Mere om Villa Strozzi, tidligere Vigna dei Frangipane, derpå Villa Ridolfi og Villa Albani:

Oprindeligt bestod ejendommen af 2 dele: "La vigna vecchia", "Den gamle vingård", som var i Frangipane-familiens eje fra slutningen af 1400-tallet og som lå op til grunde ejet af Adriano Marcelli og Bernardino Speziali. Og "La vigna nuova", "Den nye vingård", som Girolamo Frangipane købte i 1533 af brødrene Antonio e Paolo d'Amico da Santo Polo.

I anden halvdel af 1500-tallet begyndte Kardinal Felice Peretti at opkøbe jord sydøst for Vigna dei Frangipane for her at anlægge sit eget pragtfulde landsted. Efter at Kardinalen i 1585 var blevet Pave Sixtus V, fortsatte han med at udvide sin Villa Peretti og i 1587 ønskede han at forbedre adgangsforholdene ved at udbedre den gamle landlige sti mellem de to ejendomme og anlægge en bredere og bedre vej ved navn "Via del Viminale". Samme år overlod han et stykke jord, der tilhørte Kardinal Serbelloni og dermed Karteuserne ved Santa Maria degli Angeli, til brødrene Girolamo og Pier Francesco di Pietro Frangipane som erstatning for det tab, de havde lidt ved nedrivningen af et stykke mur omkring deres vingård i forbindelse med anlægget af den nye vej.

Det er muligvis allerede i slutningen af 1500-tallet, at Frangipane-familien sælger deres vingård til Leone di Roberto Strozzi. På Tempesta's kort fra 1593 kan man se, at selve huset nu er bygget, mens det ikke var angivet på kort fra 1577. Parken synes derimod endnu ikke at være anlagt men forsynet med høje mure omkring grunden. Huset er en firkantet bygning i 2 etager med udhængende tagkonstruktion.

Ifølge nogle er arkitekten på huset Giacopo Del Duca, der også opførte Strozzi-familien's hus på Monte Mario, men ikke alle kilder er enige.

På kort fra 1625 kan man se, at parken er anlagt og huset nu er blevet forsynet med en tagterrasse. Først på kort fra 1668 findes navnet "Villa de Strozzi", så muligvis er overtagelsen først sket efter midten af 1600-tallet og i så fald er det Frangipane-familien, der har ansvaret for villa'ens udseende.

Fra Nolli's kort fra 1748 ved vi, at parken havde brede, lige alléer, der krydsede hinanden vinkelret, store åbne pladser, udsigtspunkter og et lille lysthus oppe ved den runde hjørnebygning fra Diocletian's Termer. Landstedet dækkede et område, der strakte sig fra den runde hjørnebygning på Via del Viminale og op til Exedra'en i Termemuren (noget før nutidens Via Nazionale) og ned langs "Orto delle Barberine" til Via Napoli, hvor den grænsede ind til "Giardino Chigi" og "Orto di San Norberto".

Fra slutningen af 1600-tallet ejedes villaen af Monsignor Leone Strozzi, en lærd samler og humanist, hvis samlinger efter hans død i 1722 overgik til Museo Kircheriano, mens Villa Strozzi overgik til Ridolfi-familien og senere til Albani-familien. Her boede i årene 1781-83 digteren Vittorio Alfieri, der her skrev sine værker "Saul" og "Merope".

Efter en periode med forskellige ejere købtes ejendommen i 1859 af Monsignor Francesco Saverio De Merode, som i en årrække udlejede den, men havde udstykning for øje, da han tidligt indså mulighederne for udbygning af dette nye kvarter. I 1876 solgte han et stykke af jorden til hotelejeren Domenico Costanzi, som bagved sit hotel på den nye Via Nazionale "Locando del Quirinale" ville opføre en teater- og operabygning.

Selve landstedets hovedbygning med en lille have bevaredes dog helt op til 1920'erne, hvor Roms Kommune erhvervede ejendommen for herpå at udvide Teatro dell'Opera og anlægge pladsen Piazza Beniamino Gigli foran på det sted, hvor Casino Strozzi blev nedrevet. I Via Torino er der på teatrets højre side opsat en mindesten for Vittorio Alfieri og Villa Strozzi med indskriften: "Vittorio Alfieri, che a severità le lettere, a libertà le coscienze, ricondusse d'Italia, nel Villino degli Strozzi, che sorgeva in questo luogo, scrisse la "Merope" e il "Saul", il municipio di Roma, a perpetuo ricordo, pose, ix febbraio MCMXXIII".

Litteratur om Villa Strozzi:
Caiola, Antonio Federico: Piazza della Repubblica. (Comune di Roma, Assessorato alla Cultura, Centro di Coordinamento Didattico). Fratelli Palombi Editori, 1996.
- side 41f.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 812.
La Grande Guida dei rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 1069,1082.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XVIII, Castro Pretorio. 1.del: side. 122ff.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.17.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 195.