På det sted, hvor den lille kirke Santa Maria della Quercia står idag, lidt gemt af vejen i et hjørne af den stemningsfulde Piazza della Quercia i kvarteret Rione Regola, bagved den store befærdede Piazza Farnese, stod engang - antagelig tilbage til slutningen af 1200-tallet - en tidligere kirkebygning, som dengang var viet til helgenen San Nicola, også kaldet San Niccolò, og derfor kaldet San Nicola de Curte eller San Niccolò de Curte.
foto cop.: Leif Larsson
Man mener som nævnt, at denne lille og nu forsvundne kirke var opført i slutningen af 1200-tallet eller lige i begyndelsen af 1300-tallet, da man for første gang finder den nævnt i et kirkekatalog fra 1320. Her er den listet i det såkaldte "Anonimo di Torino" før Kirken "Sancti Thome de Yspanis" (Kirken San Tommaso degli Spagnoli, som stod der, hvor nu Kirken Santi Giovanni e Petronio dei Bolognesi står idag i Via del Mascherone).
I Torino-kataloget kaldes Santa Maria della Quercia's forløber for "Sancti Nicolai de Curte" og det nævnes, at der til den var knyttet "unum sacerdotem", altså én enkelt præst.
San Niccolò de Curte havde ligesom idag facaden vendt mod sydøst og måske var der allerede dengang en lille plads foran Kirken, inden tværgaden Vicolo dei Balestrari. I hvert fald var der her en lille plads, hvor Venti-familien i 1400-tallet havde deres ejendomme og hvorudtil Giordano Missini fra Orvieto i begyndelsen af 1500-tallet lod opføre sin romerske bopæl. Denne ejendom, som idag ligger ved nabopladsen Piazza Capo di Ferro, kaldes idag Palazzo Spada.
I 1507 overlod Pave Julius II den lille kirke til et laug bestående af kvæg- og hestehandlere, samt slagtere, der kom fra egnen nord for Rom, omkring Viterbo, og medbragte deres skytshelgen Santa Maria della Quercia, hvorfor de viede deres nye ejendom til Madonna i denne særlige udgave og kaldte Kirken for Santa Maria della Quercia.
Slagterlauget oprettede også et lægbroderskab og dette passede Kirken, som man også lod restaurere. Efterhånden voksede menigheden dog sådan, at det blev nødvendigt at bygge en større kirke og den efterhånden også noget forfaldne gamle kirkebygning blev derfor revet ned i 1728.
Litteratur om San Niccolò de Curte:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 411.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 114.
Hülsen, Christian: Le Chiese di Roma nel Medio Evo / di Christian Hülsen. Firenze, Olschki, 1927. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 395.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20-21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 204.
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. - Roma : Newton Compton Editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62).
- side 213.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore,
13. Itinerario, 1998.
- side 2-5.
Roman Churches / Churches of Rome Wiki: Santa Maria della Quercia.