|
|
|
Ciconiae - nu forsvundet område øst for Piazza di Ponte Sant'Angelo - Se ovenfor og til højre for nr. 13 på Kortet over Piazza Navona Vest-turen - i Antikken |
|
Ciconiae betyder "storkene". Det er latin og fortæller da også, at stednavnets oprindelse hertil ligger i Antikken. Der hentydes antagelig til en eller flere statuer af storke, som har været opstillet som indgang til et område af Tiberbredden, hvor skibe ankom med ladninger af vin til havnen Portus Vinarius. Vores kendskab til Ciconiae-området er sparsomt. Det omtales for første gang i en af "turistførerne over Rom", som udkom i mange udgaver i løbet af Middelalderen, og kendes ellers fra en ret sen indskrift. De første "kataloger", hvori Ciconiae nævnes, kaldes blot "Notitia Urbis regionum XIII": "om Roms 14 regioner". De 14 regioner var de kvarterer, som Kejser Augustus havde opdelt byen i. Et andet katalog kaldes "Curiosum urbis Romae regionum XIII". De er ikke overleveret i de originale udgivelser, men som senere afskrifter. "Notitia" menes at være skrevet mellem år 334-357 efter Kristus, mens "Curiosum" regnes for udført i perioden 357-449. I afskrifter af disse findes Ciconiae nævnt i akkusativ ligesom de øvrige indførsler, altså som Ciconias. Stednavnet står efter stednavnet "Trigarium", som var den gamle væddeløbsplads, der lå i den sydvestlige del af Campus Martius. Men navnet står før Pantheon, som jo er placeret meget længere mod både nord og øst. Det kan derfor være vanskeligt at stedfæste Ciconiae. Desuden nævnes "Ciconias" i én linie med ordet "Nixas" i disse første afskrifter og først senere findes en afskrift, hvori ordene er skilt ad og listet i 2 linier, hver for sig. Der har derfor gennem tiderne været delte meninger om, hvorvidt der var tale om ét og samme sted, eller der var tale om 2 forskellige steder. Den sidste opfattelse lader til at være den fremherskende idag. I "Curiosum Urbis Romae Regionum XIIII cum brebiariis suis" oplistes Roms seværdigheder efter de 14 regioner og under Regio VIIII Circus Flaminius finder man: ".... Trigarium - Ciconias Nixas - Pantheum ...". Ifølge de skriftlige, kortfattede oplysninger og oplysningerne fra den i 1765 fundne indskrift er man endt med at opfatte Ciconiae som et selvstændigt sted, beliggende ved flodbredden med den gamle Porticus Maximae (nutidens Via del Banco di Santo Spirito) og Pons Aelius (nutidens Ponte Sant'Angelo) i vest og området omkring nutidens Piazza Nicosia i øst. Her lå som nævnt landingspladsen for vinbådene og her blev de aflæsset, kontrolleret, og papirer, samt betalinger blev ordnet. Disse vintønder transporteredes derpå mod øst til Aurelians Sol-Tempel, som stod omkring nutidens Piazza di San Silvestro. I den fundne indskrift får man lidt mere at vide om aktiviteten i Ciconiae-området. Her omtales "falancarii qui de Ciconiis ad Templum cupas referre consueveront", der er altså tale om nogle dragere, som transporterer varerne i tønder eller fade (cupae) fra Ciconiae til Templet. Og "professionarii de Ciconiis statim ut adveneret vinum", hvori det angives, at embedsmændene ved Ciconiae skulle betales så snart vinene ankom. Det er kendt fra andre kilder, at den afgiftspligtige vin ("vina fiscalia") blev opbevaret netop i Aurelians Sol-Tempel. Professor Carandini angiver i sit Atlante di Roma Antica (se litt.note nedenfor), at Ciconiae i den midterste Kejsertid (år 180-312 efter Kristus) fandtes langs floden på højde med Montecitorio. Fra Aurelians tid landedes her vin fra Etrurien, som var særligt bestemt for at blive solgt i Rom til beskedne priser (og ikke distribueret gratis, som ellers havde været Kejserens tanke). Også i den sene Kejsertid (312-553 efter Kristus) fortsatte man med at lande varer i Ciconiae-området. Det gjaldt andre varer, men også stadig "vina fiscalia", som leveredes i hvert fald indtil år 476 eller måske endog til starten af 500-tallet. Efterhånden erstattedes de gamle vintønder og -fade med de mere håndterbare amfora'er, hvis rester med start i 300-tallet var med til at forme højen Montecitorio. Den gamle indskrift om Ciconiae stammer antagelig fra et edikt fra Bypræfekten, Praefectus Urbis, i det 4.-5. århundrede. Man mener, at teksten, der blev fundet i 1765 i en bygning tilhørende nonnerne ved Kirken San Silvestro in Capite, har været i 5 dele, hvoraf de 3 er overleveret som fragmenter. Den lyder: "Austoribus in cupa una numm(i) xxx - tabulariis in singulis apocis numm(i) xx - exasciatori in cupa una numm(i) x - falancariis, qui de Ciconiis ad Templum cupas - referre consuerunt numm(i) (....) - custodibus cuparum (....) - af ampullis placuit ut post degustatio(nem) - possessori reddantur - professionariis de Ciconiis statim ut adveneret - vinum in una cupa numm(i) cxx". Ifølge Vera (se litt.note nedenfor) skal teksten forstås således: "Til dem, der tømmer, (skal der betales) 30 sestertser pr. tønde - til regnskabsførerne for hver modtagelse: 20 sestertser - til tømrerne for hver tønde: 10 sestertser - til de "falancarii", som sædvanligvis transporterer tønderne fra Ciconiae til Templet ... sestertser - til vagterne af tønderne .... - hvad angår flasker og krukker bedes disse efter smagning returneret til ejeren - til dem, der udskriver papirerne skal betales 120 sestertser pr. tønde så snart vinen er leveret fra Ciconiae". Til slut skal lige nævnes, at nogle forskere har foreslået at Ciconiae = Storkene skal forstås i overført betydning, da man i Antikken i Spanien kunne kalde en form for kran for en "stork". Der kunne måske være tale om kraner, der brugtes i havnene ved aflæsning af bådene. Dog menes sådanne ikke at have været nødvendige til netop aflæsning af vintønder. Tesen imødegås af flere, men lader ikke til at være helt "død", da Carandini kort omtaler den i 2012.
Litteratur om Ciconiae: |