten af 1500-tallet, er det nu kun 3x15 års aflad, som man modtager, hvis man siger Pater Noster og Ave Maria tre gange foran billedet. Der skal ifølge Armellini (se litt.note 1 nedenfor) have været forskellige gravsten i Kirken, blandt andre en med teksten "D.M. Marcia L. Foro Evhodia - Ti. Claudio Evmelo coniugi benemerenti et sibi fecit" ("Martia Evhodia lod udføre (denne urne) for sig og sin mand Tiberius Claudius Eumelus") og andre med teksten "D.O.M. Qui giace Costanza moglie di Pietro Croccola lavandera dell'ospedale del ss. Salvatore. Visse anni 28, morì li 10 agosto 1610" ("Her ligger Costanza, hustru til Pietro Croccola, vaskekone ved Ospedale del Salvatore. Hun levede 28 år og døde den 10. August 1610") og "D.O.M. Giorgio d'Antonio Rancetti fiorentino argentiere scultore at intagliatore, maestro di conio della Zecca della Camera Apostolica. huomo bono timoroso de Dio, caritatevole del prossimo, amorevole degli amici - Visse anni 70 non sentì la vecchiezza e gli ultimi 17 anni continuò di visitare gli ammalati del vicino hospedale. Morì piamente e lasciò d'esser sepolto nella nuda terra in questa chiesa l'anno 1610. Tommaso Cortini aquilano argentiero ricordevole dell'amicitia e de beneficiii ricevuti pose qui sopra il suo corpo questa lapide" ("(Her ligger) Giorgio d'Anonio Rancetti fra Firenze, sølvsmed, billedhugger og billedskærer, stempelmester ved den pavelige Mønt. En god og gudsfrygtig mand, barmhjertig overfor sin næste og kærlig overfor sine venner - Han levede 70 år uden at være mærket af alderdommen og han fortsatte de sidste 17 år med at besøge de syge på det nærliggende hospital. Han døde fromt og ønskede at blive begravet i den nøgne jord i denne Kirke i året 1610. Tommaso Cortino, sølvsmed fra Aquila, satte denne sten over hans grav i mindet om venskabet og de velgerninger, som han har modtaget."). På Giovanni Maggi's Romkort fra 1625 angives Kirken med et lille klokketårn. I begyndelsen af 1800-tallet købte Grev Giampietro Campana området med Kirken, som han lod restaurere, tilligemed andre småhuse og en urtehave. Årsagen var hans ønske om at udvide familiens landsted, Villa Campana, der lå ved Via di San Giovanni in Laterano. Da Campana gik fallit i 1857 blev hans store kunstsamling og hans ejendomme solgt. I anden halvdel af 1800-tallet blev både Villa Campana og den lille Kirke revet ned for at give plads til byggeriet af nogle store udlejningsejendomme.
|
|
1: S. Stefano Rotondo
SE: Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam igennem tiderne |
 |
|
Litteratur om Santa Maria Imperatrice: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|