|
|
|
Piazza Montanara - nu forsvundet område -
(Se omkring nr. 147-149 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen ) |
|
Navnet på denne gamle plads, som forsvandt i 1930'erne, da den nye færdselsåre Via del Mare - nu Via del Teatro di Marcello - blev åbnet for at lette trafikken mellem byens centrum og Ostia ved havet ("il mare"), mindes idag i den lille gade Via Montanara, som løber mellem Via del Teatro di Marcello og Piazza Campitelli. Navnet stammer ifølge Delli (se litt.note nedenfor) fra de ejendomme, som familien Montanari ejede her i 1400-tallet, men der findes også en teori om, at det hentydede til de arbejdssøgende bønder fra oplandet, som kaldtes i montanari (bjergboerne) og i buzzurri (kastaniesælgerne - også en betegnelse for rå personer). Delli afviser dog teorien, da bjergboerne på romersk dialekt kaldes "burini" og ordet "montanaro" slet ikke findes i dialekten. Ikke desto mindre udgjorde Piazza Montanara et maleriskt skue med de mange landlige typer, iklædte deres egnsdragter, lammeskindsjakker, særlige huer, store hatte og støvler, der mens de ventede på at blive udvalgt af formænd og arbejdsgivere slangede sig på jorden eller på trappesten, især på dem som førte op til fontænen midt på pladsen. (se fotos på RomeArtlover og stik af Giuseppe Vasi fra 1752, samt en illustration fra 1886), og en tegning fra 1775 (Royal Collection Trust). Til det brogede folkeliv hørte også skriveren, der stillede en stol og et lille bord op og for nogle få mønter forfattede breve og anmodninger for de mange analfabeter i byen (se tegning fra begyndelsen af 1800-tallet af Achille Pinelli, fra Thorvaldsens Museum: "The Writer on Piazza Montanara"). Piazza Montanara lå på en del af det antikke grøntsagsmarked, Forum Holitorium, og den gamle gade kaldet "ad Elephantum", fordi der her var en fontæne i form af en elefant. Pladsen var ikke særligt bred og havde en uregelmæssig form. På et senere tidspunkt blev den udvidet mod vest og Marcellus-Teatret, der dengang kaldtes Monte Savello og havde tjent som bolig for Savelli-familien. Fra nord blev Pladsen tilgået af flere gader, mod øst var det en gade, der løb på vestsiden af Capitolhøjen - som nutidens Via Tor de' Specchi og Via del Teatro di Marcello - og lidt derfra kom fra nordvest først en lille smal gade og dernæste en bredere gade, som begge kom fra Piazza della Catena (hvor Albergo della Catena lå) og Strada de' Sugarari. Midtvejs på Pladsen udgik en lille sidegade, der drejede mod sydvest, syd om Monte Savello og nord for Kirken San Nicola in Carcere. Næsten stik syd løb gaden Strada delle Carrozze, hvis forløb var næsten som nutidens Via Luigi Petroselli, mens der lidt mod sydøst løb en mindre gade ned mod datidens Vicolo della Bufola, frem mod Vico Iugario og Kirken Sant'Omobono. Lidt mere historie: Den 22. September 1511 gav adelsmanden Paolo Pini tilladelse til at en vis Cipriano fra Genova kunne nedrive en del af en antik søjlegang, som man dengang kaldte "Porticus Minucia", for at udføre udgravninger på området foran Marcellus-Teatret, altså på Piazza Montanara. Den19. September 1587 gav Kardinalkollegiet tilladelse til at der på Piazza Montanara kunne opføres en fontæne. Samtidig blev området brolagt på stykket fra Piazza Montanara til Arco de Savelli.
Litteratur om Piazza Montanara: |
#/media/File:Piazza_Montanara_-_Plate_030_-_Giuseppe_Vasi.jpg){kind=link}
#/media/File:Vita_popolare_della_vecchia_Roma_Piazza_Montanara.jpg){kind=link}