Santa Maria in Campitelli ligger på sydvestsiden af den aflange Piazza di Campitelli mellem Palazzetto di Lorenzo e Giambattista Stati (til venstre for Kirken) og Klosteret for Ordenen Congregazione dei Chierici Regolari della Madre di Dio (til højre for Kirken).

KIRKENS FACADE facade stammer fra årene 1665-1667. Den er opbygget i travertin i 2 etager, der er adskilte af gesimser på hver side af en bred frise med indskriften: "SPQR votum S. Alexan VII P M S Mariae in Porticu a fundam pos a MDCLXV": "Det romerske Senat og folk genopbyggede Santa Maria in Portico fra grunden i året 1665 efter Pave Alexander VII's løfte". De 2 etager er opdelt i 5 felter af høje søjler, flade i siderne, runde og dobbelte flankerende de 3 midterfelter. De står på høje søjlebaser, ligesom murene imellem har høje paneler, og toppes af korinthiske kapitæler. I det midterste felt forneden sidder hovedindgangen i den store portal flankeret af mindre søjler, der bærer et brudt, buet gavlfelt. Hele dette midterste felt krones af et trekantet gavlfelt over indskriftsfrisen. I de yderste sidefelter findes Kirkens 2 sideindgange flankeret af smallere søjler med vandrette overliggere, hvorover der sidder et smalt vindue under et buet gavlfelt.

Den øverste etage af facaden spænder kun over de 3 midterste dele af den nederste etage. Et stort vindue toppet af en muslingeskal fylder det midterste felt, under en stor bue i de friser i flere lag, som bæres af de dobbelte søjler omkring felterne. Den øverste del af facaden udgøres af et brudt, trekantet gavlfelt.

Over den venstre sideindgang kan man bag den øvre del af facaden se den smalle, dobbelte klokkestabel med de 4 klokker fra 1927.

KIRKENS INDRE:

Kirken har kun ét skib, men har i hver side en række større og mindre, dybe eller smalle, kapeller, der giver rummet et varieret udtryk og fornemmelsen af tilstedeværelsen af flere side- og tværskibe. Kirken er bredest i den nederste halvdel, men smallere i den øverste del, der ender i en dyb apsisniche.

24 søjler med korinthiske kapitæler bærer en bred frise under en smallere gesims, der igen bærer det tøndehvælvede loft. 12 af søjlerne bærer den store kuppel, som lyser det brede rum nedenfor op, inden dette igen bliver smallere og mørkere i apsisrundingen, hvor det undergørende Madonna-billede drager blikket mod sig. Den nederste trediedel af søjlerne er i marmor fra Carrara, mens resten er udført i gips.

Bemærk alabast-korset i det ovale kuppelvindue. Det ses bedst i Kirkens nederste del.

Gulvet, der ligeledes er i Carrara-marmor, stammer fra en omlægning i 1857, hvor de gamle gravsten forsvandt, og senere renoveringer, blandt andet i 1986.

KIRKENS HØJRE SIDE:

På væggen til højre hænger et gravmæle for Monsignor Francesco Nardi, der døde i 1877. Forneden sidder en lang indskrift om den afdøde, der udover at være præst og så var grundlægger af avisen "La voce della verità" ("Sandhedens stemme"). Teksten dækkes noget af et marmordraperi, hvorpå der sidder et lille englebarn, der bærer den afdødes buste i bronze. Et højt kors på væggen bagved er delvist skjult af monumentet, hvis kunstner ikke kendes.

1. Kapel i Højre Side: Cappella del Battistero:

Det første lille kapel i højre side er blot en gennemgang til det bagvedliggende Dåbskapel. På den venstre mur herude står en stor marmorstele, som Grev Ferdinando di Lorenzana har rejst for sin hustru Luisa De Brinder Kriegelstein, som døde i 1851. Et basrelief af en engel ved siden af den afdøde på dødslejet kroner en høj base med en lang mindeindskrift.

Bag et jerngitter finder man det lille DÅBSKAPEL, hvor altertavlen er en moderne kopi af Carlo Maratta's maleri "Jesu Dåb". Ved siden af gitteret og maleriet er der i murene indsat 2 tabernakler fra 1400-tallet: et hostiegemme og et skab til Den hellige Olie. Disse stammer måske fra den oprindelige og i 1619 nedrevne Kirke.

2. Kapel i Højre Side: Cappella di San Michele:

Det andet kapel er lidt større end det første og viet til Ærkeenglen Mikael. Cappella di San Michele kaldtes tidligere Cappella del Crocifisso, men i 1729 overlod Pave Benedikt XIII det til Collegio dei Procuratori dei Sacri Palazzi Apostolici (Sammenslutningen af Prokuratorer for De Hellige Apostolske Palæer), der som skytshelgen havde netop San Michele. Altertavlen er udført af Sebastiano Conca i perioden 1725-1735 og forestiller Ærkeenglen, der sejrer over en dæmon. Maleriet blev egentlig bestilt til Kirken Sant'Eustachio, men endte altså her i Santa Maria in Campitelli.

..................
cop. Leif Larsson

3. Kapel i Højre Side: Cappella di Sant'Anna:

Det tredie kapel er betydeligt større, både over dobbelt så bredt og meget dybere, da det ender i en firkantet apsisniche. Udformningen af de 2 ens kapeller overfor hinanden giver her nærmest indtryk af et tværskib og en grundplan i form af et græsk kors med lige lange arme. Det kan ses som et levn af arkitektens oprindelige idé om Kirkens ovale grundplan. Kapellet er tegnet af Carlo Rainaldi og viet til Sant'Anna, en helgen som allerede i den gamle, nedrevne Kirke havde sit eget alter efter ønske af sponsoren Monsignore Giovanni Battista Barsotti. Da den nye Kirke blev bygget, overtog Luigi Conti ejerskabet til dette kapel, som det kan læses af den indskriftssten, som ligger foran alteret.

..................
cop. Leif Larsson

Over indgangsbuen til kapellet sidder nogle små englebørn, som bærer en stukramme med fresken "La gloria di sant'Anna" ("Sant'Annas Himmelfart"), den er muligvis malet af Michelangelo Ricciolini.

I Kirkeskibet foran kapellet står en kopi af det antikke Apollon-alter, som benyttedes som højalter i den gamle Kirke Santa Maria in Portico. Det originale alter findes nu i Kirken Santa Galla på Via Ostiense. På alterets ene side er der et relief af et træ, ved hvis fod en hare spiser druer sammen med et firben. På de andre 3 sider er der - indrammet af blomster og snirkler - en lang tekst fra Middelalderen.

..................
cop. Leif Larsson

Teksten lyder: "Septimus hoc presul Roma - no culmine fretus Gregorius tem - plum xpo sacravit in aevvum - ad honorem Dni NN IHV XPI et Beate Marie semper virginis genetricis ei ddne nre et omiv sco consecratv exd hoc altare tepore domini Gregorio VII PP anni Dni mill XXIII indic XI mse iulio dies VIII in hoc predicto altare qescunt scor venerabiles relque, vdlicet pars crcis eius et spongie nec n et crucis B Andree et ex ossib ei et scor Mar Stephani - Laure - Marci - Iacobi -Sebatiani -Dionisii - Chromatii - Menne - Valentini - Bonifatii - Anastasii - Leudicii - Donati - Ypoliti - et - Iohanni - pbr - Agnetis - Ceciliae - Agathae - Ccordie - Cyrillae - Verrobiae". Den omhandler blandt andet de helgenrelikvier, som opbevaredes i alteret under Gregor VII, der var Pave i 1073-1085.

4. Kapel i Højre Side: Cappella di San Nicola di Bari:

Det næste kapel, det fjerde i rækken, er igen ikke så stort, men lidt bredere end kapel nr.2. Det ejedes i begyndelsen af familien Muti, senere af familin Bussi-Massimo, og er viet til San Nicola di Bari. Altertavlen er malet af en ukendt kunstner i slutningen af 1700-tallet eller begyndelsen af 1800-tallet og forestiller Jomfru Maria sammen med helgenerne Giovanni Battista (Johannes Døberen) og Nicola. Kapellet blev indviet den 16. Juli 1727 og også dengang var der et maleri af San Nicola herinde, sammen med malerier af Jomfru Maria og San Filippo Neri.

..................
cop. Leif Larsson

cop. Leif Larsson

5. Kapel i Højre Side: Cappella di Santa Zita o del Gesù Morto:

Det femte kapel er ganske smalt og heller ikke så dybt som det fjerde. Især indgangen er smal, mens den venstre væg derpå skråner mod venstre, så rummet udvides en smule. Kapellet blev først indrettet nogen tid efter Kirkens færdiggørelse og viet til Santa Zita, men det kaldes også Cappella del Gesù Morto efter den statue af den døde Kristus, som ligger under alterbordet.

..................
cop. Leif Larsson

cop. Leif Larsson

cop. Leif Larsson

Kuppelrum:

Efter de fem kapeller snævrer rummet ind i et stort forrum til presbyterium og apsis. I hvert hjørne står en samling af de kraftige søjler, der her bærer Kirkens kuppel. Denne er oplyst af 6 store, ovale vinduer mellem søjler, der bærer kassettedekorationen. I de trekantede felter mellem buerne er der guldbogstaver med forskellige skriftsteder.

cop. Leif Larsson

I det ene kuppelvindue er der indsat et KORS af kvædefarvet alabast, som giver et smukt lys til Kirken. Alabasten stammer fra en gammel søjle fra Portico d'Ottavia. Korset ses bedst på afstand, når man står ved indgangsdøren.

cop. Leif Larsson

På højre væg i kuppelrummet er opsat et gravmæle for Kardinal Bartolomeo Pacca, der døde i 1844. Det var den afdødes nevø, Monsignore Tiberio Pacca, der opsatte monumentet, som blev hugget i 1863 af Federico Augusto Ferdinando Pettrich. Gravmælet er forsynet med en indskrift forfattet af Jesuiten Antonio Angelini, der også havde skrevet Kardinalens biografi. Sarkofagen med den afdøde liggende i armene på en engel er flankeret af flade, dekorerede søjler med joniske kapitæler, som bærer en vandret frise med mosaikdekoration i cosmatisk stil. Mellem søjlerne ses et basrelief med to gardiner, der åbenbarer synet af en engel, som befrier San Pietro fra fængslet. Over frisen er der en dekoreret bue under et kors. I det halvcirkelformede felt sidder et relief af Madonna Odigitria med Jesus-Barnet der i hænderne bærer den glorie, som den afdøde Kardinal fortjente.

Efter det store kuppelrum følger et smallere og kun få meter dybt presbyterium med et alterbord, inden man når frem til selve højalteret og Kirkens apsis. I hver side af Presbyteriet, der afgrænses af de sædvanlige kannelerede søjler, sidder en lille sidedør under et halvcirkelformet gavlfelt med en mosaikdekoration. Over døren ses en lille korbalkon med udskåren balustrade. Bag døren i højre side gemmer der sig endnu et lille kapel:

Cappelletta delle Sacre Reliquie, hvor endevæggen er dækket af et stort skab i nøddetræ, hvori man tidligere gemte Kirkens relikvier.

HØJALTER:

Kirkens apsisbue er helt domineret og dækket af en stor konstruktion af lysstråler i stuk, der stråler ud fra en lille alteropbygning med en baldakin båret af snoede søjler, en mini-kopi af Bernini's baldakin i Peterskirken. En mindre krans af stråler eller skyer i midten åbenbarer det undergørende Madonna-billede, kaldet Santa Maria in Porticu eller Romanae Portus Securitatis (ofte omtalt som: "Romanae Portus Securitas").

..................
cop. Leif Larsson

cop. Leif Larsson

Alterbordet er udført i kostbare marmorsorter: "africano", "pavonazzetto", "giallo" og "verde antico", samt alabast. Desuden er der brugt forgyldte metaldekorationer efter en tegning af Michelangelo Specchi. Det kunne indvies den 30. Maj 1737 af Monsignor Cristoforo Almeyda.

Til højre for alteret ligger en gravsten for Marcantonio Odescalchi, grundlægger af Ospizio di Santa Galla. Han døde i 1670 og den rigt dekorerede sten i mangefarvet marmor er anbragt af den senere Pave Innocens XI.

Til venstre for alteret ses i gulvet en gravsten for San Giovanni Leonardi, grundlæggeren af Ordenen Chierici Regolari della Madre di Dio. Gravskriften lyder: "D-O-M - Jannes Leonardius - Congregationis Praesbyterorum - Matris Dei - lucae olim erectae - fundator - et rector generalis primus - in pace - obiit IX Octobris MDCIX - aetatis suae LXVIII". Leonardi døde som 68-årig den 9. Oktober 1609.

APSISKUPPEL:

Motivet for maleriet i apsiskuplen er "Alessandro VII che offre alla Vergine la chiesa": "Pave Alexander VII overrækker Kirken til Jomfru Maria". Det er udført af Giovanni Battista Conti i 1925.

cop. Leif Larsson

KIRKENS VENSTRE SIDE:

Gennem den venstre sidedør i Presbyteriet kommer man ud til et lille kapel, der er Kirkens gamle sakristi. Bagved dette befinder det nuværende Sakristi sig.

..................
cop. Leif Larsson

Sacrastia Vecchia / Sala Baldini:

Dette rum benyttes idag til koncerter og møder. Man kan herinde se en buste af Don Baldini, en af Kirkens meget elskede præster. Langs væggene står en række relikviegemmer i form af buster i sølv og guld fra 1700-tallet.

På venstre væg i kuppelrummet hænger både et maleri og et relief:

..................
cop. Leif Larsson

Under maleriet sidder et basrelief af billedhuggeren Veroi og en gravsten for Kardinal Massimo Massimi, der døde den 6. Marts 1954. Han blev først begravet på Campo Verano, men i 1976 flyttedes hans rester til Santa Maria in Campitelli og relief og gravsten blev opsat her. Teksten på gravstenen lyder: "MDCCCLXXVII - Maximus S.R.E. Card. Massimi - MCMLIV -- examplar vitae - doctor iuris - magister pietatis": "1877 - Maximus (i.e. Massimo) Massimi, kardinal - 1954. Han ledte et eksemplarisk liv, var doktor juris og en fromhedens mester".

..................
cop. Leif Larsson

Herefter følger en lille sidedør i venstre side, hvorover der sidder en buste af Kirkens tidligere præst Don Baldini.

Det øverste og 4. Kapel i Venstre Side: Cappella di San Paolo:

Dette kapel åbnedes i 1685 af Kardinal Raimondo Capizucchi, der for 4000 scudi havde ladet Mattia de Rossi udsmykke rummet. I hver side af kapellet er der opsat store gravmæler i rødt marmor. Nederst står en sarkofag og derover en indskrift med ramme i form af en pyramide. I disse grave hviler forskellige medlemmer af Capizucchifamilien, blandt andre Kardinal Raimondo og hans moder Ortensia Marescotti, samt søsteren Santa Giacinta Marescotti. I gulvet er der en gravsten for Kardialens adopterede nevø Alessandro Capizucchi Sforza og ved indgangen til Kapellet sidder 2 gravsten fra den gamle Kirke for Kardinal Ludovico Capizucchi, der døde i 1419, og Gregoria Capizucchi, der døde i 1463 som blot 16-årig - men allerede hustru til Antonio Albertoni!
Altertvalen er malet af Ludovico Gemignani og forestiller Paulus' omvendelse ("Conversione di San Paolo"):

..................
cop. Leif Larsson

cop. Leif Larsson

3. Kapel i Venstre Side: Cappella Altieri / Cappella di San Giovanni Leonardi:

Det tredie kapel er betydeligt større end nabokapellerne. Det er både over dobbelt så bredt og meget dybere, da det ender i en firkantet apsisniche. Udformningen af de 2 ens kapeller overfor hinanden giver her nærmest indtryk af et tværskib og en grundplan i form af et græsk kors med lige lange arme. Det kan ses som et levn af arkitektens oprindelige idé om Kirkens ovale grundplan. Begge Kapeller er tegnet af Carlo Rainaldi og det venstre var oprindeligt viet til Johannes Døberen (San Giovanni Battista), men blev i 1861 viet til San Giovanni Leonardi, grundlæggeren af Congregazione dei Chierici Regolari della Madre di Dio, der dette år var blevet saligkåret.

Kapellet sponseredes af Altieri-familien og det var Kardinal Paluzzo Altieri af områdets kendte Albertoni-familie, der lod det bygge og udsmykke for 10.000 scudi. I loftet malede Ludovico Gemignani før 1697 en "Gloria di San Giovanni Battista" ("Johannes Døberens ophøjelse"), som stadig er på sin plads. De 2 små stukengle over altertavlen tilskrives Lorenzo Ottoni og Giacomo Antonio Lavaggi.

..................
cop. Leif Larsson

2. Kapel i Venstre Side: Cappella Albertoni:

Det næste kapel, det andet i rækken, er igen ikke så stort, men lidt bredere end kapel nr.4. Og så er det meget rigt udsmykket med relieffer, buster og skulpturer i gips og marmor. Det var Albertoni-familiens kapel og viet til den salige Ludovica Albertoni, som ifølge traditionen var født i en af familiens ejendomme på lige netop dette sted. Prins Angelo Altieri brugte 14.000 scudi på den kostbare udsmykning, hvortil anvendtes de mest udsøgte marmorsorter: "paonazzetto", "giallo", "verde", "nero antico", sammen med albast og lapis lazuli og forgyldte metal- og stukdekorationer. Kapellet blev bygget i 1705 efter en tegning af Sebastiano Cipriani.

cop. Leif Larsson

..................
cop. Leif Larsson

..................
cop. Leif Larsson

1. Kapel i Venstre Side:

Dette kapel er et ganske lille rum, hvori der er opsat et gravmæle for Kardinal Giuseppe Bofondi, der døde i 1867. Også dette gravmæle har form af en pyramide med en buste af den aføde på toppen. På hver side sidder symbolske figurer; "La Sapienza" ("Klogskaben") med en bog i hånden og "L'Equità" ("Rimeligheden") med en olivengren. En lang mindeindskrift fylder en plade nedenunder. Monumentet er udført af billedhuggeren Francesco Fabj Altini.

KIRKENS INDGANGSVÆG

Det store orgel over hoveddøren er bygget i Østrig i 1909.

cop. Leif Larsson

På væggen til højre hænger - som ovenfor nævnt - et gravmæle for Monsignor Francesco Nardi, der døde i 1877. Forneden sidder en lang indskrift om den afdøde, der udover at være præst og så var grundlægger af avisen "La voce della verità" ("Sandhedens stemme"). Teksten dækkes noget af et marmordraperi, hvorpå der sidder et lille englebarn, der bærer den afdøde buste i bronze. Et højt kors på væggen bagved er delvist skjult af monumentet, hvis kunstner ikke kendes.