|
|
|
|
|
Den romerske Aquilani-familie stammede fra Pisa, hvor den indflydelsesrige og agtede slægt bestred betydningsfulde hverv. I løbet af 1500-tallet flyttede nogle familiemedlemmer til Rom, hvor de slog sig ned og fortsatte slægtens tradition med at udfylde vigtige poster indenfor byens administration. De slog sig også på handel med og udlejning af ejendomme, hvorved familiens formue steg støt i et par hundrede år. Den første Aquilani, vi møder i Rom, skal ifølge en mindesten fra 1736 have været en vis Ludovico, som i Kirken Santa Maria in Vallicella lod rejse et gravmæle for sig og sin familie. Nogle gange omtales denne Ludovico som Ludovico senior eller Ludovico I, da der findes 3 familiemedlemmer med samme navn (Ludovico I som levede i 1500-tallet, Ludovico junior eller Ludovico II som levede i 1600-tallet, og Ludovico III som levede i 1700-tallet). Oplysningerne om den første Ludovico skal imidlertid tages med et gran salt, da han som nævnt skal have rejst gravmælet i 1539 men alligevel først være død i 1594. Da oplysningerne også først er nedfældet 200 år efter, kan der snildt have sneget sig nogle fejl ind. Aquilani-familien havde ejendomme mange steder i Rom, men de fleste brugtes til udlejning og huslejerne som indtægt. Dog beboede de selv større eller mindre dele af det kompleks i kvarteret Rione Campitelli, nedenfor Capitolhøjen, der i 1700-tallet blev samlet til Palazzo Aquilani. Aquilani-familiens våben har blå bund med en gylden ørn med udbredte vinger. Over den er der en stjerne i guld og under den en rose i sølv. Familien havde fra 1500-tallet gravkapel i Kirken Santa Maria in Vallicella. Aquilani-familien uddøde med Ludovico III Aquilani i 1784.
Af Aquilani-familiens medlemmer kender vi følgende: Ludovico Aquilani, = Ludovico senior I Aquilani, som skal være død i 1594 og som allerede i 1539 skal have ladet opføre et familiegravmæle i Kirken Santa Maria in Vallicella. Oplysningen herom findes på en mindesten, som efterkommeren Ludovico III lod nedfælde i kirkegulvet i 1736. Teksten lyder: ".... Ludovicus Aquilanus pisanus - adhuc vivens sibi et suis monum(entum) pos(uit) - an(no) MDXXXIX - Ludovicus Aquilanus eq(ues) S. Stephani - maioris sui memoriam instauravit - an(no) sal(utis) MDCCXXXVI" : "Ludovico Aquilani fra Pisa satte dette gravmæle for sig og sine i levende live i året 1539 - Ludovico Aquilani Ridder af Sankt Stefans-Ordenen satte (denne sten) til meinde om sine forfædre i Det Herrens År 1736". Stenen skulle stadig kunne ses foran det femte kapel i Kirkens højre side (Cappella dell'Assunta). Ellers er det tidligste tidspunkt, hvor vi hører om denne Ludovico I i et dokument fra 7. December 1566, hvor det nævnes, at han fungerede som agent for arvingerne efter bankieren Antonio Ubertini. I 1569 udnævnte Ludovico tilsyneladende en af disse arvinger, Giovanni Battista Ubertini, til sin prokurator vedrørende et salg. I årene 1571-1573 fungerede Ludovico I som kasserer i Ubertini-familiens bankiervirksomhed og i 1574 blev han partner i foretagendet, hvorefter han hurtigt skabte sig en formue, der dannede grundlag for familiens virke. I Maj 1574 indgik Ludovico ægteskab med Orinzia Vitelleschi, en søster til Ortenzio Vitelleschi, som i medgift gav hende 3.500 scudi samt linnedvarer for 500 scudi. Desuden overtog Ludovico en af Ortenzio's ejendomme på Piazza di Campo Marzio, som lå mellem huse ejet af Onorio Trinca på den ene side og Fulvio da Bagnoregio på den anden. Dette hus lagde grunden til familiens betydning som ejendomsbesiddere og -udlejere, der senere blev deres hovederhverv. Den 6. Juni blev de forlovede viet af præsten fra Kirken Santa Maria in Via Lata i Vitelleschi-brødrenes hus i Rione Trevi. Som vidner optrådte 2 handelsmænd fra Pisa: Giulio Ceuli og Vincenzo Lavaiana. Samme år lejede Ludovico et hus i Vicolo del Pavone i Rione Ponte, i nærheden af det sted, hvor han ordnede sine bankaffærer. Sidst på året døde Ludovico's fader i Pisa og hans ejendom blev delt mellem de 5 søskende, Massimo, Valerio, Fabio, Orazio og Ludovico, der derpå solgte sin del til brødrene. Ludovico havde nu kun sine ejendomme og interesser i Rom at tage sig af og han kaldte sig herefter "mercator Romanam..." : "romersk handelsmand". Ludovico I og Orinzia fik sønnen Ciriaco, som døde allerede 1578 og blev begravet i Santa Maria in Vallicella "i egen grav". Kirken var kort før blevet helt ombygget, så en evt. tidligere opført grav må være forsvundet - eller også er den ovenforomtalte nævnelse af graven angivet med forkert årstal. Datteren Laura blev født i 1576 og sønnen Massimo, hvis fødselsår ikke kendes, døde i 1582. Sønnen Girolamo blev født i 1580 eller 1581, men man kender ikke fødselsåret for den til 1599 levende søn, der efter sin afdøde broder fik navnet Massimo. (Familiens sidste søn, Domizio som kom til at føe slægten videre, fødtes langt senere, omkring 1589). I 1579 gik Ludovico's forretninger så godt, at han oprettede sin egen bank sammen med broderen Orazio. Den var beliggende i området kaldet "dei banchi" og blandt kunderne var for eksempel Orazio Muti, Violante Farnese, Girolamo Gabrieli, Virginia Cavalieri Garzoni og Fabrizio Naro. Den 11. Juli 1580 købte Ludovico et hus i Rione Campitelli af Fabio di Stefano Margani for 1000 scudi. Huset lå ud til "la via pubblica", den offentlige vej, nabo til den ene side var Fabio Margani og til den anden en Bartolomeo, som var "calceolario" (kalkbrænder). Huset, der havde murede vægge og en overetage, der beboedes af lægen Paolo Ranieri, mens et værelse var udlejet til en anden kalkbrænder ved navn Bernardino. En tilhørende stald lejedes af en Faustina Miccinelli. Denne ejendom blev efterhånden udvidet i området omkring nutidens Vicolo Margana og disse besiddelser indbragte pæne beløb fra lejerne. På en del af ejendommen byggedes senere Palazzo Aquilani ved Piazza d'Aracoeli, men Ludovico og hans familie fortsatte med at bo i Rione Ponte. Af andre ejendomme, som Ludovico opkøbte, kan nævnes: en vingård med hus ved Via Merulana foran Kirken Santi Pietro e Marcellino og ved siden af Kirken San Matteo, som kostede Ludovico 700 scudi, mens han betalte 150 scudi for et tilhørende rørkrat. I 1582 købte Ludovico desuden af Fabio Margani et andet hus med have og gårdsplads. Også dette lå i Rione Campitelli ud til Via Pubblica, mellem nabohusene ejet af Cornelia Caetani, Cola Evangelisti og Kaptajn Andrea Velli. Dette hus var udlejet til Faustina Gabrieli Miccinelli, som havde videreudlejet det til den portugisiske præst Michele Vesconciello. Selvom denne ejendom ikke lå i forbindelse med den anden, som Ludovico havde købt ud til samme gade, kom den senere til at blive forbundet hermed, for i 1749 nævner Ludovico Aquilani III, at dette hus udgør en del af det store hus ("domus magna"), som lå ud mod Piazza d'Aracoeli. Ejendommen, som lå på sydvestsiden af nutidens Vicolo Margana kom dog ikke til at indgå i det Palazzo Aquilani, som vi kan se idag og som opførtes i 1759. I 1582 købte Ludovico en ejendom ved Via dei Banchi i Rione Ponte af brødrene Paolo og Giacomo Alberini, der havde begyndt byggeriet i 1512. Palazzo Alberini var en større bygning, der vistnok ikke var færdigbygget ved købet. I hvert fald påtog Ludovico sig at udbedre en del sager, inden han flyttede familien og bankvirksomheden hertil, hvor der var plads til både beboelse og forretning, med tilhørende stald og lo, en større gårdsplads og måske have. Palazzo Alberini står idag stadig i Via Banco di Santo Spirito nr.12. Det var i et af nabohusene, at Ludovico og hans familie havde boet indtil da. I 1582 blev der den 12. August lavet en kontrakt om udgravninger i Rione Campomarzio, overfor Palazzo Firenze, og denne er underskrevet således: "Actum Rome in bancho mag.(corum) d.d. Ludovici Horatii Aquilani". Det er tilsyneladende Ludovico I og hans broder Orazio, som har attesteret denne kontrakt, hvor man ventede at finde marmorsøjler og -statuer og andre antikke fund. Senere i 1580'erne flyttede familien igen, denne gang til Ludovico's ejendom ved Piazza d'Aracoeli, og han kunne derfor repræsentere sit nye kvarter, Rione Campitelli, som Caporione i Oktober kvartal 1588. Bilancia (se litt.note forneden) nævner, at grunden til at så mange betydningsfulde familier på dette tidspunkt flyttede ud til området omkring Capitolhøjen, kunne være at vandforsyningen til kvarteret var blevet væsentlig bedre ved en tilførsel af 100 unser vand fra akvædukten Acqua Felice til Campidoglio. Og allerede i Oktober måned 1588 ansøgte Ludovico om at kunne købe en af de 40 unser vand, som ikke skulle bruges til fontænen på Campidoglio. Da så mange andre også ansøgte, fik Ludovico dog kun tildelt 1/2 unse, men det var han ikke tilfreds med, så han købte endnu en kvart unse af Alessandro Gabrieli. Ifølge det testamente, som Ludovico's broder Fabio udfærdigede i 1593, skulle Ludovico arve 8000 scudi samt en vingård og eftergivelse af tilbagebetalingen af en årlig rente på 500 scudi. Fabio levede imidlertid nogle år efter testamentet, mens Ludovico døde allerede den 8. Januar 1594. Den 13. Januar blev han begravet i Kirken Santa Maria in Vallicella i sit private gravsted ("in sua sepultura"). Det nævnes her, at han boede i sognet San Giovanni in Mercatello, som senere kom til at hedde Santi Venanzio e Ansuino dei Camerinesi og forsvandt i 1928. ------ Ciriaco Aquilani, søn af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født mellem 1574 og 1578, død 1578, begravet den 7. August 1578 i Santa Maria in Vallicella. ------ Laura Aquilani, datter af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født i 1576 og gift med Baldassarre Bonadies, som døde i 1611. Laura blev moder til sønnen Bartolomeo. Hun døde den 22. Juni 1658 som 82-årig i huset hos sin svigersøn Ippolito Vitelleschi i området omkring Santa Maria in Via, men blev - trods sit udtrykkelige ønske - begravet i Kirken Santa Sabina. ------ Massimo Aquilani, søn af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født på et ukendt tidspunkt, men død i 1582 og begravet den 7 April i Santa Maria in Vallicella. ------ Girolamo Aquilani, søn af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født i 1580 eller 1581. I 1605 købte Girolamo sammen med broderen Domizio et hus i Rione Campitelli af Ottaviano Evangelisti for 2475 scudi. Det var nabohus til det hus, deres fader havde købt i 1582. Det lå ud mod den lille plads, som idag findes i starten af Via della Tribuna di Tor de' Specchi, mellem Palazzo Aquilani og Palazzo Fani-Pecci Blunt på den anden side af gaden. I 1608 var han en af de 3 rådgivere i Rione Campitelli. Girolamo Aquilani døde den 5. November 1651. ------ Massimo Aquilani, søn af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født på ukendt tidspunkt, men nævnt efter broderen Girolamo og før broderen Domizio i faderens testamente af 7.12. 1593. Han døde i Marts måned 1599 som blot 16-årig i familiens ejendom ved Capitol, hvor han efter faderens død i 1594 havde boet sammen med sin mor og sine brødre. Massimo Aquilani blev begravet i familiegravstedet i Santa Maria in Vallicella. ------ Domizio Aquilani, søn af Ludovico I Aquilani og Orinzia Vitelleschi, født omkring 1589. I 1611 giftede han sig med Marta Scappucci, en datter af Francesco Scappucci, der medbragte en medgift på 10.000 scudi. Parret fik mindst 3 sønner: Ludovico junior II, født 1619, Alferio født 1621 og Tommaso født i 1629. I 1627 bestred Domizio hvervet som Caporione for Rione Campitelli i April kvartal (1). I 1629 blev Domizio medlem af Ordine di Santo Stefano, til hvilken hans onkel Fabio havde testamenteret en del af sin formue. Højtideligheden skete i Kirken San Giovanni dei Fiorentini i Rom. I 1630 var han atter Caporione for samme kvarter i Januar kvartal (1). Domizio døde den 7. April 1646 og blev begravet i familiegraven i Santa Maria in Vallicella. --------------- Ludovico junior II Aquilani, født ca. 1619 som søn af Domizio Aquilani og Marta Scappucci, bestred allerede som 17-årig i April kvartal 1636 embedet som Caporione i Rione Campitelli og atter i April kvartal 1647. Samme år blev han som ca. 28-årig medlem af Ordine di Santo Stefano. I 1648 blev Ludovico gift med Evangelista Ghisleni Renzi. Brudgommen modtog en medgift på 15.000 scudi og et hus i Rione Regola. I 1649 var Ludovico Conservatore fra den 1. Juli til den 30. September. I April kvartal 1653 var han atter Caporione for Rione Campitelli og i 1654 blev han fader til sønnen Paolo Domizio. Parret fik desuden 6 døtre. (1) ---------------------------- Paolo Domizio Aquilani, født i 1654 som søn af Ludovico II Aquilani og Evangelista Ghisleni Renzi, blev i 1670 medlem af Ordine di Santo Stefano. I Oktober kvartal 1674 bestred han embedet som Caporione for Rione Pigna (+1). Den 6. Juni 1678 blev han gift i Kirken Santa Maria in Aquiro med Fausta Barbara Capranica, en datter af Carlo Capranica og Vittoria Monaldini, som i ægteskabet medbragte en medgift på 6000 scudi. Til gengæld skulle ægtemanden udbetale 40 scudi om året til sin hustru - til hendes egen disposition - for resten af hendes liv. Allerede den 23. November samme år døde Paolo Domizio imidlertid. Han nåede derfor aldrig at se sin søn, Paolo Gaetano, som blev født den 30. Marts 1679. Fausta Barbara Capranica overlevede sin mand i ganske mange år. Hun døde først i 1735, men inden da havde hun i 1733 gjort testamente til fordel for sønnesønnen Ludovico III. Fausta Barbara blev efter ønske begravet i Capranica-familiens kapel i Santa Maria sopra Minerva. -------------------------------------- Paolo Gaetano Aquilani, søn af Paolo Domizio Aquilani og Fausta Barbara Capranica, blev født den 30. Marts 1679, omkring 4 1/2 måned efter sin faders død. Han blev døbt i Kirken San Marco den 6. April og blev allerede som 14-årig Caporione for Rione Trevi, til hvilket kvarter hans moder var flyttet for at bo hos sin egen familie. I 1697 blev Paolo Gaetano medlem af Ordine di Santo Stefano samtidig med at han fortsatte familiens finansielle forretninger. Den 16. Juni 1703 blev Paolo Gaetano forlovet med Anna Maria Ravenna, som af sin familie fik 10.000 scudi i medgift, hvoraf ægtemanden modtog de 7000 i August måned, mens de resterende skulle udbetales efter svigermoderens død. Til gengæld skulle hustruen have 90 scudi om året "i nålepenge". I 1703 bestred Paolo Gaetano også hvervet som Priore dei Caporioni i Oktober kvartal (1) og i 1704 blev han fader til sønnen Ludovico. Den 24. August samme år deltog en ridende Paolo Gaetano i et optog med 3 rigtudsmykkede vogne, der fra Palazzo Barberini gik til den spanske Ambassadørs palæ på Piazza di Spagna for at deltage i de festligheder, som Ambassadricen afholdt for at fejre fødslen af Urbano Barbarini, Prins af Palestrina. I begyndelsen af 1705 blev Paolo Gaetano endnu en gang fader, denne gang til datteren Felicita, men allerede den 13. Oktober døde den 26-årige fader af kopper og blev begravet i Santa Maria in Vallicella. Det lader til, at Anna Maria derpå med sine børn flyttede ind i familiens hus ved Santa Maria Maggiore, hvor hun nævnes residerende i 1706. Men da hun gjorde testamente som ca. 75-årig i 1749, nævner hun, at hun altid har boet sammen med sønnen Ludovico, der samme år bekræfter at bebo den del af Palazzo Aquilani, som lå vest for Vicolo Margana. ---------------------------------------------------- Ludovico Aquilani III, født 8. Maj 1704 som søn af Paolo Gaetano Aquilani og Anna Maria Ravenna. Han blev straks hjemmedøbt, mens dåben blev bekræftet i Kirken San Marco den 19. Juni samme år. I 1719 blev han som blot 15-årig medlem af Ordine di Santo Stefano. I Oktober kvartal 1723 bestred Ludovico hvervet som Caporione for Rione Monti samt Priore dei Caporioni (1). I 1731 døde Ludovico's faster Ottavia Aquilani og han var nu enearving til hendes formue og ejendomme. Og Ludovico's ejendomsbesiddelser fortsatte med at vokse. Samme år købte han endnu en vingård udenfor Porta Latina, hvor han allerede ejede en anden.
Til gengæld måtte han i 1732 sælge en ejendom, som Kommunen ønskede at rive ned for at udvide gaden, som forbandt Collegio Salviati med Piazza di Montecitorio. Året efter solgte han desuden nogle vingårde i Albano og Ariccia. Således hengik Ludovico's liv med køb og salg af ejendomme, men der var naturligvis også andre gøremål. I perioden 1730-1734 førte han retssag om arv efter sin oldemoder Marta Scappucci,
som havde været gift med oldefaderen Domizio Aquilani. Ludovico's fortsatte pengemangel gjorde det i 1768 nødvendigt at sælge den øverste lejlighed i det ombyggede Palazzo Aquilani for 1556 scudi, som dog blot var afbetaling på et af de mange lån, han havde taget. Han måtte derfor atter sælge ud af lejlighederne i 1771, denne gang var det førstesalens store 9-værelsers lejlighed, som blev købt af Prins Alessandro Ruspoli for 3.250 scudi. Det ene af de mange værelser lå over den bue, som spænder over Vicolo Margana. En del andre rum - på loftet og stalde i stueetagen - medgik i handelen, men de fleste af disse var lejet ud. Den den stadig ugifte Ludovico var blevet 77 år, besluttede han i 1781 at testamentere den resterende ejendom til sin unge assistent Giovanni Battista Soncino Ridolfi, der havde taget sig af hans ejendomme og forretninger i de sidste 10 år. I et testamente året efter erklærede Ludovico, at han ønskede at blive begravet i Santa Maria in Vallicella og at hans arving skulle stå for begravelsen under militære former, som angivet i det første testamente. Desuden udnævnte Ludovico sin søstersøn Francesco Mariotti til enearving efter Ridolfi. Ludovico III Aquilani døde som knap 80-årig den 9. Marts 1784 i sit hus "nedenfor Capitol" og kort efter foretog man optegnelser over boet, som udover huset ved Capitol bestod af 2 huse overfor Monastero di Campo Marzio, et hus bag Vicolo della Pace, et hus i Vicolo de' Cappellari og en ejendom ved Teatro Capranica. Alle disse bygninger var lejet ud. Også alt indbo i den del af Palazzo Aquilani, som Ludovico havde beholdt og selv beboet, blev oplistet: møbler, smykker, sølvtøj, linned, tøj, samt heste, vogne, og udstyr hertil. Da aktiverne var opgjort, opregnedes det skyldige beløb, der var på 8.953 scudi og vist nok oversteg Ridolfi's arv. Han solgte derpå i de følgende år næsten alle arvede genstande for at betale gælden. ---------------------------------------------------- Felicita Aquilani, også kaldet Felice Aquilani, født i begyndelsen af 1705 som datter af Paolo Gaetano Aquilani og Anna Maria Ravenna. Hun blev gift med Alessandro Mariotti da Fano og moder til Francesco Mariotti. I 1735 arvede hun et maleri, som hun selv kunne vælge, efter sin farmoder Fausta Barbara Capranica. Det lader til, at Felice døde før 1749. ------------------------------------------------------------------- Francesco Mariotti, søn af Felice Aquilani og Alessandro Mariotti, som arvede morbroderen Ludovico III's adgang til forskellige afkast af hvervet som Ridder af Santo Stefano i Pisa. Desuden udnævnte Ludovico ham til enearving efter den Ridolfi, til hvem han ellers havde testamenteret sin ejendom. ---------------------------- Elisabetta Aquilani, født før 1663 som datter af Ludovico II Aquilani og Evangelista Ghisleni Renzi. Hun blev i 1673 nonne i Klosteret ved Kirken Sant'Ambrogio della Massima. Det er antagelig hende, der under nonnenavnet Suor Chiara Francesca i 1663 donerede et beløb til opbygningen af et nyt kor i massivt nøddetræ i Sant'Ambrogio-Kirken. Det drejer sig antagelig om nonnernes gamle korrum, hvorfra de gennem et tilgitret vindue kunne følge messerne. I rummet var der også et orgel, der på hver side var dekoreret med Aquilani-familiens våben. Over korbygningen var der en terrasse, hvor nonnerne kunne trække frisk luft uden at blive set udefra. ---------------------------- Anna Maria Aquilani, født før 1663 som datter af Ludovico II Aquilani og Evangelista Ghisleni Renzi. ---------------------------- Ottavia Aquilani, datter af Ludovico II Aquilani og Evangelista Ghisleni Renzi, boede i 1703 i Via Recta tendente ad Capitolium Romanum, = Den lige vaj som fører til Capitol, da hun bad nevøen Paolo Gaetano om at sælge nogle lånebeviser for istedet at sætte pengene i nogle andre, der gav mere afkast. Ottavia skal også have ejet nogle andre huse, ét bestående af 2 lejligheder og 1 værelse på den øvre etage beliggende foran Monastero di Santa Maria in Campo Marzio, og ét ved "Piazzetta di Capellari", som antagelig stod der hvor Via dei Cappellari munder ud i Via del Pellegrino og bestod af 2 lejligheder foroven og et værksted/forretning i stueetagen. Ottavia døde den 12. Juni 1731 i Palazzo Capranica, hvor hun havde boet det meste af sit liv. Hun var nu 74 år gammel og havde aldrig giftet sig. Hendes grandnevø Ludovico III arvede hendes ejendomme og ejendele. ---------------------------- Francesca Aquilani, født før 1663 som datter af Ludovico II Aquilani og Evangelista Ghisleni Renzi, blev gift med Ippolito Passeri i Pesaro den 28. Oktober 1679. --------------- Alferio Aquilani, født i 1621 som søn af Domizio Aquilani og Marta Scappucci, blev Benediktinermunk. --------------- Tommaso Aquilani, født i 1629 som søn af Domizio Aquilani og Marta Scappucci. Han døde den 20. April 1652 og efterlod sin ejendom og formue til storebroderen Ludovico II. Fabio Aquilani, født ca. 1532 som broder til Ludovico I, Orazio, Massimo og Valerio Aquilani, blev omkring 1576 udnævnt til prokurator for broderen Ludovico's ejendomme i Todi. I 1593 fik han borgerskab i Rom. Samme år skrev han testamente til fordel for sin plejesøn Francesco, der som forældreløs var blevet ham overladt fra Ospedale di Santo Spirito in Sassia i 1590. Francesco skulle modtage en arv på 1500 scudi mod at påtage sig familienavnet Aquilani. Andre dele af arven skulle gå til brødrene Massimo, Valerio og Ludovico Aquilani. Fabio havde forøvrigt også en datter, Jannica gift med Carlo Ferretti i Pisa, som skulle modtage den arv, som Fabio havde modtaget fra broderen Orazio. I 1595 købte Fabio et hus i området Rione Campo Marzio og senere samme år et i Via dei Cappellari, som han derefter benyttede som bopæl. Fabio Aquilani døde som 66-årig i Februar måned 1598, netop i huset i Via dei Cappellari. Han blev begravet i Santa Maria in Vallicella. Inden Fabio's død må adoptivsønnen også være død, eller tilbageleveret til børnehjemmet eller forældrene, for det blev Fabio's nevøer som istedet kom til at arve ham. ------ Jannica Aquilani, datter af Fabio Aquilani, blev gift med Carlo Ferretti i Pisa. ------ Francesco Aquilani, adoptivsøn af Fabio Aquilani i 1590. Francesco overtog adoptivfaderens slægtsnavn og blev til gengæld enearving til dennes formue. Han døde muligvis før 1598, eller også blev han tilbageleveret til sine forældre eller børnehjemmet, for det blev Fabio's nevøer som istedet kom til at arve ham sammen med Ordenen Cavalieri di Santo Stefano i Pisa. Orazio Aquilano, broder til Ludovico I, Fabio, Massimo og Valerio Aquilani.
I 1579 gik Ludovico's forretninger så godt, at han oprettede sin egen bank sammen med broderen Orazio. Den var beliggende i området kaldet "dei banchi" og blandt kunderne var for eksempel Orazio Muti, Violante Farnese, Girolamo Gabrieli, Virginia Cavalieri Garzoni og Fabrizio Naro.
Orazio døde omkring 1588-1589. En Curzio Aquilani bestred i Oktober kvartal 1615 hvervet som Priore dei Caporioni for Rione Ponte. Hans familieforhold kendes ikke. (1) En Pietro Antonio Aquilani bestred i Oktoner kvartal 1645 hvervet som Caporione for Rione Campitelli. Hans familieforhold kendes ikke (1). En Cavaliere Gaetano Aquilani bestred i Oktober kvartal 1693 hvervet som Caporione for Rione Trevi. Hans familieforhold kendes ikke. (1)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|