|
|
|
|
|
Naeratius Cerealis var ud af den gamle, fornemme og rige Naeratius-familie med rødder i Saepinum i Samnium-egnen syd for Rom. (Saepinum hedder idag Altilia og ligger nær ved Sepino, ca.15 km. syd for byen Campobasso. I Antikken lå Saepinum ved den gamle vej mellem Beneventum og Corfinium). Naeratius Cerealis var muligvis søn af den Naeratius Iunius Flavianus, som var Bypræfekt i 311-312, og dennes hustru, der måske hed Vulcacia. Naeratius Cerealis var sandsynligvis den ældste af deres børn og født omkring år 300. Senere - i perioden 305-310 - kom 2 søstre til: Galla, som giftede sig ind i Kejser Constantin den Store's familie og blev moder til underkejseren Gallus, og en søster, som vi ikke kender navnet på. Men vi ved dog, at hun blev gift med Valerius Maximus. Og til sidst kom omkring 310 lillebroderen - ifølge nogle kun en halvbroder - Rufinus Vulcacius (eller Vulcacius Rufinus). (Se Naeratius Cerealis' plads i Naeratius-familien) Naeratius havde altså nær forbindelse til Kejserfamilien, og Constantius II satte så meget pris på ham, at han udnævnte ham til Bypræfekt i Rom i perioden 352-353 og Konsul i 358. Men allerede i 328 bestred han embedet som Praefectus Annonae med ansvaret for byens fødevareforsyning. Naeratius Cerealis blev gift, men vi kender hverken tidspunktet eller hustruens navn. Dog ved vi, at hun skænkede ham sønnen Naeratius Scopius omkring år 330. Måske fik de også flere børn, men dem kender vi ikke. Til gengæld kender vi navnet på parrets barnebarn, Naeratius Palmatus, der sandsynligvis blev født omkring 365. Men om det var Naeratius Scopius, der var faderen, oplyser kilderne ikke. Naeratius Cerealis blev som nævnt Konsul i 358 efter Kristus og var en holden mand, som ejede jord og huse på Esquilinhøjen, hvor man i 1873 under byggeriet af de første husblokke i Via Daniele Manin ved Via dell'Esquilino udgravede rester af et privat badeanlæg sammen med en indskrift, der angav ejerens navn: "Naeratius Cerealis v.c., cons.ord., conditor balnearum censuit" : "Naeratius Cerealis, en fremragende mand (det vil sige: af senator-standen), ordinær konsul, angivet som bygherre/ejer af badeanlægget". (ILS 5718) Sandsynligvis har Naeratius også ejet en egen bolig i nærheden, muligvis ved den gamle gade Vicus Patricius (nutidens Via Urbana). Måske har denne ejendom været meget stor og strakt sig op over nutidens Piazza dell'Esquilino og Kirken Santa Maria Maggiore, under hvilken der er udgravet rester af et stort og rigt hus. Måske det "Domus Palmati beliggende tæt ved Kirken og forsynet med et badeanlæg og en ovn", som af Pave Sixtus III blev overdraget til Kirken , da han genopbyggede denne i perioden 432-446. "Domus Palmati" havde på et tidspunkt tilhørt Naeratius Palmatus, der altså var barnebarn af Naeratius Cerealis. Hvis vi her virkelig står overfor Naeratius-familiens hus, har det muligvis været Naeratius Cerealis, som har ladet denne del af huset bygge og udsmykke med de spændende kalenderfresker. Og måske har Naeratius Cerealis været kristen? Det mener i hvert fald Chastagnol og Settipani (se litt.note nedenfor), som anfører, at Rufinus Vulcacius og en unavngivet søster stadig dyrkede de gamle guder, mens Naeratius Cerealis og søsteren Galla bekendte sig til den kristne tro. For denne hypotese taler måske også den lille anekdote fra Naeratius' liv, som Diana Bowder (se litt.note nedenfor) fortæller: Som en ældre herre og enkemand besluttede Naeratius sig til at fri til den fromme Marcella, men hun afslog hans tilbud med ordene "Hvis jeg havde ønsket at gifte mig, ville jeg vælge mig en ægtemand og ikke en arv". (Historien har vi fra San Gerolamo). Naeratius Cerealis er nævnt på to andre indskrifter, som vi kender. Den ene er fundet på Forum Romanum under Capitolhøjen og teksten lyder: "restitutori urbis Romae adque orb(is) - et extinctori pestiferae tyrannidis, - d. n. Fl. Iul. Constantio victori ac triumfatori - semper Augusto, - Naeratius Cerealis v. c. praefectus urbi - vice sacra iudicans, d. n. m. que eius" (ILS 731). Den tyran, som teksten hentyder til, er Magnentius, som blev forjaget fra Italien omkring år 352. Perioden hvor Naeratius var Bypræfekt (Praefectus Urbi) kendes også fra listen over disse i 10.del af den såkaldte "Cronografo del 354", en bog fra år 354 efter Kristus, som også indeholder en kalender af samme type som den, der er malet i huset under Santa Maria Maggiore - det hus, der som nævnt sandsynligvis har tilhørt Naeratius Cerealis. Den anden indskrift (ILS 1245) lyder: "Naeratio Cereali v. c. - consuli ord., praef. urb., - conditori balnearum, - Cursius Satrius - patrono omnia - praestantissimo". Cursius Satrius var tilsyneladende en af Naeratius' klienter; man kender ikke andet til ham, end at han også dedikerede en indskrift til Naeratius Scopius. (ILS 1246).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|