ANNAS ROM GUIDE

En lille afstikker til nordsiden af Roma Termini og jernbaneterrænet

--- mellem Piazza dei Cinquecento og Piazza di Porta Maggiore ---

(tallene i teksten henviser til de pågældende seværdigheder på turkortet)

FOR EN LÆNGERE TUR I DETTE OMRÅDE : tryk her!

Denne lille tur kan tages som en afstikker fra Via Giolitti, som løber på sydsiden af jernbaneterrænet og har 2 underkørsler, som fører frem til nordsiden. Eller som en spadseretur, enten fra Piazza dei Cinquecento i vest til Piazza di Porta Maggiore i øst, eller fra denne Plads ved underkørslen Scalo San Lorenzo og mod vest til Piazza dei Cinquecento, hvorved man følger akvædukternes indførsel i dette kvarter.

De 4 muligheder beskrives nedenfor:

EN AFSTIKKER FRA VIA GIOLITTI GENNEM TUNNELLEN VIA DI SANTA BIBIANA:

Lige efter Kirken Santa Bibiana (33)Via Giolitti støder man på en gade, Via di Santa Bibiana, som fører mod nord, under jernbaneterrænet (1) og ud til Piazza di Porta San Lorenzo, gennem en buet tunnel, kaldet Archi di Santa Bibiana, Santa Bibiana's Buer, opført i 1880.

Herude, på den anden side af af jernbanen, står et meget langt stykke af den gamle Aurelianske Bymur (0) og et lille stykke til venstre byporten Porta Tiburtina (44), som havde sit navn fra den gamle vej, der gik til Tibur (nutidens Tivoli). Porten havde oprindeligt kun én bue og var opført af Kejser Augustus for at lede akvædukterne Marcia, Tepula og Iulia ind til den vestlige del af Esquilinhøjen og Quirinalhøjen. Buen kaldtes også i den sene kejsertid Porta Taurina. Øverst på Byporten kan man se indskrifter, som minder om arbejdet under Augustus og en senere restaurering under Kejser Titus.

Går man lidt videre, langs Via di Porta San Lorenzo og Via di Porta Tiburtina, ligger der flere spændende steder, såsom Villa Gentili (43), buer fra1500-tals akvædukten Acqua Felice og den såkaldte Arco di Sisto V: Pave Sixtus V's Bue (46).

Hvis man derimod går til højre, ad Via di Porta Labicana, kan man her indmuret i Den Aurelianske Bymur (0) finde rester af en antik bygning (32) - omtrent ud for gadens nr.21 og udmundingen af Via dei Rutoli - og rester af en såkaldt "posterula (31)", en lille sideport i Bymuren - ud for gadens nr.35 og udmundingen af Via dei Marsi. Man mener, at den lille port her kan have været indgangen til det antikke kejserlige landsted Horti Liciniani.

Tilbage gennem Via di Santa Bibiana fortsætter turen ad Via Giolitti mod øst for at ende i Piazza di Porta Maggiore.

 

EN AFSTIKKER FRA VIA GIOLITTI GENNEM TUNNELEN UD FOR VIA CAPPELLINI :

Via Giolitti findes der - lige efter den lange høje sydlige sidefløj af stationsbygningen (2) og omtrent ud for Via Cappellini - en underkørsel under jernbaneterrænet, en lang mørk tunnel, der munder ud i Via Marsala, som løber på nordsiden af stationsområdet.

Man kommer ud i lyset lidt til venstre for Piazzale Sisto V og overfor den højre sidebygning til Caserma Ferdinando di Savoia (47), der optager hele det trekantede areal mellem Via Marsala, Via del Castro Pretorio, Viale Pretoriano og Piazzale Sisto V.

Ved at gå til venstre op ad Via Marsala langs stationsbygningens nordre fløj møder man på højre side først den træomkransede allé Via del Castro Pretorio og en række almindelige beboelseshuse adskilte af Via Milazzo, før man når til Via Marghera. Her sidder på muren på det modsatte gadehjørme et lille Jomnfru Maria-billede i form af en "Madonna della Valle" på muren ind til klosteret Convento Salesiano del Sacro Cuore di Gesù, som grænser op til Kirken Basilica del Sacro Cuore di Gesù a Castro Pretorio (4), der ligger med hovedindgang fra Via Marsala og ventstre sidemur ud mod Via Vicenza. På den modsatte side af gaden er der kig ind over jernbanepladsen, Piazza dei Cinquecento, og et stykke af den ældste Bymur, Servius-Muren (3).

Går man derimod til højre fra tunneludgangen, kommer man ned til Piazzale Sisto V, hvor der klods op af stationsbygningen står en murbue, som spænder over en del af gaden og på den sin venstre side er en del af den række akvæduktbuer, som fører vandet fra Acqua Felice ind i byen. Det var Pave Sixtus V, hvis dåbsnavn var Felice Peretti, som straks efter at han var blevet Pave beordrede den nye akvædukt anlagt . Og på begge sider af Portbuen (46) - som kaldes Arco di Sisto V eller Arco dell'Acquedotto - sidder der indskrifter til minde herom.

På den anden side af Via di Porta San Lorenzo ligger Villa Gentili (43) på en trekantet grund mellem akvædukterbuerne fra Acqua Felice ud mod denne gade og dele af Aurelians Bymur (0) ud mod Via di Porta Tiburtina. I trekantens spids står resterne af den antikke byport Porta Tiburtina, også kaldet Porta San Lorenzo (44). Den blev oprindeligt opført under Kejser Augustus som en bue over det sted, hvor de 3 akvædukter Aqua Marcia, Aqua Iulia og Aqua Tepula krydsede Via Tiburtina. Da senere Kejser Aurelian lod sin bymur opføre, blev Augustus' Bue, på italiensk kaldet Arco Augusteo, indbygget som den inderste del af den byport, som skulle bevogte adgangen fra Via Tiburtina. Øverst på Buen ses en række mindeindskrifter.

Efter Piazzale di Porta San Lorenzo, hvor underkørslen Via di Santa Bibiana munder ud, fortsætter den kombinerede Bymur- og Akvæduktlinie til højre for Via di Porta Labicana. Et lille stykke herfra, omtrent ud for sidegaden Via dei Rutoli, kan man i Muren se rester af et antikt beboelseshus i flere etager (32), som her måtte ofres og indgå i forsvarsværket . - Og et stykke længere fremme er det rester af en ældre mindre port (31), der nu er tilmuret, som med sin travertinramme kan ses i Muren ud for Via dei Marsi.

Tilbage gennem underkørslen Via di Santa Bibiana fortsætter turen ad Via Giolitti med Kirken Santa Bibiana (33) på højre hånd, og lidt længere mod venstre ruinen Tempio di Minerva Medica (50).

 

EN TUR FRA PIAZZA DEI CINQUECENTO OG MOD ØST TIL PIAZZA DI PORTA MAGGIORE :

På nordsiden af Piazza dei Cinquecento kan man ud mod Via Marsala se et stykke af den ældste Bymur, Servius-Muren (3). Det befinder sig optrent på højde med Via Vicenza, den første sidegade på hvis gadehjørne kirken Basilica del Sacro Cuorè di Gesù (4) rejser sig. Ved siden af ligger det tilbyggede kloster Convento Salesiano, som på hushjørnet har et lille Maria-billede, kaldet "Madonna della Valle".

De næste karréer er almindelige beboelsesejendomme, men efter Via del Castro Pretorio ligger det store kasernekompleks Caserma Ferdinando di Savoia (47), som dækker hele det trekantede areal mellem Via Marsala, Via del Castro Pretorio, Viale Pretoriano og Piazzale Sisto V.

Pladsen ligger omtrent ud for den ene af de underkørsler, som under jernbaneterrænet (1) skaber forbindelse mellem den mod syd løbende Via Giolitti og det nordlige område. Klods op af stationsbygningen står en murbue (46), som spænder over en del af gaden og på den sin venstre side er en del af den række akvæduktbuer, som fører vandet fra Acqua Felice ind i byen. Det var Pave Sixtus V, hvis dåbsnavn var Felice Peretti, som straks efter at han var blevet Pave beordrede den nye akvædukt anlagt. Og på begge sider af Portbuen - som kaldes Arco di Sisto V eller Arco dell'Acquedotto - sidder der indskrifter til minde herom.

På den anden side af Via di Porta San Lorenzo ligger Villa Gentili (43) på en trekantet grund mellem akvædukterbuerne fra Acqua Felice ud mod denne gade og dele af Aurelians Bymur (0) ud mod Via di Porta Tiburtina. I trekantens spids står resterne af den antikke byport Porta Tiburtina (44), også kaldet Porta San Lorenzo. Den blev oprindeligt opført under Kejser Augustus som en bue over det sted, hvor de 3 akvædukter Aqua Marcia, Aqua Iulia og Aqua Tepula krydsede Via Tiburtina. Da senere Kejser Aurelian lod sin bymur opføre, blev Augustus' Bue, på italiensk kaldet Arco Augusteo, indbygget som den inderste del af den byport, som skulle bevogte adgangen fra Via Tiburtina. Øverst på Buen ses en række mindeindskrifter.

Efter Piazzale di Porta San Lorenzo, hvor underkørslen Via di Santa Bibiana munder ud, fortsætter den kombinerede Bymur- og Akvæduktlinie til højre for Via di Porta Labicana. Et lille stykke herfra, omtrent ud for sidegaden Via dei Rutoli, kan man i Muren se rester af et antikt beboelseshus i flere etager (32), som her måtte ofres og indgå i forsvarværket.

Et stykke længere fremme er det rester af en ældre mindre port (31), der nu er tilmuret, som med sin travertinramme kan ses i Muren (0) ud for Via dei Marsi.

For enden af Via di Porta Labicana ligger Viale dello Scalo San Lorenzo og drejer man til højre, kan man komme under viadukten til højre og frem til Piazza di Porta Maggiore.

 

EN TUR FRA PIAZZA DI PORTA MAGGIORE OG SCALO SAN LORENZO MOD VEST TIL PIAZZA DEI CINQUECENTO :

I det nordvestligste hjørne af Piazza di Porta Maggiore ligger - ikke langt fra udmundingen af Via Giolitti og efter at man har passeret de buer, som førte de 3 akvædukter Aqua Marcia, Aqua Iulia og Aqua Tepula ind i byområdet - Viale dello Scalo San Lorenzo. Her fører 3 moderne betonbuer under jernbaneterrænet og ud til Via di Porta Labicana, som på venstre hånd løber mod nordvest langs Den Aurelianske Bymur (0).

En stykke fremme i gaden kan man, omtrent ud for Via dei Marsi, se rester af en ældre mindre port (31), som nu er tilmuret, så kun travertinrammen ses.

Et lille stykke herfra, omtrent ud for sidegaden Via dei Rutoli, kan man i Muren se rester af et antikt beboelseshus i flere etager (32), som her måtte ofres og indgå i forsvarværket.

Lidt længere fremme ligger Piazzale di Porta San Lorenzo, hvor underkørslen Via di Santa Bibiana munder ud.

På den anden side af Pladsen løber Bymuren videre indtil den antikke byport Porta Tiburtina, også kaldet Porta San Lorenzo (44). Den blev oprindeligt opført under Kejser Augustus som en bue over det sted, hvor de 3 akvædukter Aqua Marcia, Aqua Iulia og Aqua Tepula krydsede Via Tiburtina. Da sener Kejser Aurelian lod sin bymur opføre, blev Augustus' Bue, på italiensk kaldet Arco Augusteo, indbygget som den inderste del af den byport, som skulle bevogte adgangen fra Via Tiburtina. Øverst på Buen ses en række mindeindskrifter.

Porten kan ses både fra Via di Porta San Lorenzo, der løber på sydvestsiden, tættest på jernbanen (1), og fra Via di Porta Tiburtina, der løber på nordøstsiden. Gaderne omkredser et trekantet areal, hvor den ældre lystejendom Villa Gentili (43) stadig kan ses - til dels indbygget i Bymuren ud mod Via di Porta Tiburtina.

For enden af Villaen ligger Piazzale Sisto V. Her bøjer akvæduktbuerne af mod jernbaneterrænet, hvor de slutter med en bue (46) opført af Pave Sixtus V. Mens Bymuren løber videre langs Viale Pretoriano.

Men fortsættes turen langs stationsbygningen og Via Marsala (hvor der midtvejs findes endnu en forbindelses-underkørsel til Via Giolitti), kan man på højre side se det store kasernekompleks Caserma Ferdinando di Savoia (47) og længere fremme efter gaderne Via del Castro Pretorio, Via Milazzo og Via Marghera møde den store klosterbygning Convento Salesiano del Sacro Cuore di Gesù med et lille Madonna della Valle Alter på hushjørnet. Ved siden af Klosteret står på hjørnet af Via Vicenza kirken Basilica del Sacro Cuore di Gesù (4).

Som sidste del af turen kan man fra Kirken se over på et stykke af den gamle Servius-Bymur (3)pladsen foran hovedindgangen til Roma Termini (2).

 
Steder på denne tur
Seværdigheder på denne tur
Personer på denne tur
Fotos til denne tur
Bykort til denne tur
Bøger og links om denne tur
Andre Turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 19.1.2013 og sidst opdateret d. 1.3.2013