|
|
|
Titulus Laurentii (in Damaso) - første helligdom ved Via del Pellegrino, hvor nu San Lorenzo in Damaso står -
|
|
I "Liber Pontificalis" beskrives, hvorledes Pave Damasus I (366-384) lod opføre ikke mindre end 3 kirker af basilika-typen. De to kom til at ligge udenfor byen, den ene "in catacumbis" det vil sige i området, hvor de fleste kristne underjordiske begravelser - de såkaldte katakomber - findes, og den anden ved Via Ardeatina. Men den tredie lå "juxta theatrum", ved teatret som her er det gamle Pompejus-Teater, hvis halvcirkelformede tilskuerbygning stod i området lige øst for nutidens Campo de' Fiori. Man mener dog, at der allerede før Damasus' byggeri har ligget en mindre kirkebygning på stedet, kaldet Titulus Laurentii, fordi den var viet til martyren San Lorenzo. På dette sted havde Damasus allerede før han i 366 blev valgt til Pave en ejendom, hvori man muligvis tidligere havde indrettet et rum til kristent kapel viet til San Lorenzo (på latin: Laurentius), der var diakon under Pave Sixtus II (257-258) og netop i 300-tallet var genstand for stor veneration og blev titelhelgen for mange af de nybyggede kirker. Paven overøste sin nygrundlagte kirke med mange gaver, blandt andet et hus ved siden af Kirken og et badehus, begge dele menes at have hørt til hans families ejendomsbesiddelser. Man formoder, at badehuset, et skaldt "balneum", kan have været benyttet som dåbsrum. Den nye Kirke lod Pave Damasus ligeledes vie til San Lorenzo og for at mindes grundlæggeren fik den tilnavnet "in Damaso". Den skal have haft hovedfacade ud mod nutidens Via del Pellegrino og ved siden af kirkebygningen stod et hus, hvor Kirkens Titel-Kardinal havde til huse, altså et Palazzo Cardinalizio di San Lorenzo in Damaso. Det er dette Palæ, som senere udbyggedes og ændredes, blandt andet af Kardinalen Mezzarota Scarampi og senere af Kardinal Raffaele Riario, der lod både Palæ og Kirke rive ned og genopbygge i et helt nyt og samlet kompleks, idag kaldet Palazzo della Cancelleria. San Lorenzo in Damaso kaldtes også i starten San Lorenzo in Prasino, da den blev bygget i ruinerne af en af de gamle væddeløbsstalde fra Kejserdømmets tid. Denne stald husede Det Grønne Hold, der i Antikken kaldtes Factio Prasina. Under Kirken har man senere fundet andre Antikke bygningsrester, blandt andet en grav for Aulus Irtius og rester af dræningskanalen Euripus. Det lader til, at Damasus og hans familie havde en særlig tilknytning til netop væddeløbskuskene, da disse "quadrigarii" tilbød ham deres støtte før pavevalget, da der var en konflikt med den anden opstillede, Ursinus. Den gamle kirkebygning menes at være opført af forhåndenværende materialer, det vil sig sten, søjler og marmorudsmykning fra nogle af de mange fra Antikken stammende bygninger i områder, der efterhånden var blevet forladte og gået i forfald. Der kan for eksempel have været tale om materialer fra Pompejus-Teatret og den store søjlegang kaldet Hecatostylon. Disse materialer kan også have været anvendt til Kardinalpalæet, hvor Damasus I bestemte, at det pavelige bibliotek og arkiv skulle opbevares. Inde i Kirken fandtes talrige marmortavler med indskrifter, hvoraf mange i tidens løb blev kopieret og findes i det, der kaldes "Sillogi Damasiane" . Her kan især nævnes en med teksten "Haec Damasus tibi Christe Deus nova tecta dicavi Laurenti septus martyris auxilio". Litteratur om Titulus Laurentii (in Damaso): |