Kirken Santa Caterina d'Alessandria

I 1593 købte den adelige Caterina Nobili Sforza et stort stykke jord nord for Viminalhøjen af Karteusermunkene ved Kirken Santa Maria degli Angeli. Det drejede sig om en stor del af det område, som munkene havde fået overdraget af Pave Pius IV, som havde overtaget det fra sin nevø Carlo Borromeo, der først havde lejet det og derpå havde købt det efter den franske Kardinal Jean du Bellay's død i 1560. Kardinalen havde på denne jord anlagt sig et pragtfuldt landsted, kaldet "Horti Bellaiani", med en park fuld af antikviteter mellem de antikke ruiner fra Diocletian's Termer, der ragede op i landskabet, og indrettet sig et palæ i en bygning midt i den buede exedra i ydermuren til Termeanlægget.

Og netop nogle af disse antikke bygninger og ruiner indgik i Caterina Sforza' s planer med området: heri kunne hun nemlig indrette de to kirker og det kloster, som hun påtænkte at bygge.

Forhistorien var denne: Caterina Sforza var en varm tilhænger af den franske Abbed Jean de la Barrière, der havde grundlagt ordenen "Congregazione dei Monaci Riformati di San Bernardo dell'Ordine Cistercense", altså en strengere gren af den almindelige Cistercienser-Orden. Da Abbeden en tid havde problemer med de kirkelige autoriteter i Rom, beskyttede Caterina ham og hun lovede ham et hus at bo i, mens han måtte opholde sig i Rom, samt at oprette både to kirker og et kloster til hans tilhængere.

Den første kirke blev indrettet hurtigt efter købet i 1593. I 1594 påbegyndtes arbejdet og i 1596 var det færdigt, men allerede i 1595 kunne den nye orden, der også kaldtes "I Foglianti", holde deres første Generalkapitel i deres nye kirke, som blev viet til Santa Caterina d'Alessandria og også kaldtes Santa Caterina in Thermis, fordi den var indrettet i en bygning, der tidligere var en del af den buede exedra i den sydlige ydermur rundt om Diocletian's Termer. I den runde hjørnebygning i den vestlige side af ydermuren indrettedes senere Kirken San Bernardo alle Terme og på stykket mellem de 2 kirker indrettedes klosteret for munkene ved San Bernardo.

Kirken Santa Caterina var egentlig blot et kapel ("La Cappella di Santa Caterina in Thermis") for Abbed de la Barrière og munkene, men kapellet var også åbent for offentligheden og fungerede dermed som en lille kirke indtil ca.1871, hvor den blev nedrevet, da Via Nazionale blev anlagt. Den lå omtrent, der hvor Via Nazionale idag munder ud i Piazza della Repubblica mellem de 2 palæer "Palazzi dell'Esedra", som med deres buede form er bygget over resterne af Termeanlæggets halvcirkelformede exedramur.

Man mener, at kapellet måske blev indrettet i den bygning, som tidligere husede Kardinal Jean du Bellay's palæ; det kan forklare, hvordan byggeriet kunne blive så hurtigt færdigt. Og muligvis har Kardinalen ladet sit palæ indrette i en tidligere termebygning, måske det Priapus-Tempel, som man ved lå på området. Kilderne fortæller nemlig, at man under indretningen af kirken på væggene fandt "obskøne" fresker, som straks blev kalket over.

Kirkebygningen var rektangulær med en portico med 3 buer vendt mod Santa Maria degli Angeli. I den ene langvæg var der en niche, som fungerede som kirkens apsis. Væggene var overalt bemalet med fresker med scener fra "La Vita della Vergine", "Jomfru Maria's Liv", og helgenerne San Giuseppe, Santa Maddalena og Santa Caterina. Kirken var udover til Santa Caterina d'Alessandria også viet til Jomfru Maria og Santa Caterina di Siena. Over indgangen blev der opsat en mindetavle for velynderen Caterina Nobili Sforza og indenfor var der en tavle med grundlæggelsesåret 1594 og årstallene for de følgende restaureringer. Fra kirken kunne munkene gå gennem porticoen i exedramuren hen til klosteret og Kirken San Bernardo og herved lå også en lille bygning, som blev bolig for gartneren i klosterhaven.

Jordstykket, som Caterina Sforza havde erhvervet, tilhørte nu "I Padri Riformati" og strakte sig mod nord omtrent til midt på nutidens Piazza della Repubblica, hvor Via Vittorio Emanuele Orlando går. Mod vest sluttede området ved Piazza di San Bernardo og mod øst antagelig et stykke før nutidens Via del Viminale. Mod syd strakte området sig ned omkring nutidens Via Firenze eller Via Napoli, men i de følgende århundreder solgte munkene efterhånden jorden fra.

I 1717-1743 overgik Kirken og jorden til "Confraternita del Santissimo Sacramento", som hørte under den nærliggende Kirke Santa Susanna. I 1753 blev Santa Caterina reatureret af Abbed Benedetto Tessari og i 1772 blev klosterhaven udlejet til Camera Apostolica og brugt som blegeplads for de bomuldsstoffer, som blev fremstillet af den såkaldte "Fabbrica delle Calancà".

I 1771 lod Kardinal Vincenzo Maria Gabrielli opsætte nye malerier over sidealtrene i Kirken San Bernardo og de gamle blev så flyttet ned i Santa Caterina. Det drejede sig om 2 malerier fra omkring 1600-tallet af maleren Tommaso Laureti. Motiverne var "San Bernardo in Estasi Abbracciato da Gesù Crocifisso" ("Sankt Bernhard i ekstase omfavnet af Den Korsfæstede Kristus") og "La Natività" ("Jesu Fødsel").

Efterhånden blev kirken forladt og forfaldt og i 1817 holdt man helt op med at bruge den og den henlå sammen med en del af den nærliggende exedramur som ruin indtil den blev nedrevet i 1870, da Via Nazionale blev anlagt på samme sted. Ved denne lejlighed blev Laureti's malerier ødelagt.

Litteratur om Kirken Santa Caterina d'Alessandria:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 32ff.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton Editori, 2001.
- side 1069ff.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- . Rione XVIII Castro Pretorio.
- Parte 1: side 166ff.
- Parte 3: side 16.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 52.