Calendario Filocaliano, Filocalus' Kalender, er en illustreret kalender for året 354 efter Kristus, som findes i en bog kaldet "Cronografo del 354" (på latin: Chronographus anni 354), som består af flere dele og som - selvom den var beregnet til én bestemt person, en vis Valentinus - blev kopieret og citeret af mange andre igennem de næste par hundrede år, ja helt op til det 9.århundrede. Og det er et held, for originalen er senere gået tabt. Heldigvis findes mange af kopierne stadig og de findes også i digital form på: http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_00_eintro.htm.

Ophavsmanden regnes for at være skriveren og kalligrafen Furius Dionysius Filocalus, der levede i det 4.århundrede efter Kristus. Han er især kendt for at have indgraveret de mange indskrifter, som Pave Damasus I i årene 366-384 lod udføre til martyrgravene. At det er Filocalus, som har udført Kalenderen og resten af materialet i "Kronografen", ved man , fordi han har "signeret" forsiden med dedikationen til Valentinus ("Furius Dionisius Filocalus titulavit"). (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_01_dedicatio.htm)

Selve Kalenderen findes som 6.del af værket. Den består af illustrationer på venstresiderne og tekst til de forskellige måneder på højresiderne. Illustrationerne viser de forskellige gøremål på landet i de tilsvarende måneder. Teksten er opsat i en række kolonner med angivelse af ugens dage og "ni-dages-cyklussen" (hver 9.ende dag var en markedsdag og betegnedes med et A, hvorefter de følgende dage fik betegnelserne B-H, indtil næste markedsdag: A). (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_06_calendar.htm)

Januar-illustrationen findes kun i manuskriptet "Vindobonensis" i Wien. Den viser en mand i en lang tunika og en toga med en rigt udsmykket bort. På hovedet bærer han en pelshat med et langt slør nedad nakken. Han er ved at foretage en ofring, måske ved at drysse røgelse på et lille bål, der flammer i et bækken foran ham. Bækkenet er anbragt i en høj holder og bagved denne står en hane. I sin venstre hånd holder manden en trekløver. Det drejer sig muligvis om en embedsmand, en "Vicomagister", der foretager ofring til Larerne ved festen Ludi Compitales den 3.-5. Januar. Eller om en Konsul, der indsættes i sit embede i Januar (Salzman s.80).
Februar-illustrationen viser en kappeklædt kvinde (den eneste kvindelige figur i Kalenderen ifølge Salzman) med en and eller lignende i hænderne. Til venstre for hende står noget, der ligner en trane eller en stork og ovenover ses nogle muslingeskaller, mens en fisk og blæksprutter befolker den højre side. Øverst til venstre hældes der vand ud af et kar. Forskellige tolkninger har været foreslået, måske drejer det sig blot om den regnfulde Februar måned i "vandets tegn". (Salzman s.96).
Marts måned illustreres med en mand iklædt et dyreskind og med en ged ved sin side. I et bur øverst til venstre sidder en fugl. Nederst til venstre står et stort kar med hank. Illustrationen kan både tolkes som en personifikation af forårets komme og som en henvisning til månedens festligheder for Romulus, hyrdernes konge og søn af Guden Mars, for hvem der er festdage den 1., 9., 19. og 23.Marts. (Salzman s.196ff).
På April-illustrationen er der en - muligvis ældre - mand i en kort tunika med runde skulderpuder. Han udfører en dans samtidig med at han bevæger nogle lange kastagnetter foran en gudestatue, der står bagved ham i en niche mellem to guirlander af blade. Foran står en høj, smukt udsmykket og udført lysestage med et tykt tændt lys. Nederst til højre hviler danserens fod på noget, som man har identificeret som et "scabellum", en slags tromme som betjentes med foden. Det drejer sig muligvis her om en fest til Venus' ære, "Veneralia", som afholdtes i April, og gudestatuen kan i det oprindelige manuskript have været en "Venus Pudica" ("Den Ærbare Venus"). Andre tolkninger har dog også været foreslået (Salzman s.84).
Maj måned er ifølge Salzman en ung mand i en lang kjortel, en såkaldt "dalmatica" let genkendelig på grund af de lange, flagrende ærmer. I den venstre arm holder han en vase med roser, mens han med den højre hånd holder en rose op for næsen for at indsnuse dens duft. I baggrunden ses en stor blomstrende plante, mens en påfugl står nedenunder. Maj måned var rosernes tid og tid for rosenfesten den 23. Maj, hvor den unge mand kan have været lederen af en fiktiv hær i kampen mellem vinter og sommer. (Salzman s.97).
På Juni-illustrationen er der stadig blomster og et kar, denne gang med frugter. Et segl hænger på væggen bag ryggen af en nøgen mand med en fakkel. Personen, der har et stykke tøj over den venstre arm, står med ryggen til tilskueren.Til højre en dekoreret søjle og til venstre en kurv, der er propfuld af frugt. Den nøgne mand og faklen er blevet tolket som symbol på Solhvervet den 24. August, en dag som kaldtes "dies lampadarum", "faklernes dag". Ved Solhverv startede høsten, der er symboliseret af frugtkurven. En plante i baggrunden kan være en bønneplante, som også skulle høstes den 1. Juni ved "Ludi Fabarici", "Bønnefesten" (Salzman s.92).
Juli-billedet viser en nøgen mand med en blomstrende potte i den venstre arm, mens den højre holder en sæk. For hans fødder ligger til venstre en åben sæk med penge og til højre står to specielle urner eller kar. Den nøgne mand symboliserer sommerens varme og de andre billeder symboliserer den kommende og forhåbentlig rige høst. (Salzman s.99ff).
August-illustrationen viser en amfora med en blomst som lukke i toppen for at bevare vandet i den køligt og 3 græskar til venstre for en nøgen mand, som står og drikker af en stor glasskål. Øverst i billedet er der på nogle af kopierne en trøje, som manden har taget af på grund af August-måneds varme. (Salzman s.94).
September har også kar til afgrøder og væsker og en vingren med en drueklase. Månedens nøgne mand har kun en let kappe over den ene skulder, for varmen er endnu ikke forbi. Han står med et kar i den venstre hånd og noget der ligner et firben i en snare i den højre. Et fad med figner ses øverst til venstre. Vi er nu i høsttiden. (Salzman s.103ff).
På Oktober-billedet et det vildtets og jagtens tur. Månedens mand har en hare i højre hånd og en fiskeruse eller en fælde i den venstre. Bag ham sidder en fugl og til højre er der blomstrende potter. (Salzman s.95).
November-illustrationen viser en skaldet mand i en ankellang tunika, der tilsyneladende skal til at ofre til et ægyptisk gudebillede med hundehovede (Anubis). På billedet ses også en sistrum (en form for rangle) i mandens højre hånd og et fad med en slange, nogle blade og måske oliven i hans venstre hånd. Desuden ses nogle granatæbler og en gås i nederste venstre hjørne. Fra den 28. Oktober til den 3. November afholdtes Festen for Isis, hvorfra elementerne i denne illustration stammer. (Salzman s.77).
Endelig er der December-illustrationen, som viser en en ung mand med kort hår i en kort tunika og en kort pelskappe. I venstre hånd har han en lang tændt fakkel og på væggen hænger kramsfuglene. På den anden side står et trebenet bord, hvorpå der ligger et par terninger. Øverst til venstre ses en maske. Illustrationen symboliserer månedens store fest Saturnalierne. Faklen hentyder til festlighederne i dennes skær, terningerne og masken til underholdningen under festen og fuglene til de gaver, som man udvekslede. Måske er personen på billedet en slave, da disse kunne tage sig særlige friheder i festdagene. (Salzman s.75).

På Kalendersiderne er der udover ugedagene og de særlige dage Kalenda (den første dag i en måned), Idus og Nona (der faldt henholdsvis den 13. og den 5. i månederne Januar, Februar, April, Juni, August, September, November og December - og den 15. og den 7. i månederne Marts, Maj, Juli og Oktober) også anført en række hedenske festdage. I Januar således blandt andre Agonalia og Carmentalia, i Februar blandt andre Ludi Gottici og Lupercalia, i Marts Canna Intrat til ære for Cybele og Attis - og Quinquatria til ære for Minerva, i April Veneralia den første dag i måneden, Kalenda Aprilis, og Ludi Florales ("Floralia") til ære for Gudinden Flora fra den sidste dag i måneden og til den 3. Maj. I Juni måned var der blandt andre Vestalia og Matralia og i Juli Ludi Apollinares og Neptunalici. I August en festdag for Kejser Pertinax (N-Divi-Pertinacis-CM-XXIII) og Vulcanalici for guden Vulcanus, i September Ludi Romanorum og Ludi Triumphales, i Oktober Ludi Solis, i November Ludi Plebei og Ludi Sarmatici til minde om Kejser Constantin's sejr over Sarmaterne. I December er der blandt andre anført Ludi Saturnalia, som fejredes fra den 17. i måneden. (Læs mere om de gamle festdage her).

Kalenderen er hedensk i sine angivelser af de gamle fester for de romerske guder. Men "Kronografen" som helhed er også beregnet til kristne. I dagligdagen levede kristne og gudedyrkere på den tid side om side - også inde i selve familierne. De havde forskellig tro og vaner og klædte sig forskelligt og først i det 5.århundrede blev gudedyrkerne en minoritet. På det tidspunkt, hvor Kalenderen er blevet til, omkring 354, var det stadig omkring halvdelen af befolkningen eller mere, der dyrkede de gamle Guder. Kejser Constantin havde godt nok tilladt Kristendommen som religion på lige fod med de andre gudedyrkelser. Og han favoriserede den også, ligesom hans sønner og efterkommere, men den gamle gudedyrkelse var endnu ikke forbudt og mange magtfulde personer fra overklassen bekendte sig til den.

Man formoder, at den Valentinus, til hvem "Kronografen" er dedikeret, har været kristen. Filocalus, der har udført dedikationen, var selv kristen og en god ven af Pave Damasus I. Desuden lyder dedikationen blandt andet: "Valentine floreas in Deo" ("Valentinus, gid du må blomstre i Gud"). Og "Kronografen" indeholder blandt andet en liste over datoer for den kristne Påske fra 312 til 354 men en senere fortsættelse til 411, en liste over Paver fra 255 til 352, en liste over martyrmindedage, en liste over Roms biskopper. - Men for den hedenske del af dagliglivet har den også en liste over stjernetegn og planeter. Måske var ikke alle i Valentinus' familie af samme tro.

Filocalus har altså signeret sit værk, men hvad han egentlig mente med ordet "titulavit" er der forskellige opfattelser af. Meningen kan have været, at han har skrevet bogen selv, men det kan også tænkes, at han måske blot har samlet og kalligraferet/renskrevet andres frembringelser.

 

---------- Læs mere om kalendere ---------- Læs mere om dage og måneder ---------- Se oversigt over sider om tid ---------

 

Litteratur og links om Calendario Filocaliano:
Coarelli, Filippo: Roma sepolta. Roma, Armando Curcio editore, 1984. (Biblioteca di Archeologia).
- side 186-187.
Codice Topografico della Città di Roma / a cura di Roberto Valentini e Giuseppe Zucchetti. R. Istituto Storico Italiano per il Medio Evo. (Fonti per la Storia d'Italia : Scrittori Secoli IV-XII )
Volume Secondo. Roma, nella Sede dell'Istituto Palazzo dei Filippini, 1942. Ristampa anastatica, Stabilimento Tipografico "Pliniana", 1997.
- side 1ff.
Salzman, Michele Renee: On Roman Time : the Codex-Calendar of 354 and the Rhythms of Urban Life in Late Antiquity. Berkeley/Los Angeles/Oxford, University of California Press, cop.1990.
The Tertullian Project: The Chronography of 354 AD.
Wikipedia (italiensk): Cronografo del 354.
Wikipedia (engelsk): Chronography of 354.