Den lille gade Via dei Cartari forbinder den moderne brede trafikåre Corso Vittorio Emanuele II (i nord - ud for Piazza della Chiesa Nuova) med den smalle og stemningsfulde gamle gadestrækning i syd bestående af Via dei Banchi Vecchi (mod vest) og Via del Pellegrino samt Via di Monserrato (mod øst). Gaden er smal og uden sidegader og ligger i kvarteret Rione VI Parione.

Navnet betyder "papirhandlernes gade" og henviser til de talrige sælgere og fremstillere af papir, der havde værksteder og butikker i gaden. Det italienske ord for papir er "carta", mens en "cartaio" eller "cartaro" er en papirhandler. I flertal bliver dette sidste ord til "cartari".

Delli (se litt.note nedenfor) fortæller, at papiret kom til Rom omkring år 1300 fra byen Fabriano. Papirmagerne nedsatte sig i denne lille gade, som lå tæt på den gamle pilgrims- og processionsrute gennem Via dei Banchi Vecchi og Via del Pellegrino og derfor sikkert kunne tiltrække mange besøgende og købere af produktet.

I tidligere tid forbandt Via dei Cartari dette travle strøg med Orsini-familiens borglignende ejendomskompleks Monte Giordano, som idag nærmest er skjult i den nutidige bebyggelse nord for Kirken Santa Maria in Vallicella/ Chiesa Nuova - der lå i det område, som i Middelalderen kaldtes "Pozzo Bianco": "Den hvide Brønd".

I Via dei Cartari boede Giovanni Borgi, som af medlidenhed med kvarterets talrige forældreløse og fattige børn lod dem samle i sit hjem for at give dem mad, husly og en basal form for opdragelse og undervisning. Børnene kaldte ham kærligt "Tata Giovanni". "Tata" er barnesprog for "fader", kan måske nærmest oversættes med "farmand". I sit arbejde fik han hjælp af sin søster Domenica. Børnene traf han, når han gik hjem om aftenen efter at have deltaget i gudstjeneste i Oratorio del Caravita (Oratorio di San Francesco Saverio i via del Caravita). På hjemvejen kom han forbi Pantheon, hvor de hjemløse smådrenge lå og sov på trappetrinene eller bænkene.

På vestsiden af Via dei Cartari, nede ved Via dei Banchi Vecchi, stod i sin tid Kirken Santo Stefano in Piscinula, som man tidligere mente var bygget ovenpå det såkaldte Palatium Chromatii, da man ved en udgravning i Kirken fandt interessante bygningsrester.

På et tidspunkt i 1900-tallet var der planer fremme om at udvide gaden og føre den igennem ned til floden og Ponte Mazzini. Visionen var at rive Regina Coeli-fængslet på den modsatte side af Tiberen ned og skabe et scenografisk "bagtæppe" for gadestrækningen, men projektet blev aldrig realiseret.

EN TUR GENNEM VIA DEI CARTARI:

Ved Corso Vittorio Emanuele II og Piazza della Chiesa Nuova starter den smalle gyde mellem 2 nyere huse, antagelig opført efter den store boulevards anlæggelse.

På venstre side (mod øst) har man et højt, 5-etagers hus med kraftige stenkvadre på hjørnerne og et kraftigt fremspringende tagudhæng. Bygningen virker solid og bastant og udgør hele den nordligste karré mellem Via dei Cartari, Corso Vittorio Emanuele og Via Larga. Facaden er pudset op i en mørk okker farve - med stenmønster i stueetagen, der består af 6 høje, buede åbninger, indrettet til butikker, med i midten en stor indgangsportal under en stenbalkon båret af kraftige, udskårne konsoller. De brede, profilerede vinduesrammer toppes på alle etager af vandrette overliggere.
Mod Via dei Cartari er sidefacaden i 5 fag lidt enklere. Det første fag er udformet som hovedfacadens, men derefter bliver åbningerne i stueetagen lavere og firkantede, og der er indskudt en etage og en ekstra række vinduer. Gadenumrene er her 17-18.

Ejendommen på højre side (mod vest) er også nyere. Her står en 6-etagers ejendom med kraftige stenkvadre på facadens nederste etager og rundt om de 6 brede, firkantede partier med butiksvinduer forneden, der fordeler sig 3 og 3 på hver side af en høj indgangsportal, hvis øverste bue deler bygningens første sal i to. Over husets 3 midterste fag sidder under andensalens vinduer en lang balkon med flot, svunget smedejernsrækværk, båret af kraftige udskårne stenkonsoller. Facaden er meget varieret med stenkvadre på de 2 nederste etager og puds på de øvre, hvor alle etager har deres særlige vinduesrammeudsmykning. Andensalens vinduer flankeres af profilerede søjler, der på små konsoller bærer et buet gavlfelt over en bred frise med våbenskjold i relief. Trediesalen har blot vandrette overliggere og mindre kerub-hoveder i stedet for våbenskjold. Fjerdesalens vinduer har kun de vandrette overliggere og de profilerede karme, mens femtesalens lave, aflange vinduer er anbragt mellem forskellige lister og dekorationer, konsoller med udkårne blomster og lignende. Det kraftigt fremspringende tagudhæng understøttes også af brede, udskårne konsoller.
Mod Via dei Cartari har ejendommen blot 5 fag og det er kun de 2 nordligste, som har 6 etager, mens de øvrige har 5. Udsmykningen af sidefacaden svarer til hovedfacaden. Huset har her gadenumrene 13-16.

Den næste bygning på højre hånd er et gammelt 4-fags hus med en usædvanlig flot portal i nr. 11. Den smukt dekorerede trædør sidder i en ramme med diamantudskårne stenkvadre, der videreføres i buen over døren. En kraftig, vandret overligger giver plads til en stor altankasse foran vinduet ovenover. Facaden er i lyst brunt puds og vinduerne har på førstesalen blot enkle, brede rammer. Andensalens vinduer er i profilerede rammer med vandrette overliggere, trediesalens har også profilerede rammer men ingen overliggere. Endelig har fjerdesalens vinduer samme rammer som førstesalens. I stueetagen er der udover portalen 2 firkantede forretningsvinduer og yderst til venstre en mindre dør. Gadenumrene spænder fra 8 til 11.

En lidt lavere, 4-etagers ejendom følger herefter med gadenumrene 6, 6A og 7. Der er i den høje stueetage kun disse 3 fag, fordelt på en smal dør i buet stenkvaderkarm i nr. 6, en lidt lavere og smal butiksindgang i enkel travertinkarm i nr. 6A, og en bred portåbning i samme slags karm i nr. 7. De øvre etager i den lyst pudsede facade uden udsmykning har hver 4 vinduer i høje, profilerede karme.

Resten af gadens højre side udgøres af hjørneejendommen ud mod Via dei Banchi Vecchi, hvortil bygningen har 2 fag. Huset er i 4 etager med et bredt, fremspringende og udskåret tagudhæng og har ud mod Via dei Cartari 8 fag og flere mindre indgange og porte. Bygningen er fra 1600-1700-tallet og har muligvis tilhørt Filippiner-Ordenen. De stukdekorerede vinduer viser blandt andet nogle stjerner, som var emblemet for Neri-familien og derpå for Filippinerne. Ejendommen har gadenumrene 1-5, men fordelingen af døre og vinduer varierer. I stueetagen mod Via dei Cartari er der både høje og smalle indgange, mindre buede og bredere åbninger i brede travertinkarme, en portbue i nr. 3 og en firkantet port i nr. 4, samt en portal i stenkvadre i nr. 5.
Førstesalen har 8 fag vinduer i profilerede rammer og med vanddrette overliggere over relieffer af guirlander. Andensalens vinduer har ingen overliggere, men relieffer af englehoveder over de profilerede karme. Trediesalens vinduer i profilerede karme og omgivet af reliefsnirkler toppes af muslingeskaller og andre dekorative elementer. Facaden mod Via dei Banchi Vecchi har 2 fag med samme type dekoration.

På den modsatte - venstre og østlige - side af Via dei Cartari står et smalt hus fra 1700-tallet med kun 2 fag mod Via dei Banchi Vecchi - og ovenikøbet kun ét i stueetagen, hvor den deri husede butik har gadenummer 141. Ejendommen har 4 etager under et bredt tagudhæng uden særlige udskæringer. Facaden er enkel med etageadskillelsesbånd under vinduerne og prunkløse vinduesrammer. Mod Via dei Cartari har bygningen 5-6 fag. Nogle vinduer er tilmurede og i stueetagen er der enkle firkantede forretningsindgange og 2 smukke, buede portaler i enkle, profilerede stenkarme, en med buet overdel og en blot firkantet. Begge toppes dog af brede pagodeformede overliggere. Gadenumrene er her 41-44. Nr.41 og 42 består af de gamle portbuer i brede travertinkarme.

Til venstre herfor står en lille, gammel bygning i 2 fag med vinduerne siddende i hver side af facaden og indgange i gamle, råstens portaler. Hovedindgangen i nr. 39: smal og med buet overkant i bred travertinramme. I nr. 40: en gammel firkantet portåbning, hvor den gamle stenoverligger ses i den ellers pudsede facade. Denne brydes kun af smalle etageadskillelsesbånd i stuk og de enkle stukrammer om vinduerne på de 3 øvre etager. Tagudhænget er fremspringende og båret af smalle træbjælker.

Ejendommen med numrene 36-38 har 3 fag og 4 etager under et fremspringende tagudhæng støttet af smalle profilerede stenkonsoller. Den pudsede facade er brudt af kraftige etageadskillelsesbånd og en lodret række kraftige stenkvadre i hver side. Vinduerne er indrammet af profilerede karme, der på førstesalen bærer små konsoller med en vandret overligger, på andesalen blot en overligger uden konsoller og på trediesalen er uden overliggere. Profilerede stenkarme indrammer de 2 brede portbuer i stueetagen, en på hver side af hovedindgangen i nr. 37, som sidder i en bue af let tilskårne sten.

De sidste 2 gadenumre: 34 og 35 støder her på gadens østside op til den ovenforomtalte hjørneejendom ud mod Corso Vittorio Emanule II. Det smalle hus til højre for den store hjørnebygning er en lidt lavere tilbygning til denne, med samme facade- og vinduesudsmykning, men dog kun i 4 etager. De store firkantede åbninger i stueetagen er indrettet til forretninger.

Litteratur om Via dei Cartari:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 255.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VI Parione, Parte II / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 3. edizione, 1980. --- side 10, 58.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 og 20 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - 1. edizione. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - (Biblioteca de Il Messagero).
- Volume Primo : A-D. ---- side 315.
Info.roma: Via dei Cartari, Roma.