|
|
|
|
|
Delfini-familien stammede sandsynligvis oprindeligt fra Veneto-området i Norditalien, men flyttede til Rom i 1400-tallet, hvor den blev en af 1500-tallets indflydelsesrige familier. I løbet af 1600-tallet uddøde den mandlige linie, mens det sidste kvindelige medlem blev indgiftet i Altieri-familien. Familiens navn skrives nogle gange som Del Forno. Der findes dog også en romersk familie ved navn Del Furno, som var aktiv i Rom på samme tid. Navneformen Dolfino ses også nogle gange ved medlemmer af familiens venetianske gren. Delfino-Familien købte en ejendom i Rione Sant'Angelo / Rione Campitelli (ved nutidens Via dei Delfini) og byggede i 1500-tallet palæet Palazzo Delfini, som senere blev udvidet af Flaminio Delfini i 1595. I det ældre hus, som tidligere skal have tilhørt Frangipane-familien, siges Sant'Ignazio di Loyola at have boet indtil 1541. Der er dog flere historikere, der mener, at identifikationen med dette hus er forkert, og at helgenen i stedet har boet i et andet hus nordligere i området. I Palazzo Delfini's have havde familien opstillet en mængde antikke fragmenter. Hvad der senere blev af disse, vides ikke. I Kirken Santa Maria in Aracoeli havde Delfini-familien deres gravkapel som det 3. i højre side: Cappella di San Girolamo, hvor Mario Delfini i 1573 havde sørget for udsmykningen og opførelsen af 2 ens gravmæler, et for ham selv og et for sønnen Gentile, samt 2 andre gravsten over familiemedlemmer. En række slægtninge fra familiens gren i Venedig blev gennem tiderne udnævnt til Kardinaler: blandt andre: Zaccaria Delfino (1527-1584). Familiens våben har blå bund med 2 sølvdelfiner, der krydser hinanden. Øverst sidder en rose i guld. Af Delfini-familiens medlemmer kender vi blandt andre: Giacomo Delfini, som var Senatore i 1461. Han er anført med tilføjelsen "veneto": fra Veneto-provinsen. Giovanni Battista Delfini, som i 1491 giftede sig med Jacobella, en datter af Gaspare de' Cavalieri. Parret blev forældre til sønnen Gentile, som fødtes ca. 1508. Den 29. September 1510 købte Giovanni Battista tilsyneladende nogle ruiner ved siden af Kirken San Giorgio in Velabro - eller rettere sagt: han købte retten til i 2 år at foretage udgravninger på stedet. Prisen var 3 dukater og sælgeren var "Hieronymo de Serlupe canonico de sancto Giorgio". Som altså solgte til "lo nobile Iohanne Baptista de Delfinis del rione de Sant'Angelo una grotta cum le volte de sopra, cioè la parte de supto posta in presso li muri a Sancto Giorgio". Ruinen var altså "en grotte" med hvælvet loft. Gentile Delfini, født ca. år 1508, blev kannik ved Kirken San Giovanni in Laterano. Han var søn af Giovanni Battista Delfini og Jacobella de'Cavalieri. Gentile døde i Januar 1561 og blev begravet i familiekapellet i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor Amayden (se litt.note forneden) så hans gravsten og citerer indskriften således: "Gentili Delfinio Johannis Bapt. filio Canonico Lateranense ad omnem prudentiae, humanitatis, politiorisq. Judicij laudem nato eruditione romano homine digna in primis exculto. Vixit anno LIII mens. X. dies VIII obijt IV Nonas Januarij MDLXI". Det er muligvis denne Gentile Delfini, som i 1546-1548 af Roms Conservatorer fik overladt nogle antikke fragmenter, de såkaldte "Fasti Farnesiani", for at samle disse. Gentile skal i 1553 være omtalt som "antiquorum locorum diligens investigator": en meget dygtig undersøger af de gamle steder. Disse undersøgelser foretog han tilsyneladende sammen med Tommaso Cavalieri og kunstneren Michelangelo. I sammenfatningen af de omtalte fragmenter deltog en hel gruppe af tidens lærde: Antonio Augustin, Marliani, Gabriele Faerno, Benedetto Egio, Ottabio Pantagato og Achille Maffei. Det var vel også Gentile, der på familiens vegne opkøbte en del af humanisten Angelo Colocci's bo og store samling efter dennes død i 1549. Det drejede sig antagelig først og fremmest om indskriftsfragmenter, der ifølge datidens kilder skulle befinde sig i "casa Delfini". I perioden 1550-1555 erhvervede Gentile tilsyneladende også et fragment af en piedestal, som var udgravet på Monte Celio - hvorfra forøvrigt de fleste af hans antikke sager stammede - på Kardinal Ippolito de'Este's grund. Attilio Delfini, broder til Gentile, som nævnes af Pirro Ligorio og De Rossi i forbindelse med nogle antikke fragmenter fra Ara Maxima, som blev givet til "M. Gentile Delphino e M. Attilio suo fratello". Ifølge Lanciani (se litt.note forneden) blev fragmenterne fundet i 1543. Mario Delfini, som i begyndelsen af 1500-tallet byggede palæet i Rione Sant'Angelo. Han bestred hvervet som Caporione for dette kvarter i April kvartal 1537, Oktober kvartal 1542, og i Oktober kvartal 1547. Her skrives hans navn nogle gange også: Mario Del Forno. Det er muligvis samme Mario, der i Oktober kvartal 1554 var Caporione for Rione Campitelli, i April kvartal 1566 Priore dei Caporioni for Rione Pigna, og i Januar kvartal 1575 igen Priore dei Caporioni for Rione Campitelli. Gentile Delfini, søn af Mario Delfini, døde i 1559 og blev begravet i familiens gravkapel i Kirken Santa Maria in Aracoeli. Hans fader lod i 1573 opsætte et gravmæle over ham. Zaccaria Delfino - af familiens venetianske gren - var født i Venedig i 1527, men drog efter studier ved Universitetet i Padova til Rom, hvor han gjorde karriere indenfor Kirken fra 1550, samme år som han blev præsteordineret. I nogle år var han Biskop i Dalmatien og Nuntius i Tyskland, men i 1565 blev han udnævnt til Kardinal ved Kirken Santa Maria in Aquiro. I 1578 blev han Titelkardinal for Kirken Santo Stefano Rotondo og i 1579 for Kirken Sant'Anastasia. Han døde den 19. September 1583 og ligger begravet foran højaltertrappen i Kirken Santa Maria sopra Minerva. Da han tilbragte det meste af sin tid i Rom i sine sidste 30 år, har han antagelig været meget i kontakt med sine slægtninge i Palazzo Delfini og han delte helt sikkert deres store interesse for de antikke indskriftsfragmenter, som man udgravede i massevis i denne periode. Den 10. Februar 1568 købte han for eksempel af Giovanni Giorgio Cesarini en række fragmenter fra dennes grund ved Kirken San Pietro in Vincoli. Giovanni Delfino - af familiens venetianske gren - var født i Venedig i 1545 og blev i årene 1594-1598 Venedigs ambassadør ved Pavestolen. I 1603 blev han Biskop i Vicenza i Norditalien og i 1604 udnævnt til Kardinal-Præst ved Kirken San Matteo i Via Merulana. I 1605 blev han Kardinal ved Kirken San Marco, i 1621 ved Kirken San Girolamo degli Schiavoni, og i 1622 ved Kirken San Carlo ai Catinari. Han døde den 25. November 1622 i Venedig, hvor han blev begravet i familiens gravsted i San Michele-Kirken på øen Murano. I sin lange periode ved Kirken San Marco i Rom, boede han tilsyneladende i Palazzo San Marco. Muzio Delfini, der i Juli kvartal 1584 var Caporione for Rione Campitelli. Flaminio Delfini, som var født i 1551 og gjorde militærkarriere i Farnese-familiens tjeneste. Han var broder til Drusilla Delfini. På et tidspunkt, medens hendes mand var udenbys, blev hun voldsomt kurtiseret af en vis Francesco del Benino fra Firenze og var måske så generet deraf, at Flaminio prøvede at stoppe tilbederen. Denne svarede imidlertid med at udfordre Flaminio til duel. Flaminio ønskede ikke at tage udfordringen op og lod i stedet den unge mand dræbe, mens han opholdt sig ved Bassano. Det kom der naturligvis en stor skandale ud af, myndighederne arresterede flere mistænkte mordere, hvorefter Flaminio begav sig til Pave Clemens VIII for at tilstå, at han var bagmanden. Paven sendte derpå Flaminio i eksil, men senere kaldte han ham tilbage og overlod ham ledelsen af byen Ferrara. I 1595 lod Flaminio Palazzo Delfini udvide. Flaminio Delfini bestred hvervet som Caporione for Rione Campitelli i April kvartal 1574, for Rione Ripa i Januar kvartal 1577, og for Rione Campitelli i Oktober kvartal 1589. Flaminio døde i 1605 og fik en fin statsbegravelse med opstilling af sit portræt i Sala del Consiglio på Campidoglio. Han blev begravet i familiens kapel i Kirken Santa Maria in Aracoeli og fik en lang indskrift på sin gravsten: "Flaminio Delphinis eximiis naturae et animi dotibus incluto, bellicam gloriam invictissimorum Ducum Joannis Austriaci, et Alexandri Farnesij, sub quibus diu. militaverat emulato, magnis expeditionibus pro Sede Apostolica strenue defuncto, Imperatorios titulos adepto, Marius parenti optimo P. vixit annos LIIII, mens. XI dies VIII. Obijt Ferrariae VII Kal. 9bris MDCV : Pontificijs Copijs Praefectus". Flaminio Delfini var fader til sønnen Mario Delfini. Drusilla Delfini, søster til Flaminio Delfini, blev gift med Angelo Massimo. Mario Delfini, søn af Flaminio Delfini, døde barnløs, mens familiens ejendom derefter gik i arv til Altieri-familien. Det var muligvis ham, der bestred hvervet som Caporione for Rione Campitelli i April kvartal 1612 og Juli kvartal 1616. Settimia Delfini, som var gift med Curzio Vittori og sammen med ham efter 1590 engagerede Federico Zuccari til at male "I Sette Arcangeli adoranti la Trinità" ("De 7 Ærkeengle beder til Treenigheden") i 3. Kapel i højre side af Kirken Il Gesù. Maleriet benyttes stadig som altertavle, omend det er noget sløret af senere overmalinger i 1700-tallet af Jesuitermunken Vincenzo Dandini. Giovanni Antonio Delfino - af familiens venetianske gren - var født i Venedig i 1617 og studerede jura i Venedig og Padova, hvorefter han først arbejdede i den venetianske administration og i 1656 blev udnævnt til Biskop i Tagaste og senere til Patriark af Aquileia. Fra 1658 styrede han dette hverv gennem sin broder og nevø, mens han blev ansat ved det pavelige kapel og i 1667 blev udnævnt til Kardinal ved Kirken San Salvatore in Lauro. Indtil sin død i Udine i 1699 må han have tilbragt lange perioder i Rom, hvor han ejede en landejendom på Colle Aventino: "Orto Delfino". Her på nabogrunden til familien Specchi's ejendom fik Giovanni Caporali og Tommaso Settimio Ferri den 20. Januar 1675 tilladelse til at foretage udgravninger: "concediamo licenza .... a cauare .... nel Horto del Sig.r Giovanni Antonio Delfino posto in Roma nel Monte Auentino nella strada da uà a S. Sabina". Hvad udgraverne forventede at finde var: marmor, sten, tavler, statuer og alle slags antikke rester. Daniello Marco Delfino - af familiens venetianske gren - var født i Venedig i 1653. Han studerede både civil- og kirkeret, inden han begyndte sin karriere indenfor Kirken. I 1696 blev han udnævnt til Ærkebiskop af Damaskus og pavelig Nuntius i Frankrig. I 1699 blev han Kardinal-Præst ved Kirken Santa Susanna, men døde allerede den 5. August 1704 i Brescia, hvor han fra 1698 havde været Ærkebiskop. Han ligger begravet i denne by. Daniele Delfino - af familiens venetianske gren - var født i Venedig i 1686 og studerede i Parma og ved Universitetet i Padova, inden han trådte i Kirkens tjeneste og i 1714 blev med-Patriark i Aquileia, for at blive ene Patriark samme sted i 1734. I 1747 blev Daniele udnævnt til Kardinal ved Kirken Santa Maria sopra Minerva. Han opretholdt megen forbindelse til sin hjemegn og kæmpede for dennes rettigheder. I 1758 blev han Kardinal ved Kirken San Marco i Rom, men fortsatte sit engagement i hjemegnen, hvor han i Udine lod bygget et Kloster, Santa Caterina. Daniele Delfino døde i 1762 i Udine, hvor han også er begravet. Nogle senere personer med efternavnet Delfini er måske senere tilflyttere nordfra: Antonio Delfini, som i 1766 var Café-ejer med lokaler i Casa dei Borgognoni ved Piazza di Spagna nr.31. En notar ved navn Delfini, som efter 1870 i en periode boede i Palazzo Cenci Maccarani Brazzà på Piazza di Sant'Eustachio nr.83. Antonio Delfini, 1907-1963, var en digter og journalist fra Modena og Firenze, men han færdedes også noget i de litterære kredse i Rom, hvor han i 1933 sammen med blandt andre forfatteren Alberto Moravia deltog i udsendelsen af tidsskriftet "Oggi". Hans romerske periode synes dog at have været kort.
Litteratur og links om Delfini-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|