|
Monte Savello
Se nr. 143 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen |
|
Monte Savello kaldtes det store befæstede anlæg, opført af flere af Middelalderens magtfulde og stridslystne familier i de store ruiner af det antikke Marcellus-Teater, der står i kvarteret Rione Ripa mellem flodboulevarderne Lungotevere dei Cenci (mod nord) og Lungotevere dei Pierleoni (mod syd), samt Capitolhøjen mod øst. Kolossen er omgivet af gaderne Via del Teatro di Marcello mod øst, Via del Foro Piscario mod nord, Via del Portico d'Ottavia mod vest og Via di Monte Savello mod syd. Denne sidste - hvor der i nr. 30 er adgang til det nuværende Palazzo Orsini - ender blindt, da anlægget bag den er et aflukket, udgravet område. Palazzo Orsini, som Savelli-familien lod indbygge i ruinerne af Marcellus-Teatret Monte Savello - Dette Bjerg / Mastodont - har navn efter Savelli-familien, der udvidede anlægget. Men oprindeligt blev Teatret befæstet af den gamle Pierleoni-familie og senere styrket af Fabi-familien for først derefter at overgå til Savelli-familien, som bosatte sig her og med tiden lod komplekset forfine til et pragtfuldt palæ, tegnet af Baldassarre Peruzzi, der genbrugte materialer fra Teatret til vinduesrammer i den delvist nye facade. Idag er der stadig noget af den gamle bygning indkapslet i ruinerne af Teatret og nu beboet af familien Caetani di Sermoneta, efter i 1712 at have været ejet - og yderligere udsmykket - af Orsini-familien, hvorfor ejendommen nu kaldes Palazzo Orsini. Monte Savello-fæstningen gav sine ejere en fantastisk mulighed for at kontrollere trafikken fra Trastevere, over broerne Ponte Cestio og Ponte Fabricio, og ind til byen. I den første tid under Fabi-familien kaldtes området også Mons Fabiorum eller Monte dei Fabi, samt mange andre deraf afledte navne, såsom Falfi, de Saffo, de Taffo, de scaffa, de saxo, sasso, Suffone med mere. Til det befæstede anlæg var der adgang gennem en portbue kaldet Arco dei Savelli, som måske har forbindelse til den Arco de Porta de Leone, som omtales beliggende lidt længere mod syd, på hjørnet af Via del Foro Olitorio og Lungotevere dei Pierleoni. Selve Buen, som senere fandtes ved en udgravning til de nye gader, hørte muligvis til Marcellus-Teatret og er nævnt i 1593, hvor den skulle have været nedrevet, men protester udsatte dette med 50 år. Fæstningen er opdelt i 2 dele, den ene del vender ud mod Campidoglio og tilhørte en overgang Crescenzi- og Cenci-familierne, mens den anden del vender ud mod floden og Tiberøen, hvor Pierleoni-familien havde deres ejendomme og lod denne del af Marcellus-Teatret befæste. Der er tale om en gammel familie af handelsmænd af jødisk herkomst, som havde deres blomstringstid i det 11. og 12. århundrede. Engang før 1200-tallet blev der i en del af Teaterruinerne indrettet en lille Kirke, viet til Santa Cecilia og kaldet Santa Cecilia de Monte Faffo eller Santa Cecilia dell'Arco Savello. Den var i brug indtil slutningen af 1500-tallet. Det var så i det 13.århundrede, at Savelli-familien bosatte sig i fæstningens østlige del mod Capitolhøjen, og i nogen tid deltes de 2 familier om bygningen, mens familien Savelli dog endte med at overtage hele fæstningskomplekset, som derefter kaldtes Mons Sabellorum eller på italiensk Monte Savelli. (Denne måde at betegne et stort familie-fæstningskompleks på, ses også i det såkaldte Monte dei Cenci, Cenci-familiens befæstede "høj", og Monte Giordano, hvor Giordano Orsini opbyggede sin fæstning). I 1300-tallet var der i eller ved Teaterruinerne muligvis også opført en lille Kirke, som var viet til Sankt Thomas af Aquinas (1225-1274) og derfor kaldtes San Tommaso d'Aquino. Den kendes kun fra et enkelt dokument dateret den 24. Maj 1368 i forbindelse med salget af noget jord. Den antages at have ligget på Monte Savello-området ud mod Portico d'Ottavia fra tidligst 1323, men hvornår den forsvandt - hvis de få oplysninger ellers er korrekte - vides ikke. I perioden 1523-1527 lod Savelli-familien så fæstningsværket ombygge til et regulært Renæssancepalæ efter tegning af Baldassarre Peruzzi. Familien var som nævnt magtfuld og havde i 1200-tallet frembragt ikke mindre end 2 paver, Honorius III og Honorius IV. I 1500-tallet var det imidlertid en Kardinal, der beboede bygningen og her samlede Guido Savelli en stor mængde antikke statuer og omgav sig med et lille litterært hof af digtere og forfattere. I 1555 beordrede Pave Paul IV det jødiske område vest for Monte Savello aflukket og aflåst om natten. Det blev til den berygtede romerske Ghetto, hvor omkring 4000-6000 jøder boede under dårlige forhold, indtil Ghetto'en blev afskaffet i 1870 og de fleste af de gamle, nedslidte huse blev revet ned. Nordvest for Monte Savello stod en af de om natten aflåste porte til Ghetto'en, nemlig Porta Pescheria, men en anden stod mod sydvest: Porta Quattro Capi. Længere mod syd blev også oprettet et mindre Ghetto-område, den såkaldte Ghettarello, hvoraf dele er udgravet idag og kan ses i det indhegnede område syd for Via di Monte Savello. Savelli-familien beboede bygningen indtil 1712, hvor det sidste medlem Prins Giulio Savelli døde her og Palæet arvedes af familien Sforza-Cesarini, som solgte det til Congregazione dei Baroni, hvoraf Domenico Orsini købte det for 29.000 scudi. I 1700-tallet genopbyggede Orsini-familien derpå den tidligere 2-delte Middelalderfæstning og Renæssancepalæ til en fælles bolig, der herefter kaldes Palazzo Orsini. ---- LÆS MERE om PALAZZO ORSINI ---- ---- OG om: MARCELLUS-TEATRET ----
Litteratur om Monte Savello: |