Denne antikke vej svarer til nutidens Via In Selci, Via di San Martino ai Monti og Via di San Vito (på dette øverste stræk kaldtes den Clivus Summus Suburanus).

Den løb i Antikken som en fortsættelse af gaden Argiletum i sydkanten af Subura-kvarteret og nutidens Via In Selci har stadig bevaret den gamle vejs buede løb og de stærke niveauforskelle, samt det middelalderlige præg. Teglstensmuren på sydsiden af vejen er fra det 5.århundrede med visse senere reparationer og tilføjelser, den hører til Monastero di Santa Lucia in Selci, som blev grundlagt her under Pave Symmachus (498-514).

Men inden da lå her den berømte "Livia's Porticus", som var den første store offentlige bygning i området, opført af Kejser Augustus i årene 15-7 før Kristus som en stor søjleomkranset hal (porticus) tilegnet Kejserens Hustru Livia. Det var en rektangulær bygning på ca. 122 x 75 meter med en stor dobbelt buegang og indenfor haver og fontæner. Indgangen lå mod nord ud til Clivus Suburanus, hvorfra man kom ind ad en stor dobbelt trappe.

Før Augustus byggede sin Porticus Liviae lå her en pragtfuld privat villa tilhørende Publius Vedius Pollio og højere oppe af vejen lå en romersk bygning, måske en privat kirke eller en lagerbygning, hvis facade i to etager stadig kan ses fra Via in Selci. Herefter følger Kirken San Martino ai Monti, hvis ældste del Titulus Aequitii ligger i en romersk bygning fra det 3.århundrede.

I det hele taget blev området omkring vejen meget bebygget under Kejser Augustus, her er fundet rester af en af de gamle Argei-helligdomme, Ara di Mercurio Sacro, et mithræum og resterne af romerske beboelseshuse og et rigt lararium. På nordsiden af vejen opad Mons Cispius' skråning lå det store Tempel for Juno Lucina i en hellig lund og her lå Figlinae Iuncianae, et område med keramiske værksteder, og rundt omkring lå privathusene for L.Aemilius Iuncus, Arruntius Stella, M.Servilius Fabianus og Terrentius Culleo.

Ved det stykke af Clivus Suburanus, som svarer til nutidens Via di San Martino ai Monti, ligger idag Kirken Santa Prassede, som måske blev grundlagt her i det 4-5.århundrede.

Herefter (ved nutidens Via Merulana) knækkede vejen skarpt og løb stik øst (som den nuværende Via di San Vito) ud til bymurens Porta Esquilina, som idag kendes som Arco di Gallieno (Gallienus-Buen).

Litteratur om Clivus Suburanus:
Ankerfeldt, Carl: Vandringer i det antikke Rom. Schultz, 1976.
- side 215.
Caruso, Giovanni e Rita Volpe: Colle Oppio. Palombi, 1992.
- side 20.
Le 100 meraviglie di Roma. Newton Compton editori, 1991. Nr.40.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 566, 789.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione I, Monti.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 127.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
- kort nr. 23.