Kirken Santa Maria del Suffragio, som er viet til Forbønnens Madonna og tilhører det i 1592 oprettede lægbroderskab Confraternita del Suffragio, står på sydvestsiden af Via Giulia (til venstre for husnummer 59A) i karréen mellem sidegaderne Via dei Bresciani og Via del Gonfalone.

Kirken er opført i perioden 1662-1680 efter tegning af arkitekten Carlo Rainaldi. Facaden, der er opbygget i travertin, stod dog allerede færdig i 1669, som det kan ses af indskiften på frisen over de flade søjler, der opdeler den i 3 dele med hver sin indgangsdør.

Til højre for Kirken står det lidt tidligere opførte kapel, Oratorio del Suffragio, på hjørnet af Via dei Bresciani, hvor der bagved dette blev bygget et hovedsæde for Lægbroderskabet: Palazzo dell'Arciconfraternita del Suffragio.

På Kirkens venstre side og hjørnet af Via del Gonfalone, står en nydelig ejendom med husnummer 59. Også den stammer fra 1600-tallet og er bygget på resterne af de mure, som var påbegyndt opført under Pave Julius II til et nyt domstolskompleks, Palazzo dei Tribunali della Curia, men opgivet efter hans død i 1513.

KIRKENS FACADE:

er delvist opført i travertin og består af 2 "etager", som hver er opdelt i 5 lodrette felter af 4 brede, flade mursøjler med høje, udskårne, komposite kapitæler.
Nederst rummer de 2 yderste felter i den lystpudsede mur hvert et højt vindue i en bred travertinramme, mens de 3 midterste felter er let fremtrukne og dækket af travertinplader. I midten sidder den høje indgangsdør i en portal af profilerede flade søjler, toppet af vingede englehoveder og udskårne snirkler under flere rækker gesimser og friser, hvoraf en bærer indskriften: "Indulgentia plen. quot per p. pro vivis et defunctis" ("Aflad for levende og døde"). Ovenover sidder endnu en række fremspringende gesimser, der bærer et kraftigt profileret trekantet gavlfelt. I de 2 smallere sidefelter sidder 2 mindre sideindgange i smalle, profilerede karme under buede, fremspringende gavlfelter og ovenover er der dekoreret med en form for billedramme uden indhold. Det hele i travertin.
Over de 4 kapitæler sidder endnu en række gesimser og friser. En bredere under en form for profileret tagudhæng bærer her indskriften: "Archiconf. - Beatae Mariae Suffragii - A.D. MDCLXIX" : "(Tilhørende) Ærkebroderskabet for Beata Maria del Suffragio. Anno Domini (Det Herrens År) 1669".

På etagen ovenover er der i de 2 yderste felter en buet sidestøttemur, mens de næste felter blot indeholder samme type tomme dekorationsrammer, som ses nedenfor. Midterfeltet derimod indrammer et højt vindue i en profileret ramme.

Endelig afsluttes facaden af stort trekantet gavlfelt, der breder sig over de 3 midterste felter på resten af facaden. Inde i gavlfeltet er der en stor profileret bue uden indhold.

Kirkens sidemure er ikke særligt synlige, da de omgivende bygninger delvist skjuler dem. Dog kan man på lidt afstand i Via Giulia se en lille, smal klokkestabel over Kirkens venstre side.

KIRKENS INDRE (Se foto fra Tripadvisor) :

Bygningen består af et langt, firkantet rum med en række sidekapeller og for enden af det brede midterrum en firkantet, halvdyb apsis. Rummet blev kraftigt renoveret i 1868 under opsyn af arkitekten Tito Armellini og bærer præg heraf, skønt der er bevaret meget af den originale dekoration fra perioden 1670-1685. For den besøgende åbner Kirken sig i mange gyldne nuancer. (Se foto fra monnoroma.it). De mange søjler, som adskiller kapellernes buer og markerer højalterrummet, er udført i gyldenbrunt marmor, mens sidefelter er malet op i samme marmorede farver svingende mellem varmt brune og lyst gyldne. De høje kapitæler er forgyldte ligesom næsten alle kanter på de profilerede buer og gesimser, som samler rummet og bygger op til et tøndehvælvet loft over en række høje vinduer.

Loftet er som nævnt tøndehvælvet og bemalet af Cesare Mariani i 1868, altså samme periode som renoveringen af Kirken. I midterfeltet ses en scene med "Incoronazione della Vergine" ("Jomfru Maria's kroning"), samt våbenskjold for Ærkebroderskabet og for Pave Pius IX (1846-1878). I hjørnefelterne er der malet engle med forskellige skrifttavler.

Over de brede buer omkring de 3 store kapeller har Mariani malet heltinder fra Det Gamle Testamente. På væggene her i hovedskibet sidder 2 gravsten. I højre side en for Bartolomeo Ruspoli, der bekostede størstedelen af renoveringen. Til venstre en sten til minde om restaureringen under Pave Clemens XIII (1758-1769), hvor blandt andet korbalkonen over indgangsdørene blev sat op.

Gulvet er beklædt med marmorplader i mange farver og geometriske mønstre.

Højre side:

Når man kommer ind gennem hoveddøren eller en af sidedørene, står man under den i anden halvdel af 1700-tallet opsatte korbalkon, som rager ud i rummet ovenover. Til højre i mørket under korbalkonen er der et lille siderum, hvorefter følger den første flade søjle og den første høje bue foran:

1. kapel i højre side, som var det første af Kirkens 6 store kapeller, der blev udsmykket af Giovanni Battista Natali fra Cremona (ca.1630-ca.1700). Udsmykningen består af en altertavle med "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Kongers tilbedelse af Jesus-Barnet"), samt et maleri på højre væg forestillende "Il Sogno di San Giuseppe" ("Josefs drøm") og et andet på venstre væg: "Adorazione dei Pastori" ("Hyrdernes tilbedelse af Jesus-Barnet"). Malerierne var bestilt af Isabella Moroni, der var søster til kobberstikkeren Gaspare Moroni og gift med maleren Pietro Neri. Både broderen og ægtemanden var døde i 1678 og Isabella lod derfor også opsætte 2 gravmæler i kapellet. På venstre væg et, hvor Gaspare Moroni ses portrætteret i en buste indsat i en oval medaljon i hvidt marmor. Busten tilskrives billedhuggeren Paolo Naldini (se foto fra Beni Culturali). På højre væg sidder en lignende buste for Pietro Neri (se foto fra Beni Culturali). Her er eksperterne uenige om, hvorvidt den også skal tilskrives Naldini. Begge tilskrives undertiden også Ercole Ferrata's skole (se Beni Culturali). Under busterne står gravteksterne på en sort marmorsten.

2. kapel i højre side, Cappella di Maria Consolatrix afflictorum, tilhørte oprindeligt Petrosini-familien og kaldes derfor også Cappella Petrosini. Det er opbygget i 1600-tallet af arkitekten Carlo Rainaldi, men altertavlen af Maria Consolatrix afflictorum blev først bragt hertil fra Mexico i 1773 og af Jesuiterpateren Ximines overgivet til Kirken som tak for den gæstfrihed, som man her havde vist ham i den periode, hvor Compagnia del Gesù var opløst. På rummets højre væg ses et maleri af Girolamo Troppa forestillende "Sacrificio di Abramo" ("Abrahams offer"), mens der på venstre væg hænger en "Visione di Giacobbe" ("Jacobs syn"), malet af Giacinto Calandrucci. Selve alteret, der er udført i mange forskellige farver marmor, blev indviet i 1789, som det mindes på en indskrift. Kapellets oprindelige udsmykning må imidlertid have været fuldført i 1686, hvor sidemalerierne blev opsat. Dengang var altertavlen et billede af "Madonna del Rosario con San Giuseppe e San Domenico" ("Rosenkransens Madonna med Josef og San Domenico"), malet af Giuseppe Ghezzi. Det findes idag i den gamle Oratorie-bygning, som står til højre for Kirken. Loftets udsmykning fra samme tid består af stukdekorationer i hvidt og guld og stammer - ligesom de 2 sarkofager dekoreret med englebørn - fra Naldini's værksted.

3. kapel i højre side, Cappella Marcaccioni, blev indrettet af familien Marcaccioni, som lod billedhuggeren Paolo Naldini udføre stukarbejdet i loftet og de hvide marmorbuster på de 2 gravmæler for henholdsvis Elena del Pozzo Marcaccioni (død 1674) og Gaspare Marcaccioni (død 1703). Den første forsvandt i 1968, mens den anden idag opbevares i Kirkens Sakristi. Forlægget skal ifølge nogle skyldes Giovanni Battista Contini, som omkring 1674 havde fået til opgave at indrette kapellet. Alternichen er pragtfuldt udsmykket i kostbart marmor med 2 søjler, der bærer en halvcirkelformet overdel, udstyret med flere udskårne gesimser og friser. Indenfor søjlerne ses 2 flyvende engle, som bærer en rigt udskåret firkantet ramme, der omkranser et 1500-tals maleri af Madonna med Barnet og San Giovannino, som menes at være det maleri, foran hvilket de første Ordensbrødre holdt andagt. Billedet kaldes også Madonna del Suffragio, Forbønnens Madonna, og både Maria og Jesus-Barnet blev kronet i 1666.
På kapellets sidevægge hænger malerierne "Natività della Vergine" ("Jomfru Maria's Fødsel") og "Adorazione dei Magi" ("De Hellige Tre Konger tilbeder den nyfødte Jesus"). Begge skal være udført af Giuseppe Chiari, mens loftsbemalingen skyldes Nicolò Berettoni, som døde i 1682, hvorefter Chiari tog over.

Den 4. Bue i højre side er smallere end de øvrige og desuden delt op i 2, idet der forneden er muret op og indsat en dør til et lille rum bagved, mens der foroven er indrettet et lille balkonrum bag en smal marmorbalustrade.

Herefter snævrer rummet lidt ind og nogle bøjede hjørnesøjler afgrænser den firkantede apsis med alternichens Presbyterium. Forrest står et alterbord i gult marmor og bagved afgrænser en marmorbalustrade de få trappetrin op til selve rummet, der er tegnet af Carlo Rainaldi og udført i tiden efter 1674, men kraftigt ændret af Tito Armellini under renoveringen i 1868. Ved denne lejlighed tilføjedes der 3 trin til trappen op til alteret og 2 malerier af Giovanni Battista Benaschi, som hang på sidevæggene, blev flyttet ud i det tilstødende Oratorio del Suffragio for at give plads til 2 små korbalkoner.

Presbyteriet:

har i hver side en bue i stil med kapelbuerne, men rummet bagved har ingen voldsom dybde. Der er dog blevet plads til en lille korbalkon i hver side, afgrænset af en smal og elegant marmorbalustrade, mens der på væggen nedenfor hænger malerier.

Højalteret er i kostbart, flerfarvet marmor, mens væggen bagved tildels er dækket af det store altertavlemaleri "Maria Vergine e gli Angeli che portano in Paradiso le anime del Purgatorio" ("Jomfru Maria og engle leder Skærsildens sjæle til Paradis"), udført af Giuseppe Ghezzi i 1672. Maleriets udskårne og forgyldte ramme flankeres af 2 sæt søjler i rødt marmor med hvide korinthiske kapitæler, som bærer nogle hvide gesimser og en bred rød marmorbjælke under en fremspringende og udskåret vandret overligger, der toppes af et buet gavlfelt omkransende 2 små englebørn (Se foto fra Tripadvisor).

Presbyteriets loft er tøndehvælvet og udsmykket med et stort maleri af Gud Faders Herlighed : "Padre Eterno in Gloria", udført af Giovanni Battista Benaschi.

Over væggenes øverste forgyldte gesimser sidder et halvcirkelformet maleri af "Gloria della Vergine" ("Jomfru Maria's Salighed"), som er malet af Giovanni Battista Benaschi på et tidspunkt efter 1674.

Venstre side:

Den 4. Bue i venstre side er smallere end de øvrige og desuden delt op i 2, idet der forneden er muret op og indsat en dør til et lille rum bagved, mens der foroven er indrettet et lille balkonrum bag en smal marmorbalustrade.

3. kapel i venstre side kaldes Cappella del Crocifisso ("Den Korsfæstedes Kapel") eller Cappella Mazzetti efter den familie, som fra Kirkens første tid fik rummet til deres rådighed. Over alteret står det store krucifiks i træ, udført i første halvdel af 1700-tallet, som har givet navn til kapellet. Idag er sidevæggene fyldt med gravmæler for familien Mazzetti, men oprindeligt var de dekoreret med malerier. To af disse, der var malet af Lanfranco, findes idag i Vicariato di Roma. Malerierne i loftet og på endevæggen over krucifikset stammer ligeledes fra første del af 1700-tallet.

2. kapel i venstre side hedder Cappella di San Giuseppe Calasanzio og ejedes i starten af familien Mattei, hvorefter det overgik til familien Sacchetti, hvis familiepalæ står lidt højere oppe i gaden. Altertavlen er her et maleri af "San Giuseppe Calasanzio col Bambino" ("San Giuseppe Calasanzio med Jesus-Barnet"), udført i starten af 1700-tallet af en ukendt kunstner med dannelse i den romerske skole. Ophavsmanden til de 2 malerier på sidevæggene kendes derimod. Det er Sabastiano Ceccarini, som ifølge kilderne også skal have været mester for en tidligere altertavle, som senere er forsvundet. Vægmalerierne forestiller "Miracolo di San Giuseppe" ("San Giuseppes mirakel") og "Transito del Santo" ("Helgenens død").

Det 1. kapel i venstre side er Cappella dei Santi Giacinto e Caterina da Siena, også kaldet Cappella Oliva efter den familie, som lod det bygge i 1685. Senere overtoges rummet af Armellini-familien, hvortil arkitekten Tito Armellini, som stod for Kirkens renovering i 1868, hørte. Over alteret ses et maleri af "Madonna col Bambino e i Santi Giacinto e Caterina da Siena" ("Jomfru Maria med Jesus-Barnet og helgenerne Giacinto og Caterina da Siena"). Det er malet omkring 1685 af Daniele Seiter. Fra denne sidste del af 1600-tallet stammer også loftsfresken, som er malet af Giovanni Battista Cimini med motiverne "Angeli adoranti" ("Engle i bøn") og "Sprito Santo" ("Helligånden"). Indtil rummets restaurering i 1869 hang der på sidevæggene 2 malerier af samme kunstner, men de blev på dette tidspunkt flyttet ind i selve kirkerummet og ophængt over de små korbalkoner.

Kirkens indgangsvæg:

er opdelt i 3 dele - både vandret og lodret. Nederst sidder Kirkens 3 indgangsdøre, i midten den høje, brede hovedindgang, mens sidedørene er både lavere og smallere (se foto fra Wikipedia).
Dørene henligger nærmest i mørke, fordi hele denne væg er domineret af den lange, fremspringende korbalkon, som er anbragt omtrent ud for det sted, hvor kapelbuernes øverste krumning begynder.
Bag den lange balustrade står i midten det store orgel fra 1800-tallet, som var en gave fra Ærkebiskop Vitelleschio de Cuiin. Balkonen derimod blev opsat allerede i anden halvdel af 1700-tallet under Pave Clemens XIII (1758-1769).
I midten af den øverste del af indgangsmuren, som heroppe består af en halvcirkelformet væg, sidder et højt, firkantet vindue, omgivet af 2 hjørnefelter bemalet med helgener af Cesare Mariani omkring 1869.