|
|
|
|
|
Naeratius-Familien var en romersk adelsfamilie i det 4. og 5.århundrede efter Kristus. Familiens medlemmer havde ægteskabelige relationer til Kejser Constantin den Store's familie og bestred høje og vigtige embeder. Familien, som på Italiensk hedder "Nerazio" eller "Nerazii", var yderst velhavende og havde blandt andet ejendomme i det dengang fashionable kvarter på Esquilinhøjen nord for Kirken Santa Maria Maggiore. Heroppe har man i den husblok, som ligger mellem Via Cavour, Via dell'Esquilino, Via Daniele Manin og Via Farini i 1873 udgravet rester af et privat badeanlæg og måske også dele af familiens villa. Coarelli fortæller, at Naeratius Palmatus, der var Bypræfekt i 412, måske var søn af Naeratius Scopius og barnebarn af Naeratius Cerealis. Palmatus havde ejendom på Esquilin - højst sandsynlig den ejendom, som man i 1873 udgravede resterne af. Dette "Domus Palmati" blev af Pave Sixtus III overdraget til Kirken Santa Maria Maggiore, da han genopbyggede denne i perioden 432-446. Hvordan ejendommen er kommet i Pavens - eller den romerske menigheds - hænder, vides ikke, men den omtales som "Domus Palmati beliggende tæt ved Kirken og forsynet med et badeanlæg og en ovn". Coarelli (se litt.note nedenfor) går desuden ud fra, at ejendommen har været endnu større, da man for nyligt i krydset Via Cavour og Piazza dei Cinquecento har fundet en statue af Jupiter i et lille tempelrum med en indskrift, der beretter, at dette hørte til et hus, som var bygget af Naeratius Palmatus. Ud fra disse fund og oplysninger konkluderer Coarelli, at det hus, som man har udgravet under Kirken Santa Maria Maggiore, med stor sandsynlighed har været en del af Naerati'ernes hus og at det måske derfor har været Naeratius Cerealis, som har ladet denne del af huset bygge og udsmykke med de spændende kalenderfresker. Mange ting taler for, at adskillige af Naeratius-familiens medlemmer allerede på dette tidspunkt (omkring 358) har været kristne: at en af familiens ejendomme er overgået til kirken, at Naeratius Cerealis som enkemand friede til den kristne enke Marcella. Chastagnol (se litt.note nedenfor) anfører, at Rufinus Vulcacius og en unavngivet søster stadig dyrkede de gamle guder, mens Naeratius Cerealis og søsteren Galla bekendte sig til den kristne tro.
Af Naeratius-Familien's medlemmer kender vi blandt andre: L. Naeratius Priscus (D1), konsul i år 87 efter Kristus, var fader til L. Naeratius Priscus (E2) og L. Naeratius Marcellus (E3). M. (Hirrius Fronto) Naeratius Pansa (D2), der var Konsul i år 74 under Kejser Vespasian (69-79 efter Kristus), var muligvis broder til L. Naeratius Priscus (D1). Han var Quindecimvir omkring år 76 og Curator aedium sacrarum, samt statholder i Galatia og Cappadocia omkring 77-80. Naeratius Pansa adopterede nedennævnte L.Naeratius Marcellus. (ILS 4537) ??? Der var muligvis en tredje broder (D3), fra hvem den Naeratius Priscus (G1), som var Konsul i 155 og 165, nedstammer. L. Naeratius Marcellus (E3), der var broder til L. Naeratius Priscus (E2), blev født omkring år 60 og døde på et tidspunkt efter år 130. Han blev adopteret af Quindecimviren M. Hirrius Fronto Naeratius Pansa (D2). Marcellus forfattede en æresindskrift for Kejser Hadrian, men havde allerede under Vespasian titel af Salius Palatinus. Han var Konsul Suffectus i år 95 og Konsul Ordinarius i år 129. Under Kejserne Nerva og Trajan (96-117) fungerede han som officer eller hærfører i Britannien. (ILS 1032, 2001, 6509) Lucius Naeratius Priscus (E2), der var jurist og Konsul i år 97 efter Kristus. Han var født omkring år 60 og døde på et tidspunkt efter 133. Han var broder til Quindecimviren L. Naeratius Marcellus (E3). Priscus beklædte en række vigtige embeder under Kejserne Trajan (98-117) og Hadrian (117-138): Konsul Suffectus i år 97, Guvernør i Germanien og Pannonia omkring 101 og 103-106. Priscus blev gift med Corellia Hispulla (E1) og fader til Naeratius Corellius Pansa (F1). (ILS 1034) Naeratius Corellius (Pansa) (F1) var søn af L. Naeratius Priscus og Corellia Hispulla. Det er muligvis ham, der angives som ejer af jord og huse i Beneventum-området på en overleveret indskrift. (ILS 6509) Der var tilsyneladende også et par andre grene af slægten. En som fostrede Naeratia Quartilla (F2), en anden som fostrede C. Naeratius (F3) og hans efterkommere, og endnu en som fostrede Naeratia Anteia Rufina Naevia Deciana (E4) og hendes efterkommere. Naeratia Quartilla (F2) levede omkring år 123. C. (Naeratius) (F3), der blev fader til børnene Naeratia Procilla (G4) og L. Naeratius Proculus (G5). Der var muligvis et barn mere, hvis efterkommer fik navnet Naeratia. (J2) Naeratia Anteia Rufina Naevia Deciana (E4), hvis barnebarn fik navnet Iulia Rufilla Augurina (G6). Naeratius Priscus (G1-2) nedstammede muligvis fra en broder til L. Naeratius Priscus (D1) og M. Hirrius Fronto Naeratius Pansa (D2). Priscus var Konsul i 155 og 165. Det er muligvis den samme Priscus, som blev fader til Naeratia Marullina (H2), som blev gift med C. Fufidius Atticus (H1). Naeratia Procilla (G4), datter af C. Naeratius (F3), blev gift med C. Betitius Pietas (G3) af Ridderstanden og fra dem nedstammede C. Naeratius Betitius Pius Maximilianus (H3) og Naeratia Betitia Procilla (H4). - LÆS MERE OM BEITIUS-FAMILIEN HER! L. Naeratius Proculus (G5) var søn af C. (Naeratius) (F3) og broder til Naeratia Procilla (G4). Proculus blev Konsul omkring år 145. Det var antagelig også ham, som på en indskrift kaldes "L. Naeratius C. f. Vol. Proculo". Han var Decemvir og Militærtribun i blandt andet Partherkrigen (år 162-166). (ILS 1076) Naeratia Marullina (H2) var datter af Naeratius Priscus (G2), gift med C. Fufidius Atticus (H1) og moder til C. Naeratius Fufidius Annianus (i1), C. Naeratius Fufidius Priscus (i2) og C. Naeratius Fufidius Atticus (i3). (ILS 1130) C. Naeratius Betitius Pius Maximilianus (H3) (på indskrifter benævnt: C. Naeratius C. ... Proculus Betitius Pius Maximillianus) var søn af Naeratia Procilla (G4) og C. Betitius Pietas (G3) og broder til Naeratia Betitia Procilla (H4). Blandt hans efterkommere var Betitius Pius Maximilianus (i4), som var Konsul under Septimius Severus. Naeratius blev Quaestor, Duumvir, Flamen-præst og meget andet under Kejserne Hadrian (117-138) og Antoninus Pius (138-161). (ILS 6485) Naeratia Betitia Procilla (H4) var datter af Naeratia Procilla (G4) og C. Betitius Pietas (G3) samt søster til C. Naeratius Betitius Pius Maximilianus (H3). Hun var Flamen-præstinde. C. Naeratius Fufidius Annianus (i1), der var søn af C. Fufidius Atticus (H1) og Naeratia Marullina (H2), barnebarn (?) af Konsulen Naeratius Priscus (G1) og oldebarn af Accus Iulianus (?) fra Saepinum i Samnio. (ILS 1131) C. Naeratius Fufidius Priscus (i2), der var søn af C. Fufidius Atticus (H1) og Naeratia Marullina (H2), barnebarn (?) af Konsulen Naeratius Priscus (G1) og oldebarn af Accus Iulianus (?) fra Saepinum i Samnio. (ILS 1132) C. Naeratius Fufidius Atticus (i3), der var søn af C. Fufidius Atticus (H1) og Naeratia Marullina (H2), barnebarn (?) af Konsulen Naeratius Priscus (G1) og oldebarn af Accus Iulianus (?) fra Saepinum i Samnio. Betitius Pius Maximilianus (i4) var søn eller efterkommer af C. Naeratius Betitius Pius Maximilianus (H3) og blev selv (stam-)fader til C. Betitius Pius (J1). Selv blev han Konsul under Septimius Severus. C. Betitius Pius (J1), der var søn eller efterkommer af Betitius Pius Maximilianus (i4), blev Senator i år 223. Naeratia (J2), var datter eller efterkommer af C. Naeratius (F3) og måske søster til Naeratia Procilla (G4) og L. Naeratius Proculus (G5). Denne Naeratia blev gift med L. Flavius Septimius Octavianus Aper (J3), der var nevø til Kejser Septimius Severus, og fik med ham datteren Flavia Naeratia Septimia Octavilla (K3) og måske også Fulvia Prisca (K2) og Septimia Procilla (K4). Fulvia Prisca (K2), var datter af Naeratia (J2) og L. Flavius Septimius Octavianus Aper (J3), der var nevø til Kejser Septimius Severus, og måske søster til Flavia Naeratia Septimia Octavilla (K3) og Septimia Procilla (K4). Fulvia Prisca blev gift med en L. (Iunius?) (K1) og moder til sønnen L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) og måske til en række andre børn: (Ga?)ia Asinia, (Cla)udia Tiberia, (Nae?)ratia Statilia, Paulina Iuliana, Philippa, Statlia Naeratia, L. Naeratius P..? Iunius Macer. Flavia Naeratia Septimia Octavilla (K3), var datter af Naeratia (J2) og L. Flavius Septimius Octavianus Aper (J3), der var nevø til Kejser Septimius Severus, og måske søster til Fulvia Prisca (K2) og Septimia Procilla (K4). Septimia Procilla (K4), var datter af Naeratia (J2) og L. Flavius Septimius Octavianus Aper (J3), der var nevø til Kejser Septimius Severus, og måske søster til Fulvia Prisca (K2) og Flavia Naeratia Septimia Octavilla (K3). L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) var søn af Fulvia Prisca (K2) og L. (Iunius?) (K1) og blev selv fader (eller forfader) til Rufinus Vulcacius (N1), Naeratius Cerealis (N2) og datteren Galla (N3), der blev gift ind i Kejser Constantin den Store's familie, samt endnu en datter (N4). Naeratius Cerealis (N2), der var søn af L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) (eller måske af Naeratius Iunius Flavianus ) og (halv)broder til Rufinus Vulcacius (N1), Galla (N3) og en unanvgiven søster (N4), blev udnævnt til Bypræfekt i Rom i perioden 352-353, samt Konsul i år 358. Det er denne Naeratius, som er nævnt på en indskrift, som fandtes i ruinerne af badeanlægget ved familiens hus på Esquilin. Naeratius Cerealis var fader til Naeratius Scopius (O1). (ILS 731, 1245, 5718) --- LÆS MERE OM NAERATIUS CEREALIS! Rufinus Vulcacius (N1) var søn af L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) (eller måske af Naeratius Iunius Flavianus ) og (halv)broder til Naeratius Cerealis (N2), Galla (N3) og endnu en søster (N4). Rufinus var Konsul i år 347. Galla (N3) var datter af L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) (eller måske af Naeratius Iunius Flavianus ) og (halv)søster til Naeratius Cerealis (N2), Rufinus Vulcacius (N1) og endnu en søster (N4). Galla giftede sig ind i Kejser Constantin den Store's familie med Julius Constans og blev moder til underkejseren Gallus. ??? (N4) var datter af L. Iunius Aurelius Naeratius Gallus Fulvius Macer (L3) (eller måske af Naeratius Iunius Flavianus ) og (halv)søster til Naeratius Cerealis (N2), Rufinus Vulcacius (N1) og Galla (N3). Hun blev gift med Valerius Maximus Basilius, der var konsul i 327, og moder til Valerius Maximus, der var bypræfekt i 361-362 og gift med Melania den Ældre. Naeratius Scopius (O1), der var søn af Naeratius Cerealis (N2). Han var muligvis fader til Naeratius Palmatus (P1). (ILS 1246) Naeratius Palmatus (P1), der var Bypræfekt i 412, var måske søn af Naeratius Scopius (O1). Det var Palmatus' hus - og altså en del af familiejendommen - som af Pave Sixtus III overdraget til Kirken Santa Maria Maggiore, da han genopbyggede denne i perioden 432-446. (ILS 5643a) Andre familie-medlemmer med usikker datering: L. Naeratius Diadumenus fra Beneventum (?). (ILS 6509)
Litteratur om Naeratius-Familien: |
4537) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|