"Cronografo del 354" (på latin: Chronographus anni 354) er en bog fra år 354 efter Kristus, som består af flere dele og som - selvom den var beregnet til én bestemt person, en vis Valentinus - blev kopieret og citeret af mange andre igennem de næste par hundrede år, ja helt op til det 9.århundrede. Og det er et held, for originalen er senere gået tabt. Heldigvis findes mange af kopierne stadig og de findes også i digital form på: http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_00_eintro.htm.

Ophavsmanden regnes for at være skriveren og kalligrafen Furius Dionysius Filocalus, der levede i det 4.århundrede efter Kristus. Han er især kendt for at have indgraveret de mange indskrifter, som Pave Damasus I i årene 366-384 lod udføre til martyrgravene. At det er Filocalus, som har udført "Kronografen", ved man, fordi han har "signeret" forsiden med dedikationen til Valentinus ("Furius Dionisius Filocalus titulavit"). (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_01_dedicatio.htm)

Man formoder, at den Valentinus, til hvem "Kronografen" er dedikeret, har været kristen. Filocalus, der har udført dedikationen, var selv kristen og en god ven af Pave Damasus I. Desuden lyder dedikationen blandt andet: "Valentine floreas in Deo" ("Valentinus, gid du må blomstre i Gud"). Men "Kronografen" indeholder oplysninger med rod i både den gamle gudekult og i den nye Kristendom. Måske var ikke alle i Valentinus' familie af samme tro.

Filocalus har altså signeret sit værk, men hvad han egentlig mente med ordet "titulavit" er der forskellige opfattelser af. Meningen kan have været, at han har skrevet bogen selv, men det kan også tænkes, at han måske blot har samlet og kalligraferet/renskrevet andres frembringelser.

DE FORSKELLIGE DELE AF "KRONOGRAFEN":

"Kronografen" består, som nævnt ovenfor, af flere dele, der dog alle er relaterede til årets gang og de dage, der særligt skal huskes - fordi de er festdage - kristne eller hedenske.

Den første del er forsiden med dedikationen til Valentinus. Den består af flere elementer: en tekst øverst på siden: "Valentine floreas in Deo" ("Valentinus, gid du må blomstre i Gud"), et monogram omsluttet af en ring, et O, som indeholder alle bogstaverne i teksten, og en illustration med to bevingede væsener, engle?, der bærer en tavle med indskriften: "Valentine lege feliciter" ("Valentinus, læs dette lykkeligt"), samt 2 mindre tekster: Valentine vivas floreas" ("Valentinus, gid du må leve og blomstre") og "Valentine vivas gaudeas" ("Valentinus, gid du må leve og være glad"). I hver side af indskriftstavlen er er et lille trekantet felt, der indeholder Filocalus' "signatur". Til venstre står: "Furius Dionisius" og til højre: "Filocalus titulavit". (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_01_dedicatio.htm).

Den anden del er "de fire byer": billeder af personifikationerne af de fire store byer i Imperiet: Roma (Rom), Alexandria, Constantinopolim (Konstantinopel) og Trebiris (Trier). På Rom-billedet sidder Dea Roma på en tronstol med et spyd i den ene hånd og en jordklode med en lille Sejrsguidinde i den anden hånd. På Alexandria-billedet er der vinduer i baggrunden med vand og to smukke fartøjer med sejlene sat. Personifikationen bærer kornaks og grene i hænderne. Konstantinopels personifikation har en laurbærkrans i den ene hånd og to små bevingede genier holder en anden over hendes hovede. På Trier-billedet er der våben og måske en krigsfange ved siden af byens personifikation, der optræder med hjelm, skjold og lanse. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_02_cities.htm).

Den tredie del indeholder to billeder, en dedikation til Kejseren og et med en liste over Kejsernes fødselsdage (Natalis Caesarum). På dedikationsbilledet skriver en bevinget person (engel?) teksten "Saluis Augustis felix Valentinus" på en rund plade med dekoreret kant. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_03_natales.htm).

Fjerde del består af billeder af personifikationer af de 7 dengang kendte planeter. På hvert billede er der desuden angivet gode og dårlige dage ("dies fasti" og "dies nefasti") samt timerne. På "dies fasti" kunne man for eksempel foretage offentlige anliggender, rettergang og lignende, mens dette ikke var tilrådeligt på "dies nefasti". De 7 planeter, hvoraf illustrationerne til de sidste 2 mangler, er: Saturn, Mars, Mercur, Månen (Luna), Solen, Jupiter og Venus. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_04_planets_and_days.htm).

Den femte del bestod af illustrationer og beskrivelser af de 13 stjernetegn. Siden er gået tabt, men teksten er blevet overleveret i en af kopierne. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_05_zodiac.htm).

Den sjette del af værket består af en kalender for året 354 efter Kristus, som kaldes Calendario Filocaliano, Filocalus' Kalender. Den består af illustrationer på venstresiderne og tekst til de forskellige måneder på højresiderne. Illustrationerne viser de forskellige gøremål på landet i de tilsvarende måneder. Teksten er opsat i en række kolonner med angivelse af ugens dage og "ni-dages-cyklussen" (hver 9.ende dag var en markedsdag og betegnedes med et A, hvorefter de følgende dage fik betegnelserne B-H, indtil næste markedsdag: A). (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_06_calendar.htm). Læs mere om Calendario Filocaliano her! - (Læs mere om de gamle festdage her).

Den syvende del består af to portrætter af de siddende Kejsere og Konsuler for året 354: Constantius II og Costantius Gallus, der var hans "caesar" ("souschef" og erklærede efterfølger). Kejseren er afbilledet siddende på sin tronstol, mens hans uddeler penge til folket. Han bærer et diadem. "Caesaren" Costantius Gallus derimod står op og bærer en lille statue af Sejrsgudinden i sin højre hånd. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_07_emperors.htm).

Den ottende del er en liste over Konsuler fra år 508 før Kristus til år 354 efter Kristus. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_08_fasti.htm).

Niende delen er en liste over de datoer, hvorpå Påsken er faldet og skal falde i årene 312 til 358, samt senere tilføjelser, hvori der findes flere fejlagtige oplysninger, op til år 411. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_09_paschal_cycle.htm).

Den tiende del består af en liste over Bypræfekter ("Praefecti Urbis") fra år 254 til år 353/354. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_10_prefects_of_rome.htm).

Den elvte del med overskriften "Depositio Episcoporum" er - ligesom de næste to dele - særlig interessant for Roms kristne befolkning. Den indeholder en liste over Biskopper i Rom fra år 255 til år 352 med dødsår, datoer og sted for deres begravelse. Det er denne liste, der senere bliver kendt som "Catalogo Liberiano" og ud fra hvilken den Katolske Kirkes historiske optegnelser "Liber Pontificalis" udvikler sig. Listen er for den første - og største - dels vedkommende ordnet kronologisk efter årets måneder og brugtes som kalender for de dage, hvor menigheden samledes ved graven i den pågældende katakomb for at mindes og bede for den afdøde Biskop. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_11_depositions.htm).

Den tolvte del med overskriften "Item Depositio Martirum" er en liste over de datoer, hvor den Romerske Kirke hvert år afholdt mindehøjtideligheder for deres martyrer. Listen er opstillet kronologisk efter månederne og indeholder udover martyrernes dødsdage og navne også navnet på det sted, hvor de ligger begravet. Ligesom listen "Depositio Episcoporum" er også "Depositio Martirum" (eller "Depositio Martyrum") forløber for senere tiders "martirologi" (martyrlister) og liturgiske kalendere. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_12_depositions_martyrs.htm).

Den trettende del udgøres af en liste over Roms Biskopper, der fra sent i det 4.århundrede kaldes Paver. Ordet er oprindeligt en tiltale form til præster, Abbeder og Biskopper. Det stammer fra det græske Pappas og blev på latin til "Papa". Det træffes første gang på en gravsten for Pave Liberius der døde i 366. Her står teksten: "sub Liberio papa". Listen, der starter med San Pietro som den første leder af Kirken i Rom, slutter netop med Liberius, der overtog hvervet i 352. Også denne liste ligger til grund for den ovenfor nævnte "Liber Pontificalis". (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_13_bishops_of_rome.htm).

Den fjortende del er en liste over de 14 kvarterer ("regioni"), som Rom var blevet opdelt i af Kejser Augustus. Det drejer sig om Regio I Porta Capena, Regio II Caelemontium, Regio III Isis et Serapis, Regio IV Templum Pacis, Regio V Esquiliae, Regio VI Alta Semita, Regio VII Via Lata, Regio VIII Forum Romanum vel Magnum, Regio IX Circus Flaminius, Regio X Palatium, Regio XI Circus Maximus, Regio XII Piscina Publica, Regio XIII Aventinus og Regio XIIII Transtiberim. Indenfor hver region er der opregnet de væsentligste seværdigheder og antallet af gader, altre, vejansvarlige, lejekaserner, villaer, kornmagasiner, badeanstalter, vandbassiner/cisterner og kornmøller. Listen har overskriften "Notitia Regionum Urbis XIV" og refererer til årene 334-357 efter Kristus. Dateringen skyldes opremsningen af Kejser Constantin's rytterstatue, som blev indviet i år 334, og det faktum, at byens sjette obelisk ikke nævnes. Den blev rejst i Circus Maximus i år 357. Teksten er som resten ikke overleveret i den originale udgave, men i form af to senere manuskripter, hvoraf det andet har overskriften "Curiosum urbis Romae regionum XIIII". I dette manuskript nævnes den føromtalte obelisk, så det dateres til et tidspunkt efter år 357. Manuskriptet har dannet forlæg for en kalender fra år 449, så dateringen antages altså at ligge indenfor denne periode. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_14_regions_of_rome.htm).

Femtende delen har overskriften "Liber generationis" er en fortælling om verden fra dens skabelse til år 334 efter Kristus. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_15_liber_generationis.htm).

Den sekstende del kaldet "Chronica Urbis Romae" er en opregning af Roms historie fra de første kongers tid til Licinius' død i 324 efter Kristus. (http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_16_chronicle_of_the_city_of_rome.htm).

HVAD DER VIDERE SKETE:

Som ovenfor nævnt blev Valentinus' bog kopieret og citeret af mange andre igennem de næste par hundrede år, ja helt op til det 9.århundrede.

Man mener, at den dannede forlæg for Polemius Silvius's kalender for 449 og en planisfære (stjernekort) fra 579 har illustrationer, som er kopieret fra "Kronografen". Der også menes at være forlægget for en Påskecyklus fra 602 og for et værk fra 689. I 800-tallet ved man, at der blev fremstillet en kopi, det såkaldte "Codex Luxemburgensis" der senere forsvandt. Og samtidig blev der lavet en kopi af teksten alene, den kendes idag under navnet "Codex Sangallensis 878". Det vides ikke, om denne kopi er fremstillet efter originalen, som ikke nævnes i tiden herefter, eller efter en anden kopi.

I Renæssancen blev "Codex Luxemburgensis" genopdaget og flere kopier blev fremstillet i løbet af det 16. og 17.århundrede. En af disse, kaldet "Cocex Vindobonensis 3416", findes i dag i Österreichische Nationalbibliothek i Wien. Den er udført i 1500-1510 og er tilsyneladende rimelig komplet og troværdig.

En anden kopi, kaldet "Romanus", blev lavet af den lærde Nicholas Claude Fabri de Peiresc, men desværre var nogle af den gamle kopis sider forsvundet og de findes derfor ikke i den nye kopi. Og selve "Codex Luxemburgensis" forsvandt efter Peiresc's død i 1637.

Flere andre kopier findes rundt omkring i verden i dag: Codex Vaticanus Barberini latinus 2154, Codex Vaticanus latinus 9135 og Codex Vaticanus Palatinus latinus 1370 i Biblioteca Apostolica Vaticana i Rom, Codex Bruxellensis 7543-7549 i Bibliothèque Royale i Bruxelles, Codex Sangallensis 878 i Bibliothèque du Convent St. Gallen, Codex Leidensis Vossianus latinus i Bibliothek der Rijksuniversiteit i Leiden, Codex Bernensis 108 i Bibliothèque municipale i Bern, Codex Ambiensis 467 i Bibliothèque municipale i Amiens, Codex Berolinensis lat.61 i Staatsbibliothek Preussischer Kulturbesitz i Berlin, Ms. 266 i Stadtbibliothek i Darmstadt, Ms. Cod. V2, G 81-83 i Studienbibliothek i Salzburg og Ms. Md 2 i Universitätsbibliothek i Tübingen. (Læs mere om de forskellige kopier på: http://www.tertullian.org/fathers/chronography_of_354_00_eintro.htm).

I slutningen af 1800-tallet publicerede den tyske historiker Theodor Mommsen en del af "Kronografen", nemlig Kalenderen, i sit første bind af værket
Corpus Inscriptionum Latinarum (oftest omtalt som CIL). Resten af "Kronografen" publicerede han i det niende bind af værket Monumenta Germaniae Historica Auctorum Antiquissimorum (Chronica Minora). Illustrationerne var dog ikke medtaget.

 

Litteratur og links om Cronografo del 354:
Coarelli, Filippo: Roma sepolta. Roma, Armando Curcio editore, 1984. (Biblioteca di Archeologia).
- side 186-187.
Codice Topografico della Città di Roma / a cura di Roberto Valentini e Giuseppe Zucchetti. R. Istituto Storico Italiano per il Medio Evo. (Fonti per la Storia d'Italia : Scrittori Secoli IV-XII )
Volume Secondo. Roma, nella Sede dell'Istituto Palazzo dei Filippini, 1942. Ristampa anastatica, Stabilimento Tipografico "Pliniana", 1997.
- side 1ff.
Salzman, Michele Renee: On Roman Time : the Codex-Calendar of 354 and the Rhythms of Urban Life in Late Antiquity. Berkeley/Los Angeles/Oxford, University of California Press, cop.1990.
The Tertullian Project: The Chronography of 354 AD.
Wikipedia (italiensk): Cronografo del 354.
Wikipedia (engelsk): Chronography of 354.