Navnet på den kønne, luftige plads i Trastevere's nordøstlige område, Piazza dei Ponziani, skal minde om Ponziani-familien, der boede her i området (i Via dei Vascellari nr.61 - huset står her endnu) i 1300- til 1500-tallet og især er kendt, fordi den senere helgeninde Santa Francesca Romana blev gift med Lorenzo de' Ponziani og boede det meste af sit voksenliv i familiepalæet.

Men Pladsen eksisterede nu ikke dengang, ja den er faktisk ret ny og først opstået, da man i i begyndelsen af 1900-tallet i forbindelse med byggeriet af de store mure langs Tiberen og de tilknyttede brede flodboulevarder rev en masse gamle bygninger ned i området mod floden. Men også lidt længere mod syd, da man i 1937 påbegyndte byggeriet af den store kolos, som idag huser Sundhedsministeriet.

Den store bygning ligger mellem gaderne Via della Botticella og Via dei Vascellari og strækker sig fra Lungotevere Ripa og ned til den nyåbnede Piazza dei Ponziani.

Til gengæld forsvandt de små gamle gader Vicolo del Polverone og Vicolo del Polveraccio, hvor der tidligere sto en ejendom med 19 rum, som engang havde tilhørt Kirken San Salvatore a Ponte Rotto, derpå  Kirken Santa Maria ai Monti, og senere Ospizio degli Eremiti Camaldolesi di Monte Corona. I 1829 blev den købt af Ferdinando Lefevre, som var søn af en fransk porcelænsarbejder. I sin nye ejendom indrettede han en lille fabrik og en butik med salg af køkkentøj og lertøj, som blev meget søgt af beboerne i kvarteret. I 1877 blev ejendommen eksproprieret på grund af den bye byplan og forretningen blev af Lefevres arvinger flyttet til Via dei Vascellari nr.30 og senere til Via di Santa Maria in Cappella nr. 15 og endelig til Via di Santa Cecilia nr. 3. Her blev den dog lukket i 1903.

EN TUR RUNDT PÅ PIAZZA DEI PONZIANI:

Pladsen nordside - mellem Via della Botticella og Via dei Vascellari - er optaget af Sundhedsministeriets bygning, der har 8 fag og 5 etager samt høj kælder ud mod denne side. Facaden er nederst dækket af røde teglsten og øverst af travertinfliser.

Mod vest danner vestsiden af Via della Botticella baggrundstæppe. Her med en nyere ejendom i 6 etager. Facaden er ret moduleret, med et bredere og over stueetagen udhængende hjørneparti med 2 fag, et med vinduer og et med balkon under en stor bue. Faget til højre herfor er lidt tilbagetrukket og det sidste fag endnu mere. Også den øverste etage er trukket tilbage over et bredt tagudhæng. Det nederste af facaden i stueetagen er beklædt med travertinfliser, mens de øvre etager er pudset op i en rødlig okker farve.

Efter en lille gårdhave står der til venstre - og noget mere fremtrædende på Pladsen - en mindre gulkalket bygning i 3 etager med tagterrasse. Den har 7 fag på nordsiden og 3 fag på vestsiden, hvor den støder op til en anden bygning, der står vinkelret herpå med et enkelt fag i sin ligeledes gule mur. Denne har fået hvide stukgesimser og tagudhæng i samme udformning som hovedbygningen, der desuden har hvid stenbemaling på hushjørnets øvre etager og nydelige, profilerede vinduesrammer med vandrette gavlfelter og overliggere på førstesalen. I stueetagen ligger der restauranten Trattoria da Teo med indgang i nr. 7A og over døren sidder en indskriftstavle med angivelsen af ejendommens skattefritagelse i 1898, hvor huset ejedes af en Domenico Mengarelli.

Pladsens sydside starter fra højre, mod vest, med denne lille mur med - som nævnt - kun 1 fag. Herefter følger en lille, kun 2-fags bygning med 2 etager, hvorover der er indrettet en tagterrasse til den ene side og en lille et-fags overbygning til den anden. I stueetagens facade ses indmuret nogle antikke fragmenter.

Cop. Bo Lundin

Huset til venstre herfor er også hjørnehus ud mod Via dei Vascellari. Det er en sjov, kantet bygning, der antagelig er sammensat af 2 ældre små huse. Ejendommen er i 3 etager og ialt 6 fag, hvoraf nogle er tilmurede. I stueetagen er der midt i den lige og midt i den "knækkede" del af facaden store buede portåbninger. Den første i nr. 1 har en smuk gammel portal ovenfor en lille stentrappe med 4 trin. Til højre herfor er der en lille, smal dør uden karm eller udsmykning, men med gadenummer 2. Den sidste port i nr. 3 har fået buen tilmuret, så der i stedet er blevet en bred, firkantet åbning til en forretning indenfor.Her sad tidligere en indskriftstavle, der oplyste, at husets ejer i 1886 var en vis Filippo Gonnelli. Idag sidder der til højre for døren en mindetavle om en restaurering i 1995.

Pladsens østside er samtidig østsiden af Via dei Vascellari nr. 12-21. Det første hus er en nydelig ejendom i 3 fag og 4 etager med en lodret stribe stenkvadre på hushjørnet. Der er etageadskillende gesimser på alle etager og andensalens vinduer har særlige rammer med vandrette overliggere. I stueetagen er der 2 firkantede porte i numrene 12 og 13, mens nr. 14 har en smallere buet dør med indgang til de beboede etager.

Via dei Vascellari nr 14 og 15 set fra Piazza dei Ponziani. - Foto: cop. Bo Lundin

Nabohuset har omtrent samme højde med sine 4 etager, hvoraf de 2 nederste har fælles facadeudsmykning i stenmønster. Flere vandrette stukfriser virker som etageadskillelse under andensalen, hvis vinduer har særligt udskårne rammer med trekantede gavlfelter. En smal frise løber under trediesalen, hvorover et kraftig fremspringende og smukt udskåret tagudhæng åbenbares. Huset har kun 2 gadenumre, 15 og 16, og kun 2 fag døre og vinduer, som er anbragt asymmetrisk i hver side af bygningen.

Den næste lille ejendom er et lille gammelt hus i kun 3 etager med 3 høje døre (nr. 17, 18 og 19) i buede karme i stueetagen, de to yderste smallere end den midterste. Første- og andensalen har imidlertid kun 2 vinduer, et i hver side. Tagudhænget er bredt med trælameller.

Endelig står her et smalt hus med en lille, smal dør til venstre og en bredere portåbning til højre klemmer sig ind inden det næste hus. Husnumrene er her 20 og 21.

Litteratur om Piazza dei Ponziani:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1982.
- Rione XIII, Trastevere, del 3: side 156, 158.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 34 (før de nyeste fund).
Le strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - Vol. III: Roma, Newton & Compton editore, 1. edizione, 2004.
- side 1045.
Romasegreta.it: Via dei Vascellari.